Month: oktober 2015 (page 2 of 2)

Yndlingsuret fra Christina Watches

DSC_0027

Så er det vist også på tide, at jeg får lidt gang i snakken om smykker igen. Smykker der ikke lige er en forlovelsesring ;) Den skal der iøvrigt nok komme lidt mere om snarest. Men i dag kommer det til at handle om mit yndlingsur fra Christina Watches. En fødselsdagsgave fra mine forældre forrige år. Som jeg ganske enkelt knuselsker.

Modellen hedder Jewel – og jeg elsker simpelthen urets design. På en og samme tid er det utroligt klassisk og samtidigt moderne. Du har den klassiske runde silhuet, der brydes af den omkransende ovale ring. Det giver noget ekstra til det ellers klassiske design. At remmen så er lavet som et læderarmbånd med magnetlukninger fremfor en almindelig rem, giver lige uret et ekstra moderne touch. Og det er det, jeg elsker ved uret. Det passer simpelthen til alt. Det klassiske look. Det moderne look. Det hele passer sammen.

Og det fine stopper ikke her. Urets skive kan skrues af, og så kan man købe små fine ædelsten, som man kan putte derind. Jeg er jo ret vild med diamanter og ædelsten, så jeg har ønsket mig lidt forskelligt – og jeg har nu både en klar diamant, en sort diamant, en blå safir, en rubin og en pink safir i samlingen. Jeg synes, at det ser så fint ud, og det giver virkelig uret lidt ekstra umphf. Efter min mening. Jeg har dog ikke tænkt mig at fylde hele uret op. Det må gerne se eksklusivt ud. Hvilket det gør nu.

Ydermere kan man købe de fineste charms til remmene, der jo netop er lavet som et læderarmbånd, og det transformerer altså uret til at blive den allerfineste blanding af et ur og et armbånd. Og da jeg jo er ret glad for smykker, så er det noget, der passer mig helt perfekt. Jeg har nu en fin magurit og den fineste elefant (elsker elefanter) i min samling, og de er blevet en fast bestanddel af mit ur. De sidder der hver dag. De pynter nemlig så fint. Så selvom min første tanke var, at de skulle bruges til festlige lejligheder, men sådan blev det ikke.

Selvom jeg har haft uret i mere end et år, så er jeg stadig ligeså glad for det, som den dag jeg fik det. Så man kan vist roligt sige, at det er yndlingsuret! Og kan du også lide det, så findes det stadig hos Christina Watches. Forståeligt nok. Jeg vil nemlig vove at påstå, at Jewel er en moderne klassiker.

DSC_0029

DSC_0033

DSC_0030

DSC_0105

Væk var jeg – og glimt..

Så gik der lige halvanden uge uden lyd fra mig. Væk var jeg. Ikke med vilje. Men grundet manglende tid. Og energi. Man kan vel sige, at livet kom lidt for meget i vejen. Først havde vi besøg, og det gik torsdag aften og hele fredag med. Så var lørdagen optaget af hyggelig barnedåb. Inden endnu en travl uge tog over. Og dertil begyndte jeg at blive småsyg, hvilket sugede al energi ud af mig. Så weekenden er blevet brugt på at slappe af, hygge enormt meget med kæresten og på at tanke ny energi. Nårh ja, og så har der også været lidt gang i bryllupsforberedelser… Hihi :) Synes stadig det er lidt vildt, at vi skal giftes, men jeg er vild med det!

Som sagt, så var det ikke min intention, at der skulle blive stille herinde, slet ikke! Men der var simpelthen bare for meget, og i stedet for at slå mig selv i hovedet med alt det, jeg ikke nåede herinde på bloggen, så besluttede jeg mig for, at det var bedre, at der var stille, end at jeg stressede alt for meget og dermed endte med at lave noget halvdårlig sjusk, som jeg alligevel ikke var tilfreds med. Det håber jeg, at I forstår!?

Udover, at jeg skylder jeg anden omgang af billeder fra vores vidunderlige ferie i Indien, så er jeg også bagud med hele 2 ugers glimt fra hverdagen, så det tænker jeg, at jeg vil starte med – og det bliver en skøn sammenblanding af glimt fra de sidste to uger.. Så er I klar?

sushi lunch abu dhabi - sushicentral

Forrige uge bød på endnu en tur til Abu Dhabi for mig med arbejdet. Der skulle holdes møder angående vores ene event – det ene med vores catering partner, SushiCentral, som også sørgede for dagens ekstremt lækre frokost. Mums!

image

Vi tog vores gæster (to søde piger – Lars gymnasieveninde og hendes veninde) med på Blue Orange på Westin torsdag aften, hvor der var lækker og stor buffet, og det var så godt! Lækker mad, god vin… Og hyggeligt selskab.

image

Et glimt af det lækre mad fra Blue Orange!

image

Lørdag var vi inviteret til barnedåb for min kollegas bedårende lille søn.

image

Den lille Rio <3 Og hans stolte – og noget så søde – forældre :) Michelle er min kollega, og hun stråler som aldrig før efter hun er blevet mor – og det er skønt at se!

image

Der var det fineste – mest gennemførte – tema… og det dejligste slik- og kagebuffet.

image

Lars og jeg sammen med familien og nogle af mine andre kolleger :)

image

Der var også en photobooth, hvor man skulle have taget sjove billeder, man fik med hjem som minde. En genial ide som alle fandt sjov. Er det også noget, man kan i DK? For jeg er vild med ideen.

image

Tirsdag aften var jeg alene hjemme, så den stod på hygge med katten,  et bryllupsmagasin og syrligt slik fra barnedåben :) Det var en god aften!

image

Torsdag var en fridag hernede – vi fejrede det Islamiske nytår, og vi brugte blandt andet noget af dagen på en tur til Dubai Mall, hvor min søde, kommende mand forstod vigtigheden af en bryllupsbog eller to – til planlægning og ideer… Ja, der er gået lidt bryllup i den herhjemme, og det kommer nok også til at præge bloggen en smule.

image

Lørdag stod den på blåbærpandekager lavet af kæresten. Skønt at vågne op til duften af pandekager og så opdage, at der også er tændt for stearinlys og hyggemusik. Det var en dejlig morgen. Og det hjalp gevaldigt på min småsyge krop, der havde været helt færdig fredag!

image

Hygge med verdens bedste kitkat (Ruby <3) – hun er endnu mere en puttekat end normalt (hvilket ellers allerede er ret meget), når hun kan mærke, at jeg ikke er helt på toppen, og jeg elsker det!

image

I dag var vi alle på kontoret lidt trætte her til eftermiddag, så vi blev enige om, at en pause måtte der til #haveabreakhaveakitkat ;)

I må have en fortsat dejlig søndag – og husk nu at nyde den!

Kram

Jeg sagde JA!

Lykkelige og høje på kærlighed står vi her helt nyforlovede <3

Lykkelige og høje på kærlighed står vi her helt nyforlovede <3

Jeg har glædet mig til at dele dette med jer. Men jeg havde lige brug for – sammen med Lars – at nyde det lidt alene først. Rigtigt at lade det synke ind. Og måske lade vores store lyserøde kærlighedsboble fylde alt for en stund. Men nu er jeg klar. Jeg har efterhånden forstået den store lykke, der ramte mig – meget overraskende. Og vigtigt af alt, så har vores familier og venner fået besked. Så nu er det jeres tur.

Lars friede til mig under vores fantastiske ferie i Indien. På den mest fantastiske og helt perfekte måde. Jeg sagde JA (naturligvis)! Og jeg var/er den lykkeligste kvinde på jorden. Det er jeg helt overbevist om. Også selvom jeg først slet ikke forstod, hvad det var, der ramte mig. Havde slet ikke forventet det. Ikke der. Ikke nu. Men åh, hvor var det bare helt rigtigt.

Det skete for nøjagtig to uger siden. Lars faldt på knæ på det mest romantiske tidspunkt, på det mest romantiske sted på vores tur. Alt var perfekt. Vi var bare os to. På den lille husbåd, som vi skulle bo på et par dage, imens vi sejlede rundt i Keralas Backwaters. Jeg sagde selvfølgelig JA! Jeg råbte det vist næsten og smed mig i hans favn, inden han nåede at rejse sig igen. Og ringen i æsken – den så jeg først bagefter. Selvom han rakte den frem til mig, imens han spurgte mig, om jeg ville gifte mig med ham. Det var et fantastisk øjeblik. Helt perfekt. Detaljerne og de ord, der blev sagt imellem os, det forbliver privat. Det er vores. Til evigt eje i hjertet.

Vi fejrede forlovelsen først med en lille gåtur i solnedgangen (hvor ovenstående billede blev taget) og dernæst med de lækreste kæmperejer og Tuborg Guldøl lige der på båden i mørket – med alle skovens lyde som baggrundstæppe. Det var perfekt – og så meget os!

Og ringen… Den er mere end perfekt. Det har han gjort helt fantastisk godt, har han, ham Lars. Og betydningen af den. Det er det vigtigste. For det betyder, at jeg har en mand, der vil mig resten af livet. Han har valgt mig. Og jeg har sagt ja til ham. Kærligheden vil ingen ende tage disse dage. Jeg lever stadig i min lyserøde kærlighedsboble – sammen med mit livs kærlighed. Hvor heldig er jeg lige?

DSC_0809
The two of us - and THAT ring <3

The two of us – and THAT ring <3

 

Postkort fra Kerala, Indien – vol. 1

Nu er det snart halvanden uge siden, at vi kom hjem fra den mest fantastiske ferie i Indien, og så er det vist ved at være på høje tid med et lille postkort til jer. Det har jeg jo lovet jer – af flere omgange. Og jeg vil da også hellere end gerne dele lidt ud af vores tur til Kerala, Indien.

Det Sydindiske område Kerala bliver også kaldt “God’s own Country” – og det forstår man godt, når man har været der. For hvor er der fantastisk. Smukt. Grønt. Og bare helt vidunderligt. Jeg er blevet lidt småforelsket i området, og vil helt sikkert gerne tilbage dertil. For 1 uge var helt klart ikke nok til at udforske alle de fantastiske steder, som Kerala kan byde på. Jeg havde (og har) det på samme måde, da vi sidste forår kom hjem fra en ferie på Sri Lanka. Der er bare noget specielt over begge steder. Noget udefinerbart. Men vidunderligt. Der tiltaler os – meget. Så vi vil tilbage, ja vi vil.

Vi startede vores ferie med et døgn i hovedstaden Cochin, hvor vi blev indlogeret på det skønneste lille boutique hotel, Spice Fort, der har til huse i en bygning, der har mere end 100 år på bagen. Og man kunne mærke sjælen og historien – også selvom værelserne var moderne og lækre, for man havde restaureret hele stedet med omtanke og bevaret alt det, der kunne bevares. Her fik vi vores første fantastiske indiske måltid – og de billige priser gik for alvor op for os.

Vi fik set de gamle kirker (både katolske og jødiske), vi fik set de kinesiske fiskenet, som inderne rent faktisk bruger til at fange fisk – hver eneste dag, og vi oplevede trafikkaosset og de mange mennesker. Det var skønt. Og en god modsætning til resten af vores tur – faktisk.

Efter Cochin kørte vores guide/chauffør os til udkanten af Periyar’s store skove, hvor vi havde to overnatninger på et hyggeligt lille resort, hvor vi havde et lækkert værelse (igen). Den første eftermiddag fik vi slappet lidt af, inden vi var ude at se noget traditionel kampkunst – overraskende underholdende. Næste morgen var vi tidligt oppe, for vi skulle på trekkingtur og bamboo rafting i Periyar’s skove. Det var en oplevelse af de store. Alle lydene. Alt det grønne. Dyrene. Blomsterne. De 3 rangers som vi to små mennesker fik tildelt – for der var jo altså tigere i reservatet, så vi skulle jo beskyttes (også selvom der kun var blevet spottet en enkelt tiger i lang tid – altså der holder mere end 45 voksne tigere til i skovene, så ideen om beskyttelse er god nok, men de er virkelig sky, og området er enormt, så de ses meget sjældent. Faktisk havde den ene ranger, som havde været der i 3 år, kun set tigere 4 gange). Vi gik omkring 11 kilometer op og ned af mere eller mindre fremkommelige stier, og så havde vi lige et break på vejen, hvor vi sejlede rundt på en bambustømmerflåde. Hvilket også var en stor oplevelse. Og selvom vi hverken så tigere eller elefanter, så så vi aber, kæmpeegern (og de er virkelig store), masser af eksotiske fugle og et par små bambier. Så turen var en succes.

Om eftermiddagen var vi på tur i en jeep til forskellige helt fantastiske udsigtspunkter i bjergene. Der var grønt overalt. Søde lokale. Temarker. Køer. Fugle. Og mere natur. Vi elskede det.

IMG_4253

Det fine poolområde der hørte til Spice Fort i Cochin. Et boutique hotel med tilhørende organisk restaurant, som virkelig er et besøg værd, og et sted vi gerne boede igen!

DSC_0005

Et glimt fra vores hotelværelse på Spice Fort, vi boede på det værelse, der hed Garlic. Jeg kunne godt lide den detalje, at alle værelserne havde navne efter krydderier. Det var så gennemført, nu stedet hedder Spice Fort.

IMG_4271

At det viste sig til, at vi boede på Princess Street, gjorde kun det hele endnu bedre. Når man nu normalt bor i Princess Tower, så bliver det jo ikke mere passende. Hahah ;)

IMG_4241

De berømte kinesiske fiskenet – som bruges flittigt. Ret fascinerende at kigge på, faktisk.

DSC_0062

En banansælger i Cochins gader. Straks fik jeg lyst til at synge: “køb bananer, køb bananer her hos mig”.

DSC_0120

I Periyer’s udkant boede vi som sagt på et lille resort, hvor vores værelse var at finde blandt deres Jungle Cottages – så hyggeligt et navn. Nårh ja, og så var der søde henstillinger om, at man ikke fodrede evt. vilde dyr, som måske forvildede sig ind på resortet. Vi så nu ikke nogen. Men dyrelyde var der. Så vi håbede lidt, at en abe ville banke på. Det skete ikke.

DSC_0292

Men vi fik set aber. Så snart vi kom til Periyer’s skovkanter. Og de er altså kære.

DSC_0283

Prøv lige at se på den lille fyr. Nurh han/hun er sød!

DSC_0335

Vores 3 rangere ude i skoven – den ene med gevær.

DSC_0339

Et kæmpeegern!

DSC_0379

Lars og jeg lige inden vores tur ud på bambustømmerflåden <3

IMG_4260

Så fantastisk smukt var det, der hvor vi skulle sejle!

DSC_0531

Om eftermiddagen så vi blandt andet mange temarker på vores jeeptur.

DSC_0568

Teplukkere, der venter på at blive samlet op efter endt arbejdsdag.

DSC_0506

Grønne træer og bjerge overalt.

IMG_4262

Fantastisk udsigt. Det var så smukt, at jeg helt tabte vejret.

Resten af turen får I i det næste postkort fra Kerala, Indien, og der kommer det især til at handle om vores skønne dage på en lille, hyggelig husbåd, hvor vi boede, mens vi sejlede rundt i de berømte Backwaters.

Alternativ brug af kæresten

image

Jeg faldt over ovenstående tegnede stribe igår, og jeg kunne ganske enkelt ikke lade være med at grine lidt af den. For den er så spot on! I hvert fald hjemme hos os. Den eneste, der ikke sker så hyppigt hos os, er, at jeg ikke låner Lars’ varme trøjer – jeg har rigeligt selv (også selvom vi bor i et varmt land som Dubai). Da vi ikke boede sammen, der lånte jeg med jævne mellemrum hans hættetrøjer, så dengang passede det.

Til gengæld bruger jeg tit og ofte Lars som dåseåbner, “forlænget arm”, insektdræber og radiator.

Da vi boede i Danmark, havde jeg sådan en smart flopper, der var genial til at lette trykket i glassene med syltede agurker etc., så der var jeg ret selvstændig udi den disciplin – den ligger desværre godt gemt i en flyttekasse derhjemme, så hernede er jeg afhængig af Lars’s hjælpende hånd. Irriterende nok.

Lars er lige lidt højere end mig, og det kan mærkes, for alle vores skabe er lidt høje i det, og får vi sat ting på de øverste hylder, der bliver skubbet lidt ind, så hedder det enten en stol eller en lettere ynkelig kalden efter Lars, når jeg har opgivet håbet om, at mine evner udi at stå på tæer pludselig indbefatter flyvning. Ikke at det forhindrer mig i at prøve. Gang på gang. Man skal jo ikke sådan give op, vel? Hahah.

Jeg hader edderkopper. Så det er Lars’ tjans at slå dem ihjel. Og sådan er det. Da jeg lige flyttede hjemmefra kunne jeg slet ikke klare edderkopper, så opdagede jeg en edderkop, så panikkede jeg nok en smule, eftersom jeg lukkede døren ind til det rum, edderkoppen nu engang opholdt sig i. Ikke altid smart når man bor i en 1-værelseslejlighed! Jeg siger det bare. Så med tiden lærte jeg dog at smadre edderkopper med en sko. Ofte i følgeskab af et ynkeligt skrig. Så det passer mig udemærket, at Lars kommer mig til undsætning nu.

Sidst men ikke mindst, så er jeg kuldskær, og er ofte ret kold. Det er Lars ikke. Slet ikke. Så jeg bruger ham som radiator. Det er skønt! Altså for mig. For en, der har det varmt, er det åbenbart ikke specielt rart, når der ligger en helt tæt på – heller ikke selvom personen i begyndelsen er kold. Det varer jo ikke ved. Ikke at det stopper mig. Det er da hans pligt at varme mig, right? Hahah.

Ih nu blev det en helt lang smøre. Håber ikke I faldt af undervejs, for faktisk ville jeg bare vise jer striben! Synes simpelthen den er så god. Og så spot on! Passer den også på jer? Eller er det helt ved siden af?

Hav en fortsat dejlig eftermiddag derude :)

Glimt fra hverdagen

Så gik endnu en uge. Og det var en halvhård en af slagsen. Det var nemlig første uge tilbage i hverdagen efter en helt fantastisk ferie i Indien – som der snarest kommer et indlæg om! Jeg synes altid, at det er hårdt at komme i gang efter en ferie. Man har næsten brug for en ferie ovenpå ferien. Også fordi hverdagen – rar som den nu engang er (i hvert fald hos mig) – bare ikke helt kan måle sig med en ferie, hvor alt bare er skønt og afslappende, hvor de gode oplevelser står i kø, og hvor der er tid til bare at være… Men hverdag blev det jo altså.

Og selvom det var hårdt. Især med alt det, der ventede på mig på jobbet. Så var det også en fin uge. En uge der bød både på gavekøbning og pizzadate med manden, alenehygge og en hyggeaften med en dejlig veninde. Og så kan man ikke rigtigt tillade sig at klage, vel? Hahah. Så det lader jeg være med. Fra nu af ;)

Fredag nat fik vi besøg af to piger – en af Lars’ veninder og hendes veninde. Så det bliver en halvhård uge jeg har i vente. Pigerne er søde. Det er ikke det. Men jeg kender dem ikke rigtigt, og så tager det altså lidt flere kræfter at underholde. Og jeg føler ikke rigtigt, at jeg kan slappe af. Der skal jo underholdes. Men forhåbentligt bliver det godt nok. Alligevel.

Nu til glimt fra hverdagen fra sidste uge.

image

 Vores kitkat havde savnet os, det var meget tydeligt. Og det var gengældt. Det samme var gensynsglæden.

image

Mandag aften var vi ude at købe afskedsgave til en fra Lars’ arbejde – det tilfaldt ham denne gang. Og det betød til til en lille hverdagsdate med pizza og ice tea med jordbær. Det var hyggeligt.

image

Jeg fik købt fine papirvarer. En to-do liste fra Muji og fint hæfte samt en læderjournal fra Paperchase. Jeg elsker fine papirvarer og Paperchase er en butik, jeg kan bruge rigtig lang tid i. Hvis jeg får lov.

image

Tirsdag var Lars ude med kollegerne og jeg hyggede derhjemme. Det havde jeg lige brug for. Så den stod på sushi, serie (Drop Dead Diva er jeg lige startet på) og en skypedate med mine forældre. Det var en god aften!

image

Torsdag aften var jeg ude med min søde veninde Vicki. Det var simpelthen så hyggelig en aften – med god mad, gode cocktails og masser af tøsesnak! Jeg er så glad for, at jeg har fundet mig et par gode veninder hernede. Det er guld værd!

image

Marinaens fine palmer oplyses om aftenen, og jeg synes, at det er noget så fint!

image

Lørdag morgen tog vi vores gæster med på Le Pain Quotidien – og endnu engang var maden ganske vidunderlig. Det er virkelig blevet mit favorit morgenmadssted her i Dubai. Kan klart anbefales.

1 år med bloggen!

balloner

Wow. I dag er det 1 år siden, at jeg for første gang trykkede på knappen “udgiv”. Det er altså lidt vildt. Tænk at der allerede er gået 1 år?! Jeg forstår det næsten ikke. For jeg synes ikke, at det er så længe siden. Men det er det altså. Og jeg må da også indrømme, at bloggen hurtigt er blevet en fast og integreret del af min hverdag, og jeg nyder det.

Jeg elsker at komme på ideer til indlæg, jeg elsker at tage billeder af smykker, jeg elsker at finde inspiration og smykker, som jeg gerne vil skrive om, og så elsker jeg ganske enkelt at skrive indlæggene. Det med at lege med ordene – og finde de helt rigtige – det er simpelthen sjovt. Ganske enkelt. Jeg har altid elsket at skrive. Da jeg var mindre skrev jeg dagbog, digte, små historier. Og jeg elskede det. Men så gik det hele lidt op i opgaver og stile til skolen, senere blev det rapporter og redegørelser, og senere igen tekster til arbejdet, og så svandt fritidsskrivningen gevaldigt ind. Da jeg så fik mit første job hernede i Dubai (mit andet rigtige voksenjob) kom jeg til at skrive blogindlæg til firmaets blogs, og der voksede min lyst til igen at skrive – altså kreativt. For min egen skyld. Men det tog lidt tid. Jeg tog tilløb af flere omgange, men havde ikke rigtigt energien, da mit job trak tænder ud psykisk, og det var derfor først, da jeg landede i mit nuværende job (som er fantastisk), at jeg fik overskuddet tilbage.

Og så gik der ikke lang tid, før jeg arbejdede med koncept, platform, ideer, navne osv. Jeg elskede det. Især fordi, det var mit projekt. Mit helt eget projekt. Noget, jeg bestemte over. Noget, jeg gjorde ud af ren passion. Noget,jeg gjorde fuldstændigt for min egen skyld. Og sådan har jeg det stadig – her 1 år inde. Bloggen giver mig noget. I giver mig noget. Jeg kan ikke helt forklare, hvad det præcist er. Men jeg føler mig glad, når jeg sidder og arbejder med bloggen, og når I skriver til mig. Det er fedt. Jeg er så glad for, at jeg sprang ud i det, der for 1 år siden. Og det er simpelthen en fed følelse at sidde med i kroppen.

Nogle gange er det også hårdt. For jeg føler mig jo også ansvarlig for bloggen – og ikke mindst føler jeg, at jeg har et stort ansvar overfor jer, der følger bloggen. I skal jo ikke skuffes. Nej, i stedet skal I fyldes med gode og relevante indlæg, og det skal helst være tit. Det betyder, at der skal bruges en del timer bag skærmen hver eneste uge. Noget jeg gerne gør. Som sagt er jeg vild med det. Men nogle gange kan det stresse mig lidt. Når der er travlt på jobbet og derhjemme f.eks. med gæster. Dog er jeg ved at lære, at så må jeg bare slappe lidt af med mine ambitioner for antal indlæg om ugen, og så istedet gennemarbejde de indlæg, jeg nu engang kan nå, så det, I ren faktisk får, er interessant. Men det er hårdt, for jeg vil jo så gerne.

Når jeg kigger tilbage på det første år som blogger, så er der sket meget. Også meget mere end jeg havde regnet med. Og jeg er så taknemmelig for det hele! Det skal I vide. Især for at I følger med!

Som sagt – eller skrevet er det jo, hvis man sådan skal være lidt krakilsk – så er der sket meget i løbet af bloggens første leveår. Jeg har udgivet 294 indlæg med dette, jeg har fået købt en del nye smykker (hahah), jeg har fået opbygget en fast læserskare (TAK!), jeg har skrevet de første sponsorerede indlæg (vildt!) og jeg har endda også afholdt den første konkurrence. Og skal jeg være helt ærlig. Så havde jeg ikke regnet med, at nogle af delene ville ske så hurtigt. Så jeg føler mig meget stolt og meget glad.

Og det er med den følelse i kroppen, at jeg vil tage hul på år 2 med jewelryandlife.dk – jeg glæder mig til at se, hvad det kommende år vil byde på af spændende ting!

Til sidst vil jeg bare sige endnu engang tak for at I følger med! Det betyder uendeligt meget for mig, og jeg sætter stor pris på hver og en af jer.

Hav en herlig torsdag!

DSC_0092

Newer posts

© 2018 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑