Month: marts 2015 (page 1 of 4)

Så blev jeg lige glad

Ai hvor bliver man altså glad, når man står træt i den overfyldte metro lidt over kl 17 – på vej hjem fra arbejde – og man så pludselig ser dette på facebook!

jukserei

Det er så fedt at opdage, at folk sætter pris på det, man skriver – og når de ligefrem deler det, så gør det da kun min glæde endnu større! Det er da optur! Mit humør steg i hvert fald lige 10% og trætheden faldt 5%. Hahah.

Og jeg synes stadig, at Jukserei laver nogle alt for fine smykker. Bare hvis I skulle være det mindste i tvivl.

Hvis du gik glip af mit indlæg om Jukserei i første omgang, så kan du finde det lige her!

Fortsat god dag!

New in: Louise Kragh Minidot Earchains

Godmorgen derude!

Den anden dag viste jeg jer mit nye ANNI-LU armbånd, men jeg er slet ikke færdig med at vise mine nyeste tilføjelser til smykkesamlingen endnu. Mine forældre havde nemlig også mine nyindkøbte Louise Kragh Minidot Earchains med ned til mig. Og de er altså lige så fine, som jeg forestillede mig dem.

DSC_0235

Jeg er helt vild med den lidt mørke (næsten lilla-like) pudderfarve, som minidotterne har. Det er sådan en farve, som jeg bare bliver lidt glad af. Og så passer den så fint til både sort, hvid og andre pasteller.

Jeg er ret vild med det look, som kæden giver. Det er kæden, der giver det der ekstra. Og det er da også derfor, at det var Minidot Earchains, jeg valgte, og ikke bare almindelige minidots. Omend de også er fine. Så giver de bare ikke samme kant!

Jeg har allerede brugt dem til skjorte og jeans på jobbet, og til den lille sorte i weekenden. Til begge outfits følte jeg faktisk, at øreringene – selvom de faktisk er ganske diskrete – var det, der gav det ekstra umff. Især når man sætter håret op, så man virkelig kan se kæden uden nogle forstyrrende elementer, såsom flyvsk hår.

DSC_0236

DSC_0226

DSC_0240

DSC_0242

DSC_0247

I want: Jane Kønigs Magnetic Øreringe

Har I set Jane Kønigs nye Magnetic øreringe? Kollektionen blev lanceret i fredags, og jeg har sukket efter dem lige siden.

De farverige øreringe er den helt rigtige blanding af rå og klassisk. Den takkede kant hele vejen rundt (der giver mig associationer til små urskiver – altså dem der er inde i urene, hvis I ved, hvad jeg mener), skaber det rå udtryk, mens den runde organiske sten udligner med et mere klassisk og feminint islæt. Jeg er vild med dem.

Skærmbillede 2015-03-30 kl. 18.56.20

Og her kommer så det allerfineste ved den nye Magnetic kollektion. Øreringene sættes fast med magneter (navnet giver lidt et hint, hahah), hvilket betyder, at du har mulighed for at placere øreringene lige der på øret, hvor du har lyst. Så faktisk behøver du slet ikke nogle huller i ørene for at kunne bruge dem. Smart, ikke? Også for sådan en som mig, der synes, at det ser evigt fint ud med flere øreringe i øret, men som alligevel gerne vil holde det til et enkelt hul i hvert øre, fordi det bare passer bedst.

Jeg er vild med dem alle. Men jeg tror nu nok, at den første jeg vil bestille hjem, bliver den lille størrelse. Så jeg ligesom kan finde ud af, hvor jeg kan lide at bruge den. Har en ide om, at den både skal bruges som et ekstra “hul” ved siden af mine eksisterende, og så også oppe i toppen af øret. Det ser nemlig også så fint ud!

Selvom jeg er ret glad for blå (sammen med rød, og ikke-farven sort er det mine yndlingsfarve), så tror jeg alligevel, at jeg vil vælge den klare, da det ligesom passer bedre til alle slags øreringe, tænker jeg.

Skærmbillede 2015-03-30 kl. 18.56.45

Men jeg er også ret vild med dem med to sammenhængene øreringe – specielt i den orangerøde/grønne farvekombination. Den er bare fin. Og lidt fræk. Kunne godt blive et fremtidigt køb!

Og så er der jo lige den lyserøde farve, som man selvfølgelig kun kan få i den store udgave af øreringen – så dumt altså! For den er da for fin! Girly, men stadig super rå grundet designet. Suk. Giv mig en af hver, tak. Det er pengepungen bare ikke til.

Hvilken er din favorit?

(Billederne er nuppet fra Jane Kønigs Instagramprofil – bare lige så det er helt på plads i forhold til rettigheder osv. – og det er ikke et sponsoreret indlæg, jeg er bare vild med smykkerne)

New In: ANNI-LU armbånd med blå/grøn diamant

Yay. Se hvad der lige er kommet ind ad døren. Eller det passer ikke helt. For mine forældre havde det med til mig, da de kom på besøg. Men det er stadig ret nyt. Og jeg knuselsker det allerede! Og jeg har ikke haft mulighed for at vise det før nu. Desværre. For det fortjener virkeligt at blive vist frem.

DSC_0176

Jeg taler selvfølgelig om det allerfineste armbånd fra ANNI-LU med den smukkeste lille blå/grønne diamant. Jeg er helt forgabt i farven, som skifter alt efter lyset. Det er smukt. Virkeligt.

DSC_0177

Jeg ved ikke, om I kan huske, at jeg desværre mistede mit fine armbånd med en lille sort diamant fra selvsamme ANNI-LU? Det har jeg grædt nogle salte tårer over. For det var nemlig det fineste. Men nu er jeg ret lykkelig igen. Man kan næsten sige, at jeg befinder mig i en lille lykkesmykkerus. For den sødeste Helle (kvinden bag de alt for fine armbånd – en kvinde som jeg nok gad kende. Hun virker simpelthen så sød) kunne måske nok ikke hjælpe med et armbånd magen til det gamle, men jeg er mindst ligeså vild med det nye, som hun i stedet foreslog mig.

DSC_0180

Og det er allerede blevet brugt flittigt. Alene. Og sammen med mit andet ANNI-LU armbånd. Det med de 3 perler. Favoritter begge to. Det siger jeg jer. Jeg har også brugt armbåndene sammen med det fine, sart-lyserøde agat armbånd, som jeg købte til fredagsmarkedet for nogle uger siden. Og jeg synes faktisk, at de passer ret godt sammen.

DSC_0188

Faktisk så meget, at jeg overvejer at udvide med nogle mere farverige ANNI-LU armbånd, da de to jeg har, er meget klassiske. Hvilket er lige det, jeg elsker ved dem. Men måske vil et par stykker med lidt flere farver ikke gøre noget!?

Men indtil videre knuselsker jeg de to, jeg har. De er simpelthen smukke. Synes I ikke?

Hav en dejlig dag derude.

DSC_0187

DSC_0186

DSC_0189

Glimt fra hverdagen: mad, hygge og favoritter

Så er lørdag snart gået – og dermed er endnu en uge forsvundet. En uge som egentligt har været ganske rar, men som stadig har været præget af et stort savn til mine forældre, som jeg jo startede ugen med at følge til lufthavnen.

Ud over, at jeg skulle sige på gensyn til mine forældre, så har ugen budt på rare ting som trøste-phad thai søndag, burger og bio-date med Lars tirsdag, hjemmehygge torsdag aften med Lars og aleneaften med karbad og sushi fredag. I dag har den stået på afslapning, praktiske opgaver, bagning af boller, samt lidt blogting.

Nårh ja, og så har vi fået bestilt hotel til en weekendtur til Fujairah næste weekend (det bliver vores påskefejring), samt vi har fået købt billetter til Robbie Williams koncert, når han spiller i Abu Dhabi i slutningen af april. Så en ret rar weekendafslutning.

Nu til denne uges glimt fra hverdagen…

image

Søndag aften var jeg helt mast efter at have været ude i lufthavnen med mine forældre. Faktisk var jeg en lille, trist en, så Lars og jeg bestilte min favorit phad thai med rejer fra favoritstedet The Noodle Room til aftensmad og så så vi ellers hyggetv hele aftenen.

image

Tirsdag havde jeg to af mine nye garderobefavoritter på – lækre hvide jeans og blød skovmandsskjorte.

image

Jeg kom også lige til at købe denne fine silkeskjorte fra H&M Studio SS15 i tirsdags. Ups. Men den var altså så fin. Oversize. Lang. Men kan stadig bruges inde i bukser/nederdele. Og så er det silke! I like.

image

Tirsdag var også dagen, hvor Lars og jeg var i biffen igen. Denne gang så vi Cindarella. Havde fået lokket Lars med af flere årsager. Vi fik burgere først. Det var DU Tuesday (svarer til teliatirsdag med 2 for 1 biografbilletter). Og jeg gik med til at tage med ind og se en film, som jeg måske ikke gad. Håber han glemmer den sidste. Hahah. Filmen var rigtig sød. Og med god humor. Og denne gang endte jeg ikke med popcorn i hele min taske. Score!

image

Fin vinduesudstilling. Næsten kunst. Synes jeg.

image

Jeg lavede hjemmelavet hønse(kyllinge)salat med friske grønne asparges, æble og champignoner. Det var så godt. Og min egen opskrift. Fusionerede et par eksisterende opskrifter. Ikke sidste gang jeg laver det!

image

Udsigten fra vores altan. Med et næsten magisk lys lige inden solnedgang i onsdags.

image

Katten Ruby nød det også. Mine forældre har virkelig fået hende til at elske at være ude på altanen. Noget hun ellers var lidt utryg ved før. Selvfølgelig kun i sele. Kan ikke klare tanken om, at hun skulle forsøge at hoppe op på rækværket og styrte.

image

Torsdag skød vi weekenden i gang med gin&tonics på altanen, da vi kom hjem – selvfølgelig inklusiv Ruby.

image

Efterfulgt af friske grønne asparges rullet med parmaskinke og i ovnen. Og rødvin. Det var så rart. Bagefter stod den på bøffer, rodfrugter i ovnen og bearnaise. OG mere vin.

Hav en skøn lørdag aften derude! Her står den på en sjov film inden vi skal i seng. I morgen kalder arbejdet – og så er det Lars’ fødselsdag. Det skal fejres.

 

Sikke en dejlig dag, det var

Godaften derude,

nej hvor jeg håber, at I har en dejlig fredag aften – hvad enten den går med sofahygge, middag eller dans på bordene ;)

Selv har jeg haft en rigtig dejlig dag og aften! Vi har haft sådan en afslapnings/hyggedag, Lars og jeg. Faktisk startede vi allerede i aftes, da vi fik weekend. Der startede vi nemlig med gin&tonics på altanen efterfulgt af god mad. I dag sov vi så længe, gik ned på cafeen i bygningen og spiste morgenmad og så hyggede vi ellers bare og lavede ingenting… Virkelig rart nogle gange!

Her til aften skulle Lars så af sted til fødselsdagsmiddag og bytur med drengene, så jeg har været alene hjemme med katten. Og det har bare været en dejlig aften. Kunne have valgt at tage ud. Men ville hellere blive hjemme. Det havde jeg brug for.

Først var jeg i et dejligt langt karbad – med masser af skum. Det hører sig nu engang med, synes jeg.

image

Bagefter pakkede jeg gaver ind. Den mandlige beboer her i lejligheden har nemlig fødselsdag søndag, så det passede så fint at pakke gaverne ind her til aften, når han nu er ude af huset.

Og så blev det tid til selvforkælelse vol. 2 – sushi, kølig hvidvin og ynglingsrittersport. Nårh ja og så en omgang netflix. Så rart!

image

Og det blev bare ekstra hyggeligt med den søde lille uldtot, der puttede ved min side i sofaen :)

image

Nu vil jeg i seng (vi er 3 timer foran jer i Dk, så den er lige staks 01 hernede, så det er ikke fordi, at jeg går vanvittigt tidligt i seng! Bare hvis I lige skulle få den tanke! Omend jeg godt kunne finde på det, hvis jeg var træt nok)… I morgen satser jeg på at få lavet lidt blogting…

Hav en skøn aften derude! Og tak for I læser med :)

 

Bagom Monili – der hvor smykkemagien sker

Da mine forældre var på besøg i sidste uge, var vi inde i en af mine favoritbutikker hernede, nemlig smykkeforretningen Monili, ikke mindre end 2 gange.

Første gang skulle vi blandt andet kigge perleøreringe til min mor, jeg skulle købe et armbånd for min veninde til hendes bryllup og så skulle jeg have bestilt min rubinring (som jeg skrev om her og som jeg viste jer første glimt af igår). Jeg endte jo med at gå med mulighed 2 – altså det design som jeg faldt over ved en tilfældighed, og ikke det design, jeg først havde regnet med. Og jeg er så glad for mit valg.

Anden gang skulle vi hente min ring + min mor ville gerne købe en lille gave til en veninde. Da vi så var derinde, så faldt hun for det fineste, enkle perlevedhæng i den helt rigtige nuance, der matchede nuancen på hendes perleøreringe. Der var dog et problem. Vedhænget var i hvidguld, og mor ville gerne have det i alm. guld. Det kunne de dog udskifte.  Hvis vi bare ville vente lidt. Det sagde vi ja til.

Men så skete der noget (lidt vidunderligt), min smykkepusher Panky (jeps, det er hans faktiske navn) spurgte, om vi ville med en tur om i værkstedet og se, hvordan de lavede alle deres smykker i hånden. Er du vimmer, jeg fik sagt ja hurtigt. Det er jo der, magien sker. Smykkemagien. Og den chance kunne jeg ikke lade forpasse. Heldigvis ville mine forældre også gerne med.

Så vi kom med om bag Gold & Diamond Park, hvor Monili har deres værksted liggende (eller i hvert fald et af dem – de har to).

Og det var virkelig fascinerende at se det sted, der normalt er forbeholdt medarbejdere. Og lad mig bare gøre det klart. Der bliver virkelig skabt SMYKKEMAGI inde på det værksted! Det er kunstnere, der arbejder der. Alle smykkerne er nemlig lavet i hånden. Vi så det ske. Og jeg fik endda lov til at tage lidt billeder, som jeg kan dele med jer. Jeg vil dog godt lige sige, at billedernes kvalitet ikke er den allerhøjeste, da jeg ikke ville være i vejen for dem, der arbejdede, samtidig med at jeg kun havde min mobil (en gammel iPhone 4) til at tage billederne med, da jeg ikke lige havde regnet med sådan en oplevelse. Men de er da gode nok til at kunne give en fornemmelse af, hvor fantastisk et arbejde de udfører i hånden!

IMG_9887

De her to gutter sidder og laver modeller af smykker, som kunder har bestilt, f.eks, ligesom min ring, der er blevet skabt ud fra et billede. Det er altså sådan processen starter. Først tegnes modellen, så laves den i voks. De sidder simpelthen og håndfiler voksen, indtil den har det ønskede design. Mega sejt.

IMG_9888

Her er det en anden og blødere voks, der også bruges til at lave modeller efter. Den her kommer varm ud af en maskine, og mens den er smeltet, bliver den så formet til det ønskede design.

IMG_9882

Det er svært at se, men denne mand sidder simpelthen og saver nogle bitte små huller ud i en guldplade. Det skulle blive til et specialdesignet vedhæng. Vildt at se, hvor præcist den mand kunne save de små huller ud. Vi så ham gøre det, så der er ikke noget snyd i det, og hullerne var helt ens! Det ville jeg aldrig kunne gøre.

IMG_9880

Fyren her var i gang med at skabe guldstykket til et par øreringe med store sorte onyx.

IMG_9881

 Her viser vores “guide” os, hvordan stenen kommer til at sidde i guldstykket, når guldstykket er formet og slebet færdigt.

IMG_9878

Endnu en kunstner i gang med et par øreringe. Det er virkelig guldsmede, der sidder på værkstedet, og mange af dem er blevet oplært af deres fædre, som igen er blevet oplært af deres. Det ligger derfor dybt i deres blod at lave smykker så smukke, at man næsten kan trille en tåre.

IMG_9879

Hver eneste af guldsmedene sad med det område, de nu engang er eksperter i. Nogle arbejder med sølv, andre guld, nogle med overfladebehandling og andre igen med diamanter. Det er fascinerende. Og vildt at se, hvordan håndlavede smykker bliver skabt.

IMG_9885

Denne mand er i gang med at skabe et par ørehængere ud fra et billede, som en kunde har tilsendt. Vildt at de ikke skal have mere for at kunne skabe sådan et smykke. Synes jeg.

IMG_9889

Og så kom vi pludselig til det rigtigt sjove. Dem der arbejdede med diamanter! Her ligger en lille flok diamanter, der skulle bruges til en ring, som en kunde havde specialbestilt.

IMG_9892

I dyb koncentration sad han og puttede hver enkelt lille diamant på dens plads i ringen med en lille tang. Det hele var så omhyggeligt. Så fint. Jeg var næsten bange for at trække vejret. Og meget imponeret over hans helt rolige hænder! Det havde de faktisk allesammen. Jeg ville aldrig kunne gøre det, de kan!

IMG_9893

Her ser I den ring, som han er ved at indfatte diamanterne i. De bruger en slags blød voks på små stumper træ til at holde ringen fast, så de har noget at holde i, imens de laver noget så delikat, som det er at isætte diamanter. Ret smart, da det ikke skader selve guldet.

Det var de billeder, jeg fik taget inde på værkstedet. Jeg håber, at I kan fornemme lidt af den magi, der sker derinde, også selvom mine billeder ikke er de allerbedste! Det var i hvert fald en stor oplevelse at få lov til at se smykkemagien up close. Jeg er nu endnu mere fascineret over dem, der har fingerfærdigheder til at håndlave smykker af den kvalitet! De er sgu seje. Og jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal have fingrene i et Monili-smykke.

Det første glimt af min nye rubinring

Godmorgen i stuerne!

Igår viste jeg lige et allerførste glimt af mine nye rubinring ovre på bloggens helt nye instagramprofil (@jewelryandlife)! Men jeg synes da ikke, at I skal snydes her på bloggen. Derfor får I lige det samme lille smugkig her.

Kan I huske, da jeg skrev om mine overvejelse omkring designet? Jeg havde egentligt et design, jeg havde tænkt på i lang tid, men så faldt jeg over et andet og lidt mere unikt design, som jeg overvejede. Jeg diskuterede det lidt med både Lars og mine forældre, samt min smykkepusher, og jeg endte altså med at tage mulighed 2! Og det er jeg så glad for. Den er enkel. Smuk. Og stenen kommer virkelig til sin ret. Farven er smukkere end  smuk. Samtidig ligner den ikke alle andre ringe.

image

Der skal nok komme bedre billeder, men jeg skal lige have tid og mulighed for at tage gode billeder af ringen. For det fortjener den. Synes, den er blevet så flot. Er den ikke?

Jewelry and life nu på Instagram!

Jeg har tænkt på det et stykke tid, og nu har jeg gjort det. Taget det næste lille skridt på min rejse med egen blog – jeg har simpelthen lavet en instragramkonto til bloggen! Her vil jeg dele billeder af mine smykker, min hverdag, små ting, oplevelser, samt fortælle om nye spændende indlæg her på bloggen.

Du finder bloggen (og altså mig) ved at søge på @jewelryandlife på instagram. Jeg håber meget, at du har lyst til at følge mig (bloggen) derinde!? Så bliver jeg glad og sender varme, virtuelle krammere til jer alle…

Der er stadig lidt tomt derinde, men jeg lover, at der nok skal komme en del liv derinde. Elsker nemlig instagram! Og bruger det allerede flittigt som privatperson. Nu får jeg så to profiler at boltre mig på. Yay!

instagram profil

Jeg har lidt en plan om, at jeg snart vil følge efter med en facebookside også – og måske endda en twitterprofil. Jeg er bare lidt i tvivl. Er twitter overhovedet noget, som folk bruger? Altså folk, der ikke lige arbejder enten med kommunikation/marketing eller tech-stuff?

Hav en dejlig dag derude!

Glimt fra hverdagen (forsinket edition): Forældrebesøg!

God mandag-morgen derude!

I lørdags lovede jeg, at der ville komme en forsinket udgave af ugens glimt fra hverdagen, og den kommer altså i dag. For selvom jeg havde regnet med, at jeg ville lave det igår, så var overskuddet der ikke. Følte mig helt mast ovenpå et hårdt og tidligt på gensyn, samt en lang arbejdsdag. Også emotionelt. Så aftenen foregik på sofaen med phad thai og netflix. Det var rart.

Men nu tilbage til (sidste) uges glimt fra hverdagen, som måske nok kommer et par dage for sent, men til gengæld der tale om en ekstra lang udgave. For sidste uge var nemlig usædvanlig dejlig! Og fyldt med gode oplevelser og dejlige mennesker. Vi havde jo besøg af mine elskede forældre, og det nød jeg i fulde drag(eller bør nok skrive vi, for Lars virkede også ret godt tilfreds).

Der var både plads til hyggeligt marked, ørkenophold, hyggelige middage, gåture, shopping, smykker (!), familietid, fredagsbrunch, store bøffer og meget mere (har helt opgivet at vise jer glimt fra det hele). Alt sammen med 3 af mine ynglingsmennesker. Så for at være ærlig, så var det en allerhelveds rar uge!

IMG_9800

Sidste fredag tog jeg mine forældre med til mit ynglingsmarked her i Dubai. Det hedder Ripe Market og bliver i år afholdt i Zabeel Park om fredagen. Her kan man bl.a. købe økologisk frugt og grønt, samt alt muligt forskelligt kunsthåndværk og puller fra en masse boder. Det er så hyggeligt! Man kan også købe frokost derude, som man så kan sidde og spise i solen.

IMG_9802

Vi købte blandt andet ind til en super lækker salat – alt sammen økologisk og super lækkert!

IMG_9806

Jeg havde taget et tæppe med, så vi kunne købe frokost derude og så sidde og nyde både solen og den gode stemning i parken. Det summer nemlig derude i weekenderne lige nu. Ikke kun pga. markedet, selvom det bestemt bidrager til hyggen, men fordi det er godt udevejr i øjeblikket! Vi endte med at købe to lækre hummus’er med henholdsvis granatæblekerner og jalapenos, samt en tabouleh, hos The Hummus House. De var sindsygt gode! Og så fandt vi brandvarme, nybagte brød i en anden bod. Mums. Det var godt. Og super hyggeligt!

IMG_9809

Familieselfie :) Det armbånd, man lige kan ane, købte jeg derude. Det er agat. Super enkelt og fint, synes jeg. Og så kostede det kun 40 AED.

IMG_9823

Jeg elsker det her billede! Det fylder mig med dyb ro. Og jeg genkalder den dybe glæde, som min krop og sjæl var fyldt med, hver eneste gang jeg kigger på det (og jeg har det altså som baggrund på min mobil, så ser det ret ofte). Det er taget sidste lørdag, hvor Lars og jeg havde overrasket mine forældre med en overnatning i Liwa’s smukke ørken, på det fine Tilal Liwa Hotel. Som virkelig ligger midt ude i ørkenen. Vi startede med et par timer ved poolen – det her var vores udsigt. Smukkere bliver det da nærmest ikke!

IMG_9825

Værelset var pyntet romantisk op – det var virkelig fint med ægte roseblade og fine svaner på sengen.

IMG_9826

Der var også en flaske bobler, chokoladekage og chokoladeovertrukne jordbær. Dem hyggede vi med før og efter den fine 4-retters middag! Vi havde jo to værelser og dermed to gange af det hele. Det var så hyggeligt! Jeg har mange flere billeder på mit kamera, så regner med at få lavet et helt lille indlæg om vores ophold i Liwa snarest. For det var virkelig en lækker oplevelse, som jeg kun kan anbefale (og vi havde endda købt en deal)!

IMG_9897

Vi fik også lavet tarteletter en dag, min mor og jeg. Selvom vi ikke havde held af at finde hvide asparges, så vi måtte nøjes med de grønne, så smagte det ret fantastisk!

IMG_9874

Da mine forældre og jeg var en tur i Dubai Mall en aften, så spiste vi på Cheesecake Factory, da de også er fan af deres megafantastiske cheesecakes. Desværre kom vi til at overspise i nachos og hvidløgs- og parmasanbrød, så vi kunne ganske enkelt ikke spise dessert. Heldigvis kan man købe cheesecake to go, så det gjorde vi selvfølgelig. Og vi nød dem, da vi kom hjem!

IMG_9914

Vi var ikke de eneste, der nød at have besøg! Det gjorde vores lille kat Ruby også. Hun knyttede hurtigt bånd til både min mor og far. Og hun blev helt vild med at komme med dem ud på altanen i hendes fine, røde sele, hvor hun kunne nyde solen, og kigge ned på alle de små ting 200 m nede. (Er stadig tosset bange for at hun skal falde over rækværket, hvis hun skulle forsøge at hoppe derop, men med selen går det. Er dog en smule bekymret stadig for, at hun skal smutte ud, når døren er åbnet, selvom vi passer på, men nu har hun fået smag for at være ude, så nu prøver hun endnu mere = flere mareridt forude for Pernille her.)

IMG_9998

Som sagt, så knyttede Ruby sig hurtigt til mine forældre. Her putter hun ved min far, imens vi så Mord uden grænser. Er det ikke bare for sødt?

IMG_9923

I torsdags startede vi weekenden med lækkert oste- og skinkebord. Selvfølgelig ledsaget af rødvin. Det var godt. Og så sad vi ellers bare og hyggesnakkede og hyggespiste i 3 timer. Bedre bliver det ikke.

IMG_9995

I fredags var det tid for mine forældre til at indkassere deres julegave, nemlig fredagsbrunch på Imperium, der ligger på hotellet Jumeirah Zabeel Saray ude på palmen. Det var simpelthen bare helt rigtigt. Vi har været der før, blandt andet med min kusine, og vi er vilde med stedet. Det er så storslået en sal, man sidder i, og maden er stillet fantastisk smukt op. Og så er der bare uendeligt meget at vælge imellem. Mine forældre var vilde med det. Vi hyggede os. Og jeg gik amok i desserterne. Så det var bare perfekt.

IMG_9980

Her prøver min dejlige mor friske østers og champagne for første gang (altså østers, ikke champagne – det har hun fået mange gange før), og hun kunne godt lide det. Det kunne jeg faktisk også. Overraskende nok. For det plejer jeg ikke!

IMG_0015

Der var som tidligere skrevet også tid til shopping, og jeg kom blandt andet til at købe en ny duft. Denne fra Chloe er dejlig mild og diskret. Det kan jeg godt lide.

IMG_0020

Jeg kom også til at købe disse hæle. Faldt simpelthen for dem med det samme. Det var det sidste par, det var min størrelse, og så kostede de kun 200 AED, så måtte simpelthen have dem. Der var ingen vej udenom. De ser ikke sådan ud på det her billede, men de er helt sorte! Og rigtig gode at have på. Synes faktisk Ecco er blevet vildt gode til at lave smukke sko de seneste år.

IMG_0022

Ruby var mere interesseret i posen. Det var jeg ikke. Så det var et perfekt match.

Det var alt, I får, for den 25øre ;) Det blev en lidt lang omgang glimt fra hverdagen denne gang, jeg håber I så med hele vejen!? Og så er det endda kun en brøkdel af alt det, jeg har fået taget billeder af under mine forældres besøg.

Hav en dejlig dag derude – håber I slipper for mandagsblues!

Older posts

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑