Tag: øreringe

New In: små yndige øreringe

Sidst mine forældre var på besøg (sidst i november/start december), var vi selvfølgelig en tur forbi min lokale smykkepusher, for jeg er ikke den eneste smykkeglade i familien – omend jeg måske besidder dobbelt-op på smykkeglæde.. øhøm – og så er sådan et besøg jo obligatorisk.

Jeg endte da også selv med at finde mit brudearmbånd den dag – og nej, du er ikke gået glip af det, for jeg har endnu ikke vist det frem! Min kære mor fandt også lidt både til hende selv og veninderne derhjemme.

Men vi kom til at være “utro”. For vi faldt nemlig begge to over nogle små fine øreringe i en anden butik, som vi bare måtte eje. Selvom jeg havde det dårligt med det. Men de var så fine, delikate og lige mig.

image

Er de ikke fine? Det er hvidguld med små zirkoner og rubiner. De er helt små og diskrete. Jeg er så vild med måden de sidder på, og jeg synes, at måden stenene er sat på bidrager med det fineste udtryk, der minder mig om små blomster.

Jeg bruger dem flittigt og synes, at de især er perfekte på kontoret med en skjorte eller en kjole. Der er bare noget yndigt over dem. Og jeg er glad for, at jeg endte med at købe dem.

image

image

New In: Sikkerhedsnåle i guld

Jeg har før nævnt, at jeg gerne køber smykker, når jeg er ude at rejse. Jeg synes nemlig, at et smykke er noget nær det bedste håndgribelige minde, man kan tage med sig hjem. For er der noget bedre end smykker med betydning? Samtidig kan man tit finde noget, som man måske ikke lige ser derhjemme – rent designmæssigt. Det er noget, der holder i mange år og som ekstra bonus, så fylder smykker sjældent ret meget.

Faktisk er det kun sket en enkelt gang i de sidste 5-6 år, at jeg er kommet hjem fra en ferie uden at have købt et nyt smykke, og det skete, da vi var i Indien i september 2015, og der fik jeg jo verdens smukkeste ring af min nu-kommende-mand <3 Og helt ærligt, bedre minde fra en rejse kunne jeg ikke få!

Til gengæld fik jeg købt de fineste og ret anderledes øreringe, der er designet som sikkerhedsnåle i guld. 21 karats guld for at være præcis. Til 400 kr. Så billigt! Og jeg kunne ikke stå for dem. Er vild med, at de er lidt rå og anderledes, men stadig ganske diskrete, da de ikke er særligt store.

image

Vi købte dem i China Town i Bangkok, hvor der ligger virkelig mange smykkeforretninger i de forskellige gader. Ret mange af dem med samme udvalg af glitrende, store guldsmykker, der ikke lige talte til mig. Men netop som jeg var ved at give en lille smule op, så faldt jeg over guldsikkerhedsnålene, og vidste, at der var de. Mit smykke-minde fra Thailand-ferien 2015. Og jeg er så glad for dem. Jeg har brugt dem en del allerede. Både til fine kjoler og  sammen med skovmandsskjorte og slidte jeans.

image

Jeg købte forresten også den fantastiske lille skål i Bangkok – elsker bladfaconen og den skønne blå farve, og min undskyldning for at købe skålen var, at den var perfekt til at ligge dagens smykker i, når man skal i seng. Og det er den virkelig perfekt til. Nårh ja, og så pynter den gevaldigt på et natbord!

image

image

image

Wups… Nye JEWLSCPH øreringe til smykkeskrinet!

Hovsa… Der gik ikke lang tid fra afslutningen på mit shoppe-stop før jeg kom til at trykke køb på et par super fine øreringe fra JEWLSCPH. Det var ikke meningen, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. De var så fine. Og så var de til halv pris, for fandt dem nemlig i JEWLSCPH’s outlet-område på webshoppen. Så var jo nødt til at slå til! Det kan I jo nok forstå.

Og det er jeg meget glad for, at jeg gjorde. For i dag kom jeg i tanke om, at jeg da lige ville tage et screenshot af øreringene, så jeg kunne vise jer dem, og så var de væk derindefra. Så tænker næsten, at jeg har nuppet det sidste par!

De har dog stadig et andet par, der er helt magen til i formen, men hvor mine er i rosaforgyldt og med sorte onyxsten, så er de her i sort sølv med gule månesten. De er bestemt også super flotte. Er ret betaget af farven på den gule månesten. Men de sorte er mere klassiske og passer bedre ind i min stil og ikke mindst gardarobe – og det er jo altså også ret vigtigt.

jewlscph

Men her er de – så I kan få en fornemmelse af, hvordan det par, jeg har bestilt, ser ud. Jeg glæder mig til at få dem! Får dem sendt hjem til min veninde, som kommer herned midt i februar, så jeg skal ikke vente ret længe. Heldigvis.

Tænker, at det er sådan et par, der passer til det meste. Både den lille sorte i byen og til jeans og skjorte på job. Nogle gange er det nemlig lidt fedt med et par lidt større øreringe som eneste accessory til et enkelt outfit.

Diamonds are a girls best friend!

Ikoniske og smukke Marilyn Monroe sang engang “Diamonds are a girl’s best friend”, og hun er ganske tæt på at have ret. I hvert fald har diamanter noget helt vidunderligt over sig. De skinner og gnister bare helt særligt, når de rammes af lys. Smukt. Så enkelt kan det siges. Og så er diamanter klassiske. De går aldrig af mode, og de passer til alt. Jeg er stor fan. Og man kan  som I kunne læse igår, så var et af mine mål for 2014 at få flere diamanter ind i min smykkesamling. Og det mål lykkedes faktisk ret godt. Fra jeg købte mit allerførste diamantsmykke i julen 2013 til i dag, er samlingen blevet udvidet ganske fint, hvis jeg selv skal sige det. Især fordi det jo er sket på kun et enkelt år.

Da jeg sådan fortalte jer om min lille samling igår, så fik jeg helt lyst til at vise jer dem i dag. Det kunne jo være, at der var nogle af jer, der kunne finde lidt inspiration til selv at udvide eller påbegynde jeres egen samling af diamantsmykker :)

mor og datter diamant halskæde - fokus på diamantvedhænget

Det hele startede jo med, at jeg i julen 2013 skulle finde en fin julegave til min mor, og derfor endte jeg ude i Gold & Diamond Park (en bygning fyldt med smykkebutikker – skal nok skrive mere om den en anden dag). Her kom jeg ganske uforvarent til at gå ind i en lille smykkebutik, hvor de havde de fineste, helt tynde guldkæder med det fineste diamantvedhæng med en lille blomst indeni en lille cirkel. Jeg forelskede mig straks. Her var smykket til min mor. Men det var også helt perfekt til mig. Så da manden nævnte, at de før havde solgt lige netop dette smykke som mor-dattersmykker, så var sagen klar. Det var det, der var løsningen. Både fordi tanken om sådan et mor-dattersmykke var rar, og fordi selve smykket bare skulle med mig hjem. Så jeg købte den store til min mor, og den lille til mig selv. Og så var fanden jo løs – for nu havde jeg vækket min kærlighed til de små, smukke sten.

diamantørestikkere tæt på

Derfor var glæden da også uendelig stor, da jeg i fødselsdagsgave fik de smukkeste diamantørestikkere af Lars. De er så fine. Helt enkle og klassiske. En smuk sten fattet i en hvidguldsstik. Jeg elsker dem. Og bruger dem til både hverdag og fest.

mit ur fra christina watches

IMG_8672

Samtidig fik jeg mit elskede Christina Watches ur i fødselsdagsgave af mine dejlige forældre – et ur jeg har på dagligt – og sørme om der ikke var en fin, lille diamant i urskiven. Det ser simpelthen så elegant ud. Og i julegave var jeg så heldig, at jeg fik både en lille rubin, en blå safir og ikke mindst en lille sort diamant!

anni lu diamantarmbånd liggende

I sommers forkælede jeg mig selv med dette fine armbånd fra ANNI-LU – guldbelagte perler med en lille, rå, sort diamant. Jeg er vild med enkelheden i det. Det er et elegant og meget klædelig armbånd, der kan bruges både alene og sammen med andre.

jewlscph ring forfra

Da jeg jo fik nyt job i sommers, så brugte jeg noget af min første løn på at købe denne fantastiske cocktailring fra JEWLSCPH til mig selv. En slags godt klaret gave fra mig til mig. Nogle gange skal man altså gøre sådan noget, når der sker noget godt. Det bliver en slags markering. Og det er netop det, den ring er. En markering af at nu blev alt bedre. Ringen er med en stor, gul citrin og bittesmå diamanter rundt om. Jeg er vild med det lidt gammeldags udtryk, den har. Og den er bare så elegant. Føler mig ladylike, når jeg har den på i byen sammen med en fin kjole. Og lidt edgy når jeg sætter den sammen med jeans, en top og sneakers.

Så har jeg heller ikke flere diamantsmykker i gemmerne, men jeg er nu også meget godt tilfreds med min lille samling! Synes, at de diamanter jeg har, er smukke, klassiske og så passer de helt perfekt til mig. Og det er jo det, det handler om. Dog håber jeg på at udvide samlingen i løbet af året – for som du også kunne læse igår, så er diamanter igen kommet på min liste over mål for året. Men er vel en (smykke- og diamantelskende) pige ;)

© 2018 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑