Så gik endnu en uge. En uge, der igen har været præget af arbejde. Lars har igen haft lange dage, så jeg har stået for alt derhjemme igen (det gør jeg gerne), samtidig er jeg så småt i gang med at prøve at gøre bloggen lidt “ferieklar”, og der har også været lidt andet arbejde, jeg skulle klare på de facebooksider, jeg administrerer.

Det har dog også været en uge med træning, god og sund hjemmelavet mad og lidt tid til kærestehygge her i weekenden, også selvom Lars igen var nødt til at arbejde fredag. Men vi var ude at spise både torsdag og fredag, og i dag har vi været nede ved poolen at sole lidt, og efter at have gjort hele hytten rent og handlet, så har den stået på hygge hele aftenen også. Så alt i alt, så har det egentligt været en ganske ok uge. Og det er jo ikke dumt.

Med disse ord kommer her ugens glimt fra hverdagen.

image

Mandag lavede jeg den lækre mango og avocado salsa, som vi havde fået opskriften på via DinnerTime sammen med lammekoteletter, og begge dele blev så godt. Var ret stolt, da det var mit første forsøg ud i lammekoteletter, men det lykkedes til perfektion.

image

Ramadanen er jo i fuld gang, og hernede er det jo en ganske særlig måned. Derfor pynter man op. Og de fleste malls har også pyntet så fint op. Her er det MoE (Mall of the Emirates), der har pyntet op i farver og dekorationer, der altså fik mig lidt i julehumør. Det varede lige indtil jeg kom udenfor i de 45 grader. Men fint er det.

image

Onsdag vågnede vi til gengæld op til en blæsende og overskyet morgen. Dette billede er taget i metroen, da jeg var på vej på arbejde. Skyer på denne måde er vi ikke sååå vant til hernede på dette tidspunkt af året. Det var lige før, at det var lidt hygggeligt.

image

Torsdag aften var vi som sagt ude at spise. På Hako Sushi. Jeg elsker sushi, manden min not so much, så da han i sidste uge sagde, at han ville invitere mig ud på sushi, hvis jeg havde lyst, så blev jeg altså lige lidt ekstra glad (det bliver man altså, når kæresten inviterer ud på noget, som han ikke er helt vild med – det er da nemlig et tegn på kærlighed). I anledning af Ramadanen, så kører Hako Sushi (et af mine favoritsteder at bestille sushi) et iftar-tilbud, hvor man kan spise alt det sushi, man kan til kun 89 AED – og det inkluderer drikkevarer! Så det er virkelig billigt. For sushien er virkelig god. Og vi havde en super hyggelig aften.

image

Lørdag formiddag tog vi lige halvanden time nede ved poolen. Det er jo voldsomt varmt hernede lige nu, og på grund af Ramadanen så må vi ikke have vand med derned i øjeblikket, så vi var lidt spændte på, om vi kunne holde til det. Men der var heldigvis en dejlig brise dernede i dag, og med et par ture i poolen, samt en tur ud på toilettet for at drikke vores medbragte vand, så var det lækkert med lidt sol liggende på hver vores solvogn med en god bog.

image

Da vi havde gjort rent i lejligheden her i eftermiddags, så blev vi enige om, at vi skulle forkæles lidt med en kold corona og et afsnit tv. Det blev et afsnit Louise & Ditte (det er altså så sjovt). Og den øl var altså virkelig god!

image

Til aftensmad fortsatte vi i det (knap så sunde men) hyggelige hjørne med hottere og den sødeste film længe Larry Crowne – den var virkelig sød og virkelig sjov. Vi grinede begge en hel del. Og vi nød vores hotdogs en hel del også. Så faktisk en ret perfekt afslutning på en ret rar weekend.

Hav en fortsat god weekend derude. Nu vil jeg snart hoppe under dynen, så jeg kan være klar til morgentræning samt arbejde i morgen.

Kram