IMG_3337

I sidste uge fortalte jeg om den helt fantastiske frokost, jeg fik sammen med min veninde på Zuma, men det var ikke den eneste gode spiseoplevelse, vi havde sammen. Der var flere. Så i dag vil jeg give en lille anbefaling mere. Denne gang er det Afternoon Tea på Al Fayrooz Lounge, der ligger på Al Qasr Hotel i området Madinat Jumeirah, jeg er nødt til lige at lovprise. Bare lidt. For hold da op. Det var en oplevelse, der var alle pengene værd og mere til.

Vi valgte Al Fayrooz Lounge på grund af udsigten. Der er nemlig direkte udsigt ud over Madinat Jumeirah og ikke mindst Burj Al Arab (også kaldet Sejlet i Danmark). Så vi krydsede fingre for, at deres Afternoon Tea kunne leve bare nogenlunde op til udsigten. Og det kunne den! I den grad. Men okay, jeg var ikke så overrasket, for Al Qasr er trods alt et luksushotel, og luksus i Dubai plejer altså at være ganske godt. Derfor kan man jo stadig godt være lidt spændt.

Da vi ankom blev vi med store smil vist hen til et super bord, hvor der var direkte udsigt til Burj Al Arab. Der er 3 forskellige valgmuligheder og vi valgte den første variant. Her får man den helt store omgang, men ingen champagne. Og det passede os fint, da vi havde planer bagefter.

Imens vi ventede på vores Afternoon Tea var vi ude på terrassen, som ville være så lækker at sidde ude på, hvis temperaturerne havde været lidt lavere. Men i de nuværende temperaturer, så foretrak vi de køligere sale indendørs, men ud skulle vi nu for at tage billeder af det fantastiske syn, der mødte os. Og vi fik hurtigt hjælp fra en af de søde og opmærksomme værtinder, så vi kunne få taget billeder sammen.

IMG_3435

Efter billedseancen var vi klar til vores Afternoon Tea. Faktisk var vi ret sultne. Vi havde nemlig sprunget frokosten over for at kunne spise en masse. Hvilket var heldigt. For os.

For snart fik vi serveret de fineste tallerkener med forskellige sandwiches og små fine dessertkager. Dertil fik vi ikke mindre end 4 slags scones med alt, hvad hjertet kunne begære af passende tilbehør…

De 6 små sandwiches var alle super lækre. Det samme var de dejlige scones. Og kagerne. Hold nu op altså. Vi var lidt i himlen. Da vi så lige troede, at vi var igennem måltidet, så dukkede vores helt egen chokoladefondue med forskellige frugter og kager op. Som prikken over i’et. Det var bare mums! Det hele. Og samtidig havde jeg jo det bedste selskab i min veninde, så egentligt var det bare en ganske perfekt eftermiddag. Noget jeg kun kan anbefale :)

IMG_3383

IMG_3339

IMG_3351

IMG_3444

IMG_3378

IMG_3384

IMG_3446

IMG_3410

IMG_3447