Vielsesringe – om at vælge de helt rigtige

Som jeg fortalte ganske kort i forrige uges glimt fra hverdagen, så har Lars og jeg været ude at kigge på vielsesringe. Ja, det er måske lidt tidligt, men vi ville gerne have et prisleje på sådan nogle til det budget, vi så småt er ved at prøve at bygge. Og da jeg jo eeeeeelsker smykker, så synes jeg jo kun, at det var sjovt. Så vi tog ud til Monili – for det kan kun være der, vi skal have vores vielsesringe fra – og det var faktisk en rigtig god oplevelse for os begge.

Oprindeligt havde vi snakket enkle guldringe, men det endte faktisk med, at Lars var mere til hvidguld eller platin end (rød)guld, så det var hovedsageligt de metaller, vi kiggede på. Og da min smukke forlovelsesring jo er i hvidguld, så vil det jo bare passe flot sammen. Så ingen ko på isen der. Hahah.

Vi er begge to enige om, at vi gerne vil have en klassisk ring, som vi også vil synes, er flot om 20 år. Dog må der godt være lidt ved den. Altså, det behøver ikke være en helt glat ring. Men på den anden side, så skal den heller ikke larme for meget. Så vi kiggede efter en klassisk, men moderne ring. Ikke helt let. Vi fandt nogle et design, som vi var ret vilde med i sidste ende. En enkel ring med en linje, der snor sig organisk langs ringen. Virkelig fint. Jeg vil dog gerne have en sten eller mange i min, da jeg ellers synes, at den kan blive lidt maskulin. Så vi har kigget på forskellige løsninger, og selvom vi har vores favoritter. Så har vi ikke bestilt endnu. Vi skal lige være helt sikre.

Men jeg har samlet nogle ringe, som viser ret godt det, vi kiggede efter, og som er det, vi godt kan lide. Og så er der et par enkle jokere, som jeg egentligt godt kan lide, men som Lars var knap så meget på.

vielsesringe collage

1 Comment

  1. Ja det er aldrig nemt! – Der skal vælges vielsesring i rigtig størrelse, med rigtig sten, og i det rigtige materiale.

    Men hvad syntes du egentlig om vielsesringe i ædelstål? – Det var tabe for 10-15 år siden, men er virkelig vundet frem her de seneste par år.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2018 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑