Category: Mine smykker (page 2 of 6)

New In: Zabel Tatou Earcuff

Godeftermiddag derude,

Jeg har allerede vist jer min nye (okay, købte den tilbage i november, så helt ny er den måske ikke), fine Zabel Tatou Earcuff frem kort her på bloggen, da jeg viste december måneds JOTD, samt ovre på bloggens instagramprofil (@jewelryandlife), men jeg er så vild med min earcuff, så jeg synes, at den fortjener en dedikeret fremvisning. So here we go :)

image

Jeg faldt for den, fordi den er rå, men alligevel diskret nok til at jeg kan have den på i hverdagen, hvor kontoret kalder, uden at den larmer for meget. Den tilføjer bare lidt mere kant til mit look. Det kan jeg godt lide. Det klassiske look som jeg gerne kører har godt af det. Altså, af lidt mere kant. Nogle gange. Det skal dog være på en måde, der passer til min stil. Og det gør Tatou Earcuff’en fra Zabel. Faktisk også mere, end jeg havde regnet med. Så siden jeg købte den i november, har den været i brug ret mange gange. Til forskellige looks. Forskellige sammenhænge. Og jeg kan mærke, at det her er et af de der køb, man måske var lidt i tvivl om, men som viste sig til at helt rigtig!

Jeg købte den i forgyldt, da de øreringe, jeg forestillede mig at bruge den med er i guld eller forgyldt, men jeg har faktisk også brugt den sammen med sølvsmykker. Jeg har ikke noget imod at blande metaller. Det gør jeg faktisk gerne. Men jeg er dog ude i overvejelser om, om jeg måske også skal have en earcuff i sølv – så jeg kan lave rene sølvlooks. For nu er jeg dog mere end godt tilfreds med mit køb, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg fortsat kommer til at bruge min earcuff ret så meget. Heldigvis.

image

image

image

 

Ps. hvis du også er vild med Zabel’s fine earcuff, så kan du finde den her – og nej, der er ikke tale om nogen form for sponsorering eller reklame, jeg kan bare ganske enkelt godt lide at handle hos a-hjort.dk, da servicen er super (og smykkerne fede)!

JOTD i decemberudgave

Så blev det tid til endnu en omgang JOTD, også kaldet jewelry of the day eller månedens smykkelook her hos mig. I sidste måned blev det kun til et ganske kort indlæg, da november ligesom bare forsvandt i arbejde og travlhed, så jeg er glad for, at det er lykkedes mig at forevige lidt flere smykkelooks her i december.

Jeg nyder virkelig, at jeg for efterhånden 3-4 måneder siden fik købt mig et smykkeskrin, så jeg har alle mine smykker samlet og let tilgængelige, for det gør, at jeg selv på travle morgener får brugt smykker – og endnu mere vigtigt, så får jeg igen brugt mange flere i forskellige kombinationer, og det er jeg ret vild med.

Jeg uploader jo med jævne mellemrum JOTD billeder på blogggens instagramprofil, så hvis du ikke følger mig der, så skulle du da tage at gøre det! Og det er så de billeder, jeg samler op på i disse indlæg en gang om måneden. Men virker det egentligt? Synes I, at det er sjovt og måske endda bare lidt inspirerende at se, hvordan jeg bruger mine smykker? Eller ville I hellere være det foruden? For så må I endelig fortælle mig det. Hvis jeg ikke hører noget, så bliver jeg jo bare ved. Hahah. Og med disse ord, så lad os komme i gang med decemberudgaven af månedens smykkelooks a.k.a JOTD;

image

Et enkelt look med fin kontorbluse, helt enkle guld ørestikkere og min nye Tatou Earcuff fra Zabel, som jeg har købt hos en afyndlingsshoppene, nemlig a-hjort.dk!

image

Jeg er ret vild med armbånd, både dyre armbånd af ædelmetaller og de mere billige som dem ovenover. Jeg har haft min Hamsahånd i et års tid, og den er stadig super fin og ny at se på, så nu har jeg udvidet samlingen med det hvide armbånd med det altseende øje, og jeg synes, at de to passer super fint sammen.

image

Med ondt i halsen og et fint pinkish tørklæde fra Armani, så virkede mine elskede Georg Jensen Maguritørestikkere bare super passende. De gør mig af en eller anden grund altid glad. Det er en glad blomst. Tror jeg. Og så elsker jeg, at de er så klassiske og alsidige!

image

På vej til julefrokost med arbejdet i grå kjole fra COS, grå negle og smykker, der matcher i farverne. De to perlearmbånd i grålige toner har jeg fået af min mor, og det er faktisk en halskæde, som jeg bare ynder at bruge som armbånd i stedet. Halskæden er en yndling fra Pilgrim i blålige nuancer, og den passede bare super til alt det grå.

image

Kontordag i tøset skovmandsskjorte tilsat min cool earcuff fra Zabel og mine allerfineste små minidots med kæder fra Louise Kragh – et look der er super fint, nedtonet og alligevel med lidt kant. I like – alot!

image

image

image

Årets julelook :) De smukke guldøreringe fra Enamel Copenhagen er en julegave fra mine dejlige forældre – vi skypede med dem om eftermiddagen, hvor vi åbnede vores gaver fra dem, så derfor kunne jeg have dem på om aftenen. Jeg er helt vild med dem. Synes de er så fine. Og de passer super godt sammen med min Tatou Earcuff fra Zabel. Jeg havde valgt et ret enkelt look ellers – mit fine forget me not bangle fra byBiehl, min smukke forlovelsesring samt en ny, sjov og funklende ring fra Pylones, der virkelig passer til festlige (og julede lejligheder).

JOTD – meget lille november udgave

Så er det vist ved at være tid til denne måneds JOTD indlæg – som jeg må indrømme bliver et kort et af slagsen, for de sidste par uger er bare fløjet væk i rent arbejde, så jeg har ikke fået taget mange billeder af mine smykkelooks denne måned. Desværre. For jeg kan faktisk ret godt lide disse små indlæg, og jeg håber da også, at I finder bare en smule inspiration i dem. Ellers så sig til. For søren!

Men selvom det bliver en meget lille november udgave, jeg kan give jer, så skal I ikke snydes for de få looks, jeg rent faktisk har fået foreviget. Så de kommer her! Og så lover jeg, at jeg gør det bedre i december. Der skulle der gerne være ro over feltet igen. Sådan nogenlunde. For forude venter juleferien jo, og den skal jeg også være klar til arbejdsmæssigt. Det kan dog på ingen måde blive ligeså travlt som de sidste par måneder. Så forvent flere looks og flere indlæg!

Og nu til det, det hele handler om – nemlig mine JOTD looks fra november.

image

De fineste Spinning øreringe i sølv – blade og små blå sten. Jeg synes, de er så fine og delikate. Passer perfekt som modvægt til en enkel striktrøje. Omend de nu også er super gode til en skjorte eller den lille sorte.

image

Enkle diamantørestikkere og den fineste kolibri-broche i sølv og lyserøde nuancer. Den fine broche har jeg fået af min mor for en del år siden, og det er stadig en favorit. Til en enkelt kjole, striktrøje som det der ekstra – eller som her til at samle en udskæring, der godt kan vise lige rigeligt til tider.

image

Sorte perleørestikkere og fin lille sølvpalme i kæde. Et perfekt office-look i mine øjne. Og de sorte perler giver et godt modspil til den sarte lysegrå skjortebluse. Palmevedhænget er jeg bare blevet super glad for – jeg synes, det er så fint, finurligt og enkelt og så passer det til alt!

Det var desværre det – for denne gang. Men lidt er bedre end ingenting, ikke sandt? Det satser jeg på. Og så lover jeg at gøre det bedre i december.

Hav en dejlig dag derude!

New In: Perlevedhæng

DSC_0081

Jeg har flere gange på det sidste nævnt, at jeg er ret pjattet med perler, og det er jeg såmænd stadig. Jeg har flere fine perleørestikkere i klassisk hvid og fornyligt tilføjede jeg også et par sorte.

Jeg bruger mine hvide perleørestikkere ret meget, og jeg har længe haft lyst til at tilføje et perlevedhæng til min samling. Så jeg har et sæt. For det ser bare nogle gange super fint ud.

Derfor tog jeg ud til Monili – bevæbnet med mine hvide perleørestikkere – i håbet om at finde et fint vedhæng. Og selvfølgelig kom Monili mig endnu engang til undsætning. Vi fandt en smuk perle, der matchede mine ørestikkere, og så fandt jeg et helt enkelt vedhæng, som jeg kunne lide. Det lavede de så til mig, selvfølgelig med den perle, vi omhyggeligt havde udvalgt.

Jeg er simpelthen så glad for resultatet. Det er enkelt. Elegant. Klassisk. Og meget moderne lige nu – da perler jo stadigvæk er en af de helt store tendenser indenfor smykker. Heldigvis da. Når nu jeg er så glad for dem. Og er det ikke  bare den skønneste glød, perlen har? Jeg er helt forelsket i den varme, der lyser ud af den.

DSC_0084

DSC_0083

DSC_0096

New In: Sorte perleørestikkere

DSC_0053

Jeg har i mange år været rigtig glad for perler. Jeg synes, at der er noget fint over dem. De er både klassiske og tidsløse, og samtidig så alsidige, at de passer til de fleste modetendenser. Efter min mening i hvert fald. Derfor er jeg også så glad for, at perler de sidste par år virkelig har fundet deres vej tilbage ind på modescenen, hvor man nu kan finde dem i alle former og faconer.

Indtil for nyligt, ejede jeg kun de mere klassiske hvide perler. Men sidst, jeg var et smut i Monili (min faste smykkepusher), faldt jeg over et par helt enkle sorte perleørestikkere, og jeg forelskede mig straks i dem. Så nu bor de hos mig. Og det er jeg glad for.

Jeg synes, at sorte perler har lidt mere edge, end de klassiske hvide. Det kan jeg godt lide. De er stadig klassiske, men skæret fra de sorte perler giver bare noget andet, noget lidt mere råt. Og det ser hammergodt ud til en skjorte og et par jeans.

Hvad med dig, kan du lide sorte perler? Eller er du kun til de klassiske hvide?

DSC_0054

DSC_0055

DSC_0058

DSC_0064

THAT ring <3

Jeg har tidligere lovet jer, at jeg ville vise min ring lidt mere frem. Og så er det blevet ved det. Men i dag er dagen, hvor det sker. Hahah.

Det er noget nær den smukkeste ring, jeg nogensinde har set. Og så er det min. Hvor vildt er det ikke lige? At den samtidig betyder, at Lars elsker mig så højt, at han ønsker, at vi skal tilbringe vores liv sammen, gør kun ringen endnu mere speciel og endnu smukkere for mig.

DSC_0028

Jeg elsker, at ringen er helt enkel og klassisk. Den er så elegant. Så tidsløs. Så rigtig. Det er en 18 karats hvidguldsring med en klar, brilliantslebet diamant på hele 0,7 ct! Så det er en ordentlig basse af en sten. Jeg er utrolig stolt. Over at han kender mig så godt, at han har valgt en smukkere ring, end jeg selv ville have kunnet. Men bestemt også over, at han synes, at jeg skulle have så flot en sten!

Ringen er helt enkel, men tvister i fatningen, og det giver ringen et særligt look, som jeg simpelthen er så vild med. Det er super klassisk og alligevel lidt unikt.

Og så er ringen selvfølgelig købt det eneste rigtige sted – nemlig hos min smykkepusher her i Dubai – Monili! Havde han valgt et andet sted, altså imens vi bor hernede – så havde det været underligt. Okay, Tiffany & co havde været ok, men ellers… Jeg elsker virkelig, at ringen er købt et sted, der har betydning for mig, for os (her tænker jeg både Dubai, men specielt også butiksmæssigt). Det er særligt. Og det bliver da også her, vi skal kigge på vielsesringe.

At Lars så havde fået tilpasset ringen til min fingerstørrelse, gjorde kun det hele endnu mere særligt, da han kunne putte ringen på min finger, og så kunne den blive siddende med det samme. Mærkeligt nok, så var det som om, at ringen straks var en del af min finger – jeg mærkede den nærmest ikke. Det føltes helt rigtigt. Som om den altid havde siddet der. Hvilket den nu kommer til resten af livet. Det elsker jeg.

DSC_0032

DSC_0031

DSC_0034

 

JOTD – Oktober

I september prøvede jeg noget nyt her på bloggen – jeg lavede nemlig et indlæg med nogle af de smykkelooks, jeg havde brugt eller haft på i løbet af måneden, og nu gentager jeg det, for jeg synes egentligt, at det virkede ganske godt. Så her kommer endnu en omgang JOTD (jewelry of the day) – denne gang for oktober.

Formålet med indlæggene her er (forhåbentligt) at give inspiration til, hvordan man kan sammensætte sine smykker på kryds eller tværs ved at vise, hvordan jeg gør. Jeg elsker nemlig selv at søge den slags inspiration på blandt andet instagram. Om det så virker, det er jo noget helt andet, og jeg hører meget gerne fra jer, hvis I ikke synes om disse indlæg, så lover jeg at gøre noget ved det. På den ene eller anden måde.

But here goes… Oktober måneds JOTD inspiration!

DSC_0125

Dette look er et af mine go-to’s.. Jeg elsker den helt enkle t-shirt der spices op af den fine statementhalskæde – den er fra Pilgrim og er efterhånden et par sæsoner gammel, men stadig en af mine favoritter. De små øreringe matcher kæden, og det synes jeg giver et rigtigt fint look. Der sker noget, men uden at det bliver for meget til kontoret.

DSC_0113

Med håret sat i en rodet sideknold så synes jeg, at blandingen af mine fine sølv fletøreringe fra HainKlug og den fede magnetic ørering fra Jane Kønig er helt perfekt. Det feminine bliver lidt mere råt – uden at det virkelig bliver råt. Sådan kan jeg godt lide det. Især til kontordage her i Dubai, hvor det hele måske er lidt mere konservativt end derhjemme.

DSC_0119

Jeg er ret glad for at kombinere flere kæder i et look. Helst i forskellige længder, da det giver en ekstra dimension til dit look, synes jeg. Dog holder jeg oftest de forskellige kæder i samme metaller, da det giver ro til looket. Her er det min nye Hamsahånd i en lang, grov kæde, som jeg har sat sammen med en af mine yndlingssmykker – et jeg fik af mine forældre, da jeg blev cand.ling.merc. Vedhænget i den kæde er en lille ugle og et par bøger. Jeg elsker ugler. Der er bare et eller andet over dem, Og så betragtes ugler som værende kloge, så alt i alt en ret perfekt gave. Som jeg knuselsker.

DSC_0100

Et sted, hvor jeg dog gerne giver den gas med forskellige metaller, sten, og teksturer, er i forhold til armbånd. Jeg elsker at mikse og matche forskellige armbånd – og har da derfor også en hel del (men selvfølgelig ikke nok.. hahah ;)) – denne gang er det dog mest de gyldne farver, blandet med lidt pink, og jeg synes, at det fungerer rigtig godt. Looket består af mit elskede byBiehl forget me not bangle, mit fine ANNI-LU perlearmbånd, mit lyserøde agat armbånd fra Dubai, og et enkelt guldarmbånd også købt her i Dubai. Jeg er ret vild med dette look, og har da også brugt det flere gange.

DSC_0097

Billedet er måske ikke det allerbedste, men jeg er nu så glad for dette helt klassiske look, så det skulle altså med alligevel. Jeg er nemlig svært glad for perler (foruden diamanter ;)) og jeg synes, at sådan et par perleørestikkere og et helt enkelt perlevedhæng giver et virkelig eksklusivt og ladylike look – og sat sammen med hot pink bliver det knap så “damet”. Right?

Det var det for denne gang. Hvilket look kan I bedst lide? Og kunne det bruges?

Kram

New In: Hamsahånd i sølv

DSC_0074

Sidst jeg var i Monili faldt jeg over den fineste Hamsahånd i sølv. Det er et halvstort vedhæng, og det passer ganske enkelt perfekt i min halvgrove, lange sølvkæde. Jeg har allerede brugt det virkelig mange gange, og så længe er det ikke siden, at jeg købte det.

Jeg er vild med, at hånden er lavet så fint og med så mange detaljer. Og så elsker jeg Hamsahåndens betydning – at den beskytter mod alt ondt og bringer velsignelser med sig. Det er en rar tanke, synes jeg. Og så er jeg ret vild med, at Hamsahånden faktisk går igen i både Kristendom, Islam og Jødedom. Det er et forenende tegn – ikke et ekskluderende tegn. Det tror jeg, at jeg vil lave et separat indlæg om på et tidspunkt, for det er faktisk ret interessant. Synes jeg i hvert fald.

Nå, men tilbage til det, det handler om – nemlig mit nye vedhæng. Jeg har brugt min nye Hamsahånd i den grove kæde, jeg nævnte tidligere i indlægget – både alene, men også sammen med andre kortere kæder, for det synes jeg faktisk ser rigtig fint ud. Men jeg har også puttet vedhænget i en kortere og tyndere kæde et par gange, og det fungerer også fint – især sammen med en enkel t-shirt eller skjorte.

DSC_0077

DSC_0067

Yndlingsuret fra Christina Watches

DSC_0027

Så er det vist også på tide, at jeg får lidt gang i snakken om smykker igen. Smykker der ikke lige er en forlovelsesring ;) Den skal der iøvrigt nok komme lidt mere om snarest. Men i dag kommer det til at handle om mit yndlingsur fra Christina Watches. En fødselsdagsgave fra mine forældre forrige år. Som jeg ganske enkelt knuselsker.

Modellen hedder Jewel – og jeg elsker simpelthen urets design. På en og samme tid er det utroligt klassisk og samtidigt moderne. Du har den klassiske runde silhuet, der brydes af den omkransende ovale ring. Det giver noget ekstra til det ellers klassiske design. At remmen så er lavet som et læderarmbånd med magnetlukninger fremfor en almindelig rem, giver lige uret et ekstra moderne touch. Og det er det, jeg elsker ved uret. Det passer simpelthen til alt. Det klassiske look. Det moderne look. Det hele passer sammen.

Og det fine stopper ikke her. Urets skive kan skrues af, og så kan man købe små fine ædelsten, som man kan putte derind. Jeg er jo ret vild med diamanter og ædelsten, så jeg har ønsket mig lidt forskelligt – og jeg har nu både en klar diamant, en sort diamant, en blå safir, en rubin og en pink safir i samlingen. Jeg synes, at det ser så fint ud, og det giver virkelig uret lidt ekstra umphf. Efter min mening. Jeg har dog ikke tænkt mig at fylde hele uret op. Det må gerne se eksklusivt ud. Hvilket det gør nu.

Ydermere kan man købe de fineste charms til remmene, der jo netop er lavet som et læderarmbånd, og det transformerer altså uret til at blive den allerfineste blanding af et ur og et armbånd. Og da jeg jo er ret glad for smykker, så er det noget, der passer mig helt perfekt. Jeg har nu en fin magurit og den fineste elefant (elsker elefanter) i min samling, og de er blevet en fast bestanddel af mit ur. De sidder der hver dag. De pynter nemlig så fint. Så selvom min første tanke var, at de skulle bruges til festlige lejligheder, men sådan blev det ikke.

Selvom jeg har haft uret i mere end et år, så er jeg stadig ligeså glad for det, som den dag jeg fik det. Så man kan vist roligt sige, at det er yndlingsuret! Og kan du også lide det, så findes det stadig hos Christina Watches. Forståeligt nok. Jeg vil nemlig vove at påstå, at Jewel er en moderne klassiker.

DSC_0029

DSC_0033

DSC_0030

DSC_0105

Smykkeskrin fra japanske MUJI

DSC_0029

Jeg har købt et nyt smykkeskrin. Jeg har ikke haft et ordentligt smykkeskrin hernede, så mine smykker har lagt i forskellige små æsker, poser og en enkelt rejsesmykkeskrin/pung. Og jeg var ganske enkelt ved at være godt træt af det. For det gjorde nemlig, at jeg oftest brugte de samme få smykker i hverdagene, da de lige lå fremme. Når man nu både har en smykkeblog og er en meget passioneret smykkeentusiast, så er det bare ikke holdbart.

Derfor har jeg kigget på smykkeskrin, og jeg har længe sværmet for de fine smykkeskrin fra Nomess, men så opdagede jeg det japanske mærke MUJI og deres smykkeskrin, og så var jeg solgt.

Det var på en shoppetur i Mall of the Emirates, og jeg ledte slet ikke efter et smykkeskrin lige der, jeg kiggede bare rundt i Debenhams, og så faldt jeg over deres afdeling med MUJI, og det hele var bare så fint – både deres kontorartikler, opbevaring og nips. Enkelt, minimalistisk, lækkert og lige mig. Så da jeg så deres smykkeskrinssystem, så var jeg – som sagt – solgt.

DSC_0030

Du køber en lille “skuffedarie” med enten 2, 3 eller 5 skuffer, og så kan du ellers vælge mellem forskellige “indlæg” i den lækreste grålige nuance til dine smykker. Jeg valgte den med 3 skuffer, men jeg kunne vist sagtens have valgt den helt store, da jeg allerede næsten har fyldt den op, og jeg har en del smykker derhjemme i Danmark stadig. Ups.

Jeg valgte også at købe 3 forskellige slags indlæg, der passede til mine forskellige behov, og det er jeg rigtig glad for, for så ligger smykkerne super fint, godt beskyttet og ikke mindst inddelt. Så ikke mere filtren i mine smykker. Og jeg har stillet smykkeskrinet på badeværelset, så nu har jeg let adgang til alle mine smykker, hvilket betyder, at jeg får skiftet smykker nærmest hver eneste dag. Det er lækkert!

DSC_0039

Older posts Newer posts

© 2018 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑