Category: Anbefaling (page 1 of 4)

Månedens Smykkefavoritter i februar

Så er endnu en måned snart gået. Det er gået stækt, synes jeg. Altså, nu er februar jo altid kronisk kort pga. de færre dage, også selvom vi jo i år har fået en ekstra dag foræret, men jeg synes stadig, at dagene er forsvundet hurtigere end en plade rittersport med marcipan forsvinder på en filmaften hjemme hos os (og den er væk på nul komma fem – bare lige for at slå det på plads)… Og jeg ville virkelig ønske, at tiden kunne tage den lidt med ro lige nu – for der sker mange ting i vores liv i øjeblikket, mange forandringer, og jeg føler ikke helt, at mit hoved kan følge med!

Det skal dog ikke afholde mig fra at vise jer månedens smykkefavoritter for februar! Der er noget næsten terapeutisk ved at sidde her ved tasterne og bare fokusere på at skrive – og udvælge mine favoritsmykker for denne måned. Og derfor vil jeg hoppe direkte ud i at vise jer den første valgte favorit. Men bare lige en advarsel først – smykkerne denne måned ligger altså i den dyre ende! Så der skal måske lige spares op, inden man kan købe, hvis nogle af jer skulle blive fristede :)

bjorg jewellery

Det første smykke blandt denne måneds favoritter er fra Bjørg Jewellery. Jeg taler om Amazing Necklace, som bare er så super fin. Enkel, elegant og med et budskab, som jeg i hvert fald personligt har brug for at huske til tider. Stop bekymringerne, det hele skal nok blive fantastisk. Det er da et budskab, som alle, med bare den mindste tendens til bekymringer, kan bruge. Halskæden er i sølv og koster 180 euro, så den er ikke helt billig. Men fin er den!

sif jakobs

Jeg har i årevis været vild med Sif Jakobs’ smukke smykker, og denne fine ring er helt fantastisk, synes jeg. Modellen hedder Focino Grande med sorte zirkoner og koster 1299 kr., hvilket jeg faktisk synes er en helt fornuftig pris. Jeg tænker, at denne ring vil være perfekt til festlige aftener, om det så er sammen med den lille sorte eller en crisp hvid skjorte. Ringen vil tilføje det perfekte umpf til ethvert outfit!

ninna york

Den tredje favorit er lidt til den rå og kantede side, hvilket netop er det, jeg er vild med. Jeg elsker det minimalistiske og næsten industrielle look, som disse Aries Earrings fra Ninna York har. Og jeg er ret sikker på, at de vil være et hit til både en enkelt t-shirt og en fin skjorte. Klart et hit hos mig! Et par koster 1800 kr., og selvom det ikke ligefrem er billigt, så er jeg ret sikker på, at man ikke ville fortryde købet!

anni lu heart butterfly necklace

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har et ret så svagt punkt for ANNI-LU’s fine univers, og jeg faldt da også straks for den fine Heart Butterfly Necklace! Her kombineres 14 karat massivt guld med de fineste ædelsten, nemlig diamant, blå safir, rubin, koral og turkis (de 3 første er endda mine yndlingsædelsten!!) og selve designet er smukt, enkelt og klassisk. På den måde at man bare ved, at bliver dette smykke en del af ens udvalg, så vil det være en favorit i mange år fremover! Prisen er 3599 kr., så der skal igen lige spares lidt op – i hvert fald for de fleste – inden man kan putte halskæden i kurven. Men smuk er den – og når man tænker på, at der her er tale om massiv guld og ægte ædelsten, så er det slet ikke så forfærdeligt dyrt! Det er i hvert fald en af mine favoritter, og den måtte svært gerne flytte ind i mit smykkeskrin (eller nok nærmere om halsen på mig).

josina

Den sidste favorit i denne omgang er også en dyr fætter, da det koster 795 euro, men det er altså også et super fint og finurligt armbånd i 18 karat massiv guld og diamanter – og den slags koster! Armbåndet hedder Golden Gun og er fra mærket Josina, der ejes af Josina Bergsøe. Hun startede smykkebrandet i forbindelse med hendes brystkræft, eller nærmere som et slags modsvar, og det er da super sejt! Jeg er vild med dette armbånd og for mig, så står det for en blanding af humor og alvor, for jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er bedre at skyde med blomster end kugler!

 

Månedens smykkefavoritter: Januar 2016

Efter et par måneders pause har jeg besluttet, at jeg vil bringe “månedens smykkefavoritter” tilbage igen! Egentligt var det heller ikke meningen, at der skulle gå pause i den, men et indlæg som dette tager lang tid at forberede. Der skal jo bruges tid på at kigge forskellige smykkeshops igennem, der skal udvælges og skrives. Det hele tager tid. Men jeg kan godt lide det. Altså, når jeg har tiden! For jeg elsker jo at kigge på smykker, at opdage nye favoritter, designere, trends. Ellers havde jeg jo aldrig startet bloggen. Og jeg havde da slet ikke udviklet dette månedlige indlæg.

Derfor har jeg da også virkelig hygget mig ekstra meget med at samle dette indlæg – netop fordi det er så lang tid siden, jeg sidst har haft tid til bare at fordybe mig i de forskellige designere og deres kollektioner, og hold nu op, der er kommet mange fine nye ting. Så jeg har masser af inspiration og smykkefavoritter til de næste par måneder! Tro mig.

Og med denne lange indledning vil jeg nu skynde mig videre med det, der er vigtigt; nemlig månedens smykkefavoritter for januar!

Kinz Key - Kinz Kanaan

Kinz Kanaan er et smykkebrand, jeg endnu ikke ejer noget fra, men som jeg faktisk er ret vild med, og jeg er slet ikke i tvivl om, at der på et tidspunkt vil være op til flere smykker i mit smykkeskrin, der kommer netop herfra. For nej, hvor laver designeren bag mærket nogle fantastiske ting – og jeg storelsker, hvordan hun formår at forene mellemøstens mystik med det enkle skandinaviske udtryk. En af mine favoritter er denne fine Kinz Key Gold Pendant! Jeg er vild med de fine og snørklede udskæringer. Det bringer mellemøstlige, dejlige minder frem i mig. Nok fordi vi bor her i Dubai, hvor man kan finde en del snørkler og fine, fine udsmykninger og mønstre rundt omkring, og jeg elsker det. Og så er der bare noget fint ved en nøgle – den kan åbne op for hjertet, den hemmelige port, dagbogen, nye muligheder.. Det kan tolkes på så mange måder. I like!

lucky eye - pernille corydon

Jeg har flere gange nævnt Pernille Corydon her på bloggen, faktisk en del gange, for jeg er virkelig vild med de feminine og enkle smykkedesign, hun frembringer i hver eneste af hendes kollektioner. Og disse små Lucky Eye øreringe er ingen undtagelse! De er fine, diskrete, lidt anderledes og så er jeg bare ret vild med symbolet i sig selv. Nårh ja, og så er blå også en af mine yndlingsfarver…

bracelet with raw diamond - louise kragh

Louise Kragh er også en af mine favoritter, da jeg har en svaghed for hendes fine brug af både porcelæn og diamanter. Jeg finder favoritter i hver kollektion, men det er sjældent, at jeg er faldet så hårdt som denne gang. Men det fine Microdot with Raw Diamond Bracelet i forgyldt er bare så fantastisk! Jeg er mere end vild med det. Og det er røget direkte på min musthave liste! Enkelt. Elegant. Evig. Sådan vil jeg beskrive det. Det er et af de der smykker, som bare vil forblive en favorit i smykkeskrinet, fordi det passer til alt, det kan bruges alene eller sammen med andre armbånd, og så passer det til alle aldre. Det er en lille genistreg, er det!

shady earplugg - rebekkarebekka

RebekkaRebekka er et af de brands, som jeg godt kan lide, fordi det er lidt anderledes og lidt mere råt end min sædvanlige stil. Og det er det, jeg godt kan lide ved de nye Shady Earplug øreringe, de er anderledes! Blandingen af det mere rå og industrielle look og det feminine spiller bare rigtig godt.

pyramide earcuff - maison irem

Et andet smykke, som jeg er helt vild med, er den fine Pyramide Earcuff fra Maison Irem. Jeg er vild med farvespillet, og hvordan det enkle forenes med det mere rå i det allerfineste sammenspil. Med sådan et sæt, så er man både klar til hverdag og fest.

Pico - necklace

Den sidste favorit i denne omgang, er et lidt anderledes smykke, end hvad jeg ellers plejer at falde for, men der er bare et eller andet, der fangede mig ved Pico’s frynsehalskæde! Jeg tror, at den vil være det perfekte supplement til den lille sorte eller en hel almindelig t-shirt. Frynserne vil tilføje noget “playfulness” til ethvert outfit, det er jeg sikker på. Jeg er i hvert fald ret vild med kæden.

Månedens smykkefavoritter for Oktober

Så er det vist på høje tid med en omgang månedens smykkefavoritter for oktober, da vi jo lige om lidt træder ind i november. Puh, hvor går tiden altså ualmindeligt hurtigt lige nu, synes jeg. Det må være de to store events, der venter i arbejdsregi her i november, der gør det. Især det ene stresser mig. Nå, men det var ikke det, det skulle handle om, nej, det skal handle om smykker og mere præcist mine smykkefavoritter i denne måned!

Jeg har endnu engang hygget mig gevaldigt på diverse webshops med at kigge på smykker, og endnu engang fandt jeg en god håndfuld, der gerne måtte komme hjem til mig at bo. Det er løgn, jeg fandt en del mere end blot en håndfuld, men jeg har udvalgt 6 smykker i denne omgang. Og de er bare alle så fine!

Er I klar? Her kommer de…

Skærmbillede 2015-10-29 kl. 19.40.06

Det første smykke, som jeg bare måtte have med blandt mine favoritter for denne måned, er en nyhed fra det skønne, danske smykkebrand Lulu Badulla! Det er deres fine, nye Compromise Bracelet, som jeg øjeblikkelig faldt for. Jeg er vild med, at armbåndet ved første øjekast er helt enkelt, men når man ser efter, så er armbåndet sammensat af 3 forskellige slags kæder. Og finheden bag historien om, hvorfor den netop består af 3 forskellige kæder, gør kun smykket endnu finere for mig. De to designere bag Lulu Badulla kunne nemlig ikke blive enige om, hvilken kæde, de skulle bruge, så de gik på kompromis og brugte 3 forskellige. Og resultatet er superbt! Se den morale er altså noget så fin! Og så koster armbåndet kun 500 kr., hvilket lige er til at klare ;)

Skærmbillede 2015-10-29 kl. 19.51.49

Jeg faldt også straks for Maria Zabel’s Cuff Tatou! Der er bare et eller andet over dette smykke, der tiltaler mig. Det arkitektoniske, det enkle, det feminine, det rå – det hele er repræsenteret i denne ene earcuff, og jeg er vild med det. Nu da jeg kun har et hul i hver øre, og ikke umiddelbart har lyst til at få flere huller, så vil en earcuff som denne kunne give mig det, jeg til tider søger. Nemlig et lidt mere råt udtryk – uden at det bliver for meget. Og selvom den koster 799 kr. i forgyldt (599 i sølv), så tror jeg, at det vil være penge godt givet ud! I hvert fald er den lige kommet på min must-have liste…

Skærmbillede 2015-10-29 kl. 19.57.57

Jeg synes, at Lone Kejser laver virkelig flotte smykker, og hendes Ying Yang ring er ingen undtagelse. De to ringe i 18 karat guld hænger sammen – og det er det, jeg synes, er noget så fint. Sådan lidt soulmate agtigt. Ja, jeg skal giftes og er sådan lidt pladderromantisk all the time at the moment, sorry… Hahah. Men ligemeget hvad, så er det bare en fantastisk ring. Den koster godt nok 1800 kr., men så er det jo også rent guld!

Skærmbillede 2015-10-29 kl. 21.27.30

Et lidt sjovt og anderledes smykke er den fine Je T’aime halskæde fra Maison Irem, og selvom den måske er lidt fjollet, så er det altså på den fine måde, og jeg kan rigtig godt lide det. Faktisk så meget, at jeg med det samme vidste, at kæden måtte med i denne måneds smykkefavoritter. Den koster 599 kr., og det er jo ikke en bondegård.

Skærmbillede 2015-10-29 kl. 21.31.56

I min søgen efter nye, fine smykker faldt jeg over smykkemærket Scosha, og de laver virkelig nogle fine ting – de er halvdyre, men der er altså også tale om håndlavede smykker i guld og med rigtige diamanter/ædelsten, og den slags koster jo lidt. Jeg kan ret godt lide månesmykker. Jeg ejer godt nok ikke nogle endnu. Leder stadig efter de helt rigtige, men disse små måner fra Scosha kunne være et seriøst godt bud! Også selvom prisen er hele 1150 kr. for bare en enkelt måne – men så er det også 10 karat guld og en lille sort diamant. Fine er de i hvert fald.

Skærmbillede 2015-10-29 kl. 21.38.19

Den sjette og sidste smykkefavorit for denne gang, er de fine 3 stone petite multi colour øreringe fra Pernille Corydon. Jeg synes, at de er rigtig fine, legesyge, farverige og stadigvæk ret enkle. En kombination der falder ret meget i min smag. Og så har jeg i forvejen lidt en svaghed for Pernille Corydon. Og til en pris på 349 kr., så er det jo lige til at overkomme.

Det var mine valgte favoritter for denne gang, men hold nu op hvor er det svært, der findes virkelig mange fantastiske smykker derude – både fra danske smykkedesignere og udenlandske. Det er fedt. Omend det ville være federe, hvis man nu havde masser af penge at bruge på alle disse smykker. Men man må jo heldigvis gerne drømme! Så det gør jeg. Og så overvejer jeg virkelig, om jeg ikke skal få klikket den fine Maria Zabel earcuff hjem – eller måske ønske mig den i julegave. Det er jo også en mulighed.

Hvilken er din favorit?

Kram

 

Postkort fra Kerala, Indien – vol. 2

Ih hvor det lettede at fortælle vores glade nyheder. Nu kan jeg åbent vise min glæde – og min ring. Og det er altså virkelig skønt. Derfor fejrer jeg det med endnu et postkort fra Kerala (du finder første postkort her). Denne gang fra vores sidste dage dernede – hvilket også indbefatter den dag Lars friede til mig ;)

Efter vores dage i Periyar kørte vi efter en tidlig morgenmad mod Alleppey, hvor vi skulle finde den husbåd, der skulle sejle os rundt i de berømte Backwaters i et par dage. Da vi ankom blev vi mødt af vores kaptain og vores private kok. Begge smilende og søde – og lidt generte. Vi blev vist om bord på den hyggeligste lille husbåd, som skulle være vores private hjem de næste par dage. Vi var glade – for den var så fin og perfekt. Vi blev budt velkommen med blomsterkranse og kokosnødder, og så sejlede vi ellers ud. Allerede efter 5 minutter var vi ude af den værste trafik fra “havnen” og vi kunne straks se, at det blev en smuk tur. For hold nu op, hvor er der smukt! Det gav pludselig mening, at Indiens Backwaters er så berømte. Naturen er virkelig smuk. Og man kan følge almindelige menneskers hverdagsliv i glimt – der fra båden, alt imens man stille sejler forbi. Det er så fredfyldt. Så smukt. Så fortryllende. Vi sank straks ned i en nærmest meditativ tilstand af ro, og det var lækkert.

Da vi nåede frokosttid lagde vi til land, og så blev der ellers serveret den helt store frokost med ikke mindre end 6 forskellige retter inkl. fisk – alle traditionelle retter fra Kerala – og hold nu op, hvor var det godt! Så lækkert og helt frisklavet. Uden at lyve, så var al den mad, vi fik på båden de to dage, det bedste mad, vi fik! Og vi fik altså kun god mad. Så det siger en del.

Efter frokost sejlede vi ud igen, og der var igen tid til bare at sidde og stirre ud på naturen og livet, der gik sin gang på bredderne. Det var fantastisk. Der var også tid til at læse, sludre og bare holde lidt i hånd. Vi havde et kort stop, hvor vi købte friskfangede kæmperejer, som vores kok ville forberede til vores aftensmad. Ellers sejlede vi bare langs kanalerne indtil kl. 17.30, hvor vi lagde til for natten. Kokken og skipperen fortalte, at de ville gå en lille tur inden aftensmaden, og de foreslog os at gøre det samme. Hvilket vi syntes, var en god ide. Så vi begyndte at gøre os klar. Men lige inden vi forlod vores værelse (der skulle jo lige hentes kamera osv.), så var det, at Lars overraskede mig med det fineste frieri nogensinde (det kan du læse mere om lige her) – og vores gåtur i solnedgangen var mere end magisk. Vi var helt høje på kærlighed og glæde – og jeg var nok også lidt i chok! I hvert fald er det nok den allerskønneste gåtur, jeg nogensinde har været på – der var kyssen, holden hånd, krammere, fnisen, og masser af smukke farver (og det var ikke blot fordi vi gik på en lyserød sky!).. Da vi vendte tilbage til båden, var kokken klar med endnu et overdådigt måltid. Blandt andet vores kæmperejer, der var tilberedt himmelsk lækkert! Så vi fejrede vores forlovelse der på båden – bare os to – med rejer, Tuborg Guldøl og med alle lydene fra skoven som lydtæppe. Det var perfekt.

Dagen efter nød vi vores lyserøde kærlighedsboble og endnu en skøn dag ombord på vores fine lille husbåd, hvor vi ikke lavede andet end at kigge, læse, slappe af, hygge, spise og så havde vi nogle små stops, hvor vi blandt andet så en fin kirke.. Det var simpelthen balsam for sjælen.

Efter endnu en nat, var det på tide at vende tilbage til fastlandet – desværre for vi kunne sagtens have brugt endnu et par dage derude på de dejlige Backwaters. Vores søde driver ventede på os i havnen, og så satte vi ellers kurs mod det sidste hotel, inden vi skulle hjemad igen. På vejen holdt vi ind ved en flot strand, hvor vi fik ringet til mine forældre og fortalt den store nyhed – til min mors store overraskelse og glæde. Min far var knap så overrasket, for Lars havde nemlig spurgt ham om lov, da de var på besøg. Hvilket, jeg simpelthen synes, er så fint.

Vi mødte også en rigtig arbejdselefant med dens mahout (passer), og vi fik lov til at fodre den med elefanter. Det var så sjovt. Jeg er vild med elefanter, og det var stort at fodre en, der ikke er en turistmagnet, men bare en almindelig arbejdselefant.

Endelig endte vi ved det sidste hotel, som vidste sig at være det fineste lille resort, der ligger i kanten af de berømte backwaters, og vi skulle derfor med en lille kano derover. Vi fik den hyggeligste lille hytte. Der var tid til massage. God mad. Hygge. En tur ud på vandcykel. Alt var skønt. Desværre var jeg uheldigt og gled op ad trappen til vores hytte og slog min fod og mit knæ ret meget (har stadig en smule ondt her en måneds tid  senere).. Men ellers var det vidunderligt. Og vi sluttede vores rejse af med en omgang butterchicken – en af vores all time indiske favoritretter. Det var godt.

Tidligt næste morgen gik turen mod lufthavnen. Og vi sad begge med en lyst til at stikke af. Vi var og er blevet forelskede i Kerala.

DSC_0786

Vores hyggelige lille husbåd – der bare var vores :)

DSC_0620

Velkomst på båden bestod af fine blomsterkranse og kokosnødder

DSC_0815

Lars hyggelæser

DSC_0650

Den smukke blomsterkrans

DSC_0638

Indiske kvinder der bader og vasker tøj

DSC_0739

Eftermiddagshygge med lokale Kingfisher øl, syrlinger, lakridser (til Lars) og gode bøger..

DSC_0782

Fantastisk smuk natur og farver

DSC_0766

På gåtur umiddelbart efter vi var blevet forlovet – farverne var så smukke. Og det var altså ikke bare fordi vi var så lykkelige og glade.. Se selv!

Lykkelige og høje på kærlighed står vi her helt nyforlovede <3

Lykkelige og høje på kærlighed står vi her helt nyforlovede <3

DSC_0754

Endnu et stemningsbillede fra vores gåtur

IMG_4316

Et sløret billede fyldt med kærlighed og overstadig lykke!

DSC_0802

De mest fantastiske kæmperejer nogensinde. De var så lækre!

DSC_0809

Vi fejrede forlovelsen med rejer og guldøl. Det var helt perfekt og meget os.

IMG_4361

At vågne til sådan en udsigt <3

DSC_0776

Endnu et stemningsbillede

DSC_0837

Jeg elsker de mange farver, man finder overalt i Indien. Det er fantastisk. Opløftende. Det glæder både øje og sind!

DSC_0926

Den fine kirke vi besøgte, mens vi sejlede rundt

DSC_0672

Vi var lettere imponerede over alt det, Inderne kunne fylde i deres små både.

DSC_0014 1

Den bro sejlede vi under – jeg troede først ikke, at vi kunne være der, men det gik fint… Måske jeg troede, at båden var højere end den var… Haha! Ville ikke være første gang ;)

DSC_0028 1

Solnedgangen skabte endnu engang de mest fantastiske farver.

IMG_4375

Lige endnu et glimt af den fantastiske udsigt og solnedgang.

DSC_0070 1

Stranden hvor vi fortalte mine forældre om forlovelsen. Der var smukt.

DSC_0056

TukTuk’s og glitter.. What’s not to like?

DSC_0082 1

Den sødeste arbejdselefant nogensinde. Meget blid. Jeg elsker elefanter – Lars er lidt mere tilbageholden (læs: bange)..

DSC_0096 1

Og den søde elefant elsker bananer <3

DSC_0121 1

Vores fine hytte den sidste nat

DSC_0128 1

<3

DSC_0148 1

Afslapning… Og ja, mit knæ ser lidt underligt ud, da dette er efter mit styrt, hvor det hævede op på indersiden… Men hey, sådan kan det jo gå, når man er en lille klodsmajor. Hahah.

Det var det. Anden omgang billeder fra vores vidunderlige ferie til Indien. Jeg kan kun anbefale at tage til Kerala! Der er uforholdsmæssigt smukt, maden er vidunderlig, menneskene så søde. Det er en oplevelse for livet. På den allerbedste måde.

Postkort fra Kerala, Indien – vol. 1

Nu er det snart halvanden uge siden, at vi kom hjem fra den mest fantastiske ferie i Indien, og så er det vist ved at være på høje tid med et lille postkort til jer. Det har jeg jo lovet jer – af flere omgange. Og jeg vil da også hellere end gerne dele lidt ud af vores tur til Kerala, Indien.

Det Sydindiske område Kerala bliver også kaldt “God’s own Country” – og det forstår man godt, når man har været der. For hvor er der fantastisk. Smukt. Grønt. Og bare helt vidunderligt. Jeg er blevet lidt småforelsket i området, og vil helt sikkert gerne tilbage dertil. For 1 uge var helt klart ikke nok til at udforske alle de fantastiske steder, som Kerala kan byde på. Jeg havde (og har) det på samme måde, da vi sidste forår kom hjem fra en ferie på Sri Lanka. Der er bare noget specielt over begge steder. Noget udefinerbart. Men vidunderligt. Der tiltaler os – meget. Så vi vil tilbage, ja vi vil.

Vi startede vores ferie med et døgn i hovedstaden Cochin, hvor vi blev indlogeret på det skønneste lille boutique hotel, Spice Fort, der har til huse i en bygning, der har mere end 100 år på bagen. Og man kunne mærke sjælen og historien – også selvom værelserne var moderne og lækre, for man havde restaureret hele stedet med omtanke og bevaret alt det, der kunne bevares. Her fik vi vores første fantastiske indiske måltid – og de billige priser gik for alvor op for os.

Vi fik set de gamle kirker (både katolske og jødiske), vi fik set de kinesiske fiskenet, som inderne rent faktisk bruger til at fange fisk – hver eneste dag, og vi oplevede trafikkaosset og de mange mennesker. Det var skønt. Og en god modsætning til resten af vores tur – faktisk.

Efter Cochin kørte vores guide/chauffør os til udkanten af Periyar’s store skove, hvor vi havde to overnatninger på et hyggeligt lille resort, hvor vi havde et lækkert værelse (igen). Den første eftermiddag fik vi slappet lidt af, inden vi var ude at se noget traditionel kampkunst – overraskende underholdende. Næste morgen var vi tidligt oppe, for vi skulle på trekkingtur og bamboo rafting i Periyar’s skove. Det var en oplevelse af de store. Alle lydene. Alt det grønne. Dyrene. Blomsterne. De 3 rangers som vi to små mennesker fik tildelt – for der var jo altså tigere i reservatet, så vi skulle jo beskyttes (også selvom der kun var blevet spottet en enkelt tiger i lang tid – altså der holder mere end 45 voksne tigere til i skovene, så ideen om beskyttelse er god nok, men de er virkelig sky, og området er enormt, så de ses meget sjældent. Faktisk havde den ene ranger, som havde været der i 3 år, kun set tigere 4 gange). Vi gik omkring 11 kilometer op og ned af mere eller mindre fremkommelige stier, og så havde vi lige et break på vejen, hvor vi sejlede rundt på en bambustømmerflåde. Hvilket også var en stor oplevelse. Og selvom vi hverken så tigere eller elefanter, så så vi aber, kæmpeegern (og de er virkelig store), masser af eksotiske fugle og et par små bambier. Så turen var en succes.

Om eftermiddagen var vi på tur i en jeep til forskellige helt fantastiske udsigtspunkter i bjergene. Der var grønt overalt. Søde lokale. Temarker. Køer. Fugle. Og mere natur. Vi elskede det.

IMG_4253

Det fine poolområde der hørte til Spice Fort i Cochin. Et boutique hotel med tilhørende organisk restaurant, som virkelig er et besøg værd, og et sted vi gerne boede igen!

DSC_0005

Et glimt fra vores hotelværelse på Spice Fort, vi boede på det værelse, der hed Garlic. Jeg kunne godt lide den detalje, at alle værelserne havde navne efter krydderier. Det var så gennemført, nu stedet hedder Spice Fort.

IMG_4271

At det viste sig til, at vi boede på Princess Street, gjorde kun det hele endnu bedre. Når man nu normalt bor i Princess Tower, så bliver det jo ikke mere passende. Hahah ;)

IMG_4241

De berømte kinesiske fiskenet – som bruges flittigt. Ret fascinerende at kigge på, faktisk.

DSC_0062

En banansælger i Cochins gader. Straks fik jeg lyst til at synge: “køb bananer, køb bananer her hos mig”.

DSC_0120

I Periyer’s udkant boede vi som sagt på et lille resort, hvor vores værelse var at finde blandt deres Jungle Cottages – så hyggeligt et navn. Nårh ja, og så var der søde henstillinger om, at man ikke fodrede evt. vilde dyr, som måske forvildede sig ind på resortet. Vi så nu ikke nogen. Men dyrelyde var der. Så vi håbede lidt, at en abe ville banke på. Det skete ikke.

DSC_0292

Men vi fik set aber. Så snart vi kom til Periyer’s skovkanter. Og de er altså kære.

DSC_0283

Prøv lige at se på den lille fyr. Nurh han/hun er sød!

DSC_0335

Vores 3 rangere ude i skoven – den ene med gevær.

DSC_0339

Et kæmpeegern!

DSC_0379

Lars og jeg lige inden vores tur ud på bambustømmerflåden <3

IMG_4260

Så fantastisk smukt var det, der hvor vi skulle sejle!

DSC_0531

Om eftermiddagen så vi blandt andet mange temarker på vores jeeptur.

DSC_0568

Teplukkere, der venter på at blive samlet op efter endt arbejdsdag.

DSC_0506

Grønne træer og bjerge overalt.

IMG_4262

Fantastisk udsigt. Det var så smukt, at jeg helt tabte vejret.

Resten af turen får I i det næste postkort fra Kerala, Indien, og der kommer det især til at handle om vores skønne dage på en lille, hyggelig husbåd, hvor vi boede, mens vi sejlede rundt i de berømte Backwaters.

Månedens Smykkefavoritter: September 2015

August forsvandt uden at jeg fik lavet månedens smykkefavoritter – det passede mig faktisk dårligt, for det er jo et af mine yndlingsindlæg at forberede. Det kræver nemlig en del støvsugning af diverse smykkewebshops, og det er altså bare hyggeligt. Omend også lidt farligt, da jeg altid finder en del smykker, som jeg bare gerne vil eje.

Derfor har jeg glædet mig lidt ekstra til at forberede månedens smykkefavoritter for september. Så jeg endnu engang kunne hygge mig – med god samvittighed – med at kigge på smykker i massevis. Og tro mig, jeg nød det. I fuld drag.

star tag jane koenig - crab star tag jane koenig - crab1

De første smykker,  der skal med i denne måneds smykkefavoritter, er de super fine og helt nye Star Tags fra Jane Kønig! Jeg er ret vild med den måde, hvorpå de genindtroducerer stjernetegnssmykker på en helt ny og meget diskret måde. Da jeg er Krebs, så er det selvsagt det stjernetegn, jeg har mest kig på. Og helst i rosaforgyldt sølv har jeg fundet ud af. En fin detalje er, at der på vedhængets kant er indgraveret stjernetegnets originale navn, symbol, element og planet. Det giver lige noget ekstra til designet. Og så koster de fine Star Tags kun 350 kr.

eagle claw - julie sandlau

Julie Sandlau’s nye Eagle Claw øreringe er altså også noget så fine. En blanding af det feminine og rå. Det, at selve øreringen er designet som en ørneklo er ret fedt, og det er netop det, der tilfører øreringen det rå, mens alle zirkonerne tilføjer det feminine touch og tilsammen spiller det bare. Dog er de lidt pebrede i prisen, da de koster 2600 kr.

tom wood cushion green marble

Jeg er blevet ret vild med signetringe på det sidste, hvilket jo også er ret nemt, nu de er allevegne, og jeg må sige, at Tom Wood har virkelig mange fede – dog halvdyre – modeller at vælge imellem. Jeg har tidligere været ret vild med hans The Cushion model med diamanter (og er det for den sags skyld stadig), men nu har jeg opdaget Tom Woods The Cushion Green Marble, og der er altså et eller andet over den, som jeg er ret vild med. Den grønne marmor spiller rigtig fint mod det rå sølv, og det giver et lidt anderledes udtryk – på den gode måde. Desværre er ringen som sagt ikke helt billig, da den koster 262,27 euro. Men fantastisk er den. Og noget, jeg helt bestemt godt kunne overveje.

sunmoonstars pønt

Jeg har i lang tid været ret lun på de smukke smykker, som smykkebrandet Pønt står bag, og det er ikke blevet mindre med den nye kollektion SUN MOON STARS! Jeg har altid godt kunne lide himlens elementer og jeg synes, at denne halskædes helt enkle fremstilling er gudeskøn. Perfekt om man så må sige. Kollektionen er så ny, at jeg ikke har kunnet finde priser online, men jeg forestiller mig, at det nok ikke er i den helt billige ende. Til gengæld er det smykket utroligt klassisk og elegant og vil med sikkerhed blive en klassiker i smykkesamlingen. Det er jeg sikker på.

pin foliage petit - maria zabel

Jeg synes også, at Pin Foliage Petit øreringene fra Zabel Jewellery er super cool på en edgy, men stadig virkelig elegant måde. Det er sådan et par, der kan dresse et look lidt ekstra op, selvom de faktisk stadig er så diskrete i udtrykket, at det sagtens kunne bruges til hverdag – og ikke kun til festlige lejligheder. De fine øreringe ligger sig op ad ørene. Noget der er blevet meget populært det sidste års tid, og det ser virkelig også fint ud. Og da jeg stadig har til gode at få tilføjet mit eget par til smykkesamlingen, så kunne disse godt være et fint bud. De koster endda kun 899 kr for et par, og det er ikke så galt endda.

love sign pernille corydon

Det sidste smykke i denne omgang månedens smykkefavoritter er den fine Love Sign Necklace fra Pernille Corydon. Helt i Pernille Corydons stil er der tale om et enkelt, feminint og smuk smykke, der kan passe til det meste. Der er det der klassiske og tidsløse snit over smykket, men samtidig er det utroligt nutidigt, og det kan jeg rigtig godt lide. Det er et smykke, der kunne blive en klassiker i samlingen. Prisen er også – som med Pernille Corydons andre smykker – virkelig fin og overskuelig, da kæden kun koster 599 kr.

Så er der lidt inspiration til jer smykkeelskere, der sidder og kigger med. Selv ville jeg gerne eje hver og en, men det rækker økonomien vist ikke helt til, så mine topønsker må være det fine Star Tag fra Jane Kønig, samt øreringene fra Zabel Jewellery. Men uh hvor er de altså allesammen fine!

 

Smykkeskrin fra japanske MUJI

DSC_0029

Jeg har købt et nyt smykkeskrin. Jeg har ikke haft et ordentligt smykkeskrin hernede, så mine smykker har lagt i forskellige små æsker, poser og en enkelt rejsesmykkeskrin/pung. Og jeg var ganske enkelt ved at være godt træt af det. For det gjorde nemlig, at jeg oftest brugte de samme få smykker i hverdagene, da de lige lå fremme. Når man nu både har en smykkeblog og er en meget passioneret smykkeentusiast, så er det bare ikke holdbart.

Derfor har jeg kigget på smykkeskrin, og jeg har længe sværmet for de fine smykkeskrin fra Nomess, men så opdagede jeg det japanske mærke MUJI og deres smykkeskrin, og så var jeg solgt.

Det var på en shoppetur i Mall of the Emirates, og jeg ledte slet ikke efter et smykkeskrin lige der, jeg kiggede bare rundt i Debenhams, og så faldt jeg over deres afdeling med MUJI, og det hele var bare så fint – både deres kontorartikler, opbevaring og nips. Enkelt, minimalistisk, lækkert og lige mig. Så da jeg så deres smykkeskrinssystem, så var jeg – som sagt – solgt.

DSC_0030

Du køber en lille “skuffedarie” med enten 2, 3 eller 5 skuffer, og så kan du ellers vælge mellem forskellige “indlæg” i den lækreste grålige nuance til dine smykker. Jeg valgte den med 3 skuffer, men jeg kunne vist sagtens have valgt den helt store, da jeg allerede næsten har fyldt den op, og jeg har en del smykker derhjemme i Danmark stadig. Ups.

Jeg valgte også at købe 3 forskellige slags indlæg, der passede til mine forskellige behov, og det er jeg rigtig glad for, for så ligger smykkerne super fint, godt beskyttet og ikke mindst inddelt. Så ikke mere filtren i mine smykker. Og jeg har stillet smykkeskrinet på badeværelset, så nu har jeg let adgang til alle mine smykker, hvilket betyder, at jeg får skiftet smykker nærmest hver eneste dag. Det er lækkert!

DSC_0039

Chocoholic Brunch for chocoholics i Dubai

I dag får I endnu en lille fortælling fra min venindes besøg hernede. Det bliver også den sidste. I hvert fald i mad-regi. Men bare rolig, vi har jo mine forældre på besøg i øjeblikket, og her er der også gode madoplevelser på programmet, så der kommer snart nye anbefalinger. Det er jo ikke fra fremmede, at jeg har lært at elske spændende madoplevelser. Så I slipper ikke. Det håber jeg nu heller ikke, at I ønsker? For så må I altså fortælle mig det.

image

Jeg er vild med chokolade, og det er min veninde (heldigvis) også. Det er bare rart at have nogle at dele en passion med. Hahah. Så da jeg opdagede, at Sheraton Mall of the Emirates kørte tilbud på deres Chocoholic Brunch, så var vi begge to klar over, hvad klokken havde slået. Den fredagsbrunch måtte vi simpelthen prøve!

Og det er jeg glad for, at vi gjorde. For det var godt. Omend jeg nok gik derfra med lidt af et sukkerchok i kroppen. Hahah.

Restauranten er meget enkel, og knap så hyggelig som andre steder, jeg har været, men maden var virkelig god. Inden I bliver helt skræmte over navnet ‘Chocoholic Brunch’ og forestiller jer alt maden var med chokolade, så kan jeg berolige jer. Maden var ganske almindelig. Det var desserterne, der fokuserede på chokoladen. Faktisk har de et helt rum dedikeret til chokolade i alle afskygninger.

Der var både sushi, fisk, salater, kødretter, madstationer, pasta, arabisk mezza og alt imellem. Alt var friskt og lækkert. Men som sagt, så var det chokoladeafdelingen, der virkelig stod ud. Om man var til chokoladekager, fyldte chokolader eller chokolademousse, så var det der. I mange forskellige variationer. Der var også to store chokoladefontainer med hvid og lys chokolade, samt både frugt, skumfiduser, kager, fudge mm. til at dyppe i chokoladen.

Det var så godt. Vi forsøgte virkelig at prøve så meget som muligt, men til sidst måtte vi give fortabt. Glade og sukkerhøje. Og med en stillet trang til chokolade for den dag ;)

image

image

IMG_2942

chokoladefontane

IMG_2948

IMG_2953

IMG_2954

IMG_2988

IMG_2992

IMG_2994

Afternoon Tea på Al Fayrooz Lounge

IMG_3337

I sidste uge fortalte jeg om den helt fantastiske frokost, jeg fik sammen med min veninde på Zuma, men det var ikke den eneste gode spiseoplevelse, vi havde sammen. Der var flere. Så i dag vil jeg give en lille anbefaling mere. Denne gang er det Afternoon Tea på Al Fayrooz Lounge, der ligger på Al Qasr Hotel i området Madinat Jumeirah, jeg er nødt til lige at lovprise. Bare lidt. For hold da op. Det var en oplevelse, der var alle pengene værd og mere til.

Vi valgte Al Fayrooz Lounge på grund af udsigten. Der er nemlig direkte udsigt ud over Madinat Jumeirah og ikke mindst Burj Al Arab (også kaldet Sejlet i Danmark). Så vi krydsede fingre for, at deres Afternoon Tea kunne leve bare nogenlunde op til udsigten. Og det kunne den! I den grad. Men okay, jeg var ikke så overrasket, for Al Qasr er trods alt et luksushotel, og luksus i Dubai plejer altså at være ganske godt. Derfor kan man jo stadig godt være lidt spændt.

Da vi ankom blev vi med store smil vist hen til et super bord, hvor der var direkte udsigt til Burj Al Arab. Der er 3 forskellige valgmuligheder og vi valgte den første variant. Her får man den helt store omgang, men ingen champagne. Og det passede os fint, da vi havde planer bagefter.

Imens vi ventede på vores Afternoon Tea var vi ude på terrassen, som ville være så lækker at sidde ude på, hvis temperaturerne havde været lidt lavere. Men i de nuværende temperaturer, så foretrak vi de køligere sale indendørs, men ud skulle vi nu for at tage billeder af det fantastiske syn, der mødte os. Og vi fik hurtigt hjælp fra en af de søde og opmærksomme værtinder, så vi kunne få taget billeder sammen.

IMG_3435

Efter billedseancen var vi klar til vores Afternoon Tea. Faktisk var vi ret sultne. Vi havde nemlig sprunget frokosten over for at kunne spise en masse. Hvilket var heldigt. For os.

For snart fik vi serveret de fineste tallerkener med forskellige sandwiches og små fine dessertkager. Dertil fik vi ikke mindre end 4 slags scones med alt, hvad hjertet kunne begære af passende tilbehør…

De 6 små sandwiches var alle super lækre. Det samme var de dejlige scones. Og kagerne. Hold nu op altså. Vi var lidt i himlen. Da vi så lige troede, at vi var igennem måltidet, så dukkede vores helt egen chokoladefondue med forskellige frugter og kager op. Som prikken over i’et. Det var bare mums! Det hele. Og samtidig havde jeg jo det bedste selskab i min veninde, så egentligt var det bare en ganske perfekt eftermiddag. Noget jeg kun kan anbefale :)

IMG_3383

IMG_3339

IMG_3351

IMG_3444

IMG_3378

IMG_3384

IMG_3446

IMG_3410

IMG_3447

Anmeldelse: Fantastisk frokost på Zuma, Dubai

I søndags inviterede jeg min veninde på frokost på Zuma og hold nu op, det var en fantastisk oplevelse!

Zuma er en Japansk restaurant, der er utrolig kendt her i Dubai. Faktisk ligger restauranten nummer 88/89 på listen over verdens bedste restauranter (altså den liste, som Noma har toppet et par gange). Og jeg har kun hørt gode ting om stedet. Alligevel blev jeg overrasket. Positivt! Det gjorde vi begge.

Normalt er Zuma et ganske dyrt sted at spise, men jeg havde opdaget, at de kører med et fantastisk koncept i hverdagene, nemlig den såkaldte “business lunch”, hos Zuma kaldet Ebisu Lunch. Her får man miso suppe + man vælger 2 forretter og 1 hovedret, fra et ret lækkert menukort, alt sammen kun til 130 AED – altså under 250 kr!! Ret vildt. Og ret fedt. Så det skulle vi selvfølgelig prøve.

Restauranten er lækker, enkel og moderne japansk inspireret. Selv til frokost er der en summen på stedet, noget der vidner om Zuma’s popularitet. Vi fik et fint lille bord tæt på det åbne køkken, hvor 4 kokke var i gang med at tilberede sushi. Noget som stedet også er kendt for. Men de er også kendt for deres japanske mad generelt, og det var det, vi var kommet for at prøve. Selvom sushi faktisk var blandt de retter, vi kunne vælge imellem. Men nej, der skulle prøves nye, spændende retter.

image

Foruden misosuppen, valgte jeg tyndtskåret seabass marineret med hvid trøffelolie og med lakserogn, samt en spicy irsk bøftartar med tangtoast og et lille æg som mine forretter. Begge retter var fantastiske. Intet mindre. Især tartaren var jeg fuldstændig solgt over. Min veninde valgte en lakseret, som jeg helt sikkert skal prøve næste gang, den var guddommelig, sagde hun, samt en spinat og sesamret.

Til hovedret valgte vi begge en misomarineret black cod med ris, og jeg siger jer, fisken var blød som smør og med en smag uden lige. Vi var solgte. Begge to. Og meget mætte bagefter.

Til maden fik vi lækre mocktails – jeg valgte en med agurk, hindbær og citron, og det var så godt, og faktisk ret perfekt til maden.

image

Jeg kan kun anbefale Zuma, både til frokost og aften. Jeg mener det. Prøv det! Maden er sublim. Stedet spændende. Og i hvert fald deres Ebisu Lunch meget rimelig i prisen. Jeg overvejer faktisk at tage mine forældre med derind, når de kommer lige om snart, for maden var så lækker, og jeg tror, at selvom det ikke er, hvad de plejer at spise, så vil de være begejstrede. Det er jo ikke fra fremmede, at jeg har min passion for lækker og spændende mad.

image

image

image

Older posts

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑