Hold nu op, så forsvandt endnu en uge. Jeg synes knap, at jeg nåede at opdage det. Det er som om, at ugen bare forsvandt. Og jeg ved ganske enkelt ikke hvorhen. Men sådan er det nogle gange. Som regel plejer det at løbe igennem min mobils billeder for at finde dem, jeg skal bruge til ugens glimt fra hverdagen, at hjælpe på hukommelsen, men ikke lige denne gang, for jeg har vitterligt ikke fået taget ret mange billeder. De fleste stammer faktisk her fra weekenden. Som til gengæld har været ganske rar på trods af, at jeg vist desværre er ved at blive syg. Har i alle tilfælde kæmpet med ondt i halsen og feber, der raser i kroppen. Ikke rart. Men så har vi hygget med SoA (Sons of Anarchy), film, god mad, chokolade og nærvær, og det er heller ikke dårligt.

image

 Et lille billede af vores alt for skønne udsigt fra altanen by night – ind over marinaen. Jeg elsker den udsigt, og bliver aldrig træt af at sidde og kigge ud på den. Princess Tower for the win!

image

Rødvin passer så godt til weekend – især i godt selskab <3

image

Hele familien hygger på altanen ;)

image

Som sagt, så har jeg følt mig lidt småsyg her i weekenden, og fredag var jeg virkelig slap i betrækket, så Lars hyggede lidt om mig og diskede op med lækker, lækker middag :) Heldige mig.

image

Og han kender mig altså rigtig godt, for til desserten – midt under filmen Glistrup og Spies (som i øvrigt er en rigtig fin film) – tryllede han chokoladeis i portionsstørrelse frem! Det var et hit!

Det var det for denne gang. Nu skal jeg se et afsnit SOA med min mand inden aftensmaden. Hav en dejlig aften og weekend derude.