Hej derude,

Nyder I weekenden? Jeg har nydt den i fulde drag, selvom der faktisk også har været en del praktiske ting indover. Men der har også været plads til lidt hyggeshopping, gode bøffer, ovnkartofler og bearnaise med manden, gin & tonics til en fjollet film og tøsehygge med en veninde i dag.

Ugen har også været fin. Selvom den har været hård. Vi har været trætte og hængt i bremsen ovenpå en uge med fuld fart over feltet pga. fantastisk dejligt besøg, og så sidste weekends horrible nat med brand i nabobygningen og evakuering. Faktisk har det været lidt som om, at vi ikke kunne indhente søvnmanglen fra fredag nat. Før her i weekenden, hvor vi startede ud med at sove 10 timer.

Men nu til denne uges glimt fra hverdagen:

image

Som sagt har vi været lidt trætte denne uge, så vi har hygget med et afsnit serie hver aften – akkompagneret af ovenstående fantastiske chokolade, som min dejlige veninde havde medbragt til os. Jeg ELSKER Marabou med appelsinkrokant. Det er min evige favorit udi Marabou-verdenen (og den er ikke lige at finde på de her kanter). Øhhøm, ja, det er en god ting, at de havde to plader med til os, for den første er forsvundet ned i vores maver. Den var faktisk væk allered onsdag. Vi startede søndag… UPS!

image

Igår aftes lavede Lars og jeg gode wagyu-bøffer med kartofler i ovn og bearnaise til – så godt… Bagefter hyggede vi med gin og tonics og en fjollet film. Pineapple-express. Rådden. Men alligevel sjov. Og dejligt med kærestetid på den afslappede måde.

image

Fredag var vi i Mall of the Emirates, da vi skulle have lavet nogle pasbilleder til Lars, købe ny støvsuger og diverse andre ting. Men der blev også plads til lidt hyggeshopping til os begge. Og jeg fandt noget nær den perfekte skovmandsskjorte i Zara. Samt den blødeste, tykkeste, fineste store striktrøje jeg har ejet i årevis i French Connection – endda på tilbud til halv pris. Yay. Den bliver rar, når vi skal hjem i maj til bryllup – jeg har nemlig ingen jakker hernede, udover en tynd blazer.

image

Lars skulle til farvel-brunch hos en fra arbejdet i dag, så jeg havde aftalt med min søde veninde Vicki, at vi skulle mødes til en gang frokost og lidt tøsehygge på The Beach. Vi endte på House of Curry, hvor vi fik butter chicken. Og det var så godt! Nok den bedste butter chicken, jeg har fået i Dubai. Og så var det lækkert at sidde ude i solen i nogenlunde læ – det blæste nemlig ret kraftigt og koldt i dag.

image

Den søde Vicki i solskinnet.. Vi nød det virkeligt. Faktisk endte vi med at sidde der næsten 2 timer, mens vi bare spiste langsomt og sludrede om alt mellem himmel og jord. Så dejligt.

image

Vi kom forbi lidt fint gadekunst in the making. Rigtig flot maleri. Der er gang i et event, der hedder #dubaicanvas omkring The Beach, hvor der bliver lavet masser af forskelligt gadekunst. Kan ret gode lide den slags initiativer.

image

Billedet lidt mere up close. Smukt billede af ikoniske bygninger i Dubai. Godt nok er billedet slet ikke færdigt endnu. Men smukt var det alligevel. Og jeg håber, at jeg får set det i færdig stand.

image

Vi bliver lige i de blå-hvide farver et øjeblik. På vej hjem kom vi nemlig forbi disse to fine cykler. Jeg måtte simpelthen have et billede af det. Har aldrig set en cykel helt i en farve før. Men sejt ser det da ud. His and hers. Måske.

Hav en herlig aften derude!

Kram