Hej derude,

I må undskylde, at der har været så stille på bloggen i et par dage. Jeg havde egentligt regnet med at få blogget en del i weekenden, nu jeg var alene. Men det skete ikke. Jeg har i stedet brugt weekenden på at komme mig ovenpå hjemrejse, arbejdsstart efter ferien og det store savn, der har fyldt i mig. Og det har været godt til mig. Trængte vist lige til at puste ud. Så jeg igen kunne finde energien til at blogge. Well, og til alt andet egentligt.

I dag har jeg så været tilbage på pinden, men derfor skal I nu ikke helt snydes, så vil lige dele lidt fra en hyggestund i weekenden. I fredags besluttede jeg mig nemlig for, at jeg ville have min morgenmad på altanen. Noget vi egentligt ikke har gjort i, og det er for dumt. Bare fordi vi ikke har et bord derude, men kun stole. Men jeg tog jo bare det ene sofabord ud, og så var det perfekt.

DSC_0540

Med lækre bær, scrambled eggs, kold vand med citron, et magasin, min nye sommerhat og kitkatten i snor sad jeg udenfor og nød det (meget) varme vejr, solen og mit eget selskab i en times tid. Det var som balsam for sjælen. En af de der stunder, der er guld værd.

DSC_0541

Det fik mig dog også til at tænke lidt. Over hvor vigtigt, jeg tror det er, at man kan hygge sig i eget selskab. Jeg tror på, at det betyder meget for ens mentale sundhed, at man kan nyde at være alene og kan finde ro i bare at være. Jeg har altid godt kunne lide selvalgt alenetid og da jeg, inden jeg mødte min kæreste, var single i et par år, der nød jeg min alenetid helt vildt. Jeg lavede lækker mad til mig selv, så de film jeg gerne ville, læste en god bog på min terrasse med et glas vin. Jeg nød det virkelig. Da vi så pludselig var to, så blev aleneaftenerne mere sjældne, og det fik mig til at sætte endnu mere pris på dem. Omend madlavningen måske led lidt på alenedagene, for nu var jeg jo blevet vant til, at vi var to.

Da vi så flyttede til Dubai sammen, og Lars begyndte at rejse en del hjem pga. jobbet, så kunne jeg godt mærke, at jeg virkelig skulle vænne mig til den megen alenetid igen. Det var svært. De første gange var jeg ikke helt god til det. Men så lykkedes det mig at få gang i den spændende madlavning igen (og det er lidt fedt at kunne lave lige det, man nu har lyst til uden at skulle tage hensyn), jeg begyndte at hygge mig igen med små stunder, såsom en ekstra god morgenmad, et glas vin og lidt chokolade til filmen, et ekstra langt karbad. Og det gjorde en stor forskel! Jeg synes stadig, at det kan blive lidt hårdt, når man er alene en uge af gangen, men hvor jeg før var decideret ked af det, så er det nu bare mere et savn. For nu fokuserer jeg på mig. På hygge. På Pernille-tid og Pernille-favoritter. Jeg vælger mit eget selskab til og nyder det i fulde drag – selvom jeg da tit også gerne laver noget med veninderne, mens jeg er alene, hvis de ellers er hjemme, men jeg kan også sagtens bare være mig uden at det gør det mindste (at vi så har fået vores lille kitkat hjælper helt sikkert også, men det betyder meget at kunne hygge med sig selv).

Det var bare det, jeg gerne ville dele med jer. Har I det på samme måde? Kan I hygge jer i eget selskab, eller dur I slet ikke til det?

DSC_0544

DSC_0542

DSC_0548