Har I set de nye Candy Bracelets fra Stine A? De er så fine. Det var lige før, at jeg fik julelys i øjnene, da jeg så dem på instagram for et par dage siden. Jeg kan godt lide blandingen af sten og knyttet snor. Det giver et fint look. Casual på den helt rigtige måde.

Og så er jeg bare vild med, at de passer fint sammen med f.eks. mine elskede ANNI-LU armbånd + det fine agatarmbånd, jeg købte på fredagsmarkedet, da mine forældre var her.

Jeg har været inde at kigge på Stine A’s hjemmeside, og hvor er der dog mange rigtig fine varianter. Der er dog et par stykker, som jeg især er vild med, og dem vil jeg da lige dele med jer.

candy bracelet pink and grey

Allermest er jeg vild med dette smukke Candy armbånd i lysegrå knyttet snor med orange/pink koral. Det er farvesammensætningen, tror jeg. Jeg har fået en ting for de sarte lyserøde farver sat sammen med blide gråtoner. Det er simpelthen bare smukt! Så er det sagt.

candy bracelet red and multicolor

Men jeg er også ret vild med ovenstående bordeaux med multifarvede sten! Jeg synes, farverne passer rigtig godt sammen, og det er som om, at den bordeaux farve på en eller anden måde fremhæver de flotte farver stenene har.

candy bracelet blue and multicolor

Jeg kan dog også godt lide den i den midnatsblå (og utroligt smukke) farve med multifarvede sten. Den virker på en måde mere afdæmpet, mere roligt. Men man siger jo også, at blå er en beroligende farve. Så det passer vel i bund og grund meget godt.

candy bracelet moerk okker og roegkvarts

Af en eller anden grund, som jeg ikke rigtigt kan definere, så er jeg også ret pjattet med armbåndet i mørkokker med røgquartz. Normalt er okker ikke lige min farve, men her fungerer det bare super godt. Og jeg tror, at det vil være sindsygt lækkert på et solbrunt håndled.

Suk. De er fine. Så jeg kører lige et regulært fredagscrush på Candy armbåndene, kan jeg mærke. Og jeg må kæmpe lidt for ikke lige at finde mit visa frem. Hahah.

God fredag til jer derude! Nu vil jeg i gang med at nyde min weekend – og se, om jeg kan glemme alt om armbånd. I hvert fald for en stund.

(billederne er fundet inde på Stine A’s hjemmeside – bare så det lige er på plads)