I ønskes alle en rigtig glædelig jul! Jeg håber, at I alle får den dejligste dag og aften fyldt med hygge, familie, julesnolder, gaver, julemad, dans omkring juletræet, julesange og masser af varme og kærlighed.

Jeg er sikker på, at vores juleaften bliver fyldt med alt det ovenstående i rigelige mængder! Dagen er allerede skøn – vi startede morgenen med Peters Jul, efterfulgt af morgenmad med friskpresset appelsinjuice og rundstykker.

Og nu er bedste i gang med at lave hjemmelavede melboller til suppen i morgen, når vi skal have familiehygge. Mor er i gang med aftenens dessert (citronfromage) og snart er det kalkunens tur til at blive klargjort. Alt imens vi hygger og hører julemusik.

Juletræet står og lyser så fint, mens det venter på at gaverne  bliver fundet frem og lagt under dets grene. Uh hvor jeg glæder mig. Jeg er virkelig vild med juleaften! Især fordi det her hos os betyder masser af hygge og tid til bare at være sammen.

Senere skal vi have pyntet julebord, i bad og have det fine tøj på. Og så kan juleaften begynde. Med god mad, god vin, mandelgave, dans, sang og gaver. Åh hvor jeg elsker det. Som der står i en gammel julesang “det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste” – jeg må have glædet mig meget fromt og kønt, for jeg glæder mig stadig ufatteligt meget til juleaften – og det gør jeg hvert år.

Så gør mig den tjeneste, at I nyder dagen og aftenen og bare er i nuet! Julen varer så kort. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre. Jeg er allerede i gang. Så endnu engang; Glædelig Jul!

Xmas-Greeting-Card-Wishes-Free-Download