Godaften derude,

Håber I har haft en dejlig weekend – på trods af de frygtelige terrorangreb både Paris og Lebanon har været udsat for de seneste dage. Egentligt plejer mine glimt fra hverdagen indlæg at ligge om lørdagen, men jeg fandt det ikke rigtigt igår. Igår var der brug for stilhed og tid til eftertanke. Ikke små glimt af gode ting. Det måtte vente.

Jeg har svært ved at sætte ord på, hvad der skete i mig, da jeg læste om de forfærdelige terrorangreb i Paris, da vi vågnede tidligt lørdag morgen. Det skræmmer mig. Det gør mig ked. Og bange. Jeg forstår det ikke. Slet ikke. Hvordan kan nogen retfærdiggøre at tage så mange helt almindelige og uskyldige menneskers liv? Hvordan kan de finde på det? Jeg forstår det ikke. De må være alvorligt syge i hovedet – hjernevaskede – eller usandsyneligt kolde i hjertet.

Men jeg tror på, at det er vigtigt, at vi står sammen nu. På tværs af køn, lande, religioner og overbevisninger. Vi er nødt til at huske, at det vitterligt er de syge få, der finder handlinger som disse i orden. For resten af os er det en utænkelig handling, så modbydelig og ond, at den slet ikke eksisterer. Indtil vi bliver præsenteret for den – i al dens grusomhed. Og så står vi der… Chokerede. Bange. Rystet til grænsen. I stedet for at begynde at pege fingre, så lad os stå sammen. Lad os finde kærligheden til hinanden. Lad os huske, at det ikke er handlinger af få, sindsyge mennesker. Vi må finde ikke lade dem vinde. Vi skal stå sammen – imod ondskaben. Også selvom det er lettere sagt end gjort. Men hele verdenen fordømmer angreb som disse – også den muslimske verden! Hernede i Dubai har aviserne klart og tydeligt taget afstand fra terrorisme, IS og deres nyeste angreb. Og det er nyt, for selvom det altid har været klart, at man var imod IS, så har aviserne ikke tidligere udtrykt dem så tydeligt som nu. Så det skal vi huske. Det er ikke muslimers værk. Det er syge individer uden for rækkevidde’s værk.

image

Og med disse tanker vil jeg nu prøve at bevæge mig over i lidt lettere emner, nemlig den forgangne uge. En uge der var virkelig travl, men også god. Torsdag havde vi endelig det første store event med arbejdet – vores golf event, og hele min arbejdsuge gik med at få styr på alle detaljer. Og det lykkedes. Det endte så fint og arrangementet var endnu engang en stor succes. Men hold op jeg var træt fredag. Så det blev kun lige til en tur i biffen. Fredag aften fik vi besøg af en af Lars’ veninder og dennes veninde og dem brugte vi så hele lørdagen med.

image

Tirsdag aften var Lars til fodbold, og efter en virkelig travl dag på jobbet besluttede jeg mig for at forkæle mig selv med sushi og tøseserie. Det var perfekt.

image

Onsdag fejrede Dubai den hinduistiske helligdag Diwali med masser af lys og fine farver. Jeg elsker, at der i Dubai er plads til at fejre stort set alle kulturers helligdage. Det er så fint. Og åbent.

image

Torsdag stod den som sagt på golf arrangement med arbejdet, og efter en stresset uge og ikke mindst morgen, så var det fedt med en rigtig hotdog og en flot udsigt ude på banen. Og nej, jeg spillede ikke, jeg arrangerede.

image

Om aftenen gik en af vores sponsorer rundt og tog “facebook-billeder” og jeg synes faktisk, at det blev ganske sødt, det af Lars og jeg… På trods af røde øjne ;)

image

Fredag brugte jeg på at sove – rigtig meget! Og så var Lars og jeg i biffen at se den nye Bond film – Spectre. Jeg er vokset op med Bond og er stor fan af filmene, og denne var også god.

image

Lørdag havde vi som sagt besøg, og de ville gerne en tur ud i ørkenen, så det gjorde vi selvfølgelig. Og her mødte vi blandt andet denne søde lille Kamel – og dens familie. Er den ikke kær?

image

Dubai’s ørken. Smukt.

image

Vores tur i ørkenen blev efterfulgt af en dejlig og sund frokost.

image

Dior miniaturekjoler på display i Dubai Mall.

image

Smuk solopgang i morges.

image

Smuk og lækker chokoladeislagkage på en søndag da en kollega havde 6 års arbejdsjubilæum (stort når firmaet kun er 6 år også) – det gjorde en træt og travl dag lidt bedre!