Month: maj 2015 (page 2 of 3)

KANT smykker – det første glimt

God tirsdag derude,

Nej, hvor jeg dog synes, at denne uge snegler sig af sted, samtidig med at jeg faktisk har ret så travlt på jobbet. Så det er ikke fordi jeg ikke har nok at lave. Jeg synes ligesom bare ikke rigtigt, at dagene vil gå. Kender I det? Eller er det kun mig, der kan have den slags uger? Det håber jeg nu ikke. For så er jeg jo palle alene i verden, og det er aldrig rart.

Nå, men for at tænke på noget andet, så vil jeg lige vise jer den lille pose godter, der ventede på mig, da jeg var hjemme i Danmark til brylluppet. Der ventede nemlig en lille pose (eller måske nærmere pakke) med ene gode sager fra KANT by Rahbek – et fint lille smykkebrand der laver lidt mere edgy og rå smykker, end jeg ellers plejer at gå med, men der er noget ved Sabine’s smykkeunivers, der drager mig!

Jeg ved ikke, om I kan huske, at jeg nævnte på bloggen, at hun havde gang i et forårsudsalg, fordi der skulle ske ændringer i forhold til KANT, og at jeg derfor lige havde købt lidt – jeg ved endnu ikke, hvilke ændringer, der kommer til at ske, men jeg glæder mig meget til at følge med, for jeg er sikker på, at stilen, looket, som jeg er vild med hos Sabine vil forblive.

Anywhoooo, tilbage til den lille pakke smykker, der ventede på mig i Danmark – jeg har endnu ikke fået taget gode nærbilleder, men det skal nok komme, så for nu får I lige de her få første glimt.

Jeg elsker, når man modtager pakker, der er fint pakket ind. Det giver lige det der ekstra. Og det kan jeg godt lide!

IMG_0973

IMG_0974

Indeni fandt jeg den fine spirit ring, som jeg havde bestilt – og som jeg allerede er lidt træt af jeg ikke bestilte lidt flere af i forskellige størrelser, for hold nu op hvor den fin! Både som ledring og lillefingerring.

Der var også det tynde lille armbånd, som jeg havde planlagt skulle bruges sammen med mine ANNI-LU armbånd, men da jeg ville prøve det, så gik det desværre i stykker. Det er et delikat armbånd, og jeg tror, at det var blevet lidt klemt i posten.. Måske… Men en skuffelse var det. For jeg havde glædet mig meget til at bruge det.

Til gengæld blev jeg rigtig glad for de ekstra par gaver, som Sabine havde puttet i min pakke – nemlig et andet fint armbånd, og nogle lidt sjove ringe. Se det er da fedt! Hun havde nemlig skrevet på hendes instagram profil, at hvis man kom forbi værkstedet under spring cleaning udsalget, så kunne man få lidt gratis prototyper og kollektionsprøver med, og da jeg så skrev øv, at det var surt, at jeg ikke kunne det, så fik jeg alligevel lidt med i min ordre. Det er fin service!

IMG_0975

 

Brudens perlearmbånd

Hej derude,

Håber I er kommet godt i gang med ugen? Den første dag efter weekenden er altid lidt brutal, synes jeg. Man er lige kommet ned i det der frigear, og så er det på den igen. Sådan havde jeg det i hvert fald igår, da jeg startede efter weekenden (vi har jo weekend fredag og lørdag).

Nå, men det var slet ikke det, det skulle handle om, det her lille indlæg. I stedet skulle det handle om det utroligt fine perlearmbånd, som min veninde havde på, da hun blev gift i forrige weekend.

IMG_1055

Jeg synes nemlig, at det var noget nær det perfekte armbånd til sådan en bryllupsdag. Perler er klassiske, smukke og utroligt elegante. Og så er de meget brugte til bryllupper – sammen med diamanter. Og jeg forstår det så godt. Det bliver jo ikke meget smukkere.

Dette armbånd synes jeg er særligt fint, da det er enkelt og klassisk med et moderne tvist, da perlerne ikke er sat på en lige linje, men i stedet er lidt zigzag’et. Det er sådan et armbånd, der kan følge dig hele livet. Og da Lisas kjole gik højt op i halsen, så var der ikke plads til en halskæde, hvilket betød, at armbåndet gerne måtte have lidt mere fylde, lidt mere WOW over sig, end hvis der havde været en halskæde også.

image

Armbåndet er købt her i Dubai, faktisk i min yndlingsbutik, nemlig Monili, og det var utroligt rimeligt i pris – det er ægte ferskvandsperler og det kostede kun omkring 600 kr. Det tror jeg ikke, at man ville kunne finde i Danmark til samme pris. Faktisk er jeg så vild med det, at jeg har overvejet kraftigt, om jeg også skulle have et. For det passer til det hele. Sammen med et par små enkle perleøreringe, så er man bare super elegant. Sat sammen med andre tynde armbånd vil det være mere hverdagsagtigt, og det ville sagtens kunne bruges til en pæn top og et par jeans.

image

By the way, det er fandme et styks smuk brud, det der, giver I mig ikke ret?

Datenight og lækker middag på La Parrilla

Som jeg skrev igår i mit glimt fra hverdagen-indlæg, så var Lars og jeg ude at spise på La Parrilla i torsdags, og det var simpelthen så lækkert. La Parrilla ligger på Jumeirah Beach Hotel, og restauranten har direkte udsigt til Burj Al Arab (Sejlet som det også kaldes i Danmark).

Vi har været der en enkelt gang tidligere, faktisk sidste år på vores 3 års dag (eller 2 dage før). Dengang var det selvfølgelig for at fejre vores årsdag, men også fordi restauranten tilbød 3 retter for 180 AED i forbindelse med Jumeirah Gruppens årlige Jumeirah Restaurant Week. Sidste år faldt jeg over dette event ved et tilfælde, i år har jeg holdt øje med, hvornår det endnu engang ville løbe over stablen. Og det gør det så nu – fra d. 14-23. maj.

Der er mere end 40 restauranter at vælge imellem i forskellige prisklasser (180 er den anden dyreste – kun overgået af 3 restauranter der tilbyder til 370 AED), og man kan på www.jumeirahrestaurantweek.com se alle restauranterne og de menuer, som de tilbyder i løbet af ugen. Så det kiggede vi selvfølgelig igennem, og vi måtte bare indrømme, at La Parrilla’s menu endnu engang lød utrolig lækker, og vi havde jo rigtig gode minder derfra, så vi bestilte bord endnu engang. Heldigvis! For WOW!

image

Da vi ankom fik vi det fineste bord til to med direkte udsigt til Burj Al Arab og den smukke solnedgang. Det var så fint.

Vi valgte de tre retter, vi hver især ville have, samt en flaske god spansk rioja rødvin, og så måtte vi altså en tur ud på den tilstødende terrasse for virkelig at nyde det smukke sceneri, der udspillede sig for vores øjne. Solnedgangen var virkelig smuk, farverne på himlen maleriske og selve Sejlet majestætisk knejsende. Den udsigt bliver man ikke lige sådan træt af.

Og så kom vores lækre forretter, jeg havde valgt habano style shrimp, mens Lars havde valgt cheese empanada – og begge dele var super lækre. Jeg var helt tosset med mine rejeboller – de var yderst delikate i smagen.

Til hovedret havde vi begge valgt tenderloin bøffer med kartoffel og kål, og hold nu magle hvor var den bøf mør – kan godt huske fra sidste år, at de var gode til bøffer, men at de var så gode, det kunne jeg ikke huske. Mør som bare fan*** og med den bedste smag. Mums. Tilbehøret var også super – faktisk virkede kartoffelmosen næsten som en slags sauce og de forskellige smage komplimenterede virkelig hinanden perfekt.

Til dessert havde Lars valgt churros med chokolade, mens jeg valgte pomelo og passionsfrugt – is, creme og frugt og det smagte fantastisk. Begge dele. Så det var to glade mennesker, der kunne sidde og nyde synet af Burj Al Arab i mørke, mens vi lyttede til husbandet, så på de dygtige dansere og nød det sidste af den gode rødvin.

Jeg kan kun sige, at det ikke er sidste gang, vi kommer på La Parrilla, for ikke blot er maden super lækker, stemningen er også hyggelig med god musik, dæmpet belysning, super service og en fantastisk udsigt. Det er et perfekt sted til en date!

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Klar til datenight i blåhvid stribert kjole og blå og sølv armbånd..

Glimt fra hverdagen: Phad Thai, nye sko, snolder

Så gik der endnu en uge. Jeg føler lidt, at den kun har været halv. Men umanerlig travl. Måske fordi vi startede ugen i Danmark, rejste hele mandag og så direkte på job tirsdag… I alle tilfælde er ugen forsvundet hurtigt. Og det er på  nogle måder rart – for det var hårdt at komme tilbage på arbejde efter sådan en weekend med bryllup og masser af hygge + to gange rejser på 12 timers varighed (grundet mellemlandinger, indchecking og bagageafhentning/paskontrol). Men jeg synes også, at den rare og ganske afslappende weekend, vi har holdt os i disse to dage er forsvundet som dug for solen, og det er jeg ærlig talt knap så tilfreds med.

Jeg havde egentligt i første omgang regnet med, at jeg ville lave et enkelt glimt fra hverdagen fra hele sidste weekend og så denne uge, men som jeg har skrevet tidligere, så blev det til virkelig mange billeder, så jeg har valgt at dele dem op og hermed kommer altså en ganske almindelig omgang glimt fra hverdagen (for der var faktisk ganske mange af dem), der både indeholder comfort food (phad thai), nye hverdagssko, masser af snolder, lidt fra en lækker middag torsdag aften og et kærligt gensyn med vores lille uldtot.

image

Der var masser af kram og nærhed at hente hos vores lille uldtot, da vi vendte hjem efter weekendens tur til DK.

image

Tirsdag var særlig hård. Vi skulle op og afsted på arbejde efter 4 timers (meget afbrudt) søvn – ovenpå en tætpakket weekend og en 12 timers rejse – så der var brug for sukker! Derfor var en chocolate chip cookie det allerbedste jeg kunne blive tilbudt på sådan en træt eftermiddag.

image

Tirsdag aften var vi begge helt baldrede, så vi bestilte yndlingscomfort food, nemlig Phad Thai. Min var med rejer (selvfølgelig), mens Lars valgte hans favorit med kylling. I don’t get it. Man vælger da altid rejer, når det er muligt. Nå, men vi spiste foran flimmerkassen, og det var rart.

image

Jeg hjembragte nye forsyninger – vigtige forsyninger. Og så kan man ikke engang se vores vin. Men altså, man kan godt få Rittersport hernede, men de koster sådan cirka 16 kr stykket, og når ens forældre bor 25 minutter fra grænsen, så er man altså vant til andre priser. Så vi handler ind derhjemme (i Tyskland ahem..). Marabou med appelsinkrokant kan til gengæld ikke fås hernede – omend man kan købe plain Marabou og med daim i Ikea, men nu er favoritten altså appelsinkrokant. Pålægschokolade (mørkt – altid mørkt) er heller ikke til at opdrive hernede, så det er også en vigtig ting at få indkøbt. Og vingummier der ikke hviner af sødhed – mums.

image

Jeg fik også lige købt mig fine nye hverdagssko, mens jeg var hjemme. Min mor er jo bestyrer af en sports- og modetøjsbutik, og jeg havde fået hende til at tage et fint lille udvalg af både sko og tøj med til Else i Holstebro, og så fik jeg ellers købt ind skal jeg love for. Skoene er så fine. Helt små tern i blåt og hvidt. Og så behagelige at have på. Her sammen med mine hvide yndlingsjeans (også fra mors butik) og en lys koral top. Rigtig sommerligt, synes jeg.

image

Torsdag aften var vi ude at spise en rigtig lækker middag på La Parrilla, der ligger på Jumeirah Beach Hotel med udsigt ud til Burj Al Arab. Vi har været der en enkelt gang før, hvor maden var super god, og det var den igen igår! Det er altså bare lækkert, når man kan besøge et sted flere gange, og det så er en fantastisk madoplevelse hver gang! Faktisk var det så godt, at jeg laver et lille indlæg om restauranten i morgen.

Dejlig weekend i Danmark

Som du nok ved, så brugte jeg/vi sidste weekend i Danmark, hvor vi var hjemme til det dejligste bryllup for min “søs” Lisa og hendes skønne Jacob (det kan du læse meget mere om her). Men selvom hele lørdag gik med bryllup, så havde jeg både en halv fredag og en hel søndag sammen med mine forældre, min reservemor Else (mine forældres veninde), Sofus-hunden, min dejlige bedstemor og vores Gitte (bedsteven af familien igennem 25 år) og det var skønt!

Jeg nød hvert sekund sammen med mine kære, og der blev virkelig hygget til den helt store guldmedalje! Nårh ja, og så blev der spist god mad for alle pengene – og nydt den smule sol og forår, som søndag eftermiddag bød på… ELSKER dansk forår (når der er sol og lune temperaturer) hvor alt springer ud og bliver smukt!

Jeg fik taget en masse billeder i løbet af de dage, og jeg havde egentligt tænkt, at de skulle med i morgendagens glimt, men da jeg også har fået taget en del denne uge faktisk, så ville det blive en alt for lang omgang. Desuden, så synes jeg faktisk, at sådan en dejlig weekend fortjener sit eget indlæg, så her kommer billederne fra en dejlig weekend i Danmark.

IMG_0965

 Morgenhimmel på vej til Danmark

IMG_0968

 Frokostbordet der ventede os

IMG_0996

Sofus’s du-kan-ikke-modstå-mig-nummer :)

IMG_0993

Mor, far og Else fredag aften <3

IMG_0986

 Fantastisk sommersalat

IMG_0990

 Kæmpe wienersnitzel med fars gode panering. Mums.

IMG_1003

 Flødeboller med 70% chokolade. Oh my Gawd!

IMG_1007

Danske bagerrundstykker – lækkert!

IMG_1219

 Søndag formiddag – Sofus passede på mig, mens jeg hvilede lidt ekstra.

IMG_1220

Smukke stedmoderblomster

IMG_1223

Åh du danske forår, du gør mig glad, når altid springer ud.

IMG_1240

Hygge i solens stråler – sol, vin, mor, bedstemor, Gitte og far + Sofus. Det bliver ikke meget bedre! At jeg både have trøje, stor striktrøje og jakke på er mindre vigtigt.

IMG_1239

 Vin og sol – en god kombo

IMG_1225

 Forårssol og træer på spring

IMG_1242

 Bedstemor og jeg i en selfie <3

IMG_1245

Søndag aften med god mad og mine kære :)

IMG_1248

 Flæskesteg og chips til at dyppe i sovsen – oh yeah ;)

IMG_1251

 Bedstemors jordbærtærte <3

IMG_1254

 I Billund lufthavn blev det lige til et par smørrebrød inden vi lettede

IMG_1258

 Trætte mennesker på vej hjem efter en fantastisk weekend

Det fineste bryllup <3

Jeg har efterhånden nævnt et par gange, at jeg/vi var i Danmark i sidste weekend for at deltage i min “søs’s” bryllup. Jeg har også lovet jer billeder, og lidt flere ord om dagen, men jeg har ikke lige haft hverken tid eller overskud før nu, så her kommer bryllupsberetningen om bedstevenindens fineste bryllup i lørdags.

IMG_1073

Vi landede jo fredag formiddag, så vi havde fredag til at hygge med vores familier og til at få sovet en smule efter en 12 timer lang rejse – og jeg er vitterligt bare piv ringe til at sove i et fly. Men det var en rigtig god dag, og efter en lækker aftensmad og lidt vin, så sov jeg simpelthen som en sten (egentligt et sjovt udtryk).

Lørdag morgen startede vi ud med rigtige, danske bagerrundstykker – åh det var godt! Og så skulle jeg ellers ned for at mødes med bruden, Lisa, ved frisøren (Stylevision) kl 10.30. Min mor kørte mig derned, for hun kender jo også Lisa utroligt godt, og da de skulle med i kirken, så ville hun lige med ned at sige hej og tage lidt billeder :) Og så var det, at hun kom på den geniale ide, at de da lige kunne lave krøller i mit hår, når jeg nu alligevel sad der og snakkede med Lisa, mens hendes hår og makeup blev lavet. Så pludselig stod jeg med de fineste krøller – og en time mere til at hygge om bruden. Sådan. Vi hyggede dernede, der var god stemning, der blev serveret asti, jordbær, chokolade og vindruer. Slet ikke tosset. Og så fik jeg også lige hilst på den søde Jacob, da han kom og afleverede brudebuketten til mig – og det havde han altså gjort godt!

IMG_1016

IMG_1015

IMG_1034

IMG_1040

Da vi var færdige ved frisøren kørte vi op til hotellet, hvor Lisa og Jacob skulle overnatte, og hvor vi skulle i tøjet og gøre os helt klar. Det var heldigt, at Lisa havde bil, for vejret var ikke helt med brudeparret (ej heller os der er vant til andre grader og sol), men det lykkedes os da at komme i læ og tørvejr uden skader på hår eller makeup. Og det er vigtigt på sådan en dag.

Da det nu var min “søs”, der skulle giftes, så havde jeg selvfølgelig lavet en lille pose med gode ting og sager til hende – lidt cava, lidt chokoladeovertrukne dadler og et strømpebånd – for det skal enhver brud da have. Og det var heldigt, at jeg havde købt et, for det havde Lisa ikke selv tænkt på. Puh crisis avoided ;) Haha.

IMG_1051

IMG_1067

IMG_1069

IMG_1055

IMG_1079

IMG_1083

Efter vi var kommet på plads og havde fundet alting frem, efter jeg havde fået taget lidt detaljebilleder og vi havde danset til lidt musik og drukket lidt cava, så blev vi enige om, at vi skulle da have en fransk hotdog til frokost – det kan man nemlig ikke få her i Dubai. Som sagt, så gjort. Vi lånte en paraply, fik arrangeret sløret så det ikke fløj nogen steder, og så gik vi ellers på jagt. Og vi fandt også en virkelig god hotter.

IMG_1077

Tilbage på hotellet fik vi bruden i kjolen, og hold nu op altså, smukkere og yndigere brud skal man lede længe efter! Jeg er muligvis en smule partisk, da jeg jo ved, at der bag det smukke ydre findes en ligeså smuk personlighed. Men hun var breathtaking! Virkelig.

IMG_1095

IMG_1098

IMG_1126

Da vi var klar – og havde hørt lidt mere musik og drukket lidt mere cava – kom Lisa’s far for at hente os og bringe os til kirken. Og det var et styks stolt far! Forståeligt nok.

IMG_1123

Og afsted kom vi – faktisk var vi i god tid, hvilket vi også fik af vide, da vi ankom til kirken. Så vielsen startede til tiden. Det var en smuk vielse. Brudeparret strålede af lykke og glæde. Præsten, som er Jacobs svigerinde, holdt en fin og personlig tale og der blev sagt højt og sikkert ja til at følges ad resten af livet. Åh glæden boblede i maven på mig. Det er så vidunderligt at se kærligheden så tydeligt imellem to, man holder så meget af. Ja, jeg var rørt.

IMG_1134

IMG_1139

Vi var heldige med ca. 5 minutters tørvejr, da vi kom ud af kirken, så der var tid til knus og tillykker, og selvfølgelig lidt billeder. Men så begyndte det igen. Så vi fortrak hurtigt ned til Valgmenighedshuset, hvor selve festen skulle holdes.

IMG_1146

IMG_1150

image

Og sikke en fest! Maden var virkelig god, vinene var virkelig gode, stemningen var virkelig god, vi sad ved det hyggeligste bord med gode venner, vi kendte, talerne og sangene var så fine (jeg kom endda levende og ifølge andre godt igennem min tale til brudeparret), og de to, der spillede op til dans gjorde det super godt. Så der var snak, højt humør, dans og masser af vin hele aftenen og natten med. Det var så godt. Så hyggeligt, så Lisa og Jacob, så rigtigt. Og som et ekstra plus, der lige gjorde en perfekt dag og aften endnu bedre, så lykkedes det mig at få den allersidste dans med min mand <3 Han vil ellers aldrig danse med mig, men åh hvor gjorde han min dag fuldendt med den ene dans!

image

IMG_1156

IMG_1159

image

image

image

IMG_1190

Os piger <3

image

image

image

Mine smykker til lørdagens bryllup

I lørdags var jeg jo til bryllup hos bedsteveninden/”min søs” og hendes søde mand. Og det var simpelthen det fineste, afslappede, hyggelige bryllup! Der skal nok komme et indlæg om det med masser af fine glimt og lidt flere ord om brylluppet, men jeg skal lige have tid til det.

Igår aftes var jeg nemlig ikke meget værd – fik pakket ud, vi bestilte mad udefra og så et tv-program. Det var alt. Og så gik jeg tidligt i seng. Er dog stadig lidt træt i dag, men det var også en (fantastisk) weekend med fuld fart og to lange rejser frem og tilbage. Så det er måske meget forståeligt.

Det lykkedes mig dog at få lagt et billede på bloggens instagramprofil (@jewelryandlife) af de smykker, jeg havde på til brylluppet. Men I, der ikke følger instagramprofilen, skal naturligvis ikke snydes. Så her er det – billedet af mine smykker fra brylluppet i lørdags.

image

Jeg havde valgt diamanter og guld – med lige et lille drys af perler – det synes jeg passer så godt til festlige lejligheder og bryllupper i særdeleshed. Selvom det måske kan lyde en smule prangende, så var det faktisk ganske diskret. Det handler nemlig om at vælge de rigtige smykker, dem der fylder uden at fylde. De diskrete smykker der går til alt. Favoritter i min samling – netop fordi de passer til alt, de er smukke, men stadig diskrete og enkle.

Og det med diskrete smykker, det synes jeg, at mine enkle og tynde armbånd fra ANNI-LU med henholdsvis en blågrøn diamant og 3 perler, samt mine to tynde guldarmbånd købt her i Dubai, formår at være til perfektion. Der var pynt på mit håndled, men ikke på en måde der skreg på opmærksomhed.

Samtidig havde jeg valgt mit smukke (og eneste) diamantvedhæng til at have om halsen, for det glimter og skinner så fint, men da det stadig er diskret i størrelsen, så passede det perfekt. Især sammen med mine elskede små diamantstikkere fra Lars – købt i Monili her i Dubai. Igen diskrete og klassiske. Og bare helt perfekte.

Slutteligt havde jeg valgt to af mine favoritringe til festlige lejligheder – mine cocktailringe. Den ene fra Jewlscph med gul citrin og diamanter, den anden fra Aagaard med fine blomster og zirkoner. Selvom begge ringe er relativt store og markante, så blev det ikke for meget, da jeg holdt looket til en ring på hver hånd og de er samtidig ret klassiske – hvilket egentligt kendetegner alle smykkerne, jeg havde valgt til begivenheden.

 

Kort uge forude – heldigvis!

image

 

Billedet siger det hele – det eneste, der er bedre end en lang weekend, er, at der venter en kort uge bagefter! Og hold nu op, hvor er det godt, at der kun er 3 arbejdsdage i denne uge. For efter en fantastisk weekend i Danmark, så er vi godt smadrede. Faktisk helt og aldeles. Flyveturen hjem igår tog de sidste kræfter – og det blev ikke til så meget søvn i nat (eller i weekenden for den sags skyld). Så nu skal jeg bare slæbe mig igennem resten af dagen på arbejde (har frokostpause at the moment), og så skal jeg hjem, bestille mad udefra, nusse om katten og tidligt i seng!

I skal nok få meget mere af vide om weekendens hygge og selvfølgelig brylluppet! Jeg skal bare lige blive levende igen.

Hav en dejlig dag!

Fantastiske illustrationer af ægte (hverdags) kærlighed

Godsøndagmorgen allesammen,

Jeg håber, at I har jer den dejligste weekend.

Da jeg jo var til kærlighedsfest, eller bryllup om man vil, igår, så tænkte jeg, da jeg planlagde dette indlæg, at det ville være oplagt at lade dagen handle om kærlighed. Den vi alle sukker efter. For der er ikke noget vigtigere end kærlighed, er der? Her mener jeg altså al slags kærlighed. Den til vores private partnere, den til familien, den til veninderne, den til kæledyret, og ikke mindst den til os selv. Det er bare vigtigt at have kærlighed i vores liv, tror jeg. For det er med til at gøre verdenen lidt bedre, lidt mere lyserød, lidt mere udholdelig på dårlige dage. Og det er den, der gør, at vi har nogle at fejre med på de gode.

I dag kommer det imidlertidigt til at handle om kærlighed til vores udvalgte partner/kæreste/mand/hustru (uanfægtet hvilket mærkat man vil bruge). For selvom vi alle helt sikkert ved – langt ind i maven – hvad kærlighed er, så er det ikke altid let at sætte ord på de følelser, de ting, der gør, at det lige er det, der bare er helt rigtigt.

Når man ser billeder, der skal udtrykke kærligheden mellem to mennesker, så er det ofte de lidt større følelser eller begivenheder, der er i spil. Forlovelser, bryllupper, fester, det første barn. You get my picture. Og de stunder er da også helt fantastiske, men kærlighed handler også om hverdag. For dem er der flest af. Men hverdagskærlighed ser man ikke så meget til, for hvordan beskriver man lige den? De der små ting, der gør, at man også kan mærke kærlighedssommerfuglene på en helt almindelig træt tirsdag. De er svære at formidle. Svære at fange. Svære at sætte ord eller billeder på.

Derfor blev jeg simpelthen også så glad, da jeg faldt over den koreanske kunstner Puuung’s helt fantastiske illustrationer. De viser nemlig hverdagskærlighed på den mest rammende og rigtige måde, nogensinde. Jeg faldt for dem med det samme, og kunne genkalde stort set alle situationer fra mit og kærestens eget liv – for det er netop disse ting, der giver mig sommerfugle i maven i hverdagen. De små ting. Bevares, jeg elsker, når kæresten overrasker mig; når vi er på weekender eller ferier sammen og der er plads til romantik for alle pengene; når vi er ude at spise fint med dug, lys på bordet og dyr vin (I mean, who doesn’t?), men jeg elsker endnu mere, når han tager min hånd; når han blidt kysser mig på pande; når han nusser mig på ryggen, mens vi ser tv; når han kommer uventet hen og holder om mig, mens jeg laver mad. Det er de små ting, der gør den store forskel. Det er der, den ægte kærlighed, den, der varer ved, er at finde. Det tror jeg i hvert fald.

Jeg har udvalgt en (stor) del af de fantastiske illustrationer, fordi jeg synes, de rammer så meget plet, men følg linket her http://higherperspectives.com/puuung/ og se dem alle sammen – de er det værd! For jeg tror, at de vil ramme noget i dig også.

554080908bc99 554080918dbb9 554080949c337 5540809110adb 5540809328f82 5540809224055 asdqdawedasd 554080f868974 5540808e21bdd 5540808ea5d74 5540817cb4e34 5540817da7081

(alle billederne er fundet her: http://higherperspectives.com/puuung/)

Glimt fra hverdagen: Ruby, taleskrivning og arbejde

God lørdag til jer alle,

Jeg håber, at I har tid til at nyde en langsom morgen med god morgenmad og hygge. Det er den bedste start på weekenden, synes jeg. Som jeg skrev i torsdags, så har jeg ikke taget min computer med hjem til DK, da jeg (sikkert i dette øjeblik) har travlt med min “søs”s bryllupsforberedelser, hvorfor da dette indlæg også er forberedt i torsdags.

Men bare fordi jeg har travlt med at nyde kvalitetstid med familien, samt med bedstevenindens bryllup, så skal I da ikke snydes for denne uges glimt fra hverdagen – omend den er i en lidt kortere udgave end normalt. Da dette indlæg er fra i torsdags, så er weekenden selvsagt ikke med. Men så bliver ugens glimt nok bare det længere i næste uge – måske ;)

Det har egentligt været en helt ok uge – der har været mange praktiske ting, der skulle nåes, inden vi skulle rejse. Vasketøj. indkøb, blogforberedelser, pakning, bryllupsforberedelser osv. Og så skulle arbejdet jo passes, og der skulle også være plads til lidt hygge både med hinanden og med kitkatten Ruby, for lige meget hvor godt jeg ved, at hun bliver passet af CritterSitters, så hader jeg at tage væk fra hende. Hun er jo vores lille darling.

image

I lørdags gik vi op i udkigsrummet i vores tårn, hvor vi sad og arbejdede – jeg på bloggen, Lars med hans HD fag. Men det var ikke det eneste, jeg arbejdede på.. Jeg forsøgte også at skrive på en bryllupstale til min veninde – ikke nemt at finde de rette ord. For hun betyder uendeligt meget for mig – det gør de begge faktisk. Så det skulle være helt rigtigt. Puh!

image

En meget træt, og helt utrolig kær (hvis du spørger mig), lille uldtot, der faldt så dybt i søvn, at hun slet ikke registrerede, at vi kom ind i sengen.

image

Glimt fra mit arbejde – søndag var frokosten lidt ekstra rar, for da havde jeg nemlig en rest phad thai med rejer med. En favorit hos mig. Var i gang med en møbelforhandlerpræsentationsbrochure – sjovt at være kreativ med både ord, billeder og layout. I love it. Ligesom jeg er virkelig glad for det dejligt lyse kontor.

image

 

Onsdag vandt vi endnu et ret stort projekt – et der har været utrolig længe undervejs – så det blev fejret med donuts til hele kontoret. Det er en af favoritterne blandt mine kolleger – altså donuts – når der skal fejres, når der skal hygges, når der er fødselsdag. Donuts dur til det hele.. åbenbart. Men en enkelt smager da også ret godt. Det indrømmer jeg gerne. Men når de andre begynder at køre nummer 2 og 3 ned, så kan jeg ikke følge med.

Older posts Newer posts

© 2018 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑