Hej derude,

Nyder I livet? Det gør jeg. I fulde grad. Selvom jeg allerede snart skal hjem til Dubai igen, og det er jeg bare slet ikke klar til. Så når jeg kommer til at tænke på det, så får jeg lidt ondt i maven. Selvsagt prøver jeg derfor virkelig at fokusere 100 % på at nyde min ferie og min familie. Og det går da også ret godt. Jeg ELSKER at være sammen med familie og venner igen – dem savner man altså lidt ekstra, når man bor så langt væk. Det gør jeg i hvert fald. Og derfor skal tiden bruges på at være glad og ikke trist over, at dagene forsvinder alt for hurtigt.

Nå men nok om det, for det var egentligt slet ikke det, indlægget her skulle handle om. I stedet skulle det handle om smykker. Smykker fra Jane Kønig. Mere bestemt mine Jane Kønig favoritter.

Jane Kønig er en dansk smykkedesigner, som de fleste nok kender – og med god grund! For smykkerne er virkelig smukke. Designet er enkelt, moderne men stadig klassisk, råt men stadig feminint – alt det, der kendetegner den elskede skandinaviske stil, men stadig med overraskende elementer og sammensætninger, og det kan jeg virkelig godt lide ved Janes designs.

jane koenig - lille perle earcuff

Et af mine absolut alleryndlingssmykker er den fine Lille Perle Earcuff i forgyldt. Jeg synes det er det perfekte eksempel på Janes sans for at blande det klassiske med det mere rå og moderne. Perlerne passer perfekt til at bløde det lidt mere rå look, som en earcuff ellers giver – uden at det mister det kantede! Og så koster den kun 900 kr., hvilket ikke er galt, da Jane Kønigs smykker ligger i den lidt dyrere ende.

jane koenig - v ring

En anden favorit er den fine V-ring i forgyldt til kun 500 kr. (jeg elsker også diamantversionen, men den er bare lidt pebret). Her er en ring, der virkelig spiller på det enkle og rå look, men hvor forgyldningen bløder op og gør ringen mere feminin. Jeg synes, at den er så fin!

jane koenig - ankerkaede med diamant vedhaeng

Som I ved, så er jeg STOR fan af diamanter, så det kan nok ikke være den helt store overraskelse, at det fine, enkle diamantvedhæng i en forgyldt ankerkæde er blandt mine favoritter! Den er simpelthen bare så fin og yderst brugbar til stort set alt. Og det kan vi godt lide. Prisen varierer fra 1200-1400 kr. alt efter kædens længde.

enkelt orestik med diamanter

Vi bliver lige lidt i diamantverdenen, for jeg faldt simpelthen også for disse enkle ørestikker i forgyldt med små diamanter. Igen enkle og brugbare. Den aflange form som kan bruges på to måder i øret (forestiller jeg mig i alle tilfælde) gør dog øreringen lidt anderledes på den gode måde. Lidt mere rå. En enkelt ørestik koster 1250 kr., så hvis du vil have et par, så bliver det lidt dyrt måske. Men fine er de.

jane koenig - skrue armbaand

Jeg synes også, at skrue-armbåndet i forgyldt er ret fint. Lidt sjovt. Og alligevel ret enkelt. Det er sådan et, du kan bruge til stort set alt. Hverdag og fest. Og ja, så kan jeg bare godt lide skrue-referencen. Det er dog igen i den lidt dyrere ende, da det koster 1680 kr.

jane koenig - store creol

De store Creol øreringe er altså også ret fine. De “perle-lignende” strukturer i øreringene giver et super fint look. De er klassiske men alligevel lidt mere rå end lignende øreringe. Og til kun 800 kr. for et par, så er de altså et super godt køb, hvis man er på udkig efter et par creoler, da de er af den slags, man ikke bliver træt af.

magnetic - jane koenig

Sidst men ikke mindst, så er jeg altså også ret vild med den nye Magnetic kollektion, som jeg stadig venter lettere utålmodigt på skal komme på lager. De er super fine. Specielle. Anderledes. Og så kan jeg godt lide, at de kan give mig muligheden for at have flere øreringe på (blandt andet øvest i øret) uden at skulle have flere huller, som jeg ikke rigtigt har lyst til. Min favorit (okay en af dem) er den fine solo ørering i den lille version til 750 kr.

Det var mine Jane Kønig favoritter – hvilken kan I bedst lide? Eller er det nogle helt andre smykker derfra, der er jeres favorit? Lad mig endelig høre :)