Så er det blevet tid til endnu en omgang “månedens smykkefavoritter” – denne gang for april. Denne gang ret meget på falderebet til en ny måned, men jeg når det lige. Jeg er ret vild med dette månedlige indlæg, da det fordrer, at jeg kigger gevaldigt meget på smykker – og for en smykke-elsker er det ret vidunderligt. Omend det skaber ret mange smykke-cravings, hvilket ikke er helt godt for pengepungen.

Det er ikke længe siden, at jeg fortalte, at jeg var kommet til at købe lidt godter fra KANT. Og jeg lurer lidt på endnu et køb her inden vi skal hjem til bryllup – det er fra ANNI-LU i kurven og der er et firkløver involveret – og lyserød og grå nuancer. Og det er ih så fint. Haha. Problemet er så bare, at jeg faktisk har lyst til at smide penge efter alle månedens smykkefavoritter. MEN det kan pengepungen altså ikke holde til. Lige meget hvor meget jeg gerne ville det. Dog har jeg lov at drømme. Så det gør jeg.

palmtree annilu

Jeg har allerede fortalt jer, at jeg er vild med ANNI-LU’s fine Palm tree halskæde, men jeg er så vild med det, at det er nødt til at komme blandt månedens favoritter.

poent barre armbaand

Lone Kejser, der står bag mærket Pønt, laver nogle virkelig fine smykker, og jeg er ret vild med en hel del af dem, men en af mine favoritter er de fine “barre” armbånd. Især dette med forgyldt barre og gråt silkebånd er en favorit.

vera vega zia square

Vera Vega Jewellery er et brand, jeg er faldet over for nyligt. Og jeg er ret pjattet med stilen. Især sukker jeg lige nu over den fine Zia Square halskæde i 80 cm. Kan godt lide enkeltheden. Elegant og alligevel markant. What’s not to like?

pernille corydon cassiopeia necklace

Pernille Corydon’s Cassiopaia kæde har været vist rundt omkring i blogland på det sidste. Ganske forståeligt. For det er altså også bare et af de fineste smykker længe. Igen ganske enkelt og elegant, og så skiller det sig alligevel ud pga. stjernekonstallationen. Så fint. Og blandt mine favoritter.

candy bracelet pink and grey

Stine A ‘s nye candy bracelets er altså også ret fine. Jeg har vist dem før, men de fortjener at komme med blandt de udvalgte denne måned, da jeg virkelig godt kan se, hvor fine de ville være sammen med mine spinkle ANNI-LU armbånd – igen er jeg ude i de sarte farver.

lulu badulla jupiter bracelet

Det er ikke første gang (og nok heller ikke sidste), at Lulu Badulla er blandt mine favoritter for måneden, for dette relativt nye mærke forstår virkelig at lave smykker, der taler til mig. Jeg er helt vild med det fine Jupiter Bracelet. Det er klassisk med et tvist – og jeg elsker, hvordan de fire kugler er tænkt som værende de 4 måner, der kredser omkring Jupiter. Det måtte virkelig gerne bo på min arm!

melene juhl jorgensen kenya chain

Et andet smykke, der bliver flittigt vist på både instagram og i blogland er Malene Juhl Jørgensen’s smukke Kenya Kæde. Det lidt mere rå men stadig underspillede udtryk er lige mig. Jeg synes, at det er et fantastisk smykke – omend det ligger lidt til den dyre ende.

jane koenig magnetic

Jane Kønig’s nye Magnetic serie går jeg spændt og venter på. Indtil videre kan man stadig ikke købe dem, men jeg er ret sikker på, at der skal sådan en lille fætter hjem til min samling. Det er genialt, at jeg kan have en ekstra ørering i flippen eller oppe i toppen af øret – alt efter, hvad jeg er i humør til. Og så uden jeg behøver få flere huller – alt sammen pga. magneter. Yay.

othmar jewellery versaille ring

Othmar Jewellery faldt jeg over på instagram, og hold nu op der er mange drømmesmykker iblandt deres udvalg. Jeg elsker Versaille’s vintage look – det er jeg ret vild med generelt, og jeg synes simpelthen denne ring er gudesmuk. Den måtte meget gerne sidde på min finger til festlige lejligheder – og nu er jeg jo også ret glad for diamanter ;) Haha.