Sommerferien nærmer sig og rejsefeberen tager til. Sådan er jeg ret sikker på, at mange af jer også har det. Eller det forestiller jeg mig i alle tilfælde. Jeg har altid elsket at rejse. Der er bare noget særligt over at komme ud at opleve nye steder, kulturer, spiser, mennesker – det giver energi til de dage, hvor man er ved at kede sig ihjel af hverdagstrivialiteter.

Skal I nogle spændende steder hen? Åh lad mig endelig høre. Vi skal nemlig, ganske som de to foregående år, til Danmark i vores sommerferie, så min rejsefeber i forhold til sommerferien har ikke noget med destinationen at gøre, men derimod handler den om, at jeg skal gense alle mine kære! Der er dog det ved det, at Lars og jeg ses meget lidt, når vi er Danmark, da vi begge har familier og venner, der skal plejes – og vi kan ikke nå det hele, hvis vi ikke splitter os op. Så det gør vi selvfølgelig. Men det betyder samtidig, at vi ikke reelt holder ferie sammen, og det er vi altså ved at trænge til igen. Vi har ikke været på ferie sammen, siden vi var på Sri Lanka sidste forår – og vi har altså haft både sommer- og juleferie siden da (der blev holdt hver for sig).

Og selvom vores weekend i Fujairah var dejlig, så er det altså ikke det samme som en uges ferie sammen. Så vi har besluttet, at vi en uge i september vil ud at rejse sammen. For det elsker vi begge, og vi er gode til det sammen – altså at rejse! Vi hygger os så meget, når vi er afsted, og vi har endnu ikke prøvet at blive irriterede på hinanden, mens vi har været på ferie – og det klarer vi ellers normalvist fint i hverdagen. Så jeg glæder mig allerede! Til nye oplevelser, til tid, til kærtegn, til stilhed, til latter, til tosomhed, til kærlighed i eksotiske omgivelser – Åh ja, jeg kan allerede mærke, at det bliver godt.

17

Så nu er vi i gang med at finde ud af, hvad vi gerne vil. Vi har mange lande, vi gerne vil opleve – også gerne mens vi er her. Det har vi godt nok ikke råd til, men så må vi jo vælge ud. Vi har haft Vietnam, Filippinerne, Maldiverne (drømmedestination), Afrika (safari), Nepal, Sri Lanka (igen), Borneo, Thailand, Singapore og Indien oppe at vende. Og det har ikke været helt let at vælge, for ærligt talt vil vi voldsomt gerne til alle destinationerne, men vi har valgt at være lidt logiske. Vi har en uge at rejse i, så derfor vil vi helst ikke bruge for mange timer på at flyve dertil, samtidig vil vi gerne spare mere op til foråret, hvor vi har besluttet, at den nok skal stå på safari i Afrika (det koster lidt og kræver lidt mere opsparing, da vi jo på kort tid har brugt penge på to ture til Danmark (bryllup maj, sommerferie juli)), så det må gerne være et billigt land at rejse i og til, hvilket hurtigt udelukkede Maldiverne (i denne omgang.. Haha), og så endte vi simpelthen på Indien.

Alappuzha-Backwaters

Også fordi en af Lars’ kolleger havde fortalt ham om Kerala-området, som er kendt for deres mange hundrede kilometer Backwaters, hvor man kan sejle i private husbåde og nyde naturen, indernes hverdagsliv og landet generelt. Og det er vi lidt solgt på! Sammen med en tur i et naturreservat og lidt bykigning i Cochi – ja, vi er allerede begyndt at planlægge lidt. Det bliver så godt, det er jeg sikker på… Sommerfuglene er allerede ved at indfinde sig i ren glæde! Jeg skal på ferie med min mand. I september. Til Indiens Backwaters.

Kerala%20backwaters%20tour%2011

Uh altså… Rejsefeber og ferieplaner blander sig i et stort virvar i mit hoved, og jeg elsker det. Men først skal vi hjem på sommerferie, og selvom det ikke er så eksotisk, så glæder jeg mig voldsomt meget – for man skal ikke kimse af dejlige stunder med familie og venner, vaffelis med guf, kølig vin på terrassen i solen, dansk mad, jordbær og ikke mindst det at fejre fødselsdag derhjemme for første gang i 3 år! Og det er det, der venter mig i juli! Billetten er købt. I’m going to Denmark… WoopWop!