Som jeg skrev igår, så har jeg aldrig tidligere købt noget fra Pandora, og det er egentligt ikke fordi, at jeg på nogen måde har haft noget imod mærket. Slet ikke. Jeg syntes bare ikke rigtigt, at de havde noget, der lige var helt min stil. De virkede for konede for mig, dengang de lige kom frem. Der var jeg meget mere til Spinning Jewelry’s fine ringe, øreringe og armbånd (det er jeg forøvrigt stadig). Men jeg synes, at Pandora er kommet stærkt efter det de seneste år. Har flere gange lagt mærke til fine smykker derfra, og nu da jeg så har købt mit første Charm derfra, så er det som om, at jeg ser fine Pandora smykker overalt! Hahah.

Derfor synes jeg da også, at det passer meget godt som en forlængelse af gårsdagens indlæg, at jeg lige deler mine Pandora favoritter med jer i dag. Håber I er enige. Hahah. Ellers er det bare ærgerligt, for her kommer de altså :)

pandora hamsa

Jeg nævnte allerede igår, at jeg er faldet for endnu et vedhæng fra Pandora – nemlig den utroligt fine Hamsa-hånd. Jeg synes simpelthen, at den er så fin. Så elsker jeg symbolikken – at den skal beskytte mod onde ting. Og at den samtidig er i samme stil som min Stiletto Charm, gør det kun endnu bedre. Det er et must have – endda til kun 229 kr.

pandora armbaand

Hvis du læste gårsdagens indlæg, så ved du, at jeg ikke har valgt at købe et armbånd fra Pandora, men kun et vedhæng, og så har jeg istedet fundet et armbånd hos min lokale smykkepusher. Grunden er ganske enkelt, at jeg ikke kan fordrage den runde kugle, der er at finde på de fleste Pandora armbånd. Jeg synes, at den er grim. Men så var det, at jeg, efter at have købt mit charm, opdagede, at der rent faktisk findes et enkelt armbånd, der ikke har den der kugle. Og det er faktisk rigtig fint. Helt enkelt. I like! Faktisk så meget, at det godt kan komme på min favoritliste – også selvom det koster 449 kr.

pandora firklover

Nu har jeg ingen planer om, at jeg skal have et helt fyldt armbånd med Pandora charms, men jeg er nu også lidt vild med det fine firkløver (nu har jeg jo nok også en lille forkærlighed for firkløvere) og det koster også kun 229 kr., så det er jo ikke en uoverskuelig investering.

pandora hestesko

Faktisk synes jeg også, at hesteskoen er super fin. Okay, jeg indrømmer det blankt. Jeg har et eller andet med symboler, jeg kan bare godt lide dem. Altså dem der betyder gode ting. Igen koster vedhænget kun 229 kr, og det er lige til at få råd til.

Men Pandora laver nu også andre mægtigt fine smykker, der ikke har noget med armbånd at gøre. Jeg har faktisk fundet en del favoritter ved at sidde og kigge. Det er lidt farligt. De er vitterligt blevet skarpe på det feminine, moderne men klassiske udtryk, som jeg er ganske stor fan af.

pandora sloejfering

Blandt andet synes jeg, at denne fine lille sløjfering er helt bedårende. Den er så ladylike og alligevel så enkel, at den simpelthen taler til mig. Hvis jeg skulle have en ring fra Pandora, så er det denne, der ligger på førstepladsen! Jeg så den første gang for lang tid siden, det var i et indlæg lavet i samarbejde med den fantastiske blogger Emily Salomon, og allerede dengang brændte jeg lidt varm på den fine lille ring, der kun koster 399 kr.

pandora blonde ring

Pandora kan nu også godt levere ret så fine statement- og cocktailringe. Min favorit er denne fine Blonde-ring. Elsker ringen er stor og opmærksomhedskrævende, men alligevel ret enkel. Det er det fine blonde-mønster, der gør ringen ekstra fin, tror jeg. Fin er den i alle tilfælde. Også selvom den koster 1199 kr.

pandora sloejfe oreringe

Også udi øreringe er Pandora kommet godt efter det. Jeg har fundet ikke mindre end 3 par, jeg synes, er lidt finere end resten. Blandt andet disse fine sløjfer, der jo matcher ringen. Jeg tror, det vil se så fint ud med sådan et par sløjfer i ørene. Enkelt og alligevel lidt anderledes. På den feminine måde. Og det gør mig ingenting. Og så koster de altså kun 399 kr.

pandora blonde oreringe 1

Men mine favoritøreringe derfra, det må nu alligevel være disse finheder. Igen er det fine blonde-mønster bærende for hele smykket. Og det er altså virkelig klædeligt. Det er sådan nogle øreringe, der bare passer til rigtigt meget, og som virkelig kan pifte et enkelt outfit op! De koster dog også 1299 kr., så de er ikke helt billige.

pandora blonde oreringe

Alternativt, så er disse også super fine. De er lidt mere vintage/barok i udtrykket, men på den allerbedste måde. Jeg er vild med dem faktisk. Og så koster de kun 749 kr., så det er måske lidt mere spiseligt prismæssigt, end de andre blondeøreringe.

Det var mine favoritter. Hvilken er din favorit? Kan du lide de samme, som jeg, eller har du andre favoritter? Så del dem endelig med mig!