cat-all by myself

All by myself… Fik jeg sådan lyst til at synge, for nu er jeg endnu engang blevet alene. Lars rejste til Dk med jobbet i morges og kommer først hjem om 9 dage. Synes godt nok der er lang tid til lige nu. Kan altså bedst lide, når han er her. Jeg mener, en aften eller 2-3 aftener alene hjemme kan være skønt, så kan jeg rigtigt tøsehygge med karbad, sushi og tøsefilm, men når der er tale om de her lange ture, så er det bare lige rigeligt med alenetid. I hvert fald når man nu er vant til at være 2 (3 hvis man tæller katten med).

Og endnu engang må jeg bare sige, at jeg er vanvittig glad for, at vi endte med at lave en fosterfail med Ruby. For det er blevet meget rarere at være alene hjemme efter at der er kommet lidt liv i lejligheden, og med en kat så social som Ruby, så er man ikke meget alene. Heller ikke på badeværelset, hvis hun ellers får lov. Lyder måske underligt, men jeg synes virkelig at det gør en kæmpe forskel. Der er bare ikke så tomt. Eller stille. Og det nyder jeg.

Men det er faktisk lidt sjovt, for boede i 7 år uden et kæledyr, og jo, jeg savnede da mine forældres hund, meget endda hvis jeg lige havde været hjemme på besøg, men i dagligdagen tænkte jeg ikke over tomhed eller stilhed. Det er først kommet efter at vi flyttede herned. Og jeg kan ikke lige putte en finger på, hvad det er, der gør forskellen. Men glad for Ruby, det er jeg!

Nå men nu vil jeg smutte under dynen og pleje den forkølelse og hoste, jeg har været så heldig at vinde i lotteriet lige efter min influenza i sidste uge. Og så må det ellers godt stoppe, tak! Ikke mere sygdom til mig.

I må have en herlig aften derude – forhåbentligt inde i varmen og uden sygdomme!