Tag: dansk smykkedesign (page 1 of 3)

I love: Anna Reinholdt smykker

Jeg har fornyligt opdaget et nyt smykkedesigner, som jeg straks blev lidt varm på – eller det vil sige, jeg blev varm på hendes fantastiske smykker, som er ret anderledes og super fine. Jeg taler om Anna Reinholdt og hendes smykker.

Det, der tiltaler mig ved disse smykker, er, at de ligner små, dyrebare stykker abstrakt kunst. Hvilket netop er det, der har været inspirationen bag smykkerne. Anna Reinholdt giver, med hendes smykker, hver enkelt ejer mulighed for selv at bestemme, hvad smykkets design ligner og det er ret fedt. Det giver mulighed for at fordybe sig på en ny og anderledes måde i smykkerne. Her er det kun fantasien, der sætter grænser, og det er ret unikt.

Smykkerne er ikke billige, men til gengæld synes jeg, at de har potentiale til at blive klassikere i smykkeskrinet. For på trods af de abstrakte designs, så er selve grundformen, altså den firkantede form, ret enkel og det betyder, at man nemt kan mixe smykkerne med andre smykker af anderledes design – hvis man da ikke vil bære det alene!

anna reinholdt style 1

Anna Reinholdt – Style 1

anna reinholdt style 3

Anna Reinholdt – style 3

I love: Stine A Unika Feather

Jeg elsker simpelthen, hvordan der mere eller mindre året rundt dukker nyheder op fra alle mine yndlingsdesignere – det være sig hele kollektioner eller blot enkelte nye smykkedesigns. Og de seneste par måneder er der kommet rigtig mange nye smykkefavoritter til!

stine a unika feather

Igår opdagede jeg dog endnu en ny favorit; nemlig de fine og spritnye Stine A Unika Feather øreringe, som giver mig associationer til Pocahontas på allerfineste måde. De er lavet i limited edition, så hvis man kan lide dem, så er det nu, man skal slå til!

Jeg elsker, hvordan øreringene er opbygget. Med fin “fjer” i enten læder eller ruskind, perle i forskellige farver alt efter, hvilken kombination man vælger og så den lange, tynde kæde. Der er virkelig noget fint over det. En slags hyldest til naturen – og Pocahontas i mine øjne, men nu elsker jeg også den Disney tegnefilm (well, alle deres tegnefilm).. Og jeg gad svært gerne eje en eller to eksemplarer af de fine øreringe.

Farvemæssigt er mine favoritter nok rosa, mint eller slange – de er super fine, sommerlige og samtidig ganske sarte, hvilket jeg synes klæder en ørering, hvor der ellers sker så meget. Jeg kan bare ikke helt finde ud af, om jeg helst ville have 2, så jeg kunne have en i hvert øre, eller om jeg måske alligevel synes, at det ville være finest med en i det ene øre kun, og så en lille, nærmest neutral ørering i den anden. Begge dele kunne være flot, det er jeg sikker på. Så det er et svært valg ;) Haha… Hvad med jer, kan I også lide de fine Unika Feather øreringe?

Yndlingsuret fra Christina Watches

DSC_0027

Så er det vist også på tide, at jeg får lidt gang i snakken om smykker igen. Smykker der ikke lige er en forlovelsesring ;) Den skal der iøvrigt nok komme lidt mere om snarest. Men i dag kommer det til at handle om mit yndlingsur fra Christina Watches. En fødselsdagsgave fra mine forældre forrige år. Som jeg ganske enkelt knuselsker.

Modellen hedder Jewel – og jeg elsker simpelthen urets design. På en og samme tid er det utroligt klassisk og samtidigt moderne. Du har den klassiske runde silhuet, der brydes af den omkransende ovale ring. Det giver noget ekstra til det ellers klassiske design. At remmen så er lavet som et læderarmbånd med magnetlukninger fremfor en almindelig rem, giver lige uret et ekstra moderne touch. Og det er det, jeg elsker ved uret. Det passer simpelthen til alt. Det klassiske look. Det moderne look. Det hele passer sammen.

Og det fine stopper ikke her. Urets skive kan skrues af, og så kan man købe små fine ædelsten, som man kan putte derind. Jeg er jo ret vild med diamanter og ædelsten, så jeg har ønsket mig lidt forskelligt – og jeg har nu både en klar diamant, en sort diamant, en blå safir, en rubin og en pink safir i samlingen. Jeg synes, at det ser så fint ud, og det giver virkelig uret lidt ekstra umphf. Efter min mening. Jeg har dog ikke tænkt mig at fylde hele uret op. Det må gerne se eksklusivt ud. Hvilket det gør nu.

Ydermere kan man købe de fineste charms til remmene, der jo netop er lavet som et læderarmbånd, og det transformerer altså uret til at blive den allerfineste blanding af et ur og et armbånd. Og da jeg jo er ret glad for smykker, så er det noget, der passer mig helt perfekt. Jeg har nu en fin magurit og den fineste elefant (elsker elefanter) i min samling, og de er blevet en fast bestanddel af mit ur. De sidder der hver dag. De pynter nemlig så fint. Så selvom min første tanke var, at de skulle bruges til festlige lejligheder, men sådan blev det ikke.

Selvom jeg har haft uret i mere end et år, så er jeg stadig ligeså glad for det, som den dag jeg fik det. Så man kan vist roligt sige, at det er yndlingsuret! Og kan du også lide det, så findes det stadig hos Christina Watches. Forståeligt nok. Jeg vil nemlig vove at påstå, at Jewel er en moderne klassiker.

DSC_0029

DSC_0033

DSC_0030

DSC_0105

New In: Bambi-kæde fra ANNI LU

Forhåbentligt er jeg i fuld gang med at nyde det sidste af min ferie i Indien på nuværende tidspunkt, hvilket betyder, at dette indlæg er planlagt, men jeg ville så gerne vise jer endnu en nyanskaffelse til min smykkesamling, men det nåede jeg ikke inden afrejse, så derfor deler jeg det i dag i stedet.

Som I ved, så er jeg håbløst forelsket i det danske smykkebrand ANNI LU. Jeg falder konstant for de fine smykker. Om og om igen. Der er bare noget særligt over dem. Jeg har 3 armbånd derfra, og jeg elsker dem. De passer bare til alt.

Da jeg opdagede den nye, fine Bambi-kæde fra ANNI LU var jeg nær dånet i fryd. Jeg elskede Bambi som barn, godt nok kunne jeg ikke se filmen uden at græde, men jeg elskede både Bambi, Stampe og Smørblomst. De var helt fantastiske. Så jeg måtte have kæden. Både fordi jeg synes, at den er super fin, men også af sentimentale grunde.

DSC_0063

Jeg var lidt spændt på størrelsen af Bambi-vedhænget, for jeg frygtede lidt, at det måske ville være for stort og derved komme til at se tacky ud, men jeg burde have vidst bedre. Selvfølgelig. For vedhænget er ganske lille og helt perfekt. Præcist som de andre smykker, jeg har fra ANNI LU.

Jeg er allerede super glad for smykket, der har været brugt et utal af gange, siden jeg fik det. Og jeg har da også glædet mig til at vise jer det her på bloggen.

Synes I, at det er ligeså fint, som jeg synes?

DSC_0061

DSC_0064

DSC_0066

DSC_0079_Fotor

IMG_3436

I love: Stine A Confetti Shell

Det fine billede er lånt fra Stine As Instagram profil

Det fine billede er lånt fra Stine As Instagram profil

Så sad man lige i metroen på vej hjem igår og faldt over det fineste smykke fra Stine A’s kommende julekollektion, da de viste det første sneakpeek frem på instagram. Jeg måtte ganske enkelt lige stoppe op og kigge lidt ekstra på det. Jeg kunne mærke, at her var et smykke, der skulle på min ønskeseddel. Jeg taler om det fine Confetti Shell smykke.

Jeg elsker det dråbeformede design, som Confetti Shell’en har. Og så er det bare så fint med de farvede små sten, der er spredt ud over overfladen. Det giver et eksklusivt look. Ren konfetti – på den perfekte måde <3

Som en lille sidebemærkning, så synes jeg altså også, at den anden kæde – Love Coin – er super fin. Jeg faldt bare mere for det andet.

Stine A Confetti Shell er nu officielt skrevet på min must have ønskeseddel – den liste, hvor jeg selv ender med at købe smykkerne, hvis jeg ikke får dem som gaver. Hahah. Jeps, sådan er jeg.

Når ens mor køber de fineste smykker

så kan man godt blive en smule misundelig, samtidig med at man synes, at hun er ret så sej! Og så begynder man (hvis man er mig) straks at drømme om også selv at eje sådanne fantastiske smykker.  True story!

Det er ikke mere end et par uger siden, at min mor havde været en tur igennem Tønders gågade, og der var hun faldet over de fedeste øreringe fra Enamel Copenhagen, samt en matchende ring. Og da det altså ikke helt er fra fremmede, at jeg har arvet min passion for smykker, så måtte hun selvfølgelig eje dem (I get it!). Da hun kom hjem, så måtte hun jo lige dele hendes begejstring med mig, og hold nu op, hvor er de altså bare fine. Og de klæder hende så flot. Jeg savlede næsten på min iPad – for ja, det var jo en virtuel fremvisning via skype, vi havde gang i – så fine er de.

image

Jeg må indrømme, at jeg ikke kendte Enamel Copenhagen, men det er der da lavet gevaldigt om på nu. For jeg er dybt forelsket i de øreringe, som min mor har købt – ringen er jeg nu også tosset med. Men især øreringene pønser jeg nu på, for jeg tror simpelthen, at jeg er nødt til at eje et par. Jeg er vild med den farve, min mor har valgt (mørkegrå), men jeg har set, at de også findes i andre fine farver (beige, lyserød, mint). Og hvis jeg vælger en anden farve, så efteraber jeg kun næsten min mor. Hahah. Ai, jeg indrømmer gerne, at jeg synes, at min mor har en super god smag – både i smykker og tøj (og tasker, sko mm.).

Hvis du ikke kender Enamel Copenhagen, så tjek dem ud. Der er altså nogle fine ting.

I want: Carré’s nye Ear Party øreringe!

Okay, jeg indrømmer det gerne, jeg er ualmindelig vild med smykker, og der går ikke mange dage imellem, at jeg opdager nye smykker, som jeg gerne så var en del af min samling. Men det kan naturligvis ikke lade sig gøre at tilføje så mange smykker konstant. Det er min økonomi ganske enkelt ikke til. Og jeg ville meget muligt heller ikke kunne nå at bruge så mange smykker, selv om det da kun ville være et meget elsket luksusproblem.

Ind imellem dukker der dog smykker op, som jeg ved, straks jeg ser dem, at jeg må eje. Og sådan en følelse fik jeg med Carré’s nye og overordentligt fine Ear Party øreringe. De er simpelthen så fine. Enkle. Men vil alligevel give kant til ethvert look. Og så kan de jo kombineres med alverdens ørestikkere, og dermed skabe nye, unikke looks hver eneste gang.

Det smarte ved Ear Party kollektionen er, at den består af et smykke, som du sætter bag på din ørering – altså på bagsiden af øreringen, og dermed kan man kun se det nederste stykke, som giver lidt mere kant til dit look, og til dine øreringe. Det betyder altså også, at du kan sætte dem sammen med lige de ørestikkere, du har lyst til. Det er ret fedt tænkt, synes jeg.

Jeg synes, der er mange fine, men jeg har udvalgt mine favoritter, som jeg gerne vil vise jer her.

Skærmbillede 2015-08-15 kl. 15.26.06

En af mine absolutte favoritter, er disse i oxyderet sølv med sorte diamanter. Råt og enkelt. Og så er jeg jo en sucker for diamanter, og jeg tænker netop, at de vil være perfekte sammen med mine hvidguldsørestikkere eller sammen med et par perler.

Skærmbillede 2015-08-15 kl. 15.30.08

En anden topfavorit er disse i forgyldt med rubiner. Rubiner er en af mine yndlingsædelsten, og jeg synes, at rubinerne er utroligt smukke i den forgyldte version, da farven virkelig kommer frem. Det skaber et lidt blidere, men stadig kantet look, og de vil være så fine med bare en enkel guldstikker, tror jeg.

Skærmbillede 2015-08-15 kl. 15.32.32

Jeg synes også, at disse med perler, er super fine, og de er lidt mere klassiske, omend med et tvist, end de andre versioner, og de vil passe perfekt med både perler og guldstikkere og alt derimellem.

Skærmbillede 2015-08-15 kl. 15.37.08

En anden variant, jeg også synes svært godt om, er af den største slags, og har fine tyrkiser, emeralder og perler. I den forgyldte version her, virker de ganske klassiske, og jeg tror, at de ville kunne bruges til mange forskellige looks.

Skærmbillede 2015-08-15 kl. 15.37.18

Alligevel må jeg indrømme, at jeg også er faldet ret meget for den oxyderede version, hvor der stadig er tyrkiser og emeralder, men i stedet for en perle, så er der isat en lille sort diamant. Den oxyderede finish gør den lidt mere rå, men den er stadig super fin og brugbar til stort set alt, og skulle jeg vælge mellem denne og den forgyldte version, så tror jeg faktisk, at denne ville vinde!

byBiehl favoritter

Jeg har den seneste tid fået øjnene op for det danske smykkebrand byBiehl, der laver de fineste feminine og enkle smykker, som virkelig kan bruges til meget. Smykkerne er så enkle, at de vil være perfekte at kombinere med andre smykker, da de ikke “larmer” så meget og derfor er perfekte til at bruge på kryds og tværs med andre enkle smykker. Samtidig er de så fine, at de også sagtens kan bruges alene til et mere diskret hverdagslook. De har det der klassiske “je no sais quois” over dem, der bare fanger mig.

Især elsker jeg det fine forglemmigej logo, der er printet i en del af smykkerne. Det er simpelthen så fint – og hvis man giver dem i gave, så ligger der også en ekstra lille, kærlig besked i symbolikken. Og det kan jeg ret godt lide.

byBiehl hører dog til i den lidt dyrere ende af smykkeskalaen, altså de er ikke voldsomt dyre, men de ligger dog stadig over det prisleje, hvor jeg bare kunne finde på at købe dem uden at blinke. De er lidt mere en investering. Men til gengæld er smykkerne jo så også fine og meget klassiske, så de vil kunne bruges i mange år, og jeg er ret sikker på, at de ville kunne blive faste favoritter i smykkesamlingen netop af samme grund.

Jeg har fundet mine favoritter blandt de mange fine ting, som byBiehls kollektioner byder på – og der er da også et par stykker, der er blevet skrevet ind i min mentale must have samling.

Skærmbillede 2015-06-01 kl. 20.30.35Min alleryndlingsfavorit må være det super fine og enkle Forget me not bangle i guld. Det er simpelthen bare ret perfekt. Feminint, klassisk og med forglemmigej-blomsten som fin detalje strøget ud over armbåndet. Det er et armbånd, der kan bruges til alt, og både alene og kombineret med andre. Og derfor er det da også kommet på min must have liste – også selvom det koster lige omkring 1800 kr.

Skærmbillede 2015-06-01 kl. 20.37.47En anden favorit er den enkle Iris Guld Diamant Ring. Jeg er vild med den lille kugle med en skøn lille diamant indeni (og når man elsker diamanter, så bliver det jo ikke meget finere). Jeg synes, det er sådan en ring, der står diskret alene, men som alligevel har det umpf der gør, at man ser den. Samtidig kan den let bruges sammen med andre ringe – både stakket på samme finger og i et ring på alle fingre look. Til lige under 4000 kr. bliver det dog ved drømmene for nu.

Skærmbillede 2015-06-01 kl. 20.44.38Jeg er også faldet for de lidt billigere, men mindst ligeså fine Pebbles Sølv Øreringe. Der er et eller andet finurligt og fint ved dem – de virker lidt mere legende end de andre ting i byBiehl’s kollektioner, synes jeg.  Og de vil være rigtig fine som hverdagsøreringe til kontoret. De koster kun knap 600 kr., så det er lige til at overkomme.

Skærmbillede 2015-06-01 kl. 20.55.53Sidst men ikke mindst, så synes jeg også, at de fine Love & Friendship halskæder er ret fine – jeg ville nok vælge det i guld og med to vedhæng (L & P). Skulle det være et enkelt vedhæng kun, så ville det blive et W – og det kunne også være ganske pænt, det er jeg sikker på, for hvor L & P ville stå for mig og manden, så ville W’et stå for min familie. Igen et smykke, der kan bruges til hverdag og fest, alene eller kombineret med andre kæder. Noget jeg faktisk synes kendetegner byBiehl ret fint. En halskæde med to vedhæng står til omkring 1400 kr.

De her 4 er mine favoritter, omend jeg sagtens kan finde en del flere fine smykker, der gerne måtte bo hos mig, hvis de gerne ville – eller hvis der lige kom en rig person forbi, som havde lyst til at give mig smykkegaver. Hahah. Hvilke er dine favoritter? Og kendte du mærket i forvejen?

Kram til jer derude

Månedens Smykkefavoritter i April

Så er det blevet tid til endnu en omgang “månedens smykkefavoritter” – denne gang for april. Denne gang ret meget på falderebet til en ny måned, men jeg når det lige. Jeg er ret vild med dette månedlige indlæg, da det fordrer, at jeg kigger gevaldigt meget på smykker – og for en smykke-elsker er det ret vidunderligt. Omend det skaber ret mange smykke-cravings, hvilket ikke er helt godt for pengepungen.

Det er ikke længe siden, at jeg fortalte, at jeg var kommet til at købe lidt godter fra KANT. Og jeg lurer lidt på endnu et køb her inden vi skal hjem til bryllup – det er fra ANNI-LU i kurven og der er et firkløver involveret – og lyserød og grå nuancer. Og det er ih så fint. Haha. Problemet er så bare, at jeg faktisk har lyst til at smide penge efter alle månedens smykkefavoritter. MEN det kan pengepungen altså ikke holde til. Lige meget hvor meget jeg gerne ville det. Dog har jeg lov at drømme. Så det gør jeg.

palmtree annilu

Jeg har allerede fortalt jer, at jeg er vild med ANNI-LU’s fine Palm tree halskæde, men jeg er så vild med det, at det er nødt til at komme blandt månedens favoritter.

poent barre armbaand

Lone Kejser, der står bag mærket Pønt, laver nogle virkelig fine smykker, og jeg er ret vild med en hel del af dem, men en af mine favoritter er de fine “barre” armbånd. Især dette med forgyldt barre og gråt silkebånd er en favorit.

vera vega zia square

Vera Vega Jewellery er et brand, jeg er faldet over for nyligt. Og jeg er ret pjattet med stilen. Især sukker jeg lige nu over den fine Zia Square halskæde i 80 cm. Kan godt lide enkeltheden. Elegant og alligevel markant. What’s not to like?

pernille corydon cassiopeia necklace

Pernille Corydon’s Cassiopaia kæde har været vist rundt omkring i blogland på det sidste. Ganske forståeligt. For det er altså også bare et af de fineste smykker længe. Igen ganske enkelt og elegant, og så skiller det sig alligevel ud pga. stjernekonstallationen. Så fint. Og blandt mine favoritter.

candy bracelet pink and grey

Stine A ‘s nye candy bracelets er altså også ret fine. Jeg har vist dem før, men de fortjener at komme med blandt de udvalgte denne måned, da jeg virkelig godt kan se, hvor fine de ville være sammen med mine spinkle ANNI-LU armbånd – igen er jeg ude i de sarte farver.

lulu badulla jupiter bracelet

Det er ikke første gang (og nok heller ikke sidste), at Lulu Badulla er blandt mine favoritter for måneden, for dette relativt nye mærke forstår virkelig at lave smykker, der taler til mig. Jeg er helt vild med det fine Jupiter Bracelet. Det er klassisk med et tvist – og jeg elsker, hvordan de fire kugler er tænkt som værende de 4 måner, der kredser omkring Jupiter. Det måtte virkelig gerne bo på min arm!

melene juhl jorgensen kenya chain

Et andet smykke, der bliver flittigt vist på både instagram og i blogland er Malene Juhl Jørgensen’s smukke Kenya Kæde. Det lidt mere rå men stadig underspillede udtryk er lige mig. Jeg synes, at det er et fantastisk smykke – omend det ligger lidt til den dyre ende.

jane koenig magnetic

Jane Kønig’s nye Magnetic serie går jeg spændt og venter på. Indtil videre kan man stadig ikke købe dem, men jeg er ret sikker på, at der skal sådan en lille fætter hjem til min samling. Det er genialt, at jeg kan have en ekstra ørering i flippen eller oppe i toppen af øret – alt efter, hvad jeg er i humør til. Og så uden jeg behøver få flere huller – alt sammen pga. magneter. Yay.

othmar jewellery versaille ring

Othmar Jewellery faldt jeg over på instagram, og hold nu op der er mange drømmesmykker iblandt deres udvalg. Jeg elsker Versaille’s vintage look – det er jeg ret vild med generelt, og jeg synes simpelthen denne ring er gudesmuk. Den måtte meget gerne sidde på min finger til festlige lejligheder – og nu er jeg jo også ret glad for diamanter ;) Haha.

Fredagscrush: Candy Bracelets fra Stine A

Har I set de nye Candy Bracelets fra Stine A? De er så fine. Det var lige før, at jeg fik julelys i øjnene, da jeg så dem på instagram for et par dage siden. Jeg kan godt lide blandingen af sten og knyttet snor. Det giver et fint look. Casual på den helt rigtige måde.

Og så er jeg bare vild med, at de passer fint sammen med f.eks. mine elskede ANNI-LU armbånd + det fine agatarmbånd, jeg købte på fredagsmarkedet, da mine forældre var her.

Jeg har været inde at kigge på Stine A’s hjemmeside, og hvor er der dog mange rigtig fine varianter. Der er dog et par stykker, som jeg især er vild med, og dem vil jeg da lige dele med jer.

candy bracelet pink and grey

Allermest er jeg vild med dette smukke Candy armbånd i lysegrå knyttet snor med orange/pink koral. Det er farvesammensætningen, tror jeg. Jeg har fået en ting for de sarte lyserøde farver sat sammen med blide gråtoner. Det er simpelthen bare smukt! Så er det sagt.

candy bracelet red and multicolor

Men jeg er også ret vild med ovenstående bordeaux med multifarvede sten! Jeg synes, farverne passer rigtig godt sammen, og det er som om, at den bordeaux farve på en eller anden måde fremhæver de flotte farver stenene har.

candy bracelet blue and multicolor

Jeg kan dog også godt lide den i den midnatsblå (og utroligt smukke) farve med multifarvede sten. Den virker på en måde mere afdæmpet, mere roligt. Men man siger jo også, at blå er en beroligende farve. Så det passer vel i bund og grund meget godt.

candy bracelet moerk okker og roegkvarts

Af en eller anden grund, som jeg ikke rigtigt kan definere, så er jeg også ret pjattet med armbåndet i mørkokker med røgquartz. Normalt er okker ikke lige min farve, men her fungerer det bare super godt. Og jeg tror, at det vil være sindsygt lækkert på et solbrunt håndled.

Suk. De er fine. Så jeg kører lige et regulært fredagscrush på Candy armbåndene, kan jeg mærke. Og jeg må kæmpe lidt for ikke lige at finde mit visa frem. Hahah.

God fredag til jer derude! Nu vil jeg i gang med at nyde min weekend – og se, om jeg kan glemme alt om armbånd. I hvert fald for en stund.

(billederne er fundet inde på Stine A’s hjemmeside – bare så det lige er på plads)

Older posts

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑