Godaften derude,

nej hvor jeg håber, at I har en dejlig fredag aften – hvad enten den går med sofahygge, middag eller dans på bordene ;)

Selv har jeg haft en rigtig dejlig dag og aften! Vi har haft sådan en afslapnings/hyggedag, Lars og jeg. Faktisk startede vi allerede i aftes, da vi fik weekend. Der startede vi nemlig med gin&tonics på altanen efterfulgt af god mad. I dag sov vi så længe, gik ned på cafeen i bygningen og spiste morgenmad og så hyggede vi ellers bare og lavede ingenting… Virkelig rart nogle gange!

Her til aften skulle Lars så af sted til fødselsdagsmiddag og bytur med drengene, så jeg har været alene hjemme med katten. Og det har bare været en dejlig aften. Kunne have valgt at tage ud. Men ville hellere blive hjemme. Det havde jeg brug for.

Først var jeg i et dejligt langt karbad – med masser af skum. Det hører sig nu engang med, synes jeg.

image

Bagefter pakkede jeg gaver ind. Den mandlige beboer her i lejligheden har nemlig fødselsdag søndag, så det passede så fint at pakke gaverne ind her til aften, når han nu er ude af huset.

Og så blev det tid til selvforkælelse vol. 2 – sushi, kølig hvidvin og ynglingsrittersport. Nårh ja og så en omgang netflix. Så rart!

image

Og det blev bare ekstra hyggeligt med den søde lille uldtot, der puttede ved min side i sofaen :)

image

Nu vil jeg i seng (vi er 3 timer foran jer i Dk, så den er lige staks 01 hernede, så det er ikke fordi, at jeg går vanvittigt tidligt i seng! Bare hvis I lige skulle få den tanke! Omend jeg godt kunne finde på det, hvis jeg var træt nok)… I morgen satser jeg på at få lavet lidt blogting…

Hav en skøn aften derude! Og tak for I læser med :)