Category: Dubai (page 2 of 5)

Middag på Urbano & dansende springvand

Jeg er kommet lidt bagud med at fortælle om de gode restauranter, vi har besøgt på det seneste, Lars og jeg. Eller så meget bagud er det selvfølgelig heller ikke. Der er tale om to middage, jeg gerne vil fortælle om – og dette indlæg handler om den ene, nemlig Restaurant Urbano.

For 3-4 uger siden var der Jumeirah Restaurant Week her i Dubai, hvilket jeg fortalte lidt om, da jeg skrev om den første restaurant, vi besøgte i den forbindelse – La Parrilla, og det var altså i samme omgang (bare en uge senere), at vi besøgte Urbano, der ligger i Souk Al Bahar (lige ved siden af Dubai Mall).

IMG_1438

Det var egentligt ikke et sted, vi havde hørt om før, men menuen lød lækker, så vi besluttede os for at prøve det af. Det er jeg glad for, at vi gjorde. For vi blev virkelig positivt overraskede – og jeg havde egentligt ganske fine forventninger til stedet. Det var bare bedre, end jeg havde troet. Også fordi vi fik tre retter til 120 AED, og det er virkelig billigt.

IMG_1439

Da vi ankom til restauranten blev vi overraskede, for der var en tilhørende hyggelig terrasse dertil, som havde direkte udsigt til det verdenskendte dansende springvand samt Burj Khalifa, så da vi blev tilbudt et bord derude, sagde vi straks ja.

IMG_1455

Og så kunne vi ellers nyde vores lækre italienske middag med springvandsshow hver halve time. Det var ikke dumt. Og maden var super lækker. Veltilberedt, velsmagende, vel anrettet. Vi var glade. Begge to.

IMG_1464

Det eneste lille minus, hvis man ellers kan kalde det det, var, at man ikke kunne få vin eller andre alkoholiske drikke, da restauranten ikke havde alkoholbevilling. Og maden var altså så lækker, at det ville have været skønt med et lille glas vin til – og det passede også godt til den (meget) lune aften ude på terrassen. Til gengæld så var deres mocktails utroligt gode!

IMG_1450

Nu ved jeg godt, at der ikke er Restaurant Week længere, og man derfor ikke kan få tre retter til så billige penge, men vi kiggede i det almindelige menukort også, og priserne var altså meget rimelige, og så kan man samtidig helt gratis nyde synet af både det dansende springvand og Burj Khalifa. Så jeg kan kun anbefale stedet til en hyggelig, uformel middag med manden, konen, veninden eller hele familien.

IMG_1453

IMG_1457

IMG_1486

IMG_1482

IMG_1442

IMG_1440

IMG_1491

IMG_1489

IMG_1501

Sommeren er kommet til Dubai

Hej derude,

Jeg håber, at I alle har en dejlig torsdag!

Det bliver bare lige et hurtigt lille hej fra mig i dag, jeg vil bare lige dele noget sjovt med jer – eller… Sjovt er måske for meget sagt, også når nu den danske sommer ikke viser sig fra sin bedste side endnu… Men hernede i Dubai er det lige omvendt. Her er sommeren virkelig kommet. Og det meget hurtigt. Faktisk var her så varmt i hele UAE den anden dag, at det var det varmeste område i hele verdenen på den pågældende dag. Det er lidt vildt, synes jeg. Og det fortsætter vist nogle dage endnu, inden temperaturerne falder lidt igen. Heldigvis er fugtigheden ikke så voldsom endnu, og det gør det hele meget bedre :)

UAE hottest place on earth

Nu vil jeg hoppe ud af metroen, og bevæge mig ind i Dubai Mall for at se, om en bestemt trøje stadig findes i COS. Købte den for to uger siden. Perfekt rød oversize skjortebluse. Glædede mig virkelig til at bruge den, men den var krøllet, så sendte den med vores rensemand (eller hans afløser var det nu), da han hentede Lars’ skjorter, og så forsvandt den. Sporløst. Er så ked. Men har fået pengene fra ham den falske rensemand, og nu krydser jeg fingre for, at den stadig findes derinde. Selvom jeg tvivler. Så kryds fingre for mig. Og hav en dejlig aften!

Hvad og Hvor – en lille smykkeguide til Dubai

smykkeguide_Fotor

Jeg har på det seneste fået et par spørgsmål fra nogle af jer derude (YAY), omkring hvor det er bedst at købe smykker i Dubai, og selvom jeg selvfølgelig har svaret de par stykker personligt, så fik jeg nu alligevel den ide, at jeg ville lave et samlet overblik – en lille smykkeguide til Dubai.

For jeg har tidligere skrevet lidt om både hvad, man skal købe, og hvor jeg synes, at det er bedst at købe smykkerne henne. Men det har været i flere forskellige indlæg. Så nu får I for første gang en lille samlet smykkeguide.

Men lad mig lige starte med at sige, at jeg bliver så utrolig glad, når I skriver til mig eller kommenterer på mine indlæg! Jeg elsker det. Og jeg bliver så glad, når I spørger mig til råds, så selvfølgelig vil jeg hellere end gerne hjælpe og svare det allerbedste jeg kan. Så bliv endelig ved med det!

Hvilke smykker skal man købe?

Der er ufatteligt mange mennesker, der hvert år køber smykker her i Dubai, og det er altså ikke blot de fastboende, jeg mener, men også de hundredetusinder af turister, der smutter hjem med glimtende minder. Og hvorfor gør de så det? Fordi der virkelig er noget at spare, når man køber smykker hernede!

For det første, så er det en rigtig god ide at købe guldsmykker hernede. For nok følger smykkebutikkerne verdenspriserne på guld, men modsat de danske smykkeforretninger, så betaler du her i Dubai for guldet efter dens vægt. Her handler det ikke om designet, men om vægten. Og så bliver det pludseligt interessant.

Også sølvsmykker er meget billige hernede – igen holder de verdenspriserne, men man betaler også her for ren vægt, og det er det, der gør forskellen.

Diamanter og andre ædelstene er også billigere hernede end i Danmark – faktisk er der utroligt mange, der kommer herned/op (alt efter hvor man kommer fra) for netop at købe diamanter (og guld).

Selv ferskvandsperler er billigere end i Danmark – især hvis man vælger kombinationen med sølv fremfor guld. Der er der virkelig noget at spare! Jeg har købt de fineste, helt enkle perleørestikkere med sølv til mindre end 200 kr. for et par! Jeg siger det bare.

Det sidste, jeg vil fremhæve i forhold til hvilke smykker, man skal købe, når man er på ferie (eller bor fast) i Dubai, er speciallavede smykker. Altså smykker, du får specialfremstillet! Igen er der en del at spare, for du betaler hovedsagelig for materialer, og måske tager de 300 kr. for at lave designet. Det er alt. Og de kan lave vitterligt alt hernede. Tegn en skitse, vis et billede, forklar med ord – hvis du ved, hvad du vil have, så skal de nok lave det til dig. Bare gør dig selv den tjeneste, at du tager ind i smykkebutikken en af de allerførste dage, så de har tid til at få lavet smykket til dig – det tager trods alt nogle dage.

Du kan læse lidt mere om, hvilke smykker jeg anbefaler, at man køber i Dubai lige her. Nårh ja, og så husk altid at prutte om prisen! Det er forventet, og der ryger altid lidt af prisen – også når man ikke prøver så hårdt.

Hvor skal man købe smykker i Dubai?

Der er 2 primære steder i Dubai, hvor smykkehandlen er samlet – i den gamle guld souk og i Gold & Diamond Park. Det er to vidt forskellige steder, omend man mere eller mindre kan få det samme begge steder. Dog synes jeg personligt, at den sidste er mere leveringsdygtig i det skandinaviske designudtryk.

Guld souk’en er som sagt (relativt) gammel og det er her, at du kan opleve den autentiske souk-stemning, de opsøgende sælgere (også af kopivarer man lige skal med om bagved til et andet hus for at se), varmen der brager ned i sprækkerne i taget og de hundredvis af vinduer der glimter og skinner om kap. Jeg synes, at der er en skøn stemning derude. Og jeg har da også købt et enkelt armbånd derude, samt flere af vores gæster har købt fine ting derude til gode priser. Så tag derud for stemningen – tag forbi den dag I alligevel skal ud i den gamle bydel at kigge.

Gold & Diamond Park er væsentlig nyere, og den ligger inde i det nye Dubai – tæt på Mall of the Emirates. Her er stemningen mere center-agtigt, og det er det da også. Der er air-con, et par cafeer og så ellers smykkebutikker så langt øjet rækker. Og ingen pushy sælgere.

Her kan jeg især anbefale Monili, Cara og Calash. Det er de 3 butikker, jeg har handlet i og som jeg ved, at mange af vores venner og bekendte har handlet i – og vi er alle mere end godt tilfredse. Personligt er jeg dog fast kunde i Monili. De er super søde, de har et godt udvalg i mere skandinavisk stil og de forstår at lave ens specialbestillinger helt perfekte til gode priser og hurtigt.

Du kan læse lidt mere detaljeret om de forskellige butikker, jeg kan anbefale og også om guld souk’en og Gold & Diamond Park lige her.

Og husk igen at der skal pruttes om prisen, og det er ligemeget om du handler i guld souk’en eller parken! Bare prut, prut, prut! Men gør det med et smil og respekt. Det er vigtigt.

Har du lyst til at læse lidt om, hvilke trends jeg især har lagt mærke til hitter her i Dubai på smykkefronten, så har jeg også tidligere skrevet lidt om det.

Jeg håber, at denne lille smykkeguide kan bruges – husk der er endnu mere information at hente, hvis I trykker ind på de forskellige link, for så bliver I taget direkte hen til de tidligere miniguides, jeg har lavet.

Har I andre spørgsmål til mig om smykker og Dubai – eller alt muligt andet, så skriv endelig! Jeg svarer gerne.

Kram

 

 

Datenight og lækker middag på La Parrilla

Som jeg skrev igår i mit glimt fra hverdagen-indlæg, så var Lars og jeg ude at spise på La Parrilla i torsdags, og det var simpelthen så lækkert. La Parrilla ligger på Jumeirah Beach Hotel, og restauranten har direkte udsigt til Burj Al Arab (Sejlet som det også kaldes i Danmark).

Vi har været der en enkelt gang tidligere, faktisk sidste år på vores 3 års dag (eller 2 dage før). Dengang var det selvfølgelig for at fejre vores årsdag, men også fordi restauranten tilbød 3 retter for 180 AED i forbindelse med Jumeirah Gruppens årlige Jumeirah Restaurant Week. Sidste år faldt jeg over dette event ved et tilfælde, i år har jeg holdt øje med, hvornår det endnu engang ville løbe over stablen. Og det gør det så nu – fra d. 14-23. maj.

Der er mere end 40 restauranter at vælge imellem i forskellige prisklasser (180 er den anden dyreste – kun overgået af 3 restauranter der tilbyder til 370 AED), og man kan på www.jumeirahrestaurantweek.com se alle restauranterne og de menuer, som de tilbyder i løbet af ugen. Så det kiggede vi selvfølgelig igennem, og vi måtte bare indrømme, at La Parrilla’s menu endnu engang lød utrolig lækker, og vi havde jo rigtig gode minder derfra, så vi bestilte bord endnu engang. Heldigvis! For WOW!

image

Da vi ankom fik vi det fineste bord til to med direkte udsigt til Burj Al Arab og den smukke solnedgang. Det var så fint.

Vi valgte de tre retter, vi hver især ville have, samt en flaske god spansk rioja rødvin, og så måtte vi altså en tur ud på den tilstødende terrasse for virkelig at nyde det smukke sceneri, der udspillede sig for vores øjne. Solnedgangen var virkelig smuk, farverne på himlen maleriske og selve Sejlet majestætisk knejsende. Den udsigt bliver man ikke lige sådan træt af.

Og så kom vores lækre forretter, jeg havde valgt habano style shrimp, mens Lars havde valgt cheese empanada – og begge dele var super lækre. Jeg var helt tosset med mine rejeboller – de var yderst delikate i smagen.

Til hovedret havde vi begge valgt tenderloin bøffer med kartoffel og kål, og hold nu magle hvor var den bøf mør – kan godt huske fra sidste år, at de var gode til bøffer, men at de var så gode, det kunne jeg ikke huske. Mør som bare fan*** og med den bedste smag. Mums. Tilbehøret var også super – faktisk virkede kartoffelmosen næsten som en slags sauce og de forskellige smage komplimenterede virkelig hinanden perfekt.

Til dessert havde Lars valgt churros med chokolade, mens jeg valgte pomelo og passionsfrugt – is, creme og frugt og det smagte fantastisk. Begge dele. Så det var to glade mennesker, der kunne sidde og nyde synet af Burj Al Arab i mørke, mens vi lyttede til husbandet, så på de dygtige dansere og nød det sidste af den gode rødvin.

Jeg kan kun sige, at det ikke er sidste gang, vi kommer på La Parrilla, for ikke blot er maden super lækker, stemningen er også hyggelig med god musik, dæmpet belysning, super service og en fantastisk udsigt. Det er et perfekt sted til en date!

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Klar til datenight i blåhvid stribert kjole og blå og sølv armbånd..

Glimt fra Robbie Williams Koncert i Abu Dhabi

I lørdags var Lars og jeg til Robbie Williams koncert i Abu Dhabi og sikke en koncert, det var! Hold nu op, hvor er Robbie en fantastisk entertainer! Det er vitterligt en af de bedste koncerter, jeg nogensinde har været til. Den slår ikke Rolling Stones koncerten, men den koncert betyder også noget særligt for mig. Er vokset op med Rolling Stones drønende ud af højtalerne derhjemme, men jeg havde aldrig troet, at jeg ville opleve dem live, ej heller, at de ville give den så meget gas, som de gjorde. Men Robbie kommer tæt på. Han er en sikker andenplads.

Han var på fra det øjeblik han dukkede op på scenen og indtil han var den sidste, der råbte farvel, da det allersidste ekstranummer var spillet. Han var sjov, humoristisk, personlig, fræk på den allermest charmerende måde og fyldt med energi, og da hans far kom ind på scenen og de spillede et fællesnummer, så var jeg endegyldigt solgt til stanglakrids. Han kan altså noget, den mand! Og pæn er han jo faktisk også.

Jeg fik taget masser af billeder og videoer – nogle lidt mere fokuserede end andre. Men hey, det kan altså være svært at tage gode billeder, når man er travlt optaget af også at danse og synge med. Her får I lidt glimt fra en fremragende og helt fantastisk koncert med Robbiedrengen.

IMG_0681

IMG_0692

IMG_0703

IMG_0707

IMG_0719

IMG_0722

IMG_0730

IMG_0735

IMG_0764

IMG_0798

IMG_0793

IMG_0826

IMG_0832

 

Fantastisk morgenmad på Le Pain Quotidien

image

Okay, der er lidt et madtema going on på bloggen denne uge. I mandags snakkede jeg lidt om italiensk fra kæden Carluccio’s, i dag kommer til at omhandle en fantastisk lækker morgenmad fra en anden kæde, nemlig Le Pain Quotidien, hvor Lars og jeg spiste i lørdags.

Le Pain Quotidien er en belgisk morgenmads- og bagerikæde, der virkelig forstår at gøre det godt. Maden er virkelig lækker. Kvalitet hele vejen rundt. Menukortet er stort og spændende. Deres brød er super lækkert. Morgenmaden helt fantastisk – på den der måde, hvor stedet bliver en favorit, man har lyst til at besøge hver weekend. De kan finde ud af at lave perfekte blødkogte æg, hvilket er en sjældenhed hernede. Lars siger, at kaffen også var god. Jeg kan kun stå inde for den friskpressede appelsinjuice. Og så er stemningen simpelthen bare så afslappet og hyggelig.

image

Man kan sidde ved små borde, eller man kan placere sig ved det langbord, der dominerer den ene side af restauranten – og man kan endda sidde udenfor, hvis man besøger den i Dubai Marina Mall (der findes flere rundt om her i Dubai) i alle tilfælde.

Vi valgte nu at sidde inde, for jeg elsker den lidt rustikke og utroligt hyggelige stemning og indretning, der så fint kendetegner Le Pain Quotidien. Træborde, klassisk musik, livlig summen. Det gør en glad. Og når maden så er helt fantastisk lækker, så er det lidt som om, at dagen peaker allerede fra morgenstunden.

image

image

image

image

image

image

image

image

Hvis det ikke allerede er klart, så vil jeg anbefale alle – og jeg mener alle (!) – der har mulighed for det at tage ind forbi en Le Pain Quotidien og spise morgenmad (eller frokost)! Det er virkelig så godt! Jeg glæder mig allerede til næste gang, vi skal forbi.

 

Lækker italiensk på Carluccio’s

I fredags havde Lars og jeg en af de der dage, hvor der slappes af til den helt store guldmedalje. Vi startede morgenen med hjemmelavede boller, inden vi gik ned til poolen, hvor vi slikkede sol, badede og læste et par timer. Bagefter gik vi over til det sunde fastfoodsted overfor Shami, hvor vi fik en salat og lidt hummus, inden vi gik hjem og tog et hvil, som blev efterfulgt af en gang styrketræning.

Om aftenen vidste vi ikke helt, hvad vi ville, så vi blev enige om at gå over til Marina Mall og prøve den italienske restaurant Carluccio’s og så bagefter tage et smut i biffen. Så det gjorde vi. Heldigvis.

For det var virkelig noget lækker mad, vi fik serveret! Og så var der faktisk også ret hyggeligt – og så fyldt at vi ikke kunne sidde udenfor. Og det tegner jo altid godt.

image

Vi startede ud med den lette forret Burrata and Bresaola – der bestod af super lækker bresaola (tynde skiver tørret okse), en lækker mozarella-agtig fyldt ost med grønne asparges og salat. Virkelig godt!

image

Bagefter valgte jeg en Lobster Lasagne, mens Lars bestilte Fettucce with meatballs. Igen var maden helt superb. Det er den bedste skaldyrslasagne jeg nogensinde har fået. Smagen var let og delikat. Og det var super godt med ricotta og spinat sammen med hummeren. Mums! Lars var også vild med hans ret. Det eneste vi savnede var et godt glas rødvin, men da Carluccio’s ikke ligger på et hotel, så er der ingen alkoholbevilling at hente. Det vil nu ikke afholde mig fra at komme der igen, da maden virkelig var god.

image

Til dessert valgte vi begge en chokoladefondant med vaniljeis. Heller ikke her blev vi skuffede. Chokoladekagen var varm, fyldig i smagen og med det perfekte blødende hjerte, og isen var tydeligvis af god kvalitet og med en god smag af vanilje. Den perfekte afslutning på middagen!

image

Jeg vil gerne indrømme, at maden var endnu bedre end jeg havde regnet med. Det hele smagte bare virkeligt lækkert. Der var intet, der ramte bare lidt ved siden af. Selv Lars’ kaffe var virkelig god. Og så var priserne meget rimelige. Det er ikke sidste gang, vi kommer der. Og skal man i biffen bagefter, så er det noget nær det perfekte sted at indtage et godt, italiensk måltid! Så en anbefaling herfra.

Glimt fra WorldArt Dubai

I fredags tog Lars og jeg forbi WorldArt Dubai – en kunstudstilling med både lokale UAE kunstnere og internationale kunstnere. Og det var rigtig fint. Udstillingen var ikke så stor, som vi havde troet, men der var rigtig mange flotte, spændende og meget forskellige kunstværker.

Udenfor var der oven i købet lavet en lille plads med et par madboder, der var en dj, pladser til at sidde ned og så var der kunstnere, der havde gang i livesessions, hvor de skabte kunst på stedet. Så stemningen var god og meget afslappet.

Udstillingen indeholdt alt. Næsten. Der var moderne kunst, abstrakt, traditionelle værker og alt derimellem. Der var olie-, akryl- og akvarelmalerier, der var fotografier, der var skulpturer, glasarbejder og 3D billeder. Der var noget for enhver smag, og der var meget at se. Meget at fordøje, meget der satte tankerne i gang og masser af inspiration at hente. Jeg var vild med det. Og havde jeg haft pengene, så var der en del, der var kommet med mig hjem. Men jeg kan generelt også ret godt lide kunst.

Jeg fik taget en del billeder derude, som jeg gerne vil dele med jer, så her er lidt glimt fra WorldArt:

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Påsketur til Fujairah – glimt

Som jeg fortalte i fredags, så tilbragte Lars og jeg påskeweekenden i Fujairah. Det var simpelthen den dejligste weekend. Afslappende, hyggelig og med masser af kærestetid. Batterierne blev virkelig ladt op. Og det var tiltrængt, kunne jeg mærke. Nogle gange er det sundt lige at standse op og trække vejret helt ned i maven. Det gjorde jeg i weekenden. Faktisk kom jeg så meget ned i gear på de par dage, at det var hårdt at sparke mig selv i gang mandag morgen, da arbejdet kaldte igen.

Fredag formiddag kørte vi hjemmefra, og vi landede i Fujairah lidt over 12. Egentligt kunne vi først tjekke ind på hotellet (Concorde Hotel) kl. 15, men vi tog chancen, og de var så søde i receptionen, så vi fik lov til at tjekke tidligt ind. Hvilket betød, at vi efter en hurtig frokost kunne smide os ved poolen. Her nød vi solen, livet og hver vores bog i et par timer. Så snuppede vi et karbad og lidt mere læsning, inden vi tog ud for at spise aftensmad.

Vi endte på McGettigans. Jeg havde ikke de store forventninger. For selvom vi begge gerne ville have noget enkelt, så er den McGettigans, jeg har været på i Dubai virkelig en bar – støjende og røgfyldt. Ikke lige et sted jeg ville komme for at spise. Så jeg blev meget glædeligt overrasket, da vi fandt denne McGettigans i Fujairah faktisk var ganske stille – og med et fint røgfrit spisehjørne! Og så var maden virkelig god! Jeg fik pankorejer og fritter til hovedret, og en lemon tart med raspberry coulis til dessert (sammen med en dejlig mojito). Virkelig lækkert. Og så var der faktisk rigtigt rart der. Så det var en succes. Og en god afslutning på vores første dag.

Lørdag stod vi tidligt op, og efter en dejlig morgenmad på hotellet, kørte vi mod Sandy Beach Hotel and Resort, der ligger ud for Snoopy Island. Stedet man tager til for at snorkle her i området. Der er nemlig masser af fisk ved korelrevet, som Snoopy Island egentligt er. Vi ankom lidt over 10, og skyndte os at få købt dagspas til stranden, så vi kunne komme i gang med at slappe af. Hahah.

image

Vi fandt hurtigt et par strandstole, og så lod vi ellers solen varme vores kroppe godt op, mens vi lige læste lidt mere i vores bøger. Og så var det endelig tid til første omgang snorkling! Vandet var en smule koldt. Men man vænnede sig hurtigt til det, og så var det ellers bare der ud ad. Allerede på vej ud til Snoopy Island mødte vi en hel del fisk – de sjoveste var en kæmpe stime af små sølvhvide fisk, der hoppede op af vandet! Virkelig sjovt at opleve. De var ligesom flyvefisk. Men tror flyvefisk normalt er større? Ved det dog ikke. Og sjovt var det. Da vi nåede selve korelrevet, var der fyldt med både små og store fisk i alverdens farver. Virkelig fint!

Resten af dagen gik med mere solbadning, læsning, frokost på den lille cafe, hvor jeg fik en særdeles god tunsandwich og lemon mint juice, mere snorkling og afslapning. Da vi besluttede at køre hjemad mod hotellet kl. 16.30, var det som om, at dagen havde varet forevigt! Er I klar over, hvor rar den følelse er? Den er vidunderlig!

Vi har ikke boet på Sandy Beach Hotel (der var fuldstændig optaget de dage), og jeg ved, at det er et ældre hotel uden den vilde luksus, men selve området var altså vildt hyggeligt! Så vi tror nok, at vi vil bo der, næste gang vi vil til Fujairah for at snorkle. For det er bestemt ikke sidste gang, vi skal det!

Om aftenen havde vi besluttet endnu engang at bruge vores Entertainer app, og havde derfor besluttet os for at spise på en buffet restaurant på det nærtliggende Hilton hotel, men der blev vi skuffede. Maden var fin nok, men der var ikke så meget at vælge imellem (vi er jo godt vant her i Dubai), og selve restauranten var ikke særlig hyggelig heller. Så havde vi ikke kunnet få rabat, så havde jeg nok været lidt øv over det! Men vi delte en flaske rødvin, mens vi sad og hyggesnakkede og det gjorde det hele meget bedre. Nårh ja, vi så også fodbold på Hilton, Lars’ hold spillede, og de viste kampen på Central Bar, som til gengæld var ganske hyggelig! Men ellers så blev jeg skuffet over standarden på dette Hilton Hotel – altså jeg håber, at de har andre og bedre restauranter på området! For man plejer da at få en rimelig standard på Hilton, gør man ikke?

Nå, men anyways, vi havde en god aften! Og næste morgen mæskede vi os endnu engang i Concordes virkelig fine morgenbuffet! Bagefter læste vi lidt på værelset (da vi havde fået nok sol lørdag – man skal jo huske at passe på!), inden vi pakkede sammen og vendte næsen hjemad.

Jeg blev desværre køresyg på vej hjem, hvilket jeg ellers virkelig sjældent bliver, så det var lidt en nitten afslutning på en ellers helt fantastisk dejlig og afslappende weekend! Så jeg kan kun anbefale alle en tur til Fujairah, nærmere betegnet Snoopy Island/Sandy Beach for at snorkle og slappe af. Der er skønt!

DSC_0268

DSC_0273

DSC_0274

DSC_0281

DSC_0278

image

image

image

image

image

image

image

Min nye rubinring

Hej derude,

Så fik jeg endelig taget nogle bedre billeder af min nye rubinring, som jeg har fået speciallavet hos min foretrukne smykkeforretning her i Dubai, nemlig Monili.

DSC_0206

Jeg købte rubinen, da Lars og jeg var på Sri Lanka i foråret 2014. Jeg har de seneste år haft en tendens til at købe smykker med hjem fra gode ferier. Det er sådan nogle dejlige minder. De varer ved. Jeg bliver mindet om ferien, hver gang jeg bruger smykket. Og så fylder det ikke en masse – hverken i kufferten eller derhjemme.

På Sri Lanka (som var den bedste kæresteferie, jeg nogensinde har været på (til dato)) fik jeg købt ind af ædelsten i stedet for smykker. Eller det passer ikke helt. Købte også et par små sølvørestikkere med ametyst. Men ellers blev det ved den lille rubin og så 3 små, blå safirer (2 meget små + en lidt større) som jeg vil have lavet til ørestikkere og matchende vedhæng på et tidspunkt.

Nå men tilbage til rubinen og den ring, den nu er blevet til. Langt om længe. Jeg har nemlig efterhånden haft den liggende et års tid. Men jeg ville være helt sikker på, at jeg valgte det helt rigtige design.

Og så endte jeg alligevel med at skifte mening i sidste øjeblik efter at have diskuteret det vældigt med mig selv, Lars og mine forældre – og så lige mig selv igen. Kan I huske, da jeg skrev om designmulighederne i første omgang – og jeg var næsten sikker på, at jeg ville vælge mulighed 1, hvor ringen stak op og var omkredset af guld. Well, jeg valgte mulighed 2 i stedet, hvor stenen flugter med ringen. Og jeg er så glad for mit valg.

For det er bare som om, at man kan finde mulighed 1 i alle mulige afskygninger, hvor imod jeg ikke har set det design, jeg endte med at vælge andet end på det ene billede, jeg fandt som inspiration. Det er blevet til en meget klassisk ring. En ring, der passer til det hele. En ring, der passer til mig. Og en ring, som jeg kan bruge alene (hvilket jeg gør), men som jeg også har muligheden for at sætte sammen med andre enkle ringe.

Jeg er solgt til stanglakrids. Jeg har knuselsket ringen fra det sekund, jeg så det færdige resultat. Og jeg er sikker på, at jeg også vil elske den om 20, 30, 40 år.

DSC_0213

 

DSC_0209

 

DSC_0207

 

DSC_0216

 

DSC_0215

Ps. forresten så er ringen ret tyk (og tung) og lavet i massiv 18 karats guld. Jeg gav 1600 AED for det hele (under 3000 danske kroner). Så det er ret billigt!

 

Older posts Newer posts

© 2018 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑