DSC_0285

Yay. Så fik jeg taget nogle billeder af mit fine nye W-vedhæng, som jeg har fået lavet hos Monili. Jeg er så glad for det. Faktisk synes jeg, at det er blevet helt perfekt. Lille og fint. Lige som jeg ønskede, at det skulle være. Og jeg har haft det på næsten konstant siden jeg hentede det i onsdags. Det har nemlig en helt særlig betydning for mig, det lille W.

DSC_0286

Jeg har længe gerne villet have et lille W-vedhæng, da jeg synes, at det kunne være fint og lidt specielt. Mange har jo vedhæng med deres forbogstaver, men jeg ville have noget andet – nemlig mit efternavn. Mit efternavn starter med tada… W. Efternavnet deler jeg med begge mine forældre, så det er vores familienavn. Et navn jeg er stolt af, og som betyder meget for mig. Ligesom min familie betyder alt for mig. Mit mellemnavn er jeg også rigtig glad for, da det er fra min mors side, mens efternavnet er fra min fars side. Grunden til, at det er netop W’et, jeg valgte er, at det er det navn, jeg deler med dem begge. Derfor er det særligt.

Vedhænget er lavet i 18 karat rent guld og så er det kun 0,8 cm i højden. Netop fordi jeg gerne vil have, at det er et lille, diskret vedhæng, som jeg kan bruge sammen med andre smykker – eller alene. Et smykke jeg kan bruge altid. For det har en speciel betydning for mig. W = familien.

DSC_0287

DSC_0289

DSC_0291

DSC_0292

DSC_0299

DSC_0297