Godmorgen i stuerne!

Igår viste jeg lige et allerførste glimt af mine nye rubinring ovre på bloggens helt nye instagramprofil (@jewelryandlife)! Men jeg synes da ikke, at I skal snydes her på bloggen. Derfor får I lige det samme lille smugkig her.

Kan I huske, da jeg skrev om mine overvejelse omkring designet? Jeg havde egentligt et design, jeg havde tænkt på i lang tid, men så faldt jeg over et andet og lidt mere unikt design, som jeg overvejede. Jeg diskuterede det lidt med både Lars og mine forældre, samt min smykkepusher, og jeg endte altså med at tage mulighed 2! Og det er jeg så glad for. Den er enkel. Smuk. Og stenen kommer virkelig til sin ret. Farven er smukkere end  smuk. Samtidig ligner den ikke alle andre ringe.

image

Der skal nok komme bedre billeder, men jeg skal lige have tid og mulighed for at tage gode billeder af ringen. For det fortjener den. Synes, den er blevet så flot. Er den ikke?