Så er endnu en uge gået, og den har været travl. Og både rigtig god og rigtig dum. God, fordi vi har haft besøg af mine svigerforældre, og har lavet nogle rigtig hyggelige ting med dem. Travl, fordi der både har været fuld tryk på jobbet og fuldt program hver aften + her  i weekenden. Dum, fordi der kom en dum besked hjemmefra, som omhandler en person meget tæt på min familie – og det fylder. Og gør, at det bestemt ikke er ligeså sjovt at være langt væk hjemmefra. Men jeg er der i tankerne.

Men som sagt har det også været en god uge – men jeg har ikke haft så meget tid til at få styr på mine små glimt… Eller også er det overskuddet, der lige svigtede. Så en del af disse billeder er fra sidste weekend – men det er skønne glimt fra gode stunder, og det er jo det, der tæller ikke :) Så må et par af denne uges glimt fra hverdagen komme med i næste uge.. Det håber jeg, at I overlever!?

sund juice

Efter jeg har skiftet job, har jeg været nødt til at oprette en lokal bankkonto – sådan er reglerne hernede, når man arbejder i en lokal virksomhed. Og da jeg var inde for at ordne nogle detaljer, ja, så snuppede jeg lige en frisk og sund juice med på vejen. Den var så lækker!

princess tower by night

Jeg legede også turist et kort øjeblik og tog dette billede by night af nogle af de fine bygninger i marinaen, hvor vi bor. Faktisk er den fine bygning med den lillapinkish runde top, “vores” lille bygning på 413 meter. Den har navnet Princess Tower og jeg elsker det! Jeg er også vild med den twistede (drejende) bygning længst til venstre – den er altså ret fin.

IMG_6605

Da vi var til taste night med min kusine i sidste weekend, kom vi forbi disse fantastiske lanterner, og jeg kunne ikke lade være med at nuppe et par billeder – selvom vi har været der før, og jeg allerede har billeder af dem. Men se lige hvor fine de er, og hvor stemningsfyldt hall’en bliver. Bonus info – der er i alt 88 lanterner (alle kan ikke ses på billedet).

IMG_6705

Fredagsbrunchen på Imperium med kusinen bød blandt andet på disse fantastisk fine og utroligt velsmagende macaroons… MUMS. Jeg siger det bare. Og så lover jeg, at der kommer et indlæg om den fredagsbrunch i den kommende uge. Så I kan sidde og savle lidt over maden og stedet. Det gjorde vi.

IMG_6742

Så blev jeg altså nødt til at have et billede af disse fine blomster. De er så smukke. Men jeg havde taget tilløb flere gange, inden jeg endelig tog mig sammen og tog billedet. For blomsterne står nemlig i receptionsområdet i vores bygning. Og det var lidt pinligt at stå der og tage blomsterbilleder. Men jeg måtte bare.

IMG_6755

Sidste lørdag tog jeg kusinen med ned til den store moske i Abu Dhabi. Det var hendes tredje forsøg på at komme til at se den, og endelig lykkedes det. Og det er jeg bare så glad for, for det er virkelig en oplevelse. Moskeen er smuk, storslået, alt for meget, og bare helt fantastisk. Måske jeg skulle lave et lille billedeindlæg derfra. Ja, det tror jeg, at jeg gør snart. For den er værd at se!

IMG_6823

Finhed og små detaljer inde fra moskeen. Smukt. Så enkelt kan det siges.

IMG_6903

Vi tog også et smut forbi Emirates Palace. Et storslået hotel i Abu Dhabi hvor nærmest alt er guldbelagt – eller sådan føles det lidt. Og jeg var simpelthen nødt til at få et billede med hjem af guldtekanden og de fine tedåser.

IMG_6892

Og så grinede vi lidt af deres Gold to Go ATM. Du kunne simpelthen lige hæve lidt guld, hvis du af en eller anden grund lige skulle mangle lidt ;)

Jeg håber, at I alle har haft en dejlig uge!? Og så vil jeg bare gerne ønske jer en fortsat god weekend!