Month: juni 2015 (page 1 of 3)

Is it hot outside?

Hej derude,

Håber I har en dejlig dag?

Jeg har allerede fortalt jer lidt om, at sommeren i den grad er kommet til Dubai her den seneste måned, og det er da bestemt ikke blevet hverken mindre varmt eller mindre fugtigt udenfor. Tværtimod. 5 minutter udenfor og du er “dejlig” fugtig. Samtidig er Ramadanen stadig i gang, så vi må stadig hverken drikke vand eller spise mad ude i offentligheden, så det bliver virkelig ikke til meget udendørsliv i øjeblikket. Men hey, det går jo over igen, og så venter en hel del måneder med skønt vejr. Og det sætter jeg pris på, og jeg glæder mig til det.

Men netop fordi her er så ulideligt varmt hernede i øjeblikket, så er der forskellige sjove jokes og skægge tegninger i omløb på diverse sociale medier, og en af dem, synes jeg virkelig, var så sjov, at jeg var nødt til at dele den med jer. For det er altså god humor. Ikke sandt?

image

Halberstadt Favoritter

Nu har jeg jo en del gange fortalt om, at jeg er stor fan af diamanter. Men hvem er ikke det? Jeg mener, det er da ikke for ingenting, at Marilyn Monroe sang “Diamonds are a girl’s best friend”. Der er bare noget lokkende og næsten magisk over diamanter. Som stjerner på himlen. De skinner og funkler. Og man elsker dem. Men man forstår ikke helt, hvad det er, der gør dem så fantastiske. Det er de bare. Ikke sandt?

Men man forbinder ofte diamanter som værende voldsomt dyre – og de kan de sagtens være, bare se på de diamantsmykker, jeg havde med i mit drømmesmykke-indlæg. Det behøver dog ikke være tilfældet! Man kan nemlig godt finde skønne diamanter til mere rimelige priser – nu er det jo diamanter, vi snakker om, og de bliver aldrig helt billige.

Et smykkefirma, der virkelig kan levere helt fantastisk fine diamantsmykker i priser, hvor de fleste kan være med er Halberstadt. Halberstadt har nemlig lanceret en skøn serie, der hedder Petite, hvor alle smykkerne stadig er af den bedste kvalitet, men hvor priserne er mere spiselige. Smykkerne er måske også lidt mere petite (pun intended) end deres andre smykker, men det gør mig intet. Jeg kan godt lide de diskrete diamantsmykker, der bare emmer af elegance og finhed. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg kan virkelig godt lide de mindre diamantsmykker, især til hverdag, hvor store diamanter hurtigt kunne blive lidt prangende og flashy på den dårlige måde.

Nu hvor jeg er så glad for Halberstadt’s Petite kollektion, så vil jeg da lige dele mine favoritter med jer. Der er nemlig rigtig mange fine smykker at vælge imellem!

halberstadt petite oreringe cirkel

Mine alleryndlingsfavoritter må være disse helt fantastisk fine små cirkler i hvidguld med dimanter. Jeg synes, at de er så fine og enkle, og de ville derfor være brugbare til alt. Præcis som de diamantstikkere, jeg har. Og til kun 2500 kr. for et par, så er de ikke helt udenfor rækkevidde.

halberstadt armbaand cirkel

Hvor jeg ville vælge øreringene i hvidguld, så ville jeg klart vælge dette armbånd – også med den fine cirkel – i almindelig guld, da det ville passe bedst med mine andre guldarmbånd. Jeg tænker nemlig, at det vil være rigtig fint sammen med andre tynde guldarmbånd. Men selvfølgelig også alene. Det er nemlig vanvittigt elegant. I hvert fald i mine øjne. Det koster 2700 kr., så igen noget, man godt kan spare rimeligt nemt sammen til.

halberstadt halskaede to cirkler

Et lidt dyrere, men stadig overkommeligt, smykke, der er blandt mine Halberstadt Petite favoritter, er denne halskæde med to cirkler – en med sorte diamanter og en med hvide diamanter. Jeg synes simpelthen, at det er så fint. Og kontrasten mellem de sorte og hvide diamanter er bare spot on. Det giver virkelig noget ekstra til smykket. Havde de to cirkler været i samme farve, så tror jeg ikke, at jeg ville være faldet for det på samme måde. Halskæden koster 4250 kr.

halberstadt armbaand maane

Efter vi er flyttet til Dubai, hvor måner – som i resten af den mellemøstliger verden – har en stor betydning, og derfor ofte er repræsenteret symbolsk overalt, så er jeg altså blevet ret vild med måner som smykker! Der er bare noget ved den enkle halvmåne-form, der tiltaler mig. Det ser så fint ud. Eksklusivt. Enkelt. Men alligevel spændende. Tiltrækkende. Og jeg synes, at dette fine måne-armbånd fra Petite kollektionen er virkelig fint. Det koster 2400 kr., så det er ikke helt umuligt at spare op til. Hvis der nu skulle sidde andre måne-fans derude :) Hahah.

halberstadt petite oreringe maane

Vi bliver lige lidt ved månerne, for jeg er simpelthen også nødt til at medtage de små måne-ørestikkere, for de er altså fine! Enkle og dekorative i øret. Dog er de lidt i den dyrere ende igen, da de koster 4250 kr. Men fine er de!

halberstadt halskaede cirkel

Den sidste favorit, jeg har valgt at vise, er den enkle cirkel-halskæde i hvidguld – så den matcher øreringene. Jeg kan bare godt lide cirklens enkelhed, som alligevel fylder i al dens diskrethed. Kæden koster 2800 kr.

Jeg kunne godt have fundet endnu flere favoritter. Nemt. Faktisk. Men jeg prøvede at begrænse mig lidt og bare give jer det tip, at det altså er til at finde skønne Wesselton diamanter til rimelige priser! Selv er jeg meget i overvejelserne til at købe de skønne cirkel-øreringe, samt et af de to armbånd. Men der skal lige spares lidt op først…

Hvilket smykke fra Halberstadt’s Petite serie er din favorit?

 

 

 

I want: Bambi fra ANNI LU

Det føles næsten som om, at jeg er en stor reklame for det fine danske smykkebrand ANNI LU. Det er jeg altså ikke. Jeg får intet for at skrive om mærket eller smykkerne. Overhovedet intet. Det vil jeg bare lige slå fast, inden jeg endnu engang sukker over en kommende nyhed fra ANNI LU. Helle – designeren bag – rammer bare virkelig lige min smag!

Jeg har tidligere sukket over den fine palme-halskæde, som blev lancereret for ikke alt for længe siden. Jeg synes simpelthen, at den er noget så fin, og jeg var ret sikker på, at jeg skulle have den købt, mens jeg er hjemme på sommerferie. Den passer jo perfekt til Dubai og varmen hernede, ikke sandt? Men så var det, at jeg den anden dag opdagede en kommende nyhed fra Helles kreative hænder.

bambi fra anni lu

Lige om straks kommer der nemlig den allerfineste lille Bambi-halskæde. Den er så fin, så nostalgisk, så enkel, så sjov, så skæv, at jeg bare må have den! Og så var Bambi, Stampe og Smørblomst nogle af mine absolutte yndlinge, da jeg var barn.

Godt nok kunne jeg ikke se filmen uden at bryde helt sammen i tårer, når der skete noget sørgeligt (da Bambi’s mor dør er det værste), men jeg elskede alle de sjove scener og ikke mindst de helt fantastisk bedårende figurer. Selv i dag bliver jeg helt begejstret, når det er Bambi’s tur til at skøjte under JuleDisney (det skal ses, det er en tradition, og det bliver ikke rigtig jul uden – og så elsker jeg bare stadig Disney’s universer).

Jeg synes simpelthen bare, at den er så sjov. Og så vil den kunne bidrage med lidt finurlig finhed til min smykkesamling, og det kan man jo altid bruge. Ja, Bambi skal altså hjem til mig at bo! Basta bum.

Den fine Bambi fra ANNI LU kommer til at koste 650 kr. og den bliver blandt andet solgt hos be-fashionable.com fra uge 31 (vist nok).

(Billedet har jeg lånt fra ANNI LU’s instagramprofil – bare lige så det er på plads)

Ferie-sommerfugle i maven

Der er under en uge til vi drager på sommerferie hjemme i Danmark – og præcis 1 uge til jeg ser mine forældre igen! Og jeg glæder mig – som et lille barn glæder sig til juleaften (well, dårligt eksempel, for jeg er stadig et lille barn, når det kommer til glæden ved juleaften, but you get my picture)!

Vi rejser natten til fredag – og da vi lander i Billund, så skal vi lige igennem en mellemlanding, så det bliver en lang rejse – og er i Struer hos mine svigerforældre engang om eftermiddagen fredag. Her skal vi hygge os, indtil vi lørdag skal til bryllup hos en af Lars’ gode venner og dennes kommende hustru. Det skal nok blive hyggeligt. Ham der skal giftes, er en del af en større gruppe (tidligere gymnasieklasse) drenge, som Lars også er med i, og de er alle skide søde. Søndag, når vi engang er kommet til os selv, vil jeg så finde vej ned til mine forældre til 12 dages ren hygge!

Jeg kan ikke vente med at gense dem! Min dejlige mor og min søde farmand. Og vores hund Sofus. Uh det bliver godt. Jeg skal bare have verdens længste krammer, og så skal vi bare hygge sammen og tanke op på nærhed. Og spise god mad, masser af jordbær og gammeldags isvafler med masser af guf, samt drikke vin på terrassen mens vi griller. Mmmm jeg glæder mig. Og satser på godt sommervejr, kan I nok høre :)

Billede fra sidste sommer, hvor jeg stornød den danske sommer og de gode is :) Satser jeg på at gøre igen i år!

Billede fra sidste sommer, hvor jeg stornød den danske sommer og de gode is :) Satser jeg på at gøre igen i år!

Jeg skal ikke lave andet end at hygge med familie og venner hele min ferie, har jeg besluttet! Der skal selvfølgelig lidt oplevelser og ture ind under vesten, men mit primære ønske er bare at få set så mange af mine allerkæreste, som jeg kan nå – uden at stresse mig selv! Nårh ja, og så skal jeg fejre fødselsdag hjemme hos familien for første gang i 3 år :) Uh det bliver godt. Glæder mig til det hele! Faktisk glæder jeg mig så meget, at jeg allerede har ferie-sommerfugle i maven. Hahah. Sommerferie here I come… Altså om knap en uge that is.

Glimt fra hverdagen:

Så gik endnu en uge. En uge, der igen har været præget af arbejde. Lars har igen haft lange dage, så jeg har stået for alt derhjemme igen (det gør jeg gerne), samtidig er jeg så småt i gang med at prøve at gøre bloggen lidt “ferieklar”, og der har også været lidt andet arbejde, jeg skulle klare på de facebooksider, jeg administrerer.

Det har dog også været en uge med træning, god og sund hjemmelavet mad og lidt tid til kærestehygge her i weekenden, også selvom Lars igen var nødt til at arbejde fredag. Men vi var ude at spise både torsdag og fredag, og i dag har vi været nede ved poolen at sole lidt, og efter at have gjort hele hytten rent og handlet, så har den stået på hygge hele aftenen også. Så alt i alt, så har det egentligt været en ganske ok uge. Og det er jo ikke dumt.

Med disse ord kommer her ugens glimt fra hverdagen.

image

Mandag lavede jeg den lækre mango og avocado salsa, som vi havde fået opskriften på via DinnerTime sammen med lammekoteletter, og begge dele blev så godt. Var ret stolt, da det var mit første forsøg ud i lammekoteletter, men det lykkedes til perfektion.

image

Ramadanen er jo i fuld gang, og hernede er det jo en ganske særlig måned. Derfor pynter man op. Og de fleste malls har også pyntet så fint op. Her er det MoE (Mall of the Emirates), der har pyntet op i farver og dekorationer, der altså fik mig lidt i julehumør. Det varede lige indtil jeg kom udenfor i de 45 grader. Men fint er det.

image

Onsdag vågnede vi til gengæld op til en blæsende og overskyet morgen. Dette billede er taget i metroen, da jeg var på vej på arbejde. Skyer på denne måde er vi ikke sååå vant til hernede på dette tidspunkt af året. Det var lige før, at det var lidt hygggeligt.

image

Torsdag aften var vi som sagt ude at spise. På Hako Sushi. Jeg elsker sushi, manden min not so much, så da han i sidste uge sagde, at han ville invitere mig ud på sushi, hvis jeg havde lyst, så blev jeg altså lige lidt ekstra glad (det bliver man altså, når kæresten inviterer ud på noget, som han ikke er helt vild med – det er da nemlig et tegn på kærlighed). I anledning af Ramadanen, så kører Hako Sushi (et af mine favoritsteder at bestille sushi) et iftar-tilbud, hvor man kan spise alt det sushi, man kan til kun 89 AED – og det inkluderer drikkevarer! Så det er virkelig billigt. For sushien er virkelig god. Og vi havde en super hyggelig aften.

image

Lørdag formiddag tog vi lige halvanden time nede ved poolen. Det er jo voldsomt varmt hernede lige nu, og på grund af Ramadanen så må vi ikke have vand med derned i øjeblikket, så vi var lidt spændte på, om vi kunne holde til det. Men der var heldigvis en dejlig brise dernede i dag, og med et par ture i poolen, samt en tur ud på toilettet for at drikke vores medbragte vand, så var det lækkert med lidt sol liggende på hver vores solvogn med en god bog.

image

Da vi havde gjort rent i lejligheden her i eftermiddags, så blev vi enige om, at vi skulle forkæles lidt med en kold corona og et afsnit tv. Det blev et afsnit Louise & Ditte (det er altså så sjovt). Og den øl var altså virkelig god!

image

Til aftensmad fortsatte vi i det (knap så sunde men) hyggelige hjørne med hottere og den sødeste film længe Larry Crowne – den var virkelig sød og virkelig sjov. Vi grinede begge en hel del. Og vi nød vores hotdogs en hel del også. Så faktisk en ret perfekt afslutning på en ret rar weekend.

Hav en fortsat god weekend derude. Nu vil jeg snart hoppe under dynen, så jeg kan være klar til morgentræning samt arbejde i morgen.

Kram

Mine Pandora favoritter

Som jeg skrev igår, så har jeg aldrig tidligere købt noget fra Pandora, og det er egentligt ikke fordi, at jeg på nogen måde har haft noget imod mærket. Slet ikke. Jeg syntes bare ikke rigtigt, at de havde noget, der lige var helt min stil. De virkede for konede for mig, dengang de lige kom frem. Der var jeg meget mere til Spinning Jewelry’s fine ringe, øreringe og armbånd (det er jeg forøvrigt stadig). Men jeg synes, at Pandora er kommet stærkt efter det de seneste år. Har flere gange lagt mærke til fine smykker derfra, og nu da jeg så har købt mit første Charm derfra, så er det som om, at jeg ser fine Pandora smykker overalt! Hahah.

Derfor synes jeg da også, at det passer meget godt som en forlængelse af gårsdagens indlæg, at jeg lige deler mine Pandora favoritter med jer i dag. Håber I er enige. Hahah. Ellers er det bare ærgerligt, for her kommer de altså :)

pandora hamsa

Jeg nævnte allerede igår, at jeg er faldet for endnu et vedhæng fra Pandora – nemlig den utroligt fine Hamsa-hånd. Jeg synes simpelthen, at den er så fin. Så elsker jeg symbolikken – at den skal beskytte mod onde ting. Og at den samtidig er i samme stil som min Stiletto Charm, gør det kun endnu bedre. Det er et must have – endda til kun 229 kr.

pandora armbaand

Hvis du læste gårsdagens indlæg, så ved du, at jeg ikke har valgt at købe et armbånd fra Pandora, men kun et vedhæng, og så har jeg istedet fundet et armbånd hos min lokale smykkepusher. Grunden er ganske enkelt, at jeg ikke kan fordrage den runde kugle, der er at finde på de fleste Pandora armbånd. Jeg synes, at den er grim. Men så var det, at jeg, efter at have købt mit charm, opdagede, at der rent faktisk findes et enkelt armbånd, der ikke har den der kugle. Og det er faktisk rigtig fint. Helt enkelt. I like! Faktisk så meget, at det godt kan komme på min favoritliste – også selvom det koster 449 kr.

pandora firklover

Nu har jeg ingen planer om, at jeg skal have et helt fyldt armbånd med Pandora charms, men jeg er nu også lidt vild med det fine firkløver (nu har jeg jo nok også en lille forkærlighed for firkløvere) og det koster også kun 229 kr., så det er jo ikke en uoverskuelig investering.

pandora hestesko

Faktisk synes jeg også, at hesteskoen er super fin. Okay, jeg indrømmer det blankt. Jeg har et eller andet med symboler, jeg kan bare godt lide dem. Altså dem der betyder gode ting. Igen koster vedhænget kun 229 kr, og det er lige til at få råd til.

Men Pandora laver nu også andre mægtigt fine smykker, der ikke har noget med armbånd at gøre. Jeg har faktisk fundet en del favoritter ved at sidde og kigge. Det er lidt farligt. De er vitterligt blevet skarpe på det feminine, moderne men klassiske udtryk, som jeg er ganske stor fan af.

pandora sloejfering

Blandt andet synes jeg, at denne fine lille sløjfering er helt bedårende. Den er så ladylike og alligevel så enkel, at den simpelthen taler til mig. Hvis jeg skulle have en ring fra Pandora, så er det denne, der ligger på førstepladsen! Jeg så den første gang for lang tid siden, det var i et indlæg lavet i samarbejde med den fantastiske blogger Emily Salomon, og allerede dengang brændte jeg lidt varm på den fine lille ring, der kun koster 399 kr.

pandora blonde ring

Pandora kan nu også godt levere ret så fine statement- og cocktailringe. Min favorit er denne fine Blonde-ring. Elsker ringen er stor og opmærksomhedskrævende, men alligevel ret enkel. Det er det fine blonde-mønster, der gør ringen ekstra fin, tror jeg. Fin er den i alle tilfælde. Også selvom den koster 1199 kr.

pandora sloejfe oreringe

Også udi øreringe er Pandora kommet godt efter det. Jeg har fundet ikke mindre end 3 par, jeg synes, er lidt finere end resten. Blandt andet disse fine sløjfer, der jo matcher ringen. Jeg tror, det vil se så fint ud med sådan et par sløjfer i ørene. Enkelt og alligevel lidt anderledes. På den feminine måde. Og det gør mig ingenting. Og så koster de altså kun 399 kr.

pandora blonde oreringe 1

Men mine favoritøreringe derfra, det må nu alligevel være disse finheder. Igen er det fine blonde-mønster bærende for hele smykket. Og det er altså virkelig klædeligt. Det er sådan nogle øreringe, der bare passer til rigtigt meget, og som virkelig kan pifte et enkelt outfit op! De koster dog også 1299 kr., så de er ikke helt billige.

pandora blonde oreringe

Alternativt, så er disse også super fine. De er lidt mere vintage/barok i udtrykket, men på den allerbedste måde. Jeg er vild med dem faktisk. Og så koster de kun 749 kr., så det er måske lidt mere spiseligt prismæssigt, end de andre blondeøreringe.

Det var mine favoritter. Hvilken er din favorit? Kan du lide de samme, som jeg, eller har du andre favoritter? Så del dem endelig med mig!

New in: Pandora Stiletto Charm

Mit første Pandora køb. Nogensinde. Det var egentligt ikke min mening, men da min “søs” skulle giftes tilbage i maj, så ville jeg gerne give hende en lille ting – bare fra mig til hende. Hun er jo mit hjerte utroligt kært. Først vidste jeg ikke, hvad det skulle være, men ville gerne finde et eller andet, der på en måde symboliserede os, uden at det skulle være for meget. Det er faktisk ikke helt let. Vi har jo de fine BFF halskæder sammen, som jeg stadig er utrolig glad for, og det måtte gerne være noget med samme tanke, men bare mere skjult.

DSC_0458

Og så var det, at jeg pludselig opdagede den. Reklamen med det allerfineste lille Pandora Stiletto Charm, og straks vidste jeg, at det skulle være det, hun skulle have. Af flere årsager. Det er så fint. Vi har en ting med stiletter begge to, det minder en smule om noget fra Sex and the City, som vi har set så meget sammen (også filmene) og sidst, men ikke mindst, så var vi ude at shoppe hendes brudesko, da de var nede at besøge os her i Dubai i februar.

DSC_0460

Da jeg så så det fine stiletto charm i virkeligheden, så var det faktisk endnu finere. Jeg blev lidt forelsket. Hvilket overraskede mig lidt, da jeg, som skrevet i første linje, aldrig før har købt noget fra Pandora. Men det var simpelthen så fint lavet, fine materialer, feminint og alligevel enkelt. Så det var klart det rigtige at give min bedste veninde gennem hele mit liv. Der var bare lige det, at jeg var simpelthen også nødt til selv at eje det. Heldigvis var min veninde så glad for, at det var noget, vi begge havde, nu det lidt var et symbol på os. Yay. Og jeg er så glad for, at jeg købte det til mig selv også! Har brugt det flittigt lige siden.

DSC_0462

Hvis du nu tænker, at et vedhæng kræver enten et armbånd eller en kæde, så har du ganske ret. Men jeg valgte altså Pandoras armbånd fra, da jeg vitterligt ikke kan lide den der kugle, de fleste armbånd fra mærket har. Jeg synes, den er grim og ødelægger et ellers enkelt og pænt armbånd. Derfor tog jeg ud til min lokale smykkepusher fra Monili og fik fat i et almindeligt sølvarmbånd, der kostede mig under 200 kr. Og det bruger jeg nu til mit fine Pandora Stiletto Charm.

DSC_0466

Dog har jeg nu set, at der findes en version, hvor der kun er sådan et lille skilt med Pandora logoet på fremfor den store grimme kugle, og det kan jeg faktisk ganske godt lide. Kunne da godt finde på at købe det, da det jo ville passe helt perfekt til mit charm. Og selvom jeg ikke har planer om, at jeg skal have en masse charms, så er der i hvert fald et mere, som skal hjem til mig at bo – det er ligefrem kommet på min ønskeseddel her til min fødselsdag, nemlig det fine Hamsa Hand Charm. Det er lige mig. Men indtil videre er jeg super glad for mit Stiletto Charm.

DSC_0463

DSC_0504_Fotor

DSC_0501_Fotor

DSC_0492

Eksperiment DinnerTime Paleo-style

Nu har jeg flere gange skrevet lidt om, at vi i et par uger har købt aftensmadspakker fra DinnerTime med Paleo-style aftensmad til 4 dage, så nu synes jeg, at I skal have lidt mere af vide. Det har jeg vist endda også lovet.

Konceptet er ret enkelt, og ret fint, efter min mening. Man bestiller en kasse med grønt, frugt, kød og andre ingredienser, og den bliver så leveret søndag aften. Heri har du så det meste af det, du skal bruge til at lave 4 sunde aftensmåltider. Vi har valgt Paleo, men der er også almindelige kasser med pasta osv., samt en glutenfri version.

image

Grunden til, at vi valgte Paleo-kassen er, at jeg rigtig godt kan lide måltider, der ikke indeholder kartofler, pasta, brød eller ris, men jeg har måske en håndfuld opskrifter at vælge imellem i forhold til tilbehør, som Lars rent faktisk føler sig mæt af (min påstand er nu, at det mest er psykologisk, da han altid har været vant til kartofler eller brød til salaten og ikke kun salat/grønt med kød, som min familie tit har gjort det). Derfor ville jeg gerne have flere opskrifter at gøre godt med, og Lars ville gerne teste, om han vitterligt kunne blive mæt.

Og jeg synes virkelig, at DinnerTime har leveret varen. Deres grønt og kød er af fin og frisk kvalitet. Deres opskrifter har været super spændende, og vi har virkelig fået brugt en del grøntsager, som vi normalt ikke køber, så det har været rigtig fedt. Flere af opskrifterne er så gode, at dem skal vi helt sikkert lave igen. Nok alle. Faktisk. Så gode var de. Og det fede er, at vi nu har opskrifterne og derfor selv kan kombinere dem, som vi lyster.

I hver Paleo-kasse er der kylling, fisk, kød (kalv eller lam) samt enten en opskrift på suppe eller en vegetarret. Hvilket bevirker, at man kommer vidt omkring på 4 dage. Det er noget, jeg rigtig godt kan lide, da jeg godt kan have svært ved at spise det samme flere dage i streg. Ved ikke hvorfor. Men sådan er jeg indrettet. Det sker ikke med DinnerTimes opskrifter. Så det giver lige konceptet et ekstra plus i min bog.

Opskrifterne kan godt ved første blik virke lidt komplicerede og som om, at de indeholder meget arbejde. Og jeg skal ikke lyve. De tager lidt tid at lave, det gør de. Men de er ret lette, når man først kommer i gang. Tit er der tale om 2/3 tilbehør til kødet, f.eks. mango/avocado salsa samt en mos til den lækreste omgang fisk.

image

Bare lige for at understrege det igen, det tager lidt tid at forberede, da der er meget der skal skrælles, snittes og skæres, men når det er gjort, så er det altså ret let at gå til, og fra jeg startede til maden var klar, så gik der en times tid på de mest omstændige opskrifter – og her er tilberedningstid medtaget – hvilket jeg ikke synes er helt uoverskueligt meget. Slet ikke når slutresultaterne var så gode, som de var. Og ja, Lars blev mæt! Han var endda vild med de to fiskeretter, og det er ellers ikke lige hans favorit. Og det er noget, der gør mig ekstra glad, for jeg er stor fan af fisk. Så kan jeg få ham til at spise det oftere, så er det toppen!

Er der slet ikke noget negativt ved hele denne DinnerTime ordning, tænker du måske nu. Og jo, det er der. Prisen for 4 gange aftensmad Paleo-style for 2 personer er 400 AED, altså omkring 6-700 kr alt efter kursen, og det er sgu en del! Så meget plejer vi ikke at bruge på fire dage, ligemeget hvor sundt vi så spiser. Og det synes jeg er ærgeligt. For havde prisen været mindre, så havde vi helt sikkert fortsat med at bruge DinnerTime meget mere, men for nu bliver det en uge her og der, når vi lige trænger til noget anderledes eller ønsker ny inspiration. Det bliver ikke en fast bestanddel af vores madbudget. Det er det altså for dyrt til. Desværre.

Desuden tager opskrifterne lidt længere tid at forberede, end de skriver. Det blev jeg lidt overrasket over den første dag, hvor der stod på opskriften, at den ville tage 30 minutter. Det ville det nok også have gjort, hvis alt havde været forberedt og klart til at smide i gryderne osv. Det er dog en mindre ting, og ikke noget, der ville afholde mig fra at bruge DinnerTime.

Men jeg er vild med konceptet! Findes der egentligt noget lignende i Danmark? I Aarhus f.eks.?

Suppe med kylling og fennikel

Suppe med kylling og fennikel

Ovnbagt Nile Perch (hvid fisk) med marrokansk gulerod, mandel og koriandersalat

Ovnbagt Nile Perch (hvid fisk) med marrokansk gulerod, mandel og koriandersalat

Tyrkisk lammesalat med Babaganoush

Tyrkisk lammesalat med Babaganoush

Pocheret kylling med butternutmos, squash og pesto

Pocheret kylling med butternutmos, squash og pesto

Indisk kylling med spinatsauce

Indisk kylling med spinatsauce

image

Nile Perch (hvid fisk) med mango & avocado salsa samt græskarmos

Sød karfoffel og broccoli vegetarburgere

Sød karfoffel og broccoli vegetarburgere

Sirloin steak med champignoner, spinat og majroemos

Sirloin steak med champignoner, spinat og majroemos

 

 

Månedens Smykkefavoritter: Juni

Ah ja.. Så  blev det endelig tid til et af mine månedlige yndlingsindlæg, nemlig juni versionen af månedens smykkefavoritter! Jeg nyder virkelig, at jeg kan browse en masse smykkesider igen med den undskyldning, at det er for bloggen og jeres skyld. Hahah. Det er kun halvt sandt. Det er bestemt også for min egen skyld. Enhver undskyldning for at kigge på smykker og jeg jubler! Og det er ikke engang lyv ;)

Og det er bare som om, at der findes et overflødelighedshorn af smukke smykker – det stopper aldrig. Er I ikke enige? Der går sjældent en dag, hvor jeg ikke lige ser et eller andet smykke, der får mig til at give bare et lille suk.  Af samme grund er det eneste svære ved disse “månedens smykkefavoritter”-indlæg da også at udvælge de smykker, som skal med på listen!

pyt handcraftedcph

Jeg har flere gange nævnt, at Handcraftedcph er en af mine personlige favoritter. Det er som om, at alt, der kommer fra den mands hånd, bare er så fint! Selvfølgelig har jeg favoritter, blandt andre mine egne monogram og world pendants, men også de fine balloon earrings, wishbone pendant og moon and star earrings er blandt dem. For et stykke tid siden opdagede jeg så dette fine lille vedhæng med ordet ‘pyt’. Jeg er vild med det. Enkeltheden. Budskabet. Det hele. Og måske kunne det nogle gange være godt at blive mindet om, at man simpelthen nogle gange er nødt til at give slip og sige pyt! Jeg tror det.

anni lu coral bracelet

En anden favorit – det ved I vist godt – er ANNI-LU, og jeg kan da heller ikke komme helt udenom Helle’s fine designs denne måned, for godt nok har jeg købt mig til min første kløver kærlighed, men dette nye armbånd lavet i kæde og med fine små koral-kugler samt et kløver fik altså mit hjerte til at banke en ekstra gang! Suk så fint!

stine a 3dot earchains

Stine A er et kendt dansk smykkebrand og det med god grund. For der findes virkelig mange fine, enkle, feminine, rå smykker i det univers, og de måtte rigtig gerne bo hjemme hos mig. Et par øreringe, jeg finder virkelig fine, er 3 dots double chain øreringene – og de er altså fine i både denne forgyldte version og den oxiderede, hvis I spørger mig. Her får man en blanding af det klassiske feminine og det lidt mere rå og kantede look (især i den oxiderede version). Jeg er vild med det. Og det kunne også være fedt at blande med den almindelige 3 dots ørering, så man altså mixer to forskellige.

orbit oros von lutzbeck

Von Lotzbeck er et smykkebrand, jeg først for nyligt sådan rigtigt har bemærket, men jeg kan godt lide det, jeg ser. Især synes jeg, at dette Orbit Oros armbånd er fantastisk! Jeg elsker enkeltheden. Det organiske. Det underspillede. Perfekt til hverdag – eller til den lille sorte.

rubin oreringe jewlscph

Jeg har en lille svaghed for rubiner (sammen med diamanter og safirer er det mine favorit-ædelsten), og jeg synes, at disse fine øreringe fra Jewlscph er helt vidunderligt fine. Klassiske, eksklusive i looket og alligevel moderne og brugbare til det meste. Jeg er lidt forelsket. Og lidt fristet til at trykke dem hjem, da de lige nu er på udsalg i outletten til ca. halvdelen af førprisen, hvor de bestemt ikke var helt billige – det er de næsten nu, eller de er i hvert fald i et mere overkommeligt prisleje! ( Stenene er 2×2.8 cm – bare lige så ingen tror, at de er voldsomt kæmpestore!)

rhombus winberg

Jeg har før nævnt Winberg her på bloggen (faktisk i forbindelse med månedens smykkefavoritter). Det har jeg jo med ret mange smykkebrands efterhånden. Men når de bliver nævnt af flere omgange, så er det jo netop fordi, at de laver smykker, der rammer mig og det, jeg kan lide. Og det er altså også tilfældet her. I denne måned er det den helt enkle, men meget fine Rhombus halskæde, jeg er faldet for. Den lidt grafiske rombe er et godt modspil mod de mange lidt mere organiske former, som mange smykker har (i hvert fald mine), og jeg tror, at det vil passe fint sammen med andre enkle kæder samtidigt.

louise kragh little ring with small diamond - august

Sidst men ikke mindst, så er jeg altså nødt til at tage den fine lille diamantring med fra Louise Kragh, som godt nok først kan købes fra august, men nøj, hvor er den fin! Og jeg kan altså ikke lade være med at have den blandt mine favoritter!

Glimt fra hverdagen – lidt forsinket

Godsøndag derude,

Håber I nyder jeres weekend?

Det gjorde jeg – til fulde! Faktisk så meget, at jeg valgte, at mit normale Glimt fra hverdagen-lørdagsindlæg måtte vente til i dag. For Lars og jeg havde en HEL dag sammen igår, hvor vi bare hyggede os sammen. Og det var så RART! Han arbejdede nemlig også det meste af fredag, og om aftenen var vi ude at spise med nogle venner. Hvilket var så hyggeligt. Men med en uge, hvor Lars ikke har været hjemme tidligere end kl 20, så trængte vi (nok mest mig) til kærestetid lørdag, så det var altså det, den stod på igår.

Så nu er jeg tanket op til endnu en uge, hvor Lars kommer sent hjem grundet travlhed på jobbet, mens jeg faktisk har tidligere fri grundet Ramadan (som jeg skrev om her). Men så kan jeg rigtig forkæle ham med god mad – uden at jeg skal stresse over det. Og det er da også meget rart, At al tid til at være sammen så må vige, det må jeg jo bare tage med. Staklen kan jo ikke gøre for, at de er oversvømmet med sager lige nu.

Som I nok kan fornemme en smule, så stod sidste uge i høj grad på arbejde og for mit vedkommende også alt det praktiske derhjemme, men vi fik da også trænet tre morgener, og der blev da også tid til hygge både torsdag aften, fredag aften (med vennerne) og hele lørdag. Så selvom hverdagene bestemt ikke bød på kvalitetstid overhovedet, så var det ikke en dum uge. Slet ikke.

Og nu til ugens små glimt fra hverdagen – en uge hvor jeg ikke har fået taget ret mange billeder, da der ikke er sket så meget, hvilket betyder, at der ikke er så mange små, rare glimt, men sådan er det jo nogle gange.

image

The “troubles” of having a cat. Jeg mente, at det var hvide jeans, som jeg gerne ville have på på arbejde, Ruby mente, at det var en dejlig lille seng. Jeg vandt dog. I sidste ende. Hahaha. Hvor jeg dog knuselsker den lille uldtot!

image

Havde – nok for første gang – et af de der “perfect avocado”-moments i sidste uge, da jeg skulle lave en suveræn god mango og avocado salsa. Den var så god, at den er på menuen igen denne uge.

image

Lars arbejdede sent hele sidste uge – uden undtagelser – så torsdag aften skulle vi hygge lidt ekstra sammen (da han også skulle arbejde fredag (vores lørdag)), så den stod på vores yndlingsdelivery Phad Thai og rødvin, samt en god film. Det var hygge!

image

The “trouble” of having a cat vol. 2 – når man forsøger at arbejde, mens katten mener, at det er tid til at hygge, så er det bare som om, at det med at borde er forbudte for katte bliver ignoreret… Gang på gang på gang. Så jeg gav op, nussede hende og arbejdede. Det der med lydighed arbejder vi på en anden dag.

image

Fredag aften skulle vi ud at spise med nogle af vores venner, og valget faldt på restauranten Mistral. Vi havde aldrig prøvet den før, men buffet’en var lækker, og hotellet var Movenpick Ibn Battuta, hvor en af vores yndlingsrestauranter ligger under de mange fine lanterner – nemlig Shanghai Chic. Men Mistral kan også godt anbefales. Vi var der til deres Surf & Turf buffet. Og det var lækkert. Og åh hvor jeg elsker de lanterner!

image

Jeg elsker chokolade. Og jeg elsker små fine desserter. Her er 3 desserter der kombinerer de to. Og jeg var en lille smule i himlen. Så Mistral kan altså godt lave gode desserter også – kan jeg lige melde. Så ja, desserterne stammer fra fredag aften.

Det var det for denne gang. Hav en skøn aften§

Older posts

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑