Tag: brudekjole

Glimt fra hverdagen

Kæreste jer,

Så gik endnu en uge. Var den rar? Det håber jeg. Min uge har været rigtig rar og fyldt med dejlige stunder. Elsker, når det er sådan, og det er det heldigvis langt de fleste uger!

Men denne uge har været lidt ekstra god, det må jeg sige. Den startede med Valentines Day, hvor Lars inviterede mig ud at spise på vores nye favorit Indiske restaurant. Tirsdag havde jeg den hyggeligste aften med min skønne veninde Vicki, torsdag var vi ude at fejre en af Lars’ kolleger’s fødselsdag og weekenden har været fyldt med hygge og bryllupsrelaterede ting. Det er lige sagen.

Og jeg har selvfølgelig samlet en masse glimt fra hverdagen til jer – og mig.. For jeg elsker virkelig at kigge tilbage på de gode ting, der er sket i løbet af ugen. Alle de små lykkeglimt. De skal nydes, gennydes og gemmes i hjertet. Til de mere grå dage. For de er der jo også.

image

På Valentine’s Day havde jeg lavet dette lille kort til Lars. Jeg elsker, at vi på dette tidspunkt næste år er ægtefolk – det er stort på den der kærlighedsmåde!

image

Og Lars inviterede mig på alleryndlingsindisk – butterchicken med ris og naanbrød. MUMS!

image

Tirsdag stod den på tøsehyggeaften med min skønne veninde Vicki. Vi fik shoppet, sludret og spist god mad til den helt store guldmedalje. Elsker ganske enkelt, at jeg har så gode veninder her i Dubai også.

image

Og så vågnede vi op i skyerne på smukkeste vis en morgen <3

image

Det virker nærmest magisk, når man sådan kigger ud i fløjlsbløde, pudderfarvede skyer.

image

image

image

Fredag morgen havde min søde kollaga Michelle arrangeret et engagement photoshoot for os, og sammen med hendes mand og et af deres vennepar, der også går meget op i fotografering, brugte vi hele formiddagen på at tage billeder – både på stranden og i en park. Jeg glæder mig meget til at se de endelige billeder og er meget stolt af, at de sådan gerne ville bruge en formiddag på os <3

image

Bagefter gav vi frokost på en philipinsk restaurant – det var super hyggeligt og maden var lækker!

image

Også i Dubai bliver det kinesiske nytår fejret – her med de fineste lamper i massevis :)

image

Lørdag var en særlig dag for mig – jeg var nemlig ude at vælge stoffer til min brudekjole og jeg fik den bestilt i lige det design, jeg gerne vil have. Om en uge skal jeg til første fitting allerede. Det er altså stort. Og jeg manglede min mor! Det kunne jeg godt mærke. Heldigvis tog min søde, svenske veninde Lindi med mig, og det var bare så rart! Bagefter tog vi på cafe Hamptons og fik en lækker frokost udenfor – og hun gav mig den fineste bride-to-be gave :) Jeg er heldig!

Om at prøve brudekjoler for første gang

image

Som jeg kort har nævnt før, så var jeg ude at prøve brudekjoler for første gang, da mine forældre var på besøg her for nogle uger siden. Det var virkelig en oplevelse. Også selvom udvalget var lidt skuffende!

Altså, selvfølgelig havde jeg regnet med, at det ville være stort at prøve de første brudekjoler, men jeg havde ærligt ikke troet, at det ville blive så stort for mig. Heller ikke selvom jeg havde glædet mig lige siden, at jeg lavede aftalen med butikken, men det var virkelig noget særligt.

Jeg har kigget meget på brudekjoler på nettet, og der var ret mange fra det spanske mærke Pronovias, som jeg virkelig godt kunne lide. Især en bestemt. Så da jeg opdagede, at der var en lille butik her i Dubai, der sælger  Pronovias, så var jeg ganske enkelt nødt til at bestille en tid der. Jeg planlagde det sådan, at jeg havde aftalen imens mine forældre var på besøg hos os, da jeg virkelig gerne ville have min mor med ud at kigge kjoler den første gang, da hun kender mig bedre end jeg selv gør – at jeg så også kunne have min far med var en dejlig bonus.

Da vi var på vej ud til butikken, fik jeg ondt i maven. Det slog mig sådan virkeligt, at jeg skal giftes lige der. Sommerfugle og glæde flaksede rundt. Jeg blev dog en smule skuffet, da vi nåede butikken og opdagede, at udvalget virkelig ikke var prangende, og de havde ikke den, jeg havde forelsket mig i på nettet, men jeg fandt dog nogle stykker, som jeg godt kunne lide og gerne ville prøve.

Så vi blev ført ind i et fint rum, hvor mine forældre kunne sidde behageligt i en sofa og nyde en vand, imens jeg blev iklædt den første kjole bag et forhæng. Det var virkelig surrealistisk, da den venlige ekspedient sagde, vend dig om, og jeg stod ansigt til ansigt med mig selv – som BRUD! Med flot blondekjole og slør. Det var vildt. Et stort øjeblik. Jeg fik en lille klump i halsen, og sommerfuglene flaksede lige en ekstra gang i maven af glæde. Jeg skal giftes med manden, jeg elsker, og det er altså virkelig stort. Og jeg lignede virkelig en brud. Bare med mindre pæn frisure og næsten ingen make-up. Men ellers var den god nok.

Jeg tror også, at det var et stort øjeblik for mine forældre, da ekspedienten trak gardinet fra og de så mig stå der i brudekjole for første gang. De blev i hvert fald lidt stille. Men de så glade ud.

Kjolen var virkelig flot og rar at have på, men den var der ikke helt. I ved, jeg følte ikke, at det helt var den. Selvom den var en god konkurrent til den, jeg havde online-forelsket mig i… Jeg prøvede et par andre kjoler også, men ingen var helt rigtige. Jeg var endda i en ordenlig marengs af en kjole – af den slags der står selv, når man står ud af den. Det var sjovt at prøve, men det var bestemt ikke noget for mig.

Til gengæld fandt jeg ud af, at den type kjole, som jeg havde forestillet mig ville passe mig bedst, også er det, der passer virkelig godt til mig og min figur – heldigvis er den kjole, jeg er forelsket i også af den type! Så det er jeg glad for.

Det var virkelig også en fin oplevelse, selvom udvalget altså var lidt skuffende. Men jeg fandt ud af, hvad jeg gerne vil have og hvad, der klæder mig. Og det var stort at se mig selv som kommende brud – for alvor!

Som I nok har regnet ud, så fandt jeg ikke lige kjolen den dag. Jeg ville virkelig gerne have prøvet den, jeg er forelsket i, men den kan jeg ikke få prøvet hernede, og det gør det hele lidt mere besværligt. Det betyder nemlig, at jeg i så fald skal hele vejen til Danmark for at prøve den. For at finde ud af, om det virkelig er den. Og den er ikke helt billig. Så vil ikke bare bestille den hjem og tage chancen. Derfor er jeg nu ude i en ide om at få syet en kjole hernede i stedet. Noget, jeg ikke havde tænkt på oprindeligt. Men som er blevet mig foreslået – af mange. Så nu vil jeg undersøge det. For tanken om selv at vælge stoffer og få kjolen syet helt præcist efter mine mål, det tiltaler mig. Og jeg har jo en ret klar tanke om, hvad jeg gerne vil have – og nu ved jeg også, at det klæder mig. Så stay tuned… I januar går jagten ind på brudesko og skrædderi :)

Glimt fra hverdagen de sidste 2 uger

Jøsses. Så gik der lige en uge uden lyd fra mig. Det havde jeg ikke regnet med. Altså, jeg var jo godt klar over, at jeg ikke ville have nogle ledige minutter i løbet af F1 weekenden, og jeg vidste også godt, at mandag aften og hele tirsdag ville blive prioriteret til familietid, inden mine forældre igen satte kursen mod det kolde (og våde) nord, men at jeg slet ikke ville have hverken kræfter eller overskud til at blogge resten af ugen, det kom som en overraskelse for mig! Men nu er jeg tilbage – godt nok halvsyg, men i det mindste er jeg ved at være udhvilet igen og med overskud på kontoen til igen at blogge. Yay!

Forrige uge var meget presset. Der var virkelig meget, der skulle nåes. Som i virkelig meget. Men det hele lykkedes. Til sidst. Og vores store F1 event blev en succes. Heldigvis. Og selvom det var hårdt. Så var det en stor oplevelse. Og jeg er så glad for, at jeg fik lov til at dele det hele med mine forældre og Lars. Det var stort! Vi fik virkelig en på opleveren, og vi havde også tid til at hygge os bare os 4. Faktisk var det så fin en oplevelse, at jeg vil lave et lille indlæg dedikeret kun til F1 og vores oplevelser der, så det bliver en anden dag, for lige nu skal det handle om små glimt fra hverdagen de sidste 2 uger! For selvom F1 har fyldt meget – og da også lige sniger sig ind herunder – så er det ikke det eneste, der er sket de sidste uger, og det er de ting, jeg vil fremhæve lige nu.

Så velkommen til endnu en omgang glimt – denne gang for 2 uger.

image

Tirsdagen inden F1 blev vi pludseligt overrasket af et voldsomt regnvejr, der varede længe nok til at gøre os lidt nervøse, da jeg skulle bruge hele onsdag på at klargøre den båd, vi skulle bruge til vores F1 event. Heldigvis stoppede det igen! Men onsdag var ret overskyet. Dog uden regn.

image

Der blev pakket billetter – af flere omgange.

image

En blanding af travlhed og voldsom stress gjorde det virkelig svært for mig at sove i ugerne op til F1, så tirsdag aften ovenpå regnforskrækkelsen foreslog min mor mig at tage et glas vin på sengekanten, så det gjorde jeg – sammen med Lars. Og det hjalp. Lidt. Og så var det bare mægtigt hyggeligt.

image

Et familieselfie fra torsdagens Pit Walk til F1 i Abu Dhabi – mine alleryndlingsmennesker i hele verdenen!

image

Smuk solnedgang fra båden i Yas Marina, hvor vi torsdag aften holdt en soft opening – en generalprøve om man vil. Og det gik super godt. Ligesom resten af weekenden.

image

Lidt glimt fra en formidabel F1 weekend, hvor der foruden arbejde var plads til masser af hygge og fede oplevelser! Som nævnt længere oppe, så kommer der senere et helt indlæg om F1 oplevelsen.

image

image

Mandag aften holdt vi en lille julefrokost, Lars, mor, far og jeg. Med sild, æg og rejer, rigtige (svine)frikadeller og spegepølse – og selvfølgelig med Carlsberg til. Rigtig dansk. Rigtig hyggeligt. Så fik jeg alligevel en smule jul med mine forældre i år også. Og det var tiltrængt!

image

Tirsdag morgen havde vi en langsom start på dagen med morgenmad og hygge på altanen – mor, far, Ruby og jeg. Lars måtte arbejde. Jeg havde taget en fridag ovenpå al travlheden. Mest fordi jeg virkelig havde brug for et lille ekstra skud kvalitetstid med mine forældre, inden de skulle hjem igen. Det har nemlig virkelig ramt mig, at jeg ikke skal være sammen med dem i julen i år!

image

image

image

image

Efter en afslappet formiddag på altanen og ved poolen fortsatte vi med en lækker frokost på Zuma – et sted hvor mine forældre er ligeså vilde med maden og smagsoplevelserne, som jeg er. Og endnu engang var det fantastisk!

image

Når min fine Kate Spade taske matcher stolen perfekt, så er man da nødt til at tage et billede, ikke?

image

Vi var også ude at kigge på brudekjoler – for første gang! Det var ret stort. Og en vild oplevelse at se mig selv i brudekjole for første gang – det gav altså en lille klump i halsen. Det gjorde det vist også hos mine forældre.

image

image

image

Om aftenen så vi springvand og spiste god mad alle 4. Så hyggeligt.

image

Vi sluttede 6 hyggelige og oplevelsesrige dage af med en flaske bobler – der var mange gode ting at skåle på.. Formel 1 oplevelsen, det kommende bryllup, brudekjoleprøvningen og tiden sammen.

image

 Onsdag blev brugt på at sove og se serie – med en ekstra social kat liggende i armen.. Man kunne godt mærke, at vi havde været væk fra torsdag til mandag. Så hyggeligt.

image

Vi har fået juletræ – nok er det af plastik, og måske ikke verdens allerkønneste, men jeg er vild med det!

image

Katten er stadig meget kontaktsøgende på de mest uimodståelige søde måder!

image

Mine dejlige forældre havde en hel kasse snebolde med til os. Det er mit absolut yndlingsjuleslik (foruden vores hjemmelavede marcipan) og det kan ikke blive jul uden, så er så glad for, at de havde dem med til os!

image

Jeg var ude med min søde veninde Vicki, og vi oplevede det vildeste fyrværkeri i forbindelse med Nationaldagen hernede – det var virkelig smukt! Og det var en god aften.

Det var det for denne gang, og det er blevet til mange gode stunder – på trods af, at der også var meget stress. Heldigvis. For det er da rarest, når det er sådan.

Hav en fortsat god søndag derude!

Kram

Bryllup og Brudekjoler

Godmorgen derude,

Er I klar til et skud silke og blonder? Det håber jeg. For i dag kommer det til at handle om brudekjoler!

Det er jo nok efterhånden ingen hemmelighed, at manden i mit liv har friet til mig, og at vi planlægger bryllup i 2016, og det fylder altså en del i vores liv, og det kommer også til at fylde herinde på bloggen. Det håber jeg, at I er okay med. Jeg lover, at bloggen ikke forandrer sig. Jeg er stadig tosset med smykker! Men bloggen er jo også om mit liv. Og lige nu handler mit liv en del om vores forestående bryllup. Det hele er så spændende. Og det er vil jeg så gerne dele.

Noget, jeg tror, er meget vigtig for alle brude, er brudekjolen! Det der med at finde den rigtige kjole, den der gør, at man føler sig som en prinsesse hele dagen, det er vigtigt. Jeg har den sidste tid kigget en hel del på brudekjoler på nettet, og jeg har en klar ide om, hvad jeg gerne vil have. I hvert fald stilmæssigt. Den skal være enkel og klassisk. Gerne med lidt blonder. Den skal være lang – men ikke for stor. Og så må der gerne være lidt ærme, da vi ikke skal giftes i højsommeren, men først på et tidspunkt, hvor man aldrig ved helt med vejret. Selvom jeg selvfølgelig satser alt på lækkert lunt vejr og sol!

Det er i hvert fald det, jeg tænker, og det er også den slags kjoler, jeg falder for på nettet. Men hvem ved, det kan være, at jeg falder for noget helt andet, når jeg snart skal ud at prøve kjoler for første gang. Det kan også være, at det jeg har i tankerne, slet ikke klæder mig. Hvem ved? Men spændende er det! Meget. Og jeg glæder mig virkelig til første kjoleprøvning! Og til at få en bedre ide om, hvordan min drømmekjole ser ud i virkeligheden – på mig.

Nedenfor har jeg samlet nogle af de kjoler, jeg synes er flotte, og som jeg umiddelbart godt kunne se mig selv i.

brudekjoler collage

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑