Åh. I dag lider jeg voldsomt af hjemkomstblues. Det kalder jeg den der øv-følelse, man kan få i hele kroppen, når en særlig dejlig ferie slutter, og hverdagen igen puster dig i nakken. Den følelse fylder hver en fiber i min krop i dag.

2 fantastiske uger er ovre. Først havde vi skønt besøg af mine dejlige forældre, og så rejste Lars og jeg jo direkte af sted på den dejligste ferie i Indien. Det var en fantastisk tur. Virkelig. Helt fantastisk. I skal nok få meget mere af vide om turen snart, jeg skal bare lige have sorteret billeder, samlet alle indtryk og ikke mindst overleve denne arbejdsuge.

Jeg har nemlig været tilbage på jobbet i dag. Det var hårdt. Ubarmhjerteligt. Ovenpå en skøn uge. Men jeg ved jo godt, at mine hjemkomstblues forsvinder igen. De viger for hverdagen. Som jo også er rar. Men det er bare hårdt, når en fantastisk ferie slutter. Kender I ikke godt de? Eller er jeg den eneste?

Nu vil jeg i hvert fald slæbe mit trætte korpus over i sofaen, og så vil jeg nusse lidt ekstra om kitkatten, for hun har vist savnet os ret så meget. Men hun gik jo også fra at have 4 menneskers fulde opmærksomhed til at være alene med daglige besøg af kattesitteren (flere gange dagligt men alligevel)… Jeg har nu også savnet hende :) Man bliver så svært glad for sådan et lille kræ!

Hav en dejlig aften :)