I september prøvede jeg noget nyt her på bloggen – jeg lavede nemlig et indlæg med nogle af de smykkelooks, jeg havde brugt eller haft på i løbet af måneden, og nu gentager jeg det, for jeg synes egentligt, at det virkede ganske godt. Så her kommer endnu en omgang JOTD (jewelry of the day) – denne gang for oktober.

Formålet med indlæggene her er (forhåbentligt) at give inspiration til, hvordan man kan sammensætte sine smykker på kryds eller tværs ved at vise, hvordan jeg gør. Jeg elsker nemlig selv at søge den slags inspiration på blandt andet instagram. Om det så virker, det er jo noget helt andet, og jeg hører meget gerne fra jer, hvis I ikke synes om disse indlæg, så lover jeg at gøre noget ved det. På den ene eller anden måde.

But here goes… Oktober måneds JOTD inspiration!

DSC_0125

Dette look er et af mine go-to’s.. Jeg elsker den helt enkle t-shirt der spices op af den fine statementhalskæde – den er fra Pilgrim og er efterhånden et par sæsoner gammel, men stadig en af mine favoritter. De små øreringe matcher kæden, og det synes jeg giver et rigtigt fint look. Der sker noget, men uden at det bliver for meget til kontoret.

DSC_0113

Med håret sat i en rodet sideknold så synes jeg, at blandingen af mine fine sølv fletøreringe fra HainKlug og den fede magnetic ørering fra Jane Kønig er helt perfekt. Det feminine bliver lidt mere råt – uden at det virkelig bliver råt. Sådan kan jeg godt lide det. Især til kontordage her i Dubai, hvor det hele måske er lidt mere konservativt end derhjemme.

DSC_0119

Jeg er ret glad for at kombinere flere kæder i et look. Helst i forskellige længder, da det giver en ekstra dimension til dit look, synes jeg. Dog holder jeg oftest de forskellige kæder i samme metaller, da det giver ro til looket. Her er det min nye Hamsahånd i en lang, grov kæde, som jeg har sat sammen med en af mine yndlingssmykker – et jeg fik af mine forældre, da jeg blev cand.ling.merc. Vedhænget i den kæde er en lille ugle og et par bøger. Jeg elsker ugler. Der er bare et eller andet over dem, Og så betragtes ugler som værende kloge, så alt i alt en ret perfekt gave. Som jeg knuselsker.

DSC_0100

Et sted, hvor jeg dog gerne giver den gas med forskellige metaller, sten, og teksturer, er i forhold til armbånd. Jeg elsker at mikse og matche forskellige armbånd – og har da derfor også en hel del (men selvfølgelig ikke nok.. hahah ;)) – denne gang er det dog mest de gyldne farver, blandet med lidt pink, og jeg synes, at det fungerer rigtig godt. Looket består af mit elskede byBiehl forget me not bangle, mit fine ANNI-LU perlearmbånd, mit lyserøde agat armbånd fra Dubai, og et enkelt guldarmbånd også købt her i Dubai. Jeg er ret vild med dette look, og har da også brugt det flere gange.

DSC_0097

Billedet er måske ikke det allerbedste, men jeg er nu så glad for dette helt klassiske look, så det skulle altså med alligevel. Jeg er nemlig svært glad for perler (foruden diamanter ;)) og jeg synes, at sådan et par perleørestikkere og et helt enkelt perlevedhæng giver et virkelig eksklusivt og ladylike look – og sat sammen med hot pink bliver det knap så “damet”. Right?

Det var det for denne gang. Hvilket look kan I bedst lide? Og kunne det bruges?

Kram