Advarsel! Tristhed følger…

Først vil jeg gerne lige fastslå, at jeg elsker vores liv her i Dubai, og at jeg ikke på noget tidspunkt har fortrudt, at vi tog springet og flyttede herned.

MEN der er bare nogle gange, hvor det virkelig sucker ekstremt meget at være langt væk! Og lige nu er en af de gange! Som jeg skrev i mit “glimt fra hverdagen” indlæg i lørdags, så fik jeg i sidste uge en dum besked hjemmefra.

En person, som er meget tæt på min familie, og som jeg holder meget af, har været syg gennem længere tid, og der har været op og nedture hele vejen igennem. Men denne gang var beskeden bestemt ikke god. Og det gjorde så ondt at høre. Jeg har lige siden haft en klump i maven – og en kæmpe følelse af magtesløshed. Jeg ved godt, at jeg ikke kan gøre noget i forhold til sygdommen, andet end at håbe på det bedste, og det gør jeg! Virkelig meget endda! Men fordi jeg sidder her i Dubai, så kan jeg slet ikke gøre noget. Jeg kan ikke engang være der for ham – eller for hans familie. Og det er modbydeligt. For der er intet jeg hellere vil. Og det håber jeg inderligt, at de ved. Også at de konstant er i mine tanker – dem allesammen. Også selvom jeg ikke har fortalt dem det.

På sådanne tidspunkter er det forfærdeligt at sidde helt hernede og jeg ville give meget for, at jeg kunne være derhjemme. Men det kan jeg ikke. Og det smerter mig.

For jeg vil gerne bare være der. Støtte ham og hans familie. Støtte min far og mor, for jeg ved, at det er ubærligt hårdt for dem også – for det handler om en af deres allertætteste.

Jeg føler, at jeg svigter. At jeg ikke er der, hvor jeg burde være. For jeg har kendt dem hele mit liv. Og nu sidder jeg bare hernede og kan ingenting gøre – for nogen af dem. Og jeg hader det. Og jeg er ked af det. Bare mens jeg skriver det her, sidder jeg med tårer i øjnene og en klump i halsen. For det føles så uretfærdigt, at en, der elsker livet og hans familie så ufatteligt meget, måske snart er nødt til at give slip. Selvom han har kæmpet med næb og klør og stadig gør det. For han er ikke klar til at give slip. Mit hjerte skriger for at kunne være der. For dem alle. For mine forældre. For mig. For minderne.

På sådanne tidspunkter så sucker det voldsomt meget at sidde her i Dubai.