Hej derude,

Jeg ved godt, at der har været usædvanligt stille herinde på bloggen i denne uge, og det vil jeg gerne undskylde. Det var bare som om, at tiden slap fra mig. Egentligt har jeg ikke haft mere travlt end vanligt. Jeg har haft ondt i halsen (igen). Men ellers har jeg faktisk ikke haft en usædvanlig uge. Det er bare som om, at overskuddet ganske enkelt har manglet. Helt og aldeles. Og det giver mig dårlig samvittighed. Så undskyld! Jeg skal nok prøve at kravle ud fra stenen uden overskud, og svinge mig i gang igen.

Nå men altså… Igår aftes, da jeg lavede aftensmad, der skete der så noget, som er typisk mig. Virkelig TYPISK mig! Jeg står der helt roligt og er i gang med at skære løg til den eminent gode broccoli-porresuppe, jeg skal til at lave, da den skarpe kniv pludseligt – og ud af det blå – glider af på det glatte løg og i stedet vælger at pelse min hud på fingeren, så det stod ud med blod. Og hold nu kaje hvor gør det nas. Ikke blot mangler der et godt stykke hud på min finger – ca. en centimeters penge – men der er også kommet løgsaft i såret.

image

Så så man lige mig stå med fingeren under vandhanen i et forsøg på at rense såret, mens tårerne render ned af kinderne – ja, altså pga. løgsnitningen selvfølgelig.. Eller i hvert fald mest derfor. Og ville det lort stoppe med at bløde? NEJ, det tror jeg nok lige, at det ikke ville. Så jeg blødte igennem 4 stykker plaster i løbet af aftenen.. Helt ærligt, hvor meget blod kan der lige være i en lille finger? Jeg spørger bare. Og så fik jeg også lige æren af at skylle et stykke af min egen hud af kniven… Jeg kunne ligefrem mærke hånen.. Haha der er dit hud. Jeg fik dig. Dumme, skarpe kniv!

Og desværre er det ikke første gang, at jeg pludselig bliver ambushed af en kniv midt under madlavningen – dog plejer det ikke at gå så galt. Pis også. Fingeren dunker stadig. Og så vil det sgutte stoppe med at bløde. Da jeg ville skifte plaster her til morgen, begyndte såret lystigt at bløde igen igen… Og det er bare sådan et dumt sted. Er sikker på, at det kommer til at tage laaaang tid for det at hele. Tror jeg skal have fat i sådan en af de der løghakkere, så kan samme ulykke da ikke ske igen.

Er der andre af jer, der er lige så uheldige som mig? Eller er jeg bare den eneste klods…?

Jeg har et fint billede af det blodfyldte sår, men det synes jeg alligevel blev for klamt at vise jer, så derfor nøjedes jeg med at bruge et billede med plaster ;) Det ser måske ikke ud af meget, men det hvide stykke – ligeså langt er såret inde bagved, faktisk når kanten af såret lidt ud over i den ene side, men det var det største plaster vi havde i hjemmet.