image

Som jeg kort har nævnt før, så var jeg ude at prøve brudekjoler for første gang, da mine forældre var på besøg her for nogle uger siden. Det var virkelig en oplevelse. Også selvom udvalget var lidt skuffende!

Altså, selvfølgelig havde jeg regnet med, at det ville være stort at prøve de første brudekjoler, men jeg havde ærligt ikke troet, at det ville blive så stort for mig. Heller ikke selvom jeg havde glædet mig lige siden, at jeg lavede aftalen med butikken, men det var virkelig noget særligt.

Jeg har kigget meget på brudekjoler på nettet, og der var ret mange fra det spanske mærke Pronovias, som jeg virkelig godt kunne lide. Især en bestemt. Så da jeg opdagede, at der var en lille butik her i Dubai, der sælger  Pronovias, så var jeg ganske enkelt nødt til at bestille en tid der. Jeg planlagde det sådan, at jeg havde aftalen imens mine forældre var på besøg hos os, da jeg virkelig gerne ville have min mor med ud at kigge kjoler den første gang, da hun kender mig bedre end jeg selv gør – at jeg så også kunne have min far med var en dejlig bonus.

Da vi var på vej ud til butikken, fik jeg ondt i maven. Det slog mig sådan virkeligt, at jeg skal giftes lige der. Sommerfugle og glæde flaksede rundt. Jeg blev dog en smule skuffet, da vi nåede butikken og opdagede, at udvalget virkelig ikke var prangende, og de havde ikke den, jeg havde forelsket mig i på nettet, men jeg fandt dog nogle stykker, som jeg godt kunne lide og gerne ville prøve.

Så vi blev ført ind i et fint rum, hvor mine forældre kunne sidde behageligt i en sofa og nyde en vand, imens jeg blev iklædt den første kjole bag et forhæng. Det var virkelig surrealistisk, da den venlige ekspedient sagde, vend dig om, og jeg stod ansigt til ansigt med mig selv – som BRUD! Med flot blondekjole og slør. Det var vildt. Et stort øjeblik. Jeg fik en lille klump i halsen, og sommerfuglene flaksede lige en ekstra gang i maven af glæde. Jeg skal giftes med manden, jeg elsker, og det er altså virkelig stort. Og jeg lignede virkelig en brud. Bare med mindre pæn frisure og næsten ingen make-up. Men ellers var den god nok.

Jeg tror også, at det var et stort øjeblik for mine forældre, da ekspedienten trak gardinet fra og de så mig stå der i brudekjole for første gang. De blev i hvert fald lidt stille. Men de så glade ud.

Kjolen var virkelig flot og rar at have på, men den var der ikke helt. I ved, jeg følte ikke, at det helt var den. Selvom den var en god konkurrent til den, jeg havde online-forelsket mig i… Jeg prøvede et par andre kjoler også, men ingen var helt rigtige. Jeg var endda i en ordenlig marengs af en kjole – af den slags der står selv, når man står ud af den. Det var sjovt at prøve, men det var bestemt ikke noget for mig.

Til gengæld fandt jeg ud af, at den type kjole, som jeg havde forestillet mig ville passe mig bedst, også er det, der passer virkelig godt til mig og min figur – heldigvis er den kjole, jeg er forelsket i også af den type! Så det er jeg glad for.

Det var virkelig også en fin oplevelse, selvom udvalget altså var lidt skuffende. Men jeg fandt ud af, hvad jeg gerne vil have og hvad, der klæder mig. Og det var stort at se mig selv som kommende brud – for alvor!

Som I nok har regnet ud, så fandt jeg ikke lige kjolen den dag. Jeg ville virkelig gerne have prøvet den, jeg er forelsket i, men den kan jeg ikke få prøvet hernede, og det gør det hele lidt mere besværligt. Det betyder nemlig, at jeg i så fald skal hele vejen til Danmark for at prøve den. For at finde ud af, om det virkelig er den. Og den er ikke helt billig. Så vil ikke bare bestille den hjem og tage chancen. Derfor er jeg nu ude i en ide om at få syet en kjole hernede i stedet. Noget, jeg ikke havde tænkt på oprindeligt. Men som er blevet mig foreslået – af mange. Så nu vil jeg undersøge det. For tanken om selv at vælge stoffer og få kjolen syet helt præcist efter mine mål, det tiltaler mig. Og jeg har jo en ret klar tanke om, hvad jeg gerne vil have – og nu ved jeg også, at det klæder mig. Så stay tuned… I januar går jagten ind på brudesko og skrædderi :)