Som I måske har læst, så var jeg lidt bekymret for at efterlade vores lille kat alene i Dubai – selvfølgelig med kattersitter, der kommer to gange dagen. Men det er jo første gang, vi tager væk fra hende, og jeg var og er (stadigvæk) lidt bange for, at hun skulle føle sig svigtet. For det ville jeg hade. For holder jo så uendeligt meget af det lille væsen.

Men vi har næsten hver dag modtaget små updates fra vores søde kattesitter Mike (ham og hans kone er professionelle dyresittere) og det har hjulpet meget. Det er rart at høre nyt fra ham så tit. Og det beroligerer mig meget at høre, at hun føler sig så tryg ved ham, at hun både gerne vil sidde hos ham og møder ham ved døren, når han kommer. Så er det nemmere at nyde julen og familien 100%!

Det allerbedste er, at kattesitteren sender små fine billeder af Ruby, så vi kan se hende og hvor godt hun trives. Det nyder jeg virkelig. Bliver glad når jeg ser dem. Den anden dag sendte han et, som jeg virkelig synes, er godt. Nemlig dette:

image

Er hun ikke dejlig? Åh hvor er det rart at se, at hun har det fint og bare nyder tilværelsen, også selvom vi ikke er der. Hun ser dejligt afslappet ud. Og virker ikke spor stresset eller ked. Og det gør mig glad!

Fortsat god lillejuleaften derude!