Jeg vil bare ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår! Jeg håber, at det nye år vil bringe jer det, I ønsker. Og så håber jeg, at I alle får en fantastisk aften med dem, I nu engang skal bruge årets sidste aften sammen med!

happy new year

I år skal vi prøve at fejre nytår her i Dubai – så det bliver spændende! Og meget anderledes end hvad jeg før har prøvet! Vi har nemlig, sammen med et par venner (der også er et par), bestilt bord til New Year’s Eve Dinner hos restauranten Ewaan på hotellet The Palace Downtown Dubai.

The Palace er et stort hotel, der ligger med god udsigt over Burj Khalifa (verdens højeste bygning), hvor der kl. 12 (midnat) hvert år er et stort og vistnok ret flot fyrværkeri – og det skal vi selvfølgelig se. Det er en af grundene til, at vi gerne vil prøve at holde nytår hernede. Altså det store fyrværkeri. Og specielt det, vi skal se. Så jeg glæder mig. Men jeg tror, at hele aftenen bliver god.

Vi holder det i hvert fald i rigtig Dubai-style med middag og fest på stort hotel. Det har jeg aldrig prøvet før! Ewaan, den restaurant vi har bestilt bord hos, serverer en stor buffet med bl.a. masser af seafood, hvilket jeg elsker, så det glæder jeg mig til at gå om bord i. Vi har bestilt bord indendørs, da det godt kan være lidt køligt hernede om aftenen her i vinterperioden, og jeg VIL altså have fin nytårskjole på (jeg endte nemlig med at købe den fine kjole, jeg fortalte om her), og så har vi bestilt med alkoholiske drikkevarer – det er jo sådan noget, man skal sørge for at bestille hernede, hvis man vil være sikker på at kunne få vin osv.

Der vil desuden være både en saxofonist og en dj til at spille op hele aftenen. Så stemningen skal nok være i top, er jeg sikker på.

Jeg er dog lidt spændt på, om vi får et bord til 4 eller om man skal sidde sammen med andre ved større borde. Og så håber jeg bare, at der er rigtig fint dækket op. Ih kan mærke, at jeg virkelig glæder mig til at prøve at fejre nytår hernede – sammen med Lars og vores venner. Nu håber jeg bare, at stedet ikke skuffer. Men mon dog. Jeg tror på, at det bliver en stor oplevelse – på flere måder.

new years eve - ewaan dinner buffet

Sidste år var i en lidt anden boldgade. Der holdt jeg et fint, lille nytår sammen med alle mine ynglingsmennesker (undtagen Lars, der holdt sammen med nogle af hans venner – vi splittede op, så vi begge kunne få set bare lidt venner, mens vi var hjemme på juleferie)! Og det var nok den allerbedste nytårsaften, jeg nogensinde har haft! Helt fantastisk hyggelig og sjov!

Jeg kan faktisk godt have et lidt forkrampet forhold til nytårsaften, da det ofte skal køres op til det helt store, der så måske ikke bliver helt indfriet, og så ender aftenen lidt skuffende. Derfor har jeg i mange år været mere til god mad og lækre vine og champagne/cava med gode venner! Det skuffer aldrig. Og så kan jeg bare godt lide at skåle velkommen til det nye år sammen med de mennesker, jeg holder allermest af. Det er det, der betyder noget for mig.

nytår 2013-2014

Som sagt, så var sidste år ingen undtagelse. Jeg samlede mine allernærmeste venner hjemme hos mine forældre, som naturligvis også var med til bords. Min mor og jeg lavede en smadderlækker 5-retters menu, som min far parrede med god vin. Nytårsbordet blev dækket fint op. Og så var der ellers bare lagt op til, at vi skulle hygge os. Og det gjorde vi. De kom alle til kaffe, og så gjorde vi piger os klar sammen, inden vi startede med champagne til Dronningens nytårstale. Resten af aftenen spiste vi, drak vin/champagne, snakkede og grinede. Faktisk var tiden pludselig ved at løbe fra os, så det var i sidste sekund, at vi fik champagne i glassene til kl. 12! Efter fyrværkeriet – som der faktisk var overraskende meget af til størrelsen på den lille by, mine forældre bor i – fortsatte hyggen og snakken. Og det gjorde den faktisk til langt ud på de sene timer. Ih det var bare den bedste aften altså!

Men jeg glæder mig nu til at prøve at holde nytår her i Dubai! Med fancy buffet på fancy restaurant og med musik og vildt fyrværkeri fra verdens højeste bygning. Det bliver da fedt! Og hyggeligt er jeg også sikker på, at det bliver, for skal jo fejre aftenen med 3 dejlige mennesker.

Hvordan mon I skal holde nytår derude? Og med hvem?

Lige meget hvad I skal, så ønsker jeg jer i hvert fald en vidunderlig aften – på jeres præmisser!

Knus