Så er vi tilbage i Dubai. Vi rejste igår d. 28. december – væk fra julehyggen, julesneen der endelig kom og min dejlige familie. Og det var hårdt som bare fanden. Jeg er virkelig ikke god til farveller/på gensyn. Tårerne triller og klumpen i halsen vokser og vokser – og det gør den i maven for den sags skyld også. Og så krammer jeg så hårdt og længe som jeg får lov til – især når det kommer til mine forældre. Som bare lige for at fastholde øjeblikket lidt længere. Og muligvis også en smule for at fortrænge, at jeg minutter efter er nødt til at give slip (for denne gang). Men det lykkedes mig da at komme nogenlunde igennem det igår. Sikkert fordi Lars var der til at trøste mig. Og fordi jeg virkelig prøvede at tvinge mit hoved til at tænke på den dejlige ferie, vi lige havde haft i stedet for det faktum, at jeg skulle sige på gensyn endnu engang.

Men afsted kom vi da, og endda til tiden fra Billund. Dog blev vi ret forsinkede i Amsterdam – åbenbart pga al den sne, som man vitterligt ikke kunne se, da vi fløj over byen og da slet ikke i lufthavnen. Bevares, der lå måske et tyndt lag sne, men ikke mere end i Danmark, og der var der ingen problemer, og lufthavnen var helt og aldeles ryddet. Forsinkelsen betød ydermere, at vi ikke kunne få lov til at lande, så vi cirklede rundt i hvert fald en halv time. Mega surt, når man i forvejen var godt forsinkede og bare gerne ville hjem i seng. Da vi endelig landede endte vi i en times lang kø ved paskontrollen. Der kunne vi virkelig mærke trætheden i kroppen. Men det lykkedes da. Til sidst! Og på grund af den lange ventetid ved paskontrollen, ja så var kufferterne kommet. Faktisk havde de kørt rundt så længe, at de var blevet taget af båndet igen og bare stod i en stor pærevælling. Men vi fandt dem. Og så gik turen ud mod taxierne, hvor vi forventede en lang kø – det er der nemlig oftest. Men endelig syntes rejseguderne, at vi skulle have lidt medvind, så vi fik en taxi med det samme og kunne træde ind i lejligheden kl. 03.30, i stedet for kl. 01 som forventet. Så mega øv, når man skal op kl. 06 for at komme afsted på arbejde.

Hjemme ventede vores lille kat, Ruby, og hun blev uendeligt glad for at se os. Så der skulle nusses, krammes og miaues rigtig meget inden vi fik lov til at sove – og de to timer det blev til var vi alle ret urolige. Så det var to meget trætte mennesker, der skulle op i dag.

Og da vi så skulle i bad, så opdagede vi, at vi ikke havde fået tændt for vores waterheater (sådan nogle smarte nogle har man hernede, hvis man vil have varmt vand), så vi måtte i bad i iskoldt (!) vand! Ikke spor rart. Men vi vågnede da lidt mere. Efter en tur i supermarkedet efter morgenmad og frokost tog vi på arbejde.

Det var ikke det allersjoveste i verden at sidde der i metroen kl. 7.30 med et kæmpe savn efter dem derhjemme og en voldsom lyst til at blive under dynen og rent faktisk få noget søvn. Men det gik da. Og på arbejde kom jeg. Det var dejligt at se mine kolleger, for de er bare super søde og de skulle alle høre alt om min jul. Jeg fik faktisk også lavet en hel del i løbet af min arbejdsdag, så det var rart. Men hold nu magle hvor jeg måtte kæmpe flere gange for ikke at falde helt sammen af træthed. Og jeg var MEGET klar til at gå, da klokken slog 17.

Nu er jeg hjemme – der er blevet handlet til i morgen. Maden er blevet bestilt. Ja vi tog den nemme løsning i dag. Mit savn til dem derhjemme skal plejes. Og så skal katten hygges lidt om. Er der mere overskud, så er der en kuffert, der kalder på at blive pakket ud. Og så skal jeg ellers meget tidligt i seng. Som i så hurtigt som muligt. Skal gerne hænge lidt bedre sammen i morgen. Desuden skal jeg gerne være helt frisk og ovenpå til Nytårsaften, jo!

Det bedste ved at være tilbage lige nu er helt klart vores lille kittekat, Ruby! Som var så glad for at se os, og vi var ligeså glade for at se hende.

IMG_8167

Hav en dejlig aften derude. Og må den blive længere end min ;)