Der var engang en lille pige, der elskede smykker, dyr, hendes veninder, hendes forældre, chokolade, rejser, at skrive (både dagbog, digte, noveller (hvis man kan kalde dem det)), at tegne & male, samt fotografere.

I dag er den lille pige vokset op, men hun er stadig vild med alle de ovenævnte ting.

Den lille pige hedder Pernille, og det er mig!

Jeg har længe listet rundt med tanken om at starte en blog, for jeg har aldrig sluppet det at skrive – de sidste mange år er det dog tit kun foregået oppe i mit hoved og er ikke blevet skrevet ned. Men nu skal det være.

Som sagt elsker jeg smykker og har altid gjort det, så det er selvsagt det, der er omdrejningspunktet for min blog, men det bliver også en blog om mit liv og min hverdag – som på andet år foregår i Dubai.

Her bor jeg sammen med min kæreste  – og siden juni 2014 også sammen med vores lille rescue-kat Ruby (som vi bare skulle have passet et par måneder, så hun ikke røg på gaden igen, for det kunne mit hjerte ikke bære – og nu kan vi ikke undvære hende… Hovs).

IMG_6245

Jeg arbejder som Marketing Executive i et indretningsfirma hernede – et job som jeg er rigtig glad for! I 2011 blev jeg kandidat fra Handelshøjskolen i Aarhus som Cand.ling.merc. i Kommunikation og PR – for da jeg altid har elsket at lege med ord, opdage nye sprog og at skrive, så det var det perfekte valg for mig, da jeg der kunne få lov til at skrive, skabe og være kreativ! Og i dag elsker jeg at arbejde med marketing, da det indeholder lidt af det hele. Men nok om mig for nu… Vil du vide mere, så må du spørge mig.

Her til sidst vil jeg bare sige; Tak for du læser med!

Kh. Pernille