En af 2014’s helt store smykketendenser har været brugen af mange ringe på samme fingre – altså det såkaldte ‘stacked ring’-look. Og trenden er bestemt ikke ude af modebilledet endnu, faktisk ser det ud til at fortsætte fint ind i 2015, eftersom de fleste brands stadig laver mange super fine ringe, der passer perfekt til at blive sat sammen med andre ringe.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide denne trend. Og jeg går da også med 4 ringe på min ene langefinger til daglig. Og jeg har den fineste samling af Spinning Ringe, som jeg også gerne bruger sammen, både til hverdag og fest (elsker nemlig den måde, hvorpå de kommer til at ligne lidt en fin cocktailring med smukke sten. Så man kan sige, at jeg virkelig har taget den til mig.

pernille corydon twisted ring på fingeren

Det fede ved denne trend er, at du får mulighed for at vise din personlighed via den måde, du sammensætter dine ringe på. Og det kan jeg rigtig godt lide. Det giver nemlig liv og kant til ringe, som der måske findes tusindvis af, men fordi jeg bruger dem sammen med nogle andre, så ligner mine ringe ikke de andres.

spinningringe - stakket sammen

Og det er en nem trend at kaste sig ud i. Alt du skal bruge er din samling af ringe, og lidt flair og mod til at stable dem på forskellige måder.

Der er selvfølgelig nogle ringe, som er bedre at bruge til at stable, men du kan både bruge smalle, simple ringe og større mere iøjnefaldene ringe.  Det handler mere om måden, du sætter dem sammen på. Og selvfølgelig også hvilket udtryk, du går efter.

Et absolut plus ved denne trend er, at den giver dig mulighed for at give alle dine gamle ringe et helt nyt liv i nye sammensatte kombinationer. Faktisk kan du bruge dette look til at flashe alle dine ringe (på skift eller samtidig, det er helt op til dig. Haha.)

Selv er jeg især glad for at bruge det enkle udtryk med de 4 helt diskrete ringe til hverdag. Tilsammen bliver de til en stor eller bred ring, og det synes jeg, er fint. Kan godt lide det minimalistiske look, de, på trods af at være stablet sammen, giver.

Til fest må det gerne være lidt vildere, der må gerne være flere sten og mere, der glimter. Det passer så fint. Men jeg har også hverdage, hvor jeg bare trænger til lidt glimmer, så der hiver jeg også fat i Spinning ringene (eller en af mine store cocktailringe). Nogle gange har en pige bare brug for glimmer i hverdagen, ikke sandt?

Herunder har jeg fundet lidt inspiration til, hvordan man også kan bruge looket. Både helt enkle og mere vilde sammensætninger, så der er lidt til enhver smag.

stenringe sammen tre ringe med sten mange ens fine ringe sammen mange tynde ringe sammen forskellige ringe sammensat forskellige vilde ringe sammen