I nat var der jo Oscar ceremoni, og jeg glæder mig altid til at se stjernernes fantastiske kjoler – og smykker! Oscar-festen er stedet, hvor stjernerne virkelig går all in på både påklædning og accessories, og der plejer at være nogle helt fantastiske kreationer imellem. Både på kjolefronten, men bestemt også i forhold til smykker. I år var ingen undtagelse! Og da jeg er helt sikker på, at kjolerne nok skal blive vendt og drejet i utalige medier (og der var bestemt en hel del, der var værd at sukke over), så vender jeg blikket mod min store passion: smykker!

Derfor har jeg fundet 5 smykkelooks fra årets Oscar-fest, som jeg synes, er helt fantastiske. Her er virkelig tale om Oscar-smykker, der skiller sig ud fra mængden. Smykker der er vildere og mere markante end de klassiske kreationer. Det er unikke smykker. Smykker der vil ses. Smykker der skaber looket. Smykker der fuldender de smukke kvinders look og skiller dem ud fra mængden. Det er den slags smykker, som man ikke bare overser eller glemmer på et sekund.

oscar2015

Vi starter med min absolutte favorit blandt dette års Oscar-smykker! Nemlig den helt fantastiske halskæde fra Tiffany & Co som Cate Blanchett bar til hendes helt enkle, men vildt smukke sorte kjole. Kæden består af Turkiser, aquamarine og diamanter og den oser af klassisk elegance. Dette er virkelig et halssmykke, der er Oscar-værdig! Det er stort, men perfekt mod den sorte kjole, og da det er det eneste smykke, Cate bærer, så bliver halskæden et passende centrum og ingenlunde for meget. Det nok et af de smukkeste looks dette år – efter min mening.

zip necklace oscar 2015

Et andet smykkelook, jeg virkelig synes var fint, var The Zip Necklace fra Van Cleef and Arpels, som Margot Robbie bar, som eneste smykke foruden nogle tynde fingerringe. Halskæden er et af de mest ekstraordinære smykkedesigns, der nogensinde er skabt, da lynlåsen rent faktisk virker! Designet blev oprindeligt skabt til Hertuginden af Windsor tilbage i 1938.

gwynethpaltrow oscar 2015

Også Gwyneth Paltrows valg af øreringe til dette års Oscar var fantastisk! De store øreringe med de imponerende rubiner passede perfekt til hendes sarte, og forholdsvis enkle kjole. De er fra Anna Hu Haute Joaillerie og modellen hedder “Fire Phoenix”.  Når man holder resten af looket så enkelt og strigent som Gwyneths, så ser det fantastisk ud med et par markante øreringe.

emma stone

Jeg er vild med Emma Stones look! Stilen er enkel og gammel klassisk Hollywood. Da kjolen er besat med pallietter og perler, og der faktisk sker forholdsvist meget på selve kjolen, så er hun gået helt væk fra øreringe og halskæder, men har i stedet valgt at fuldende looket med diamantbesatte armbånd fra Tiffany & Co’s kommende Tiffany Blue Book kollektion. Og de passer perfekt. Man kunne næsten fristes til at tro, at de var en del af kjolen. Samtidig er de stadig helt ekstraordinære – ja, nærmest små kunstværker!

rita ora oscar 2015

Det sidste look jeg har taget med, er Rita Ora’s spetakulære øreringe, der ikke var til at komme udenom på den røde løber! De spetakulære øreringe, som på mange andre end Rita (som er kendt for modige modevalg) ville være “over the top” er fra Lorraine Schwartz. Og de fuldendte virkelige hendes look – hun havde en meget skulpturel kjole på, en enkelt pixiefrisure og nude læber, så igen var der plads til øreringe, der larmer lidt. Faktisk passede det perfekt sammen, uden at det på nogen måde blev for meget.

Hvilket  af de 5 smykkelook fra nattens Oscar Ceremoni er din favorit? Eller har du en helt anden favorit, som jeg slet ikke har taget med her? Lad mig endelig høre :)

Ps. Det er altså ikke fordi, at jeg ikke kan lide små, diskrete smykker! Dem elsker jeg! Men jeg synes bare, at til et event som Oscar-festen, så må der godt være lidt mere gang i gaden. Lidt mere glitter. Lidt mere volumen. Er du ikke enig?