Så er lørdag snart gået – og dermed er endnu en uge forsvundet. En uge som egentligt har været ganske rar, men som stadig har været præget af et stort savn til mine forældre, som jeg jo startede ugen med at følge til lufthavnen.

Ud over, at jeg skulle sige på gensyn til mine forældre, så har ugen budt på rare ting som trøste-phad thai søndag, burger og bio-date med Lars tirsdag, hjemmehygge torsdag aften med Lars og aleneaften med karbad og sushi fredag. I dag har den stået på afslapning, praktiske opgaver, bagning af boller, samt lidt blogting.

Nårh ja, og så har vi fået bestilt hotel til en weekendtur til Fujairah næste weekend (det bliver vores påskefejring), samt vi har fået købt billetter til Robbie Williams koncert, når han spiller i Abu Dhabi i slutningen af april. Så en ret rar weekendafslutning.

Nu til denne uges glimt fra hverdagen…

image

Søndag aften var jeg helt mast efter at have været ude i lufthavnen med mine forældre. Faktisk var jeg en lille, trist en, så Lars og jeg bestilte min favorit phad thai med rejer fra favoritstedet The Noodle Room til aftensmad og så så vi ellers hyggetv hele aftenen.

image

Tirsdag havde jeg to af mine nye garderobefavoritter på – lækre hvide jeans og blød skovmandsskjorte.

image

Jeg kom også lige til at købe denne fine silkeskjorte fra H&M Studio SS15 i tirsdags. Ups. Men den var altså så fin. Oversize. Lang. Men kan stadig bruges inde i bukser/nederdele. Og så er det silke! I like.

image

Tirsdag var også dagen, hvor Lars og jeg var i biffen igen. Denne gang så vi Cindarella. Havde fået lokket Lars med af flere årsager. Vi fik burgere først. Det var DU Tuesday (svarer til teliatirsdag med 2 for 1 biografbilletter). Og jeg gik med til at tage med ind og se en film, som jeg måske ikke gad. Håber han glemmer den sidste. Hahah. Filmen var rigtig sød. Og med god humor. Og denne gang endte jeg ikke med popcorn i hele min taske. Score!

image

Fin vinduesudstilling. Næsten kunst. Synes jeg.

image

Jeg lavede hjemmelavet hønse(kyllinge)salat med friske grønne asparges, æble og champignoner. Det var så godt. Og min egen opskrift. Fusionerede et par eksisterende opskrifter. Ikke sidste gang jeg laver det!

image

Udsigten fra vores altan. Med et næsten magisk lys lige inden solnedgang i onsdags.

image

Katten Ruby nød det også. Mine forældre har virkelig fået hende til at elske at være ude på altanen. Noget hun ellers var lidt utryg ved før. Selvfølgelig kun i sele. Kan ikke klare tanken om, at hun skulle forsøge at hoppe op på rækværket og styrte.

image

Torsdag skød vi weekenden i gang med gin&tonics på altanen, da vi kom hjem – selvfølgelig inklusiv Ruby.

image

Efterfulgt af friske grønne asparges rullet med parmaskinke og i ovnen. Og rødvin. Det var så rart. Bagefter stod den på bøffer, rodfrugter i ovnen og bearnaise. OG mere vin.

Hav en skøn lørdag aften derude! Her står den på en sjov film inden vi skal i seng. I morgen kalder arbejdet – og så er det Lars’ fødselsdag. Det skal fejres.