Igår kom mine to allerbedste veninder i hele verden sammen med den enes kæreste og Lars til julehygge her hos mine forældre. Og hvor var det bare vidunderligt at se dem! Når man ser dem efter næsten 5 måneder, så kan man altså virkelig mærke, hvor meget man savner dem i hverdagen. For det gør jeg virkelig. Jeg savner at dele små ting i hverdagen med dem, jeg savner hyggelige strøgture, middage og aftener med champagne, chokolade og drinks.

image

Der er dog en god ting ved at bo langt væk. Man finder ud af, hvem der virkelig betyder noget. Og hvem man selv betyder en del for. Og der er jeg heldig. Mine dejlige venner er der stadig – og vi er stadig lige så tætte som før. (Og det gælder også for flere, som ikke lige var med igår – kunne nemlig ikke lige have alle med)

image

De kom alle til kaffe. Og snakken gik med det samme. Som den plejer. Og vi hyggede os helt indtil vi skulle have forret (mor og jeg havde forberedt både forret og dessert dagen i forvejen og resten af maden tidligere på dagen, så vi rigtigt kunne hygge os mens vennerne var her). Forretten var en lækker lakserulle, med indkogt balsamico og squash og rucolasalat. Et stort hit. Hovedretten var saltindbagt oksemørbrad, bagt kartoffelmos, salat og sauce. Og det hele blev bare så lækkert. Desserten var tiramisu – en nytårstradition hos mig og vennerne. Men den går sørme også godt til julefrokosthygge!

image

image

image

Det var simpelthen bare den hyggeligste aften fyldt med masser af snak og latter. Og vi ville slet ikke i seng, så meget hyggede vi.

Men puh det var hårdt at skulle sige farvel – eller rettere på gensyn – til dem alle her til morgen! Det er jeg altså ikke god til. Tårerne triller. Og jeg krammer næsten luften ud af dem alle. For bare tanken om, at jeg igen skal undvære dem i månedsvis er hård.