Tag: Enamel Copenhagen

JOTD fra februar 2016

Så er det endnu engang blevet tid til, at jeg viser nogle af de smykkelooks, jeg har båret i den forgangne måned frem. Ja, du har ret. Det er tid til JOTD fra februar!

Jeg er faktisk blevet ganske glad for at lave dette indlæg. Det er lidt hyggeligt at gense de smykkekombinationer, jeg nu engang har brugt. Det giver mig inspiration til nye kombinationer, men bestemt også til genbrug, hvis noget har virket særligt fint. Det sværeste ved dette indlæg er faktisk at huske det med billeder! Jeg glemmer tit at få taget et billede at mit look. Måske det kommer med tiden. Synes jeg langsomt bliver bedre. Meget langsomt. Men lidt har også ret, ikke?

image

Blue tones – Her er et helt enkelt look, hvor jeg satte mine fine, thailandske armbånd i forskellige blå nuancer sammen med en klassisk grå strik. Perfekt på en lidt kold kontordag.

image

Februar betyder Valentines Day, og det fejrede jeg med fine hjerteøreringe i guld og pink læber. En fin og feminin kombination. Igen tilsat yndlingsstrik i grå.

image

Her tilsatte jeg mine smukke diamantørestikkere, som min dejlige kæreste har givet mig, til en statementhalskæde fra H&M, som jeg er ret glad for. Den gør virkelig noget fint for en bluse!

image

Et enkelt, men fint, smykkelook bestående af de fantastiske 2Balls øreringe fra Enamel Copenhagen, som jeg fik i julegave af mine forældre og mit fine W-vedhæng i guld, som jeg har fået lavet hos min smykkepusher, Monili, og som jeg er virkelig glad for.

image

Blå striber og blå og hvide armbånd – enkelt, friskt og farverigt. Et look jeg godt kan lide. Synes at de 4 armbånd tilfører noget super fint til et ellers meget klassisk look med blå/hvide striber og hvide jeans. Et godt søndagslook (som jo hernede er en arbejdsdag!)…

JOTD – januarudgave

Så er det endnu engang blevet tid til månedens JOTD – denne gang selvsagt for januar måned. Jeg synes, at januar bare er forsvundet som dug for solen. Det er lidt vildt, at den første måned af 2016 allerede er gået. Nu er der kun 7 måneder og 3 dage til vores store dag. Det er så vildt. Det bliver på en eller anden måde pludselig så virkeligt, at vi snart skal giftes. Og jeg glæder mig.

Men der er stadig 7 måneder til, og det betyder, at der er plads til utroligt mange JOTD indlæg inden da – både her på bloggen og ovre på instagram (@jewelryandlife), hvor jeg jo oploader dem først. Så i stedet for al den sniksnak om tiden, der går, og bryllup, så må jeg hellere fokusere på det, det egentligt skulle handle om. Nemlig de smykkesammensætninger, jeg har haft på og fået foreviget her i januar.

image

Vi starter nytårsaften – som jo både var 2015’s sidste smykkelook og 2016 allerførste! Vi fejrede nytårsaften på den lækre restaurant Sri Bua by Kiin Kiin, og jeg havde en virkelig fin og enkel mørkeblå kjole med udskæringer ved skuldrene på – den passede perfekt til sådan en aften. Af smykker havde jeg mit nye CRAB Star Tag vedhæng fra Jane Kønig på – en gave fra svigerforældrene, samt de fineste guldørestikkere designet som sikkerhedsnåle, som jeg havde købt i Bangkok samme dag. Et perfekt look synes jeg. Enkelt, elegant men alligevel lidt anderledes. Smykker, der alle er blevet favoritter allerede – så fine er de.

image

Jeg har længe gerne villet tilføje endnu en broche til min lille samling – bestående af en enkel.. Hahah – og da jeg er fuldstændig vild med Chanel og de fine design, de laver kollektion efter kollektion, så endte jeg med at forkæle mig selv i allerhøjeste grad med ovenstående smukke CC broche fra den nye SS16 kollektion. Jeg elsker den. En klassiker. Og den pynter så gevaldig meget på en stor striktrøje.

image

Et helt enkelt og diskret look med pink læber og de nye guldøreringe designet som sikkerhedsnåle, som jeg købte i Bangkok. Et perfekt smykkelook for en hyggelig hverdagsmiddag med en veninde.

image

Jeg er blevet virkelig, virkelig glad for mine 2Balls øreringe fra ENAMEL Copenhagen og bruger dem virkelig tit. Her har jeg sat dem sammen med den fine Fawn (Bambi) halskæde, jeg sidste år købte fra ANNI-LU. Det perfekte match til en enkel sort skjorte på en almindelig arbejdsdag. Klædeligt, fint og lidt finurligt. Love it!

image

Ready to go.. Pink læber, elegante diamantørestikkere og en fin kæde fra Pilgrim (flere sæsoner gammel) – det perfekte tilbehør til min cowboykjole fra COS.

I love: Mine 2Balls øreringe fra ENAMEL Copenhagen

image

Jeg har nævnt det før, men nu siger jeg det lige igen; jeg har simpelthen de skønneste forældre! Således blev jeg juleaften – selvom jeg sad i Thailand – beriget med de super fine 2Balls øreringe fra ENAMEL Copenhagen, som jeg havde sukket dybt efter i månedsvis. Ja, faktisk lige siden min mor købte et par! Og jeg elsker dem!

Vi åbnede vores gaver fra mine forældre inden vi skulle spise om aftenen, da det passede så fint at vi kunne skype med dem samtidig så. Det betød, at jeg havde mulighed for at have dem på allerede juleaften – så det havde jeg. Og jeg har brugt dem nærmest dagligt lige siden (med få undtagelser). Jeg synes ganske enkelt, at de passer til alt. Hverdag og fest. Den lille sorte og jeans. Det hele bliver lige piftet lidt op af de cool øreringe.

image

Jeg er ret vild med, at begge kugler er forgyldte, selvom jeg oprindeligt ønskede mig dem i to farver. Dem havde de dog ikke havde hjemme i den butik, min mor handlede, så hun købte dem i ren forgyldt til mig. Og så var hun klar til at bytte med mig, hvis jeg hellere ville det. Det skete ikke. For i det øjeblik jeg så dem, var jeg solgt. De er perfekte, og måske netop fordi de er ensfarvede passer de simpelthen til alt.

Det, der gør øreringene så fantastiske – efter min mening, er, at det ser ud som om, at den nederste kugle nærmest svæver i luften under den øverste, og det ser bare så fint ud.

Ja, hvis du ikke har fanget det endnu, så er jeg ret vild med mine nye ENAMEL Copenhagen øreringe. Det er jeg. Sådan virkelig meget. Hvis du også er vild med mine fine 2Balls øreringe, så kan du finde dem lige her!

image

image

JOTD i decemberudgave

Så blev det tid til endnu en omgang JOTD, også kaldet jewelry of the day eller månedens smykkelook her hos mig. I sidste måned blev det kun til et ganske kort indlæg, da november ligesom bare forsvandt i arbejde og travlhed, så jeg er glad for, at det er lykkedes mig at forevige lidt flere smykkelooks her i december.

Jeg nyder virkelig, at jeg for efterhånden 3-4 måneder siden fik købt mig et smykkeskrin, så jeg har alle mine smykker samlet og let tilgængelige, for det gør, at jeg selv på travle morgener får brugt smykker – og endnu mere vigtigt, så får jeg igen brugt mange flere i forskellige kombinationer, og det er jeg ret vild med.

Jeg uploader jo med jævne mellemrum JOTD billeder på blogggens instagramprofil, så hvis du ikke følger mig der, så skulle du da tage at gøre det! Og det er så de billeder, jeg samler op på i disse indlæg en gang om måneden. Men virker det egentligt? Synes I, at det er sjovt og måske endda bare lidt inspirerende at se, hvordan jeg bruger mine smykker? Eller ville I hellere være det foruden? For så må I endelig fortælle mig det. Hvis jeg ikke hører noget, så bliver jeg jo bare ved. Hahah. Og med disse ord, så lad os komme i gang med decemberudgaven af månedens smykkelooks a.k.a JOTD;

image

Et enkelt look med fin kontorbluse, helt enkle guld ørestikkere og min nye Tatou Earcuff fra Zabel, som jeg har købt hos en afyndlingsshoppene, nemlig a-hjort.dk!

image

Jeg er ret vild med armbånd, både dyre armbånd af ædelmetaller og de mere billige som dem ovenover. Jeg har haft min Hamsahånd i et års tid, og den er stadig super fin og ny at se på, så nu har jeg udvidet samlingen med det hvide armbånd med det altseende øje, og jeg synes, at de to passer super fint sammen.

image

Med ondt i halsen og et fint pinkish tørklæde fra Armani, så virkede mine elskede Georg Jensen Maguritørestikkere bare super passende. De gør mig af en eller anden grund altid glad. Det er en glad blomst. Tror jeg. Og så elsker jeg, at de er så klassiske og alsidige!

image

På vej til julefrokost med arbejdet i grå kjole fra COS, grå negle og smykker, der matcher i farverne. De to perlearmbånd i grålige toner har jeg fået af min mor, og det er faktisk en halskæde, som jeg bare ynder at bruge som armbånd i stedet. Halskæden er en yndling fra Pilgrim i blålige nuancer, og den passede bare super til alt det grå.

image

Kontordag i tøset skovmandsskjorte tilsat min cool earcuff fra Zabel og mine allerfineste små minidots med kæder fra Louise Kragh – et look der er super fint, nedtonet og alligevel med lidt kant. I like – alot!

image

image

image

Årets julelook :) De smukke guldøreringe fra Enamel Copenhagen er en julegave fra mine dejlige forældre – vi skypede med dem om eftermiddagen, hvor vi åbnede vores gaver fra dem, så derfor kunne jeg have dem på om aftenen. Jeg er helt vild med dem. Synes de er så fine. Og de passer super godt sammen med min Tatou Earcuff fra Zabel. Jeg havde valgt et ret enkelt look ellers – mit fine forget me not bangle fra byBiehl, min smukke forlovelsesring samt en ny, sjov og funklende ring fra Pylones, der virkelig passer til festlige (og julede lejligheder).

Når ens mor køber de fineste smykker

så kan man godt blive en smule misundelig, samtidig med at man synes, at hun er ret så sej! Og så begynder man (hvis man er mig) straks at drømme om også selv at eje sådanne fantastiske smykker.  True story!

Det er ikke mere end et par uger siden, at min mor havde været en tur igennem Tønders gågade, og der var hun faldet over de fedeste øreringe fra Enamel Copenhagen, samt en matchende ring. Og da det altså ikke helt er fra fremmede, at jeg har arvet min passion for smykker, så måtte hun selvfølgelig eje dem (I get it!). Da hun kom hjem, så måtte hun jo lige dele hendes begejstring med mig, og hold nu op, hvor er de altså bare fine. Og de klæder hende så flot. Jeg savlede næsten på min iPad – for ja, det var jo en virtuel fremvisning via skype, vi havde gang i – så fine er de.

image

Jeg må indrømme, at jeg ikke kendte Enamel Copenhagen, men det er der da lavet gevaldigt om på nu. For jeg er dybt forelsket i de øreringe, som min mor har købt – ringen er jeg nu også tosset med. Men især øreringene pønser jeg nu på, for jeg tror simpelthen, at jeg er nødt til at eje et par. Jeg er vild med den farve, min mor har valgt (mørkegrå), men jeg har set, at de også findes i andre fine farver (beige, lyserød, mint). Og hvis jeg vælger en anden farve, så efteraber jeg kun næsten min mor. Hahah. Ai, jeg indrømmer gerne, at jeg synes, at min mor har en super god smag – både i smykker og tøj (og tasker, sko mm.).

Hvis du ikke kender Enamel Copenhagen, så tjek dem ud. Der er altså nogle fine ting.

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑