Åh weekend bliv lidt længere. Du er så rar. Og jeg er slet ikke klar til at lade dig gå.

Kender I den følelse? Hvor weekenden bare viser sig fra sin rareste side med masser af plads til hygge, afslapning og god mad. Sådan har min weekend været. Og det har været vidunderligt.

Igår var der både plads til solbadning, færdiglæsning af god bog, træning, en lur, og den dejligste aften med lækker 3-retters middag på italienske Carluccio’s efterfulgt af den sjove film Mall Cop 2 i biffen. I dag har budt på den lækreste morgenmad på skønne Le Pain Quotidien, gåtur, afslapning, blogarbejde og senere skal der bages madmuffins. Dejligt.

Faktisk har hele ugen været ganske rar. Vi har fået trænet godt, vi har fået lavet god sund mad, vi har været inde og se Fast & Furious 7 og samtidig fået ordnet det praktiske i hjemmet.

Denne uges glimt fra hverdagen byder på en del madbilleder, lidt kattebilleder (sorry men man er vel katte”mor”) og også den fineste Oscar de la Renta kjole.

image

I søndags skulle Lars ud at se fodbold sammen med et par af drengene, og det betød, at jeg var alene hjemme. Hvilket ikke gjorde noget. Så jeg brugte aftenen på at læse i en god bog i sofaen med katten ved min side. Og så valgte jeg lækker hummus, agurkestænger og lidt skinke som en nem aftensmad. Det var et hit.

image

I MoE (Mall of the Emirates) har Harvey Nichols gang i en lille tribute til Oscar de la Renta i øjeblikket, og der er nogle super fine kjoler udstillet. Blandt andet denne smukke sag. Åh jeg kan drømme hede drømme om engang at eje sådan en kjole. But….

image

Torsdag aften skød vi weekenden i gang med dejlige pizzaer, der virkelig smagte godt, på 800Pizza. Ja, det hedder stedet. Og det er faktisk et rigtig hyggeligt sted med ternede duge, åbent køkken – og så er det ikke så stort. Vi var heldige at få et af 5 borde udenfor, så det var lækkert.

image

Så var vi nogle, der gerne ville læse, mens andre hellere ville have opmærksomhed.

image

Det gik lidt bedre, da vi prøvede ude på altanen. Jeg nyder altanen så meget som muligt, for om halvanden måned begynder varmen virkelig at sætte ind – sammen med fugtigheden, som faktisk er den værste – og så bruger vi ikke altanen så meget.

image

Som skrevet, så startede vi lørdagen med den lækreste morgenmad på Le Pain Quotidien i Marina Mall. Nej, hvor er det bare et dejligt sted. Maden er fantastisk. Stemningen hyggelig med klassisk musik og en summen fra alle de spisende gæster. Og så er priserne super fair. Et nyt morgenmadsyndlingssted. Og ja, det er et ord. Hahah. Der kommer et helt indlæg om Le Pain Quotidien snarest. Det sted fortjener virkelig en anbefaling.

I må have en dejlig dag derude!