Tag: valentines day

Glimt fra hverdagen

Kæreste jer,

Så gik endnu en uge. Var den rar? Det håber jeg. Min uge har været rigtig rar og fyldt med dejlige stunder. Elsker, når det er sådan, og det er det heldigvis langt de fleste uger!

Men denne uge har været lidt ekstra god, det må jeg sige. Den startede med Valentines Day, hvor Lars inviterede mig ud at spise på vores nye favorit Indiske restaurant. Tirsdag havde jeg den hyggeligste aften med min skønne veninde Vicki, torsdag var vi ude at fejre en af Lars’ kolleger’s fødselsdag og weekenden har været fyldt med hygge og bryllupsrelaterede ting. Det er lige sagen.

Og jeg har selvfølgelig samlet en masse glimt fra hverdagen til jer – og mig.. For jeg elsker virkelig at kigge tilbage på de gode ting, der er sket i løbet af ugen. Alle de små lykkeglimt. De skal nydes, gennydes og gemmes i hjertet. Til de mere grå dage. For de er der jo også.

image

På Valentine’s Day havde jeg lavet dette lille kort til Lars. Jeg elsker, at vi på dette tidspunkt næste år er ægtefolk – det er stort på den der kærlighedsmåde!

image

Og Lars inviterede mig på alleryndlingsindisk – butterchicken med ris og naanbrød. MUMS!

image

Tirsdag stod den på tøsehyggeaften med min skønne veninde Vicki. Vi fik shoppet, sludret og spist god mad til den helt store guldmedalje. Elsker ganske enkelt, at jeg har så gode veninder her i Dubai også.

image

Og så vågnede vi op i skyerne på smukkeste vis en morgen <3

image

Det virker nærmest magisk, når man sådan kigger ud i fløjlsbløde, pudderfarvede skyer.

image

image

image

Fredag morgen havde min søde kollaga Michelle arrangeret et engagement photoshoot for os, og sammen med hendes mand og et af deres vennepar, der også går meget op i fotografering, brugte vi hele formiddagen på at tage billeder – både på stranden og i en park. Jeg glæder mig meget til at se de endelige billeder og er meget stolt af, at de sådan gerne ville bruge en formiddag på os <3

image

Bagefter gav vi frokost på en philipinsk restaurant – det var super hyggeligt og maden var lækker!

image

Også i Dubai bliver det kinesiske nytår fejret – her med de fineste lamper i massevis :)

image

Lørdag var en særlig dag for mig – jeg var nemlig ude at vælge stoffer til min brudekjole og jeg fik den bestilt i lige det design, jeg gerne vil have. Om en uge skal jeg til første fitting allerede. Det er altså stort. Og jeg manglede min mor! Det kunne jeg godt mærke. Heldigvis tog min søde, svenske veninde Lindi med mig, og det var bare så rart! Bagefter tog vi på cafe Hamptons og fik en lækker frokost udenfor – og hun gav mig den fineste bride-to-be gave :) Jeg er heldig!

Glimt fra hverdagen: cupcakes, valentines & katten

Denne uges “Glimt fra hverdagen” kommer lige en dag forsinket, og det må I altså undskylde. Det er simpelthen for dårligt af mig, at jeg sådan har været væk hele ugen. Jeg kan ikke rigtigt forklare det. Jeg har bare ikke haft overskuddet. Det er hverken lysten eller ideerne, der mangler. Bare overskuddet. Hvilket jeg også forklarede her.

Her i weekenden, har jeg bare haft jeg brug for at slappe af og hygge med kæresten, så det valgte jeg at prioritere. Og så har vi selvfølgelig også gjort rent i lejligheden og gjort klar til at få gæster, da min bedste veninde og hendes søde kæreste kommer på besøg fra sent her i aften og så en uge frem. Jubii. Det bliver dejligt.

Jeg havde faktisk regnet med at lave dette indlæg igår aftes – efter vores middag med bøffer, rodfrugter i ovnen og bearnaise. Jeps, sådan fejrede vi Valentines. Lækkert. Jeg fik også blomster. Og vi sluttede af med små jordbærtærter til dessert. Så en ret god dag. Men altså, grunden til at jeg alligevel ikke fik lavet indlægget var, at Lars lokkede mig med ud at vaske bil – under falske forudsætninger – han sagde nemlig, at vi bare lige skulle tanke bilen. Da vi så var der, så skulle bilen lige vaskes – så halvanden (!) time senere, var vi så hjemme igen :( Og klokken var så mange, at vi kun lige havde tid til at nyde vores kage, inden vi skulle i seng.

Denne uges glimt fra hverdagen indeholder da også en del valentines, må jeg indrømme. For selvom nogle vil kalde det en kommerciel helligdag skabt af blomsterhandlere, så kan jeg altså godt lide dagen. Jeg er stor tilhænger af at hylde kærligheden – både til hverdag og på særlige dage. Hvorfor ikke? Og hey, hvilken pige kan ikke godt lide blomster, chokolade og overraskelser? Jeg kan i hvert fald. Ikke at jeg forlanger, at der skal gives gaver. Jeg kan sagtens nøjes med lidt god mad derhjemme og et ekstra kys. Derfor bliver jeg stadig super glad, når kæresten kommer med smukke blomster og små jordbærtærter.

IMG_9327

Nå men først til et par andre små glimt fra ugen der gik. I torsdags var vi i Marina Mall om aftenen for at kigge lidt i butikker – samt spise ulækre McD burgere. Det havde Lars lige lyst til. Og jeg gik med til det. Og min deluxe chicken special smagte sgu godt! Da vi var næsten udshoppede (ikke udstoppede), opdagede vi noget nyt. Nemlig en lille stand, der hed Project Cupcake, hvor små, utroligt fristende cupcakes kørte rundt på et bånd – præcist ligesom running sushi konceptet, bare med cupcakes. Da jeg delte det på instagram omdøbte min kusine det til runningcups ;) Og det måtte vi da prøve.

IMG_9336

Så vi satte og straks ned og bestilte et glas æblejuice og en cupcake hver. Og hold nu magle de var gode. Jeg valgte en med masser af chokolade, og den smeltede nærmest på tungen. Den var fyldig i smagen, og det var nok heldig nok, for ellers var jeg nok blevet fristet til at snuppe endnu en lille fucker fra båndet. Det er jo mega fristende, når de sådan kører fordi dig!

IMG_9341

Fredag prøvede vi endnu engang at putte Ruby i hendes fine røde sele og tage hende med ud på altanen. Det gik bedre denne gang. Selvom hun stadig synes utrolig nervøs for alle de høje lyde (de er ved at bygge endnu et tårn tæt på vores og det larmer ret meget – konstant). Men nysgerrigheden vandt dog, som I kan se. Så Ruby fik da kigget lidt ud. Hun får kun lov til at komme derud i sele, og døren er altid lukket eller netdøren skubbet for, så vi ikke risikere, at mit største mareridt bliver en realitet. Jeg har nemlig drømt, at hun kom derud, og hoppede op på rækværket, mistede balancen og faldt i døden. Jeg vågnede skrigende op! Og ja, det ville være den visse død, da der er 200 m ned.

IMG_9345

Den smukke buket, som Lars overraskede mig med Valentines Morgen <3 Elsker når jeg får blomster af ham – det er altså lidt rarere end, når jeg selv køber dem. Af en eller anden grund. Og det er ikke noget, der sker ret tit. Sidste gang var sjovt nok sidste år – på samme dato ;) Men så overrasker han med andre super dejlige ting, og det er mindst ligeså godt!

IMG_9357

Vi startede morgenen med hyggelig morgenmad, der foruden rundstykker bestod af mandelcroissanter og hindbær. Mums, siger jeg bare! (Og ja, er lidt stolt af mine blomster, så de skulle da lige med på billedet)

IMG_9358

Efter en dag der blandt andet stod på solbadning, indkøb og rengøring af lejligheden, stod den på gode bøffer, rodfrugter i ovnen og bearnaise til aftensmad. Lækkert. Og bestemt mandevenligt ;)

IMG_9368

Lige inden I tror, at det hele bare var lyserødt og brækromantisk, så skal I lige se her! For efter maden spurgte Lars, om jeg ikke lige ville køre med ned at få tanket bilen – hurtigt! Og jo. det kunne jeg da godt – altså manden kom jo med blomster for søren! Hvad jeg ikke vidste var, at han lokkede mig med under falske forudsætninger. For turen blev ingenlunde hurtig! Tværtimod. For da vi kom ned til tankstationen, så skulle bilen sørme lige vaskes :( Og da vores bil er en cabriolet, så skal den håndvaskes. Og det tager tid. Det er vores bil, der er i gang med at blive vasket. Efter en halv times ventetid.

IMG_9369

Og sådan så jeg ud, da jeg fandt ud af, at vi endnu ikke var færdige, for bilen skulle også lige om og tørres af ud- og indvendigt og støvsuges. Not what I find fun on Valentines!

IMG_9370

Da vi endeligt – efter mere end halvanden time – var hjemme igen, sluttede vi aftenen ganske rart af! Lars havde nemlig købt to små jordbærtærter med hjem sammen med blomsterne. Og de smagte altså rigtig godt. Samtidig var de et godt punktum for en dag, der hovedsagelig havde været rigtig god :)

Hvad med jer, fejrede I Valentines?

Hav en dejlig dag derude.

Kram

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑