vinderen er

Så blev det torsdag. Og torsdag er en dejlig dag. For det betyder nemlig weekend for mig (for de fleste i Dubai). Og så er det også i dag, at jeg har fundet den heldige vinder af konkurrecen om et valgfrit smykke fra HainKlug.dk! Så bliver det jo ikke meget bedre.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tusind tak til alle jer, der har deltaget. Det er jeg så glad for. Det var en stor fornøjelse for mig at læse jeres fine begrundelser igennem, om, hvorfor lige I skulle vinde. Og tro mig, det var virkelig svært at vælge vinderen. Allerhelst ville jeg have ladet jer alle vinde. Men det går jo heller ikke – når nu jeg kun har en præmie at give.

Så jeg blev nødt til at vælge til sidst, og vinderen er (trommevirvel, tak): Mille J.

Som sagt havde I alle gode grunde til gerne at ville vinde, men det varmede mit hjerte i særlig grad, at Mille gerne vil overraske en veninde, der går igennem en svær tid, med et fint smykke! Derfor skulle Mille være vinderen.

Jeg har sendt en mail til dig, Mille, som du meget gerne må svare på, så vi kan få overrasket din veninde :)

Jeg håber, at jeg igen på et tidspunkt kan forkæle jer med en ny konkurrence, så stay tuned…