Category: I love (page 1 of 8)

I love: Anna Reinholdt smykker

Jeg har fornyligt opdaget et nyt smykkedesigner, som jeg straks blev lidt varm på – eller det vil sige, jeg blev varm på hendes fantastiske smykker, som er ret anderledes og super fine. Jeg taler om Anna Reinholdt og hendes smykker.

Det, der tiltaler mig ved disse smykker, er, at de ligner små, dyrebare stykker abstrakt kunst. Hvilket netop er det, der har været inspirationen bag smykkerne. Anna Reinholdt giver, med hendes smykker, hver enkelt ejer mulighed for selv at bestemme, hvad smykkets design ligner og det er ret fedt. Det giver mulighed for at fordybe sig på en ny og anderledes måde i smykkerne. Her er det kun fantasien, der sætter grænser, og det er ret unikt.

Smykkerne er ikke billige, men til gengæld synes jeg, at de har potentiale til at blive klassikere i smykkeskrinet. For på trods af de abstrakte designs, så er selve grundformen, altså den firkantede form, ret enkel og det betyder, at man nemt kan mixe smykkerne med andre smykker af anderledes design – hvis man da ikke vil bære det alene!

anna reinholdt style 1

Anna Reinholdt – Style 1

anna reinholdt style 3

Anna Reinholdt – style 3

Månedens Smykkefavoritter i februar

Så er endnu en måned snart gået. Det er gået stækt, synes jeg. Altså, nu er februar jo altid kronisk kort pga. de færre dage, også selvom vi jo i år har fået en ekstra dag foræret, men jeg synes stadig, at dagene er forsvundet hurtigere end en plade rittersport med marcipan forsvinder på en filmaften hjemme hos os (og den er væk på nul komma fem – bare lige for at slå det på plads)… Og jeg ville virkelig ønske, at tiden kunne tage den lidt med ro lige nu – for der sker mange ting i vores liv i øjeblikket, mange forandringer, og jeg føler ikke helt, at mit hoved kan følge med!

Det skal dog ikke afholde mig fra at vise jer månedens smykkefavoritter for februar! Der er noget næsten terapeutisk ved at sidde her ved tasterne og bare fokusere på at skrive – og udvælge mine favoritsmykker for denne måned. Og derfor vil jeg hoppe direkte ud i at vise jer den første valgte favorit. Men bare lige en advarsel først – smykkerne denne måned ligger altså i den dyre ende! Så der skal måske lige spares op, inden man kan købe, hvis nogle af jer skulle blive fristede :)

bjorg jewellery

Det første smykke blandt denne måneds favoritter er fra Bjørg Jewellery. Jeg taler om Amazing Necklace, som bare er så super fin. Enkel, elegant og med et budskab, som jeg i hvert fald personligt har brug for at huske til tider. Stop bekymringerne, det hele skal nok blive fantastisk. Det er da et budskab, som alle, med bare den mindste tendens til bekymringer, kan bruge. Halskæden er i sølv og koster 180 euro, så den er ikke helt billig. Men fin er den!

sif jakobs

Jeg har i årevis været vild med Sif Jakobs’ smukke smykker, og denne fine ring er helt fantastisk, synes jeg. Modellen hedder Focino Grande med sorte zirkoner og koster 1299 kr., hvilket jeg faktisk synes er en helt fornuftig pris. Jeg tænker, at denne ring vil være perfekt til festlige aftener, om det så er sammen med den lille sorte eller en crisp hvid skjorte. Ringen vil tilføje det perfekte umpf til ethvert outfit!

ninna york

Den tredje favorit er lidt til den rå og kantede side, hvilket netop er det, jeg er vild med. Jeg elsker det minimalistiske og næsten industrielle look, som disse Aries Earrings fra Ninna York har. Og jeg er ret sikker på, at de vil være et hit til både en enkelt t-shirt og en fin skjorte. Klart et hit hos mig! Et par koster 1800 kr., og selvom det ikke ligefrem er billigt, så er jeg ret sikker på, at man ikke ville fortryde købet!

anni lu heart butterfly necklace

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har et ret så svagt punkt for ANNI-LU’s fine univers, og jeg faldt da også straks for den fine Heart Butterfly Necklace! Her kombineres 14 karat massivt guld med de fineste ædelsten, nemlig diamant, blå safir, rubin, koral og turkis (de 3 første er endda mine yndlingsædelsten!!) og selve designet er smukt, enkelt og klassisk. På den måde at man bare ved, at bliver dette smykke en del af ens udvalg, så vil det være en favorit i mange år fremover! Prisen er 3599 kr., så der skal igen lige spares lidt op – i hvert fald for de fleste – inden man kan putte halskæden i kurven. Men smuk er den – og når man tænker på, at der her er tale om massiv guld og ægte ædelsten, så er det slet ikke så forfærdeligt dyrt! Det er i hvert fald en af mine favoritter, og den måtte svært gerne flytte ind i mit smykkeskrin (eller nok nærmere om halsen på mig).

josina

Den sidste favorit i denne omgang er også en dyr fætter, da det koster 795 euro, men det er altså også et super fint og finurligt armbånd i 18 karat massiv guld og diamanter – og den slags koster! Armbåndet hedder Golden Gun og er fra mærket Josina, der ejes af Josina Bergsøe. Hun startede smykkebrandet i forbindelse med hendes brystkræft, eller nærmere som et slags modsvar, og det er da super sejt! Jeg er vild med dette armbånd og for mig, så står det for en blanding af humor og alvor, for jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er bedre at skyde med blomster end kugler!

 

I love: Stine A Unika Feather

Jeg elsker simpelthen, hvordan der mere eller mindre året rundt dukker nyheder op fra alle mine yndlingsdesignere – det være sig hele kollektioner eller blot enkelte nye smykkedesigns. Og de seneste par måneder er der kommet rigtig mange nye smykkefavoritter til!

stine a unika feather

Igår opdagede jeg dog endnu en ny favorit; nemlig de fine og spritnye Stine A Unika Feather øreringe, som giver mig associationer til Pocahontas på allerfineste måde. De er lavet i limited edition, så hvis man kan lide dem, så er det nu, man skal slå til!

Jeg elsker, hvordan øreringene er opbygget. Med fin “fjer” i enten læder eller ruskind, perle i forskellige farver alt efter, hvilken kombination man vælger og så den lange, tynde kæde. Der er virkelig noget fint over det. En slags hyldest til naturen – og Pocahontas i mine øjne, men nu elsker jeg også den Disney tegnefilm (well, alle deres tegnefilm).. Og jeg gad svært gerne eje en eller to eksemplarer af de fine øreringe.

Farvemæssigt er mine favoritter nok rosa, mint eller slange – de er super fine, sommerlige og samtidig ganske sarte, hvilket jeg synes klæder en ørering, hvor der ellers sker så meget. Jeg kan bare ikke helt finde ud af, om jeg helst ville have 2, så jeg kunne have en i hvert øre, eller om jeg måske alligevel synes, at det ville være finest med en i det ene øre kun, og så en lille, nærmest neutral ørering i den anden. Begge dele kunne være flot, det er jeg sikker på. Så det er et svært valg ;) Haha… Hvad med jer, kan I også lide de fine Unika Feather øreringe?

New In: Fantastisk Chanel SS16 Broche

image

Som så mange andre, så er jeg ganske vild med Chanel, og jeg sukker da også gerne over de fantastiske tasker og sko nu og da, men jeg kan ganske enkelt ikke få mig selv til at spendere så mange penge på et enkelt item, i hvert fald ikke lige nu – måske hvis jeg en dag får så meget luft i budgettet, at der er plads til at spare sammen til den slags, og der så ikke lige kommer diamanter i vejen. Hahah. Men lige nu er der vigtigere ting i livet, nemlig et kommende bryllup, opsparing til fremtiden – nårh ja, og så fine smykker.

Og nu vi taler om smykker…. Hvor jeg ikke har mod på at smide en hulans masse penge efter en taske fra Chanel, så er det lidt en anden snak, når det kommer til smykker fra selvsamme brand. Til mit forsvar, så er smykkerne altså også langt billigere – i hvert fald de smykker, jeg kigger på og falder for. Og vælger man så de klassiske styles, så er det en rigtig god investering, for Chanel går aldrig af mode!

Så da jeg gik med overvejelser om at udvide min meget lille brochesamling (bestående af en enkelt, fin broche, jeg har fået af min mor), så var det en naturlig beslutning at kigge blandt Chanel’s brocher. Det vidste sig at være en fortræffelig ide! Jeg faldt hårdt og fuldstændigt for en af brocherne fra den helt nye SS16 kollektion, og jeg måtte ganske enkelt eje den. Så det blev en hurtig beslutning. Som jeg er så glad for.

image

Brochen, jeg faldt for, er en klassisk CC model i et metal, der nærmest skifter fra lys guld til sølv på den måde, den nærmest er spundet som tråd – selvom den ikke er det – og så med de fineste perler. Super fin. Lidt anderledes. Men super klassisk. Et smykke, jeg kan bruge nu og om 20 år. Faktisk tror jeg, at denne broche bliver en yndlings i rigtig mange år. For jeg elsker, hvordan jeg kan bruge den til alt. Den pynter så fint på store, tykke striktrøjer, halstørklæder eller som pynt på en fin kjole/skjorte. Det er en alsidig broche. Lidt stor, men samtidig så klassisk at det er helt rigtigt. Jeg er glad. Chanel er altid en god ide (altså hvis pengepungen tillader det!)!

image

image

I love: Jane Kønigs nye Love Letters

Instagram er en fantastisk opfindelse. Jeg elsker at kigge billeder derinde – og jeg følger ret så mange smykkebrands. Selvfølgelig. Det giver jo sig selv. Når man elsker smykker så meget, som jeg nu engang gør. For jeg vil jo ikke gå glip af noget.

I sidste uge faldt jeg så over en række billeder af Jane Kønigs nye Love Letters kollektion, der lander engang i februar, og jeg er vild med den. Jeg synes, at det er noget så fint, at man selv kan sammensætte små personlige budskaber, og så er jeg ret vild med de små farvesplash, f.eks. hjertet og kløveret giver. Det bringer lidt ekstra til smykket.

Billedet er fra instagram og nuppet fra den skønne Emily Salomon!

Billedet er fra instagram og nuppet fra den skønne Emily Salomon!

At det er små klodser, der minder mig om barndommens træbyggeklodser, drager mig kun endnu mere, da det er lidt atypisk og råt, stillet overfor de mere organiske runde former, der ellers har kendetegnet flere af Jane Kønigs signatursmykker, som de fine Love Tags.

Billedet er fra instagram og fundet på profilen modemagasinet_in.

Billedet er fra instagram og fundet på profilen modemagasinet_in.

Jeg glæder mig til, at Love Letters bliver sat til salg, så jeg kan få lov virkelig at kigge kollektionen efter i sømmene – også prismæssigt – men indtil videre er jeg ret vild med den!

 

Favoritter fra ditur.dk og en rabatkode!

Sponsoret indlæg!

Igår viste jeg mit nye ur fra Komono frem og teasede samtidig med en rabatkode til ditur.dk, hvor uret jo er fra, og den får I selvfølgelig i dag, så I kan få mulighed for at forkæle jer selv, eller nogen I holder af, med et lækkert ur til en ekstra god pris. Valentines er jo lige rundt om hjørnet, så hvis din bedre halvdel er til ure, så var det måske en mulighed? Ja, jeg siger det bare.

image

Som en del af samarbejdet med ditur.dk, så har jeg fået lov til at forkæler jer dejlige læsere med en rabatkode, der giver hele 15% rabat på alle ure derinde – alt, I skal gøre, er, at skrive JAL15, når der ved udtjekning står, har du en rabatkupon, så tryk her. Det er da let, ikke? Og fedt med rabat. Det er altid sjovere at handle, når man kan få god kvalitet til ekstra gode priser. Det synes jeg i hvert fald.

Inden I smutter over på ditur.dk for at handle, så vil jeg gerne vise jer nogle af mine personlige favoritter derfra – der er nogle stykker. Og især et kunne meget muligt blive det næste ur til min samling. You never know. Hahah.

Webshoppen har faktisk overraskende mange fine ure fra fede mærker som Komono, Daniel Wellington, Triwa og Dyrberg/Kern – alle til virkelig gode priser. Og det mener jeg faktisk. Ville have haft samme holdning også uden samarbejdet. Bare lige for at slå det fast.

Inden I skynder jer over på ditur.dk for at bruge rabatkoden, så vil jeg da lige vise jer nogle af mine favoritter derfra – altså udover det fine Komono ur, jeg har fået.

komono estelle classic teal

Et andet Komono ur, der er lidt en favorit, er det fine Estelle Classic Teal til kun 499 kr. Jeg er vild med den lidt specielle og kølige farve og tror, at det ville være super cool sammen med slidte jeans, en t-shirt og en læderjakke.

daniel wellington - classic st mawes

Daniel Wellington ure er jo en yndet favorit blandt bloggere, og det er vældig forståeligt, for det er virkelig nogle super smukke, minimalistiske og klassiske ure, de designer. Jeg har flere favoritter fra Daniel Wellington, og er ret sikker på, at jeg engang må eje et! En af favoritterne er Classic ST Mawes Rose Lady – er vild med det bløde look den brune rem skaber i samspil med den rosa urskive.

daniel wellington - sheffield rose

Men jeg er samtidig ret forelsket i modellen Sheffield Rose Lady også fra Daniel Wellington. En klassisk model igen med rosa urskive, men denne model har sort rem i stedet. Og jeg er vild med det. Looket er måske lidt mere klassisk. På en eller anden måde. Lidt mere hårdt. Men stadig lækkert og underspillet.

dyrbergkern

Den sidste favorit er ret anderledes. Uret er fra Dyrberg/Kern, det hedder Satine SMC 1S5, og det giver mig associationer til Omega og Rolex både med de to metaller blandet sammen og så i selve urskiven. Jeg kan godt lide det. Også selvom uret er en del mere flashy end de andre. Men der er stadig noget klassisk og super lækkert over det, som jeg er ret vild med.

Indlægget er lavet i samarbejde med ditur.dk, men alle meninger, tanker og ord er helt mine egne og er på ingen måde påvirket af samarbejdet med ditur.dk!

New In: Ur fra Komono

Sponsoreret indlæg!

Jeg har flere gange vist jer mine fine ure, og nu har jeg udvidet samlingen endnu engang. Med det fineste rosaforgyldte ur fra mærket Komono, der laver virkelig fine og enkle ure.

image

Inden mit samarbejde med ditur.dk havde jeg godt hørt om mærket Komono, sådan rent perifært, men jeg havde ikke sådan lagt mærke til deres ure. Og det var faktisk godt dumt. For de laver nogle virkelig flotte ure, der falder helt i tråd med tidens hang til minimalisme og enkelthed, og så endda til virkelig gode priser.

Jeg fik frit valg mellem alle deres modeller, men jeg faldt ret hurtigt for modellen, der hedder Komono Winston Royal Rosa Gold Black, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det er super fint. Elsker den sarthed, der er over rosaguld. Måske er det en anelse større, end jeg havde forventet, men da det er “herreinspireret”, så gør det ikke rigtigt noget. Store ure er jo alligevel overalt i modebilledet.

image

image

Det er sådan et ur, jeg kommer til at bruge både alene og sammen med forskellige armbånd – det indbyder det netop til, da det er så enkelt i designet.

image

Hvis du også kan lide mit nye ur, og har fået lyst til at kigge nærmere på mærket, så kig herind i morgen, hvor jeg kan forkæle jer med en lækker rabatkode! Stay tuned…

image

Dette indlæg er lavet i samarbejde med ditur.dk, men alle meninger, tanker og ord er helt mine egne og på ingen måde påvirket af samarbejdet.

JOTD – januarudgave

Så er det endnu engang blevet tid til månedens JOTD – denne gang selvsagt for januar måned. Jeg synes, at januar bare er forsvundet som dug for solen. Det er lidt vildt, at den første måned af 2016 allerede er gået. Nu er der kun 7 måneder og 3 dage til vores store dag. Det er så vildt. Det bliver på en eller anden måde pludselig så virkeligt, at vi snart skal giftes. Og jeg glæder mig.

Men der er stadig 7 måneder til, og det betyder, at der er plads til utroligt mange JOTD indlæg inden da – både her på bloggen og ovre på instagram (@jewelryandlife), hvor jeg jo oploader dem først. Så i stedet for al den sniksnak om tiden, der går, og bryllup, så må jeg hellere fokusere på det, det egentligt skulle handle om. Nemlig de smykkesammensætninger, jeg har haft på og fået foreviget her i januar.

image

Vi starter nytårsaften – som jo både var 2015’s sidste smykkelook og 2016 allerførste! Vi fejrede nytårsaften på den lækre restaurant Sri Bua by Kiin Kiin, og jeg havde en virkelig fin og enkel mørkeblå kjole med udskæringer ved skuldrene på – den passede perfekt til sådan en aften. Af smykker havde jeg mit nye CRAB Star Tag vedhæng fra Jane Kønig på – en gave fra svigerforældrene, samt de fineste guldørestikkere designet som sikkerhedsnåle, som jeg havde købt i Bangkok samme dag. Et perfekt look synes jeg. Enkelt, elegant men alligevel lidt anderledes. Smykker, der alle er blevet favoritter allerede – så fine er de.

image

Jeg har længe gerne villet tilføje endnu en broche til min lille samling – bestående af en enkel.. Hahah – og da jeg er fuldstændig vild med Chanel og de fine design, de laver kollektion efter kollektion, så endte jeg med at forkæle mig selv i allerhøjeste grad med ovenstående smukke CC broche fra den nye SS16 kollektion. Jeg elsker den. En klassiker. Og den pynter så gevaldig meget på en stor striktrøje.

image

Et helt enkelt og diskret look med pink læber og de nye guldøreringe designet som sikkerhedsnåle, som jeg købte i Bangkok. Et perfekt smykkelook for en hyggelig hverdagsmiddag med en veninde.

image

Jeg er blevet virkelig, virkelig glad for mine 2Balls øreringe fra ENAMEL Copenhagen og bruger dem virkelig tit. Her har jeg sat dem sammen med den fine Fawn (Bambi) halskæde, jeg sidste år købte fra ANNI-LU. Det perfekte match til en enkel sort skjorte på en almindelig arbejdsdag. Klædeligt, fint og lidt finurligt. Love it!

image

Ready to go.. Pink læber, elegante diamantørestikkere og en fin kæde fra Pilgrim (flere sæsoner gammel) – det perfekte tilbehør til min cowboykjole fra COS.

Månedens smykkefavoritter: Januar 2016

Efter et par måneders pause har jeg besluttet, at jeg vil bringe “månedens smykkefavoritter” tilbage igen! Egentligt var det heller ikke meningen, at der skulle gå pause i den, men et indlæg som dette tager lang tid at forberede. Der skal jo bruges tid på at kigge forskellige smykkeshops igennem, der skal udvælges og skrives. Det hele tager tid. Men jeg kan godt lide det. Altså, når jeg har tiden! For jeg elsker jo at kigge på smykker, at opdage nye favoritter, designere, trends. Ellers havde jeg jo aldrig startet bloggen. Og jeg havde da slet ikke udviklet dette månedlige indlæg.

Derfor har jeg da også virkelig hygget mig ekstra meget med at samle dette indlæg – netop fordi det er så lang tid siden, jeg sidst har haft tid til bare at fordybe mig i de forskellige designere og deres kollektioner, og hold nu op, der er kommet mange fine nye ting. Så jeg har masser af inspiration og smykkefavoritter til de næste par måneder! Tro mig.

Og med denne lange indledning vil jeg nu skynde mig videre med det, der er vigtigt; nemlig månedens smykkefavoritter for januar!

Kinz Key - Kinz Kanaan

Kinz Kanaan er et smykkebrand, jeg endnu ikke ejer noget fra, men som jeg faktisk er ret vild med, og jeg er slet ikke i tvivl om, at der på et tidspunkt vil være op til flere smykker i mit smykkeskrin, der kommer netop herfra. For nej, hvor laver designeren bag mærket nogle fantastiske ting – og jeg storelsker, hvordan hun formår at forene mellemøstens mystik med det enkle skandinaviske udtryk. En af mine favoritter er denne fine Kinz Key Gold Pendant! Jeg er vild med de fine og snørklede udskæringer. Det bringer mellemøstlige, dejlige minder frem i mig. Nok fordi vi bor her i Dubai, hvor man kan finde en del snørkler og fine, fine udsmykninger og mønstre rundt omkring, og jeg elsker det. Og så er der bare noget fint ved en nøgle – den kan åbne op for hjertet, den hemmelige port, dagbogen, nye muligheder.. Det kan tolkes på så mange måder. I like!

lucky eye - pernille corydon

Jeg har flere gange nævnt Pernille Corydon her på bloggen, faktisk en del gange, for jeg er virkelig vild med de feminine og enkle smykkedesign, hun frembringer i hver eneste af hendes kollektioner. Og disse små Lucky Eye øreringe er ingen undtagelse! De er fine, diskrete, lidt anderledes og så er jeg bare ret vild med symbolet i sig selv. Nårh ja, og så er blå også en af mine yndlingsfarver…

bracelet with raw diamond - louise kragh

Louise Kragh er også en af mine favoritter, da jeg har en svaghed for hendes fine brug af både porcelæn og diamanter. Jeg finder favoritter i hver kollektion, men det er sjældent, at jeg er faldet så hårdt som denne gang. Men det fine Microdot with Raw Diamond Bracelet i forgyldt er bare så fantastisk! Jeg er mere end vild med det. Og det er røget direkte på min musthave liste! Enkelt. Elegant. Evig. Sådan vil jeg beskrive det. Det er et af de der smykker, som bare vil forblive en favorit i smykkeskrinet, fordi det passer til alt, det kan bruges alene eller sammen med andre armbånd, og så passer det til alle aldre. Det er en lille genistreg, er det!

shady earplugg - rebekkarebekka

RebekkaRebekka er et af de brands, som jeg godt kan lide, fordi det er lidt anderledes og lidt mere råt end min sædvanlige stil. Og det er det, jeg godt kan lide ved de nye Shady Earplug øreringe, de er anderledes! Blandingen af det mere rå og industrielle look og det feminine spiller bare rigtig godt.

pyramide earcuff - maison irem

Et andet smykke, som jeg er helt vild med, er den fine Pyramide Earcuff fra Maison Irem. Jeg er vild med farvespillet, og hvordan det enkle forenes med det mere rå i det allerfineste sammenspil. Med sådan et sæt, så er man både klar til hverdag og fest.

Pico - necklace

Den sidste favorit i denne omgang, er et lidt anderledes smykke, end hvad jeg ellers plejer at falde for, men der er bare et eller andet, der fangede mig ved Pico’s frynsehalskæde! Jeg tror, at den vil være det perfekte supplement til den lille sorte eller en hel almindelig t-shirt. Frynserne vil tilføje noget “playfulness” til ethvert outfit, det er jeg sikker på. Jeg er i hvert fald ret vild med kæden.

I love: Mine 2Balls øreringe fra ENAMEL Copenhagen

image

Jeg har nævnt det før, men nu siger jeg det lige igen; jeg har simpelthen de skønneste forældre! Således blev jeg juleaften – selvom jeg sad i Thailand – beriget med de super fine 2Balls øreringe fra ENAMEL Copenhagen, som jeg havde sukket dybt efter i månedsvis. Ja, faktisk lige siden min mor købte et par! Og jeg elsker dem!

Vi åbnede vores gaver fra mine forældre inden vi skulle spise om aftenen, da det passede så fint at vi kunne skype med dem samtidig så. Det betød, at jeg havde mulighed for at have dem på allerede juleaften – så det havde jeg. Og jeg har brugt dem nærmest dagligt lige siden (med få undtagelser). Jeg synes ganske enkelt, at de passer til alt. Hverdag og fest. Den lille sorte og jeans. Det hele bliver lige piftet lidt op af de cool øreringe.

image

Jeg er ret vild med, at begge kugler er forgyldte, selvom jeg oprindeligt ønskede mig dem i to farver. Dem havde de dog ikke havde hjemme i den butik, min mor handlede, så hun købte dem i ren forgyldt til mig. Og så var hun klar til at bytte med mig, hvis jeg hellere ville det. Det skete ikke. For i det øjeblik jeg så dem, var jeg solgt. De er perfekte, og måske netop fordi de er ensfarvede passer de simpelthen til alt.

Det, der gør øreringene så fantastiske – efter min mening, er, at det ser ud som om, at den nederste kugle nærmest svæver i luften under den øverste, og det ser bare så fint ud.

Ja, hvis du ikke har fanget det endnu, så er jeg ret vild med mine nye ENAMEL Copenhagen øreringe. Det er jeg. Sådan virkelig meget. Hvis du også er vild med mine fine 2Balls øreringe, så kan du finde dem lige her!

image

image

Older posts

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑