Month: juli 2015 (page 1 of 2)

Glimt fra min fødselsdag

For første gang i 3 år, var jeg i Danmark på min fødselsdag, og ovenikøbet lå min fødselsdag på en lørdag, hvilket betød, at folk rent faktisk havde fri, og jeg kunne derfor blive fejret til den helt store guldmedalje – og jeg følte mig simpelthen så heldig! Og jeg havde bare den allerbedste dag.

Dagen startede med morgensang og gaver på sengen – og en glad lille hund. Det kunne ikke være meget bedre. Mine forældre og Lars var der alle til at fejre mig helt fra morgenstunden. Vi hyggede med lækkert morgenbord. Inden vi gik i gang med forberedelserne til dagens gæster.

Om eftermiddagen – efter vi alle havde fået en lille lur og et bad – kom mine svigerforældre til kaffe. Som de eneste. Resten havde vi inviteret på raclette og vin om aftenen. Og hvor var det dog skønt. Jeg blev simpelthen så begavet – ikke bare af mine forældre og Lars, men simpelthen af alle der kom – og det var nogle helt fantastiske gaver jeg fik. Hver og en! Helt rigtige og helt perfekte Pernille-gaver. Som sagt, jeg er et heldigt asen!

Hele aftenen var simpelthen så hyggelig. Skønne mennesker. God mad. Masser af vin. Og den lækreste kage til dessert. Det blev sent, inden de sidste kørte. Og vi kunne trætte, men glade rydde op. For søren hvor det var hyggeligt.

Jeg vil gerne dele lidt glimt fra min dejlige fødselsdag med jer. For den var virkelig dejlig. Og ekstra god i år. Så gør det slet ikke så ondt at fylde endnu et år.

IMG_2303

IMG_2305

IMG_2312

IMG_2314

IMG_2325

IMG_2331

IMG_2333

IMG_2337

IMG_2342

IMG_2347

IMG_2352

IMG_2351

IMG_2360

IMG_2375

IMG_2376

 

Fine fletøreringe fra HainKlug

Sponsoreret indlæg

DSC_0010

En uges tid inden jeg skulle hjem på sommerferie, ringede min mor til mig på skype. Hun fortalte, at der var kommet en pakke til mig. Yay tænkte jeg selvfølgelig. Men inden jeg nåede at sige noget, fortsatte hun med spørgsmålet “må jeg få dem?”. Og det var der, jeg vidste, at jeg ville blive vildt glad for mine nye, fine fletøreringe fra HainKlug.

DSC_0011

HainKlug er en ret ny, dansk webshop, der hovedsageligt sælger smykker (omend de også har åbnet op for en lille beauty-afdeling). Webshoppen er startet af to unge mennesker, og det synes jeg er ret sejt. Det der med at føre en drøm ud i livet allerede mens man er under uddannelse. Og det var da også derfor, at jeg endte med at sige ja til et samarbejde, da de kontaktede mig. For det synes jeg er værd at støtte op om.

Deres vision for HainKlug er, at det skal være webshoppen, hvor man kan finde fine smykker af en god kvalitet til gode priser. De vil gerne være webshoppenes “Glitter” – bare med smykker af bedre kvalitet og i bedre materialer.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, da jeg klikkede ind på deres webshop den første gang, men jeg blev positivt overrasket. Der var nemlig en del fine ting, som gerne måtte blive mine – og alt til rigtig rimelige priser. Dog faldt jeg med det samme for de fine fletøreringe i sterling sølv. De er lige mig.

DSC_0014

Det jeg godt kan lide ved fletøreringene er, at de på en og samme tid er sjove og lidt anderledes, men også utroligt enkle og stilrene. De passer til både fridage, kontordage og endda middage. Det er sådan et par, man bliver rigtig glad for at have i smykkeskrinet.

Fletøreringene er designet sådan, at det ligner reb, der er flettet ind i hinanden, og jeg blev rigtig positivt overrasket over det fine arbejde, der er lagt i dem. Detaljerne er super fine, det samme er selve designet. Jeg er vild med den luftighed, de har. For selvom en sølvkugle kan være rigtig fin, så kan det også komme til at virke så massivt og tungt, når de har en vis størrelse. Det gør det fine fletværk ikke. De er lette og fine. Og så er de super behagelige at have på. Du mærker dem slet ikke. Jeg har allerede brugt mine en del, og ved, at det bliver jeg ved med. Og så koster de kun 159 kr. Det er altså billigt. For de er fine, og så er der tale om rigtig sterling sølv – så man skal ikke spekulere i allergier eller andet.

DSC_0019

Som sagt, så faldt jeg for fletøreringene med det samme, men jeg syntes også, at den fine earcuff med sløjfe er skæg, det samme er den sjove kat med perlekæde-ørering, mens dette enkle sterling sølv armbånd er super elegant og klassisk og det samme er de fine sølv dråbe øreringe. Så der er altså lidt for enhver smag inde på HainKlugs webshop og jeg kan godt anbefale jer at kigge derind forbi.

DSC_0003

DSC_0092

DSC_0097

(Indlægget er sponsoreret af hainklug.dk, men alle meninger, ord og billeder er helt mine egne, og er ikke på nogen måde påvirket af samarbejdet. Jeg ville aldrig anbefale noget, jeg ikke synes om. Bare lige så det er på plads.)

Glimt fra sommerferien i DK – uge 1

En fantastisk dejlig sommerferie er forbi, og jeg sidder igen her i Dubai. Lige nu er det stadig hårdt. Savnet efter alle dem derhjemme er stadig friskt og stort. Men det er dejligt at være hjemme hos vores lille kittekat igen – hende har jeg savnet.

Det er også lidt hårdt at komme igang igen på jobbet. Sådan er det vist altid efter en ferie. Er det ikke? Men så er det altså mægtig rart at kigge tilbage på de dejlige minder, der er blevet skabt i de par uger, jeg var hjemme. Og nu er jeg jo typen, der tager mange billeder af alt, netop fordi jeg elsker at have dem at kigge på, når noget rart er sket. Og der er så mange rare billeder og glimt fra sommerferien, som jeg simpelthen bliver helt varm i maven over at kigge på, så i dag vil jeg dele nogle glimt med jer – glimt fra sommerferien. Dog kun fra den første uge i dag. Uge 2 får I lige en anden dag, ellers bliver det vist for mange billeder i et indlæg.

Jeg håber, at I vil synes, at det er lidt hyggeligt at se, hvad jeg brugte min ferie på, da jeg jo ikke fortalte så meget om mine dage, mens jeg var hjemme. Lige meget, hvad så kommer der i hvert fald en masse glimt nu. Hahah. Så I har ikke så mange valg – eller altså, I kan jo altid springe over indlægget. Det er I selvfølgelig velkomne til :) Men jeg håber nu, at I kigger med.

Uge 1 gik blandt andet med hyggeligt bryllup hos søde mennesker i idylliske omgivelser – brylluppet var hyggeligt, sjovt og uhøjtideligt. Det var en god fest. Derudover stod den både på surprisehygge med min kusine, masser af familiehygge med mine forældre og min kære bedstemor + selvfølgelig den allerbedste hundeven i hele verdenen. Gensyn med dejlige mennesker og steder. Besøg af de bedste venner + Lars. Min fødselsdag (som dog får sit eget lille indlæg) og masser af god mad og vin! Og is. Og jordbær. Og mere hygge. Det var en god uge.

image

image

image

image
image

image
image
image
image

image
image
image

IMG_2168

IMG_2159

IMG_2174

IMG_2189

IMG_2212

IMG_2214

IMG_2220

IMG_2236

IMG_2239

IMG_2281

IMG_2289

IMG_2194

IMG_2298

IMG_2295

IMG_2278

Morgenmad på altanen i fredags

Hej derude,

I må undskylde, at der har været så stille på bloggen i et par dage. Jeg havde egentligt regnet med at få blogget en del i weekenden, nu jeg var alene. Men det skete ikke. Jeg har i stedet brugt weekenden på at komme mig ovenpå hjemrejse, arbejdsstart efter ferien og det store savn, der har fyldt i mig. Og det har været godt til mig. Trængte vist lige til at puste ud. Så jeg igen kunne finde energien til at blogge. Well, og til alt andet egentligt.

I dag har jeg så været tilbage på pinden, men derfor skal I nu ikke helt snydes, så vil lige dele lidt fra en hyggestund i weekenden. I fredags besluttede jeg mig nemlig for, at jeg ville have min morgenmad på altanen. Noget vi egentligt ikke har gjort i, og det er for dumt. Bare fordi vi ikke har et bord derude, men kun stole. Men jeg tog jo bare det ene sofabord ud, og så var det perfekt.

DSC_0540

Med lækre bær, scrambled eggs, kold vand med citron, et magasin, min nye sommerhat og kitkatten i snor sad jeg udenfor og nød det (meget) varme vejr, solen og mit eget selskab i en times tid. Det var som balsam for sjælen. En af de der stunder, der er guld værd.

DSC_0541

Det fik mig dog også til at tænke lidt. Over hvor vigtigt, jeg tror det er, at man kan hygge sig i eget selskab. Jeg tror på, at det betyder meget for ens mentale sundhed, at man kan nyde at være alene og kan finde ro i bare at være. Jeg har altid godt kunne lide selvalgt alenetid og da jeg, inden jeg mødte min kæreste, var single i et par år, der nød jeg min alenetid helt vildt. Jeg lavede lækker mad til mig selv, så de film jeg gerne ville, læste en god bog på min terrasse med et glas vin. Jeg nød det virkelig. Da vi så pludselig var to, så blev aleneaftenerne mere sjældne, og det fik mig til at sætte endnu mere pris på dem. Omend madlavningen måske led lidt på alenedagene, for nu var jeg jo blevet vant til, at vi var to.

Da vi så flyttede til Dubai sammen, og Lars begyndte at rejse en del hjem pga. jobbet, så kunne jeg godt mærke, at jeg virkelig skulle vænne mig til den megen alenetid igen. Det var svært. De første gange var jeg ikke helt god til det. Men så lykkedes det mig at få gang i den spændende madlavning igen (og det er lidt fedt at kunne lave lige det, man nu har lyst til uden at skulle tage hensyn), jeg begyndte at hygge mig igen med små stunder, såsom en ekstra god morgenmad, et glas vin og lidt chokolade til filmen, et ekstra langt karbad. Og det gjorde en stor forskel! Jeg synes stadig, at det kan blive lidt hårdt, når man er alene en uge af gangen, men hvor jeg før var decideret ked af det, så er det nu bare mere et savn. For nu fokuserer jeg på mig. På hygge. På Pernille-tid og Pernille-favoritter. Jeg vælger mit eget selskab til og nyder det i fulde drag – selvom jeg da tit også gerne laver noget med veninderne, mens jeg er alene, hvis de ellers er hjemme, men jeg kan også sagtens bare være mig uden at det gør det mindste (at vi så har fået vores lille kitkat hjælper helt sikkert også, men det betyder meget at kunne hygge med sig selv).

Det var bare det, jeg gerne ville dele med jer. Har I det på samme måde? Kan I hygge jer i eget selskab, eller dur I slet ikke til det?

DSC_0544

DSC_0542

DSC_0548

Månedens Smykkefavoritter: Juli

Yay. Så blev det endnu engang tid til yndlingsindlægget (eller et af dem i alle tilfælde), nemlig månedenes smykkefavoritter for juli måned. Det er altid dejligt at trevle forskellige sider og webshops igennem for smykker – også selvom jeg får lyst til at kaste bunkevis af penge afsted og i stedet modtage masser af glitter og guld. Men jeg holder mig i skindet. For det meste. Hahah. Man er vel bidt af en gal smykkefreak. Ai spøg til side.

Egentligt synes jeg, at det er super fedt, at jeg sådan kan blive ved med at finde nye smykker, som jeg finder helt fantastiske sådan hver eneste måned. For det kan jeg. Uden problemer. Men det viser også noget om den kvalitet smykkedesignere besidder – ikke mindst de danske. For jeg synes virkelig, at vi har en stor flok helt igennem fantastiske og dygtige smykkeskabere i Danmark. Og dem skal vi passe på. Med disse ord vil jeg nu hoppe direkte til denne måneds smykkefavoritter.

trine tuxen gold logo diamond bracelet

Det første smykke, som bare skulle med i denne måneds version, er det fineste armbånd fra Trine Tuxen. Trine Tuxen er en smykkedesigner, jeg først fornyligt har opdaget, men det gør mig ikke mindre vild med hendes ting. Hun har en stil, der lige er mig. Enkel, feminin, klassisk men moderne og så bruger hun gerne diamanter og andre ædelsten i hendes smykker – og det er jo lige noget for mig. En af mine personlige favoritter er dette smukke Gold Logo Diamond Bracelet. Det opsummerer rigtig fint de ord, jeg brugte lige før. Det er klassisk, enkelt, feminint og alligevel med et moderne touch – og så er der en diamant! Armbåndet koster godt nok også 3250 kr., men til gengæld ville det helt sikkert også blive en klassiker i smykkeskrinet. Og det tæller også!

iris silver diamond necklace bybiehl

Et andet smykke, som jeg blev nødt til at have med er den fine Iris Silver Diamond Necklace fra det skønne danske smykkefirma byBiehl. Denne halskæde er helt enkel, super feminin, klassisk og igen med en diamant. Alt det, jeg godt kan lide. Denne gang i sølv version. Jeg kan nemlig både lide guld og sølvsmykker. Prisen for den fine halskæde er 1295 kr. – og når der er tale om en rigtig diamant, så er det jo ikke helt galt.

sif jakobs monterosso

Den anden dag så jeg de fineste øreringe fra Sif Jakobs, og de var simpelthen nødt til at komme med blandt månedens favoritter, for det var kærlighed ved første blik. De fine øreringe er kaldt Monterosso og jeg er især vild med kombinationen med rosaforgyldt sølv og sorte zirkoner. Jeg synes, at de har noget eksklusivt over dem, samtidig med at de er lidt prangende – på den gode måde forstås. Man ser dem. Men de er stadig diskrete. Perfekte til varme sommeraftener ude med en cocktail i hånden og en fin sommerkjole. De koster 1399 kr., så det er selvfølgelig en slat, men fine er de!

grace bird bracelet mumbaistockholm

Jeg har i lang tid været vild med mærket MumbaiStockholm. Eller det er nærmere bestemt et bestemt design, jeg er forelsket i. Selvom resten af tingene også er fine. Det er bare dette fine armbånd, jeg faldt for. Og jeg faldt med et brag. Allerhelst ville jeg have guld versionen med en lille diamant, men det koster ret meget – desværre. Da jeg så opdagede,a t der også var en sølv version af det fine Grace Bird Bracelet, så blev jeg lidt glad. For den pris kan jeg bedre være med på, da det koster 690 svenske kroner. Jeg synes, at det er super fint. Og nu har jeg altid haft en lille forkærlighed for svaler (og ugler)…

big moon erbs denmark

Jeg har før nævnt, at jeg godt kan lide halvmåner som motiv til smykker, og nu har jeg fundet endnu et fint alternativ. Denne gang fra Erbs Denmark. Halskæden hedder Big Moon og kæden er 52 cm, hvilket jeg synes, er en ganske god længde, da den så let kan bruges sammen med andre lidt kortere kæder. Og det er altså bare fint med halvmåner. Og så koster det kun 200 kr. Min eneste bekymring er, at det er lavet i kobber og så belagt med en guldfarvet coat. Jeg kender ikke så meget til kobbersmykker, og derfor ved jeg ikke helt, hvordan det materiale vil opføre sig. Ved I det?

Det var de 5 udvalgte smykker i juli. Hvilket smykke kunne I bedst lide?

Ps. Og så lige en total irelevant fact om mig, som jeg lige har lyst til at dele. Nemlig, at juli er min yndlingsmåned – godt nok i tæt konkurrence med december. Generelt elsker jeg bare forår og sommer, men juli er noget særligt. Juli er måneden, hvor jeg blev født og så betyder juli oftest også sommerferie, og det er jo altid rart. Det er som om, at juli er sådan en glad måned. Lidt på samme måde som december (min yndlings vintermåned). Der summer ligesom forventninger og glæde rundt i luften. Eller er det kun mig, der føler sådan?

Microbyens stilhed vs. Storbyens larm

Hej derude,

Nu har jeg haft to nætter tilbage i vores lejlighed her i Dubai, og der er noget, der virkelig har slået mig denne gang. Hårdere end normalt. Nemlig den konstante larm eller summen, som Dubai har – også om natten. Forstå mig ret, egentligt kan jeg godt lide lyden af byens liv. Den konstante summen. Den konstante leben. Det er jo netop det, der gør det særligt at bo i en storby. Der sker altid noget. Byen sover aldrig. Og det gør Dubai ikke. Den er aldrig helt stille. Den sover aldrig. Heller ikke under Ramadanen, midt i sommerheden. Der summer den stadig. Dog sagtere. Men den summer. Og det kan jeg godt lide. Det kan jeg. Men om natten, der må det godt blive stille. Jeg har tænkt det før. Når jeg kommer tilbage fra Danmark – ja også da vi kom tilbage fra vores rejse til Sri Lanka. For du finder bare ikke den stilhed i Dubai. Heller ikke om natten.

I kender den godt, ikke? Den stilhed, jeg taler om. Den der gode, rolige, tyste stilhed, der bare svøber sig om dig på den rare måde. Ro. Roligt. Rart. Ikke den larmende stilhed, der mere skræmmer. Nej, den gode stilhed. Som man f.eks. kan finde ved havet på øde steder, ude i skoven hvor ingen kommer og som også er at finde i microbyerne om natten. Hvor alt bliver tyst og roligt. Hvor man kan trække vejret dybt, og så lyder det nærmest sønderrivende højt. Mens man i storbyen knap kan høre det.

Jeg havde knap 2 uger med den gode stilhed som min søvnkompagnon derhjemme i Danmark. I den dejlige lille microby, som mine forældre flyttede til for 9 år siden. Det var skønt. Jeg sov som et barn. Ingen underlige lyde der vækkede mig i løbet af natten. Jeg nød det. Omend jeg den første nat faktisk følte det for tyst. Jeg blev næsten helt urolig, indtil jeg huskede, at sådan er det der. Der er stilhed. Og det er på den gode måde.

Nu er jeg så tilbage i storbyen Dubai. Og det larmer. Jeg kan stadig godt lide larmen. Lyden af liv. Jeg elsker det faktisk. Men jeg er nu 2 nætter i træk vågnet flere gange ved uventede lyde. Der er den normale summen, som jeg ikke hører længere, for den er bare en del af mit lydbillede for Dubai. Men de pludselige, nye, uventede lyde, dem kan man ikke forberede sig på, og dem hører jeg. Dem vågner jeg af. Jeg skal lige vænne mig til det igen. At vi så bor i en bygning, hvor lydisolering måske nok ikke var første prioritet, det hjælper selvfølgelig ikke. Samtidig har jeg stadig et voldsomt savn efter dem derhjemme – mine forældre, deres lille hund, min bedste, mine venner, min familie, og ja også Lars, som jo stadig er derhjemme, og det spiller måske nok også ind på den lidt dårligere søvnkvalitet. Selvom kitkatten Ruby bestemt afhjælper lidt på det. Men jeg skal stadig lige vænne mig til storbyens nattelarm igen. Og jeg savner altså lidt den gode nattestilhed.

image

Just living is not enough

quote

I dag står den på dette lille, men dybt inspirerende citat fra H.C. Andersen. Jeg faldt over det for et par uger siden, og det har spøgt lidt i mig siden. For hvor er det dog rigtigt. Det er ikke nok bare at leve. Der skal mere til. Solskin. Glæde. Kærlighed. Frihed. Muligheder. Oplevelser. Blomster. Chokolade. Vin. Dans. Nærhed. Følelser. Venner. Familie. Drømme. Det hele skal til. Før man virkelig lever. Før man virkelig kan være lykkelig. Det kræver mere end bare at være i live.

Og jeg føler mig ret heldig, for jeg mener, at alt det ovenstående er tilstede i mit liv. Hver dag er ikke en leg. Der er også sorg og savn. Endda tristhed og vrede til tider. Men for det meste er jeg lykkelig. Glad for mit liv. Og jeg føler virkelig at jeg lever. På den gode måde med både solskin, frihed og en lille blomst (i ny og næ – og ret tit chokolade også). Har I det på samme måde?

“Just living is not enough” – det er nemlig rigtigt. Der skal mere til. Nemlig alt det, der gør livet værd at leve. Med det slutter lommefilosoffen (der stadig har efter-ferie-og-startet-på-arbejde-igen-træthed siddende i krop og hoved) nu af med et ønske om en fortsat dejlig dag til jer alle.

En hård dag!

Hold nu op. I dag er en hård dag! En rigtig hård dag! Jeg var meget sent hjemme i nat, og da jeg endelig kom hjem, så havde jeg svært ved at falde til ro, så det blev ikke til meget søvn, inden arbejdet kaldte.

Første dag på jobbet efter en ferie er altid hård. Fuld indbakke venter. Opgaver skal løses. Og man skal lige vænne sig til igen at sidde bag skrivebordet. Tilføj så manglende søvn og et savn, der kører på fuld skrald (som i at jeg har ondt i maven af savn og hjemve). Så er I cirka der, hvor jeg befinder mig nu.

Jeg orker ikke mere. Ikke engang madlavning eller madpakkesmøring. Derfor har jeg lige bestilt mad, og nu sidder jeg her i sofaen med min bærbar og katten og venter. Og så skal jeg vist tidligt i seng. Hvis jeg ellers kan falde i søvn. Det håber jeg. Ellers bliver i morgen ikke meget bedre. Kufferten står og venter. Men det bliver altså ikke nu.

Og jeg ved godt, at jeg selv er skyld i trætheden, jeg kunne jo bare være rejst hjem en dag før, og så have haft en dag til at slappe af i, inden arbejdet kaldte, men det ville jeg ikke. Jeg havde brug for al den tid hjemme, som jeg kunne få. Jeg havde brug for nærværet. Familietid. Ja, det havde jeg. Og så tager jeg alt det her med i stedet. Jeg har gjort det før, og jeg vil gøre det samme igen næste gang!

Nu vil jeg slutte, og se om Netflix kan tilbyde lidt underholdning til maden.

Godnat, når I når dertil!

Hvor blev tiden af?

Hvor blev tiden af? Hvor blev den dog af? Jeg er jo først lige kommet her hjem for mindre end 2 sekunder siden. Sådan føles det i alle tilfælde. Selvom kalenderen viser, at der nu er gået 2 uger, og jeg derfor skal finde vej til lufthavnen allerede i morgen. Av.

Jeg har ondt i maven. Jeg er slet ikke klar til at skulle kramme mine forældre på gensyn allerede. Jeg er ikke klar til at lægge tusindvis af kilometer imellem os allerede. Jeg er ikke klar. Og det er ikke, fordi jeg ikke er glad for mit liv i Dubai. Det har jeg også sagt før. Det handler om noget helt andet. Nemlig savn! Der er meget savn til mange mennesker, når man bosætter sig langt væk. Derfor er det så skønt at gense dem. Og man bliver ikke lige sådan klar til igen at skulle sige hej hej for nu. Jeg gør i hvert fald ikke!

Hvad værre er, at jeg er den eneste, der rejser i morgen. Lars bliver en uge ekstra. Jeg misunder og under ham det. På en og samme tid. Og jeg ved, at farvellet i lufthavnen bliver 100 gange hårdere, når jeg skal sige på gensyn til mine forældre uden at jeg har Lars til at tage min hånd bagefter. Han er god til at hjælpe mig igennem. For jeg står altid i tårer, når jeg skal kramme og har rigtig svært ved at gå igennem kontrollen. Jeg forudser, at det bliver rigtig slemt i morgen. Uden Lars.

Eneste lyspunkt er, at jeg skal hjem til vores dejlige lille uldtot, Ruby. Og hende har jeg nu savnet. Selvom jeg virkelig har nydt at gense familie og venner i fulde drag.

image

Jane Kønig Favoritter

Hej derude,

Nyder I livet? Det gør jeg. I fulde grad. Selvom jeg allerede snart skal hjem til Dubai igen, og det er jeg bare slet ikke klar til. Så når jeg kommer til at tænke på det, så får jeg lidt ondt i maven. Selvsagt prøver jeg derfor virkelig at fokusere 100 % på at nyde min ferie og min familie. Og det går da også ret godt. Jeg ELSKER at være sammen med familie og venner igen – dem savner man altså lidt ekstra, når man bor så langt væk. Det gør jeg i hvert fald. Og derfor skal tiden bruges på at være glad og ikke trist over, at dagene forsvinder alt for hurtigt.

Nå men nok om det, for det var egentligt slet ikke det, indlægget her skulle handle om. I stedet skulle det handle om smykker. Smykker fra Jane Kønig. Mere bestemt mine Jane Kønig favoritter.

Jane Kønig er en dansk smykkedesigner, som de fleste nok kender – og med god grund! For smykkerne er virkelig smukke. Designet er enkelt, moderne men stadig klassisk, råt men stadig feminint – alt det, der kendetegner den elskede skandinaviske stil, men stadig med overraskende elementer og sammensætninger, og det kan jeg virkelig godt lide ved Janes designs.

jane koenig - lille perle earcuff

Et af mine absolut alleryndlingssmykker er den fine Lille Perle Earcuff i forgyldt. Jeg synes det er det perfekte eksempel på Janes sans for at blande det klassiske med det mere rå og moderne. Perlerne passer perfekt til at bløde det lidt mere rå look, som en earcuff ellers giver – uden at det mister det kantede! Og så koster den kun 900 kr., hvilket ikke er galt, da Jane Kønigs smykker ligger i den lidt dyrere ende.

jane koenig - v ring

En anden favorit er den fine V-ring i forgyldt til kun 500 kr. (jeg elsker også diamantversionen, men den er bare lidt pebret). Her er en ring, der virkelig spiller på det enkle og rå look, men hvor forgyldningen bløder op og gør ringen mere feminin. Jeg synes, at den er så fin!

jane koenig - ankerkaede med diamant vedhaeng

Som I ved, så er jeg STOR fan af diamanter, så det kan nok ikke være den helt store overraskelse, at det fine, enkle diamantvedhæng i en forgyldt ankerkæde er blandt mine favoritter! Den er simpelthen bare så fin og yderst brugbar til stort set alt. Og det kan vi godt lide. Prisen varierer fra 1200-1400 kr. alt efter kædens længde.

enkelt orestik med diamanter

Vi bliver lige lidt i diamantverdenen, for jeg faldt simpelthen også for disse enkle ørestikker i forgyldt med små diamanter. Igen enkle og brugbare. Den aflange form som kan bruges på to måder i øret (forestiller jeg mig i alle tilfælde) gør dog øreringen lidt anderledes på den gode måde. Lidt mere rå. En enkelt ørestik koster 1250 kr., så hvis du vil have et par, så bliver det lidt dyrt måske. Men fine er de.

jane koenig - skrue armbaand

Jeg synes også, at skrue-armbåndet i forgyldt er ret fint. Lidt sjovt. Og alligevel ret enkelt. Det er sådan et, du kan bruge til stort set alt. Hverdag og fest. Og ja, så kan jeg bare godt lide skrue-referencen. Det er dog igen i den lidt dyrere ende, da det koster 1680 kr.

jane koenig - store creol

De store Creol øreringe er altså også ret fine. De “perle-lignende” strukturer i øreringene giver et super fint look. De er klassiske men alligevel lidt mere rå end lignende øreringe. Og til kun 800 kr. for et par, så er de altså et super godt køb, hvis man er på udkig efter et par creoler, da de er af den slags, man ikke bliver træt af.

magnetic - jane koenig

Sidst men ikke mindst, så er jeg altså også ret vild med den nye Magnetic kollektion, som jeg stadig venter lettere utålmodigt på skal komme på lager. De er super fine. Specielle. Anderledes. Og så kan jeg godt lide, at de kan give mig muligheden for at have flere øreringe på (blandt andet øvest i øret) uden at skulle have flere huller, som jeg ikke rigtigt har lyst til. Min favorit (okay en af dem) er den fine solo ørering i den lille version til 750 kr.

Det var mine Jane Kønig favoritter – hvilken kan I bedst lide? Eller er det nogle helt andre smykker derfra, der er jeres favorit? Lad mig endelig høre :)

Older posts

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑