Jeg har tidligere lovet jer, at jeg ville vise min ring lidt mere frem. Og så er det blevet ved det. Men i dag er dagen, hvor det sker. Hahah.

Det er noget nær den smukkeste ring, jeg nogensinde har set. Og så er det min. Hvor vildt er det ikke lige? At den samtidig betyder, at Lars elsker mig så højt, at han ønsker, at vi skal tilbringe vores liv sammen, gør kun ringen endnu mere speciel og endnu smukkere for mig.

DSC_0028

Jeg elsker, at ringen er helt enkel og klassisk. Den er så elegant. Så tidsløs. Så rigtig. Det er en 18 karats hvidguldsring med en klar, brilliantslebet diamant på hele 0,7 ct! Så det er en ordentlig basse af en sten. Jeg er utrolig stolt. Over at han kender mig så godt, at han har valgt en smukkere ring, end jeg selv ville have kunnet. Men bestemt også over, at han synes, at jeg skulle have så flot en sten!

Ringen er helt enkel, men tvister i fatningen, og det giver ringen et særligt look, som jeg simpelthen er så vild med. Det er super klassisk og alligevel lidt unikt.

Og så er ringen selvfølgelig købt det eneste rigtige sted – nemlig hos min smykkepusher her i Dubai – Monili! Havde han valgt et andet sted, altså imens vi bor hernede – så havde det været underligt. Okay, Tiffany & co havde været ok, men ellers… Jeg elsker virkelig, at ringen er købt et sted, der har betydning for mig, for os (her tænker jeg både Dubai, men specielt også butiksmæssigt). Det er særligt. Og det bliver da også her, vi skal kigge på vielsesringe.

At Lars så havde fået tilpasset ringen til min fingerstørrelse, gjorde kun det hele endnu mere særligt, da han kunne putte ringen på min finger, og så kunne den blive siddende med det samme. Mærkeligt nok, så var det som om, at ringen straks var en del af min finger – jeg mærkede den nærmest ikke. Det føltes helt rigtigt. Som om den altid havde siddet der. Hvilket den nu kommer til resten af livet. Det elsker jeg.

DSC_0032

DSC_0031

DSC_0034