Month: februar 2015 (page 1 of 2)

Glimt fra hverdagen: Marabou, Indisk, Gadekunst

Hej derude,

Nyder I weekenden? Jeg har nydt den i fulde drag, selvom der faktisk også har været en del praktiske ting indover. Men der har også været plads til lidt hyggeshopping, gode bøffer, ovnkartofler og bearnaise med manden, gin & tonics til en fjollet film og tøsehygge med en veninde i dag.

Ugen har også været fin. Selvom den har været hård. Vi har været trætte og hængt i bremsen ovenpå en uge med fuld fart over feltet pga. fantastisk dejligt besøg, og så sidste weekends horrible nat med brand i nabobygningen og evakuering. Faktisk har det været lidt som om, at vi ikke kunne indhente søvnmanglen fra fredag nat. Før her i weekenden, hvor vi startede ud med at sove 10 timer.

Men nu til denne uges glimt fra hverdagen:

image

Som sagt har vi været lidt trætte denne uge, så vi har hygget med et afsnit serie hver aften – akkompagneret af ovenstående fantastiske chokolade, som min dejlige veninde havde medbragt til os. Jeg ELSKER Marabou med appelsinkrokant. Det er min evige favorit udi Marabou-verdenen (og den er ikke lige at finde på de her kanter). Øhhøm, ja, det er en god ting, at de havde to plader med til os, for den første er forsvundet ned i vores maver. Den var faktisk væk allered onsdag. Vi startede søndag… UPS!

image

Igår aftes lavede Lars og jeg gode wagyu-bøffer med kartofler i ovn og bearnaise til – så godt… Bagefter hyggede vi med gin og tonics og en fjollet film. Pineapple-express. Rådden. Men alligevel sjov. Og dejligt med kærestetid på den afslappede måde.

image

Fredag var vi i Mall of the Emirates, da vi skulle have lavet nogle pasbilleder til Lars, købe ny støvsuger og diverse andre ting. Men der blev også plads til lidt hyggeshopping til os begge. Og jeg fandt noget nær den perfekte skovmandsskjorte i Zara. Samt den blødeste, tykkeste, fineste store striktrøje jeg har ejet i årevis i French Connection – endda på tilbud til halv pris. Yay. Den bliver rar, når vi skal hjem i maj til bryllup – jeg har nemlig ingen jakker hernede, udover en tynd blazer.

image

Lars skulle til farvel-brunch hos en fra arbejdet i dag, så jeg havde aftalt med min søde veninde Vicki, at vi skulle mødes til en gang frokost og lidt tøsehygge på The Beach. Vi endte på House of Curry, hvor vi fik butter chicken. Og det var så godt! Nok den bedste butter chicken, jeg har fået i Dubai. Og så var det lækkert at sidde ude i solen i nogenlunde læ – det blæste nemlig ret kraftigt og koldt i dag.

image

Den søde Vicki i solskinnet.. Vi nød det virkeligt. Faktisk endte vi med at sidde der næsten 2 timer, mens vi bare spiste langsomt og sludrede om alt mellem himmel og jord. Så dejligt.

image

Vi kom forbi lidt fint gadekunst in the making. Rigtig flot maleri. Der er gang i et event, der hedder #dubaicanvas omkring The Beach, hvor der bliver lavet masser af forskelligt gadekunst. Kan ret gode lide den slags initiativer.

image

Billedet lidt mere up close. Smukt billede af ikoniske bygninger i Dubai. Godt nok er billedet slet ikke færdigt endnu. Men smukt var det alligevel. Og jeg håber, at jeg får set det i færdig stand.

image

Vi bliver lige i de blå-hvide farver et øjeblik. På vej hjem kom vi nemlig forbi disse to fine cykler. Jeg måtte simpelthen have et billede af det. Har aldrig set en cykel helt i en farve før. Men sejt ser det da ud. His and hers. Måske.

Hav en herlig aften derude!

Kram

I have enough jewelry… NOT!

pk-i-have-enough-jewelry

I have enough jewelry… Said no one ever. Arhmen det er da rigtigt! HVEM har nogensinde sagt: “jeg har nok smykker nu, så jeg behøver aldrig flere”?  I hvert fald ikke mig. Jeg elsker smykker. Og jeg vil godt vædde med, at jeg også som 80-årig kan finde på at købe nye smykker. I den henseende er jeg en rigtig glimmergås (et udtryk jeg har lært hos den fantastisk Mette Marie fra Twinpeaks.dk – en blog du bør følge, hvis du kan lide velskrevne og underholdende blogs!).

Anywhooo, sætningen poppede op i hovedet på mig igår, da jeg lige kom til at trykke godkend til endnu et smykkekøb. Det var den søde Anne fra webshoppen a-hjort.dk, der lige tippede mig om, at de Louise Kragh minidot earchains, som jeg har sukket efter i umindelige tider (blandt andet her og her), var på tilbud med 30% rabat!

Ovenikøbet i begge de farver, jeg har overvejet. Det kunne jeg naturligvis ikke lade min næse gå forbi, så 5 minutter senere havde jeg svinget visaet i den virtuelle kortmaskine, og nu er et par smukke powderfarvede, forgyldte earchains på vej til mig. Og jeg glæder mig. De ankommer sammen med mine forælder om mindre en 3 uger! Hurra og jubii.

earchain powder louise kragh

Jeg havde egentligt troet, at jeg ville vælge den matte sorte farve på perlen (minidot’en), men jeg endte alligevel med at tage dem i powder, som jeg hele tiden også har været ret så lun på. Sort passer måske nok til alt, men jeg er bare vild med pudderfarven, og synes, at den er super fin til pasteller og sort. Tror jeg bliver rigtig glad for mit valg. Farven bløder måske også det lidt rå udtryk lidt op, dog uden at det bliver pussenusset. Det mener jeg i hvert fald.

earchain matt black louise kragh

Og bare lige til jeres information, så er der stadig tilbud på masser af forskellige og helt vidunderlige Louise Kragh smykker til 30% inde på a-hjort! Bare et lille tip fra mig til jer ;)

De vildeste Oscar-smykker 2015

I nat var der jo Oscar ceremoni, og jeg glæder mig altid til at se stjernernes fantastiske kjoler – og smykker! Oscar-festen er stedet, hvor stjernerne virkelig går all in på både påklædning og accessories, og der plejer at være nogle helt fantastiske kreationer imellem. Både på kjolefronten, men bestemt også i forhold til smykker. I år var ingen undtagelse! Og da jeg er helt sikker på, at kjolerne nok skal blive vendt og drejet i utalige medier (og der var bestemt en hel del, der var værd at sukke over), så vender jeg blikket mod min store passion: smykker!

Derfor har jeg fundet 5 smykkelooks fra årets Oscar-fest, som jeg synes, er helt fantastiske. Her er virkelig tale om Oscar-smykker, der skiller sig ud fra mængden. Smykker der er vildere og mere markante end de klassiske kreationer. Det er unikke smykker. Smykker der vil ses. Smykker der skaber looket. Smykker der fuldender de smukke kvinders look og skiller dem ud fra mængden. Det er den slags smykker, som man ikke bare overser eller glemmer på et sekund.

oscar2015

Vi starter med min absolutte favorit blandt dette års Oscar-smykker! Nemlig den helt fantastiske halskæde fra Tiffany & Co som Cate Blanchett bar til hendes helt enkle, men vildt smukke sorte kjole. Kæden består af Turkiser, aquamarine og diamanter og den oser af klassisk elegance. Dette er virkelig et halssmykke, der er Oscar-værdig! Det er stort, men perfekt mod den sorte kjole, og da det er det eneste smykke, Cate bærer, så bliver halskæden et passende centrum og ingenlunde for meget. Det nok et af de smukkeste looks dette år – efter min mening.

zip necklace oscar 2015

Et andet smykkelook, jeg virkelig synes var fint, var The Zip Necklace fra Van Cleef and Arpels, som Margot Robbie bar, som eneste smykke foruden nogle tynde fingerringe. Halskæden er et af de mest ekstraordinære smykkedesigns, der nogensinde er skabt, da lynlåsen rent faktisk virker! Designet blev oprindeligt skabt til Hertuginden af Windsor tilbage i 1938.

gwynethpaltrow oscar 2015

Også Gwyneth Paltrows valg af øreringe til dette års Oscar var fantastisk! De store øreringe med de imponerende rubiner passede perfekt til hendes sarte, og forholdsvis enkle kjole. De er fra Anna Hu Haute Joaillerie og modellen hedder “Fire Phoenix”.  Når man holder resten af looket så enkelt og strigent som Gwyneths, så ser det fantastisk ud med et par markante øreringe.

emma stone

Jeg er vild med Emma Stones look! Stilen er enkel og gammel klassisk Hollywood. Da kjolen er besat med pallietter og perler, og der faktisk sker forholdsvist meget på selve kjolen, så er hun gået helt væk fra øreringe og halskæder, men har i stedet valgt at fuldende looket med diamantbesatte armbånd fra Tiffany & Co’s kommende Tiffany Blue Book kollektion. Og de passer perfekt. Man kunne næsten fristes til at tro, at de var en del af kjolen. Samtidig er de stadig helt ekstraordinære – ja, nærmest små kunstværker!

rita ora oscar 2015

Det sidste look jeg har taget med, er Rita Ora’s spetakulære øreringe, der ikke var til at komme udenom på den røde løber! De spetakulære øreringe, som på mange andre end Rita (som er kendt for modige modevalg) ville være “over the top” er fra Lorraine Schwartz. Og de fuldendte virkelige hendes look – hun havde en meget skulpturel kjole på, en enkelt pixiefrisure og nude læber, så igen var der plads til øreringe, der larmer lidt. Faktisk passede det perfekt sammen, uden at det på nogen måde blev for meget.

Hvilket  af de 5 smykkelook fra nattens Oscar Ceremoni er din favorit? Eller har du en helt anden favorit, som jeg slet ikke har taget med her? Lad mig endelig høre :)

Ps. Det er altså ikke fordi, at jeg ikke kan lide små, diskrete smykker! Dem elsker jeg! Men jeg synes bare, at til et event som Oscar-festen, så må der godt være lidt mere gang i gaden. Lidt mere glitter. Lidt mere volumen. Er du ikke enig?

Skræmmende ildebrand og tankemylder

Som jeg jo fortalte igår, så blev vores ellers fantastisk dejlige fredag (og uge generelt) jo lidt ødelagt af en ret voldsom ildebrand i nabotårnet. Jeg blev vækket omkring kl 02 af sirener i massevis, og igennem vores rullegardiner kunne jeg fornemme noget underligt lys. Da jeg kiggede ud, blev jeg mødt af et frygteligt syn. Bygningen overfor os, The Torch Tower, var i brand.

image

Hurtigt fik jeg vækket de andre, og så kunne vi ellers følge med i, hvordan branden hurtigt blev mere og mere voldsom. Ilden spredte sig i løbet af en halv time til altaner på 10 etager (og har vi senere erfaret, også ind i de tilhørende lejligheder). Det gik så hurtigt fordi der samtidig var en vild sandstorm i gang, og det gav luft til ildens flammende fangarme. Desværre betød den voldsomme vind også, at masser af brændende materialer og metaldele fløj rundt i luften, ned på gaden og over i vores tårn, som var lige i vindretningen. Jacob måtte slukke flere små gnister med vand, mens vores underbo havde så stor en brand på hans altan, at han måtte have gang i brandslukkeren. Flere andre altaner i vores bygning havde også småbrande, der dog alle var hurtigt og nemt slukkede. Også vores poolområde blev ramt. Det var dog ingenting i forhold til The Torch.

Dog var det nok til, at vores bygning kl. 03 blev evakueret. Brandalarmerne gik. Sirenerne hylede udenfor og blæsten pressede mod ruderne. Det var ret voldsomt lige pludseligt. Især fordi vi var trætte. Og også skræmte over den voldsomme brand.

Pludseligt skulle vi hurtigt i tøjet, vi skulle pakke de allervigtigste ting, og vi skulle have katten puttet ind i hendes transportkasse, så hun kunne komme med i sikkerhed. Og så var hun væk. Lige der. Der gik jeg lidt i panik. Efter en hurtig eftersøgning fandt vi hende dog under sengen, hvor hun trykkede sig helt flad i tydelig angst. Jeg forsøgte at lokke hende ud, men hver eneste gang hun tog et par skridt imod mig, så kom der en ny høj lyd, og hun bakkede i panik. Til sidst var jeg nødt til at hive hende ud – og tror I lige, at jeg følte mig som verdens ondeste menneske der? Det gjorde jeg i den grad. Hadede mig selv for, at jeg var nødt til at stresse hende endnu mere fremfor at berolige hende, men da vi ikke helt vidste, om der alvorlig fare på færde i forhold til, om vores bygning pludselig også ville være i seriøs brand, så skulle det gå tjept.

Vi fik hende i hendes sele, ind i kassen, og så var det ellers bare på med taskerne og ud af døren og ned af trapperne – fik jeg lige nævnt, at vi bor på 47ende etage, og derfor havde 200 meter ned? Jeps vi måtte i al hast, og med høje brandalarmer i ørerne suse ned at 200 meter trapper kl. 03 om natten, efter mindre end 2 timers søvn. Not fun!

Men ned kom vi da, og ud og langt ned af gaden. For pga. den voldsomme sandstorm, så fløj det jo rundt med materialer, der var ild i, samt store livsfarlige metalstykker, derfor var flere veje afspærret af sikkerhedsårsager. Men det lykkedes os at finde et nogenlunde roligt hjørne, der også var nogenlunde beskyttet fra sandstormen (men bestemt ikke helt) og væk fra de flyvende brandrester, hvor vi så sad i et par timer, indtil branden var slukket omkring kl. 05.

Vores stakkels lille Ruby var selvfølgelig helt i panik i starten, men jeg fik hende skærmet lidt med min jakke, så hun hverken kunne se en hel masse, og hun undgik sand/sodfygningen, og så sad jeg ellers med fingrene igennem tremmerne og forsøgte at berolige hende – det lykkedes nogenlunde til sidst. Men har da nogle sår, der bevidner, at hun desperat forsøgte at komme ud af hendes fangenskab i starten – helt sikkert pga lugten af røg og de mange, høje lyde. Det var simpelthen så forfærdeligt, at jeg ikke kunne trøste hende, at jeg ikke kunne forklare hende, at hun var i sikkerhed  og at vi passede på hende. Jeg prøvede, men…

Og så var det også ret frygteligt at sidde der i uvished. Vi anede jo ikke, om alle var kommet godt ud af The Torch, om de rent faktisk havde fået styr på ilden (i starten vidste de ikke helt, hvad de skulle gøre, fordi vinden var så voldsom, at ilden ikke var til at styre), eller om vores tårn pludselig også ville være i brand. Det hele kom lidt for tæt på.

Selv da vi kl. 05 fik lov til at komme ind i vores tårn igen, og vi fandt ud af, at Prinsessetårnet havde klaret den uden nogle store skader, og vores lejlighed/altan næsten var uberørt, så var angsten der stadig. Der i brystet. For det kunne ligeså godt have været vores tårn! Og det skræmmer mig.

Tanken om brand har jeg altid hadet. Jeg er bange for ild. Men af en eller anden grund, så havde jeg bare ikke for alvor tænkt over, at vores tårn sådan virkelig kunne brænde – og det på trods af, at jeg en gang tidligere har måttet gå ned pga. en minibrand i en affaldscontainer. Det allerværste er tanken om, at der kommer brand, og at vi skal ud så hurtigt, at vi kun har et par minutter, og vi igen ikke kan få fat i katten. Eller tænk hvis vi slet ikke er hjemme til at redde hende. Tanken om, at der kunne ske hende noget. Den kan jeg slet ikke klare. Før havde jeg kun mareridt om, at hun ville komme ud på altanen og hoppe op på rækværket og falde i døden. Nu har det mareridt fået en makker. mareridtet om brand!

Jeg er stadig mentalt udmattet ovenpå branden. Det skræmte mig dybt ind i maven. Det kom tæt på! ALT for tæt på. Også selvom det var bygningen ved siden af, der brændte. Men jeg er også fysisk træt. Både pga. den manglende søvn natten til lørdag, men også fordi jeg har drømt uroligt om brande og ulykkeligheder de sidste par nætter. Så jeg håber lidt, at det her med at skrive oplevelsen ned, måske kan virke som terapi for mig.

Det skal lige siges, at der ikke var nogle dødsfald! Heldigvis! Der var nogle stykker, der fik mindre skader pga. de nedfaldende materialer, og nogle der fik røgforgiftning og mindre skader i forsøget på at komme ud. Men alle overlevede! Også selvom nogle af dem har mistet alt – også deres hjem. Der er omkring 30 lejligheder, der er helt ubeboelige nu – så 30 familier står uden et hjem.

Jeg tænker meget på alle de berørte! Og føler mig meget taknemmelig for, at vi slap så billigt! Samtidig med, at jeg pludselig er meget bevidst om, hvor hurtigt, der kan ske noget, når man bor i en bygning, der er mere end 400 meter høj, som The Princess Tower jo nu engang er. Ja, der er faktisk et regulært tankemylder, der fylder i mit hoved i disse dage – alle over temaet, tænk nu hvis…. Og samtidig føler jeg mig lidt fjollet, for det burde vel ikke fylde så meget i mit hoved. Gør det? Jeg mener, branden var jo i nabobygningen (hovedsageligt). Men jeg kan ikke lade være. Det fylder. For det kom så tæt på. Måske for tæt på. For kan ikke helt ryste det af mig. I hvert fald ikke lige på et par dage. Er jeg fjollet? Eller er det okay at blive mærket af en evakuering og sådan en oplevelse? Og nu ved jeg godt, at jeg er en følsom pige, det har jeg alle dage været. Kan selv som voksen sagtens græde over en film, en bog eller blot følelser, der overmander mig. Men er jeg ene om at blive ramt, når noget kommer tæt på?

image

image

image

Glimt fra hverdagen: Tapas, Tennis, Talk

Hej derude,

Ja, jeg ved det godt… For anden uge i træk er jeg for sent ude med indlægget “glimt fra hverdagen”, og det er for dårligt af mig. Jeg lover at gøre det bedre fra nu af! Faktisk havde jeg regnet med, at jeg ville kunne nå det igår, men så skete der noget uforudset, der ligesom sugede alle kræfter ud af mig.

Natten til lørdag vågnede jeg nemlig op kl 02 om natten ved lyden af en masse udrykningskøretøjer og noget underligt lys, der trængte igennem vores rullegardiner. Det viste sig til at være en ret voldsom brand i bygningen overfor os – The Torch (branden har ligefrem været i de fleste nyheder derhjemme). Vi stod alle op og holdt øje med branden. Der var nemlig sandstorm samtidig, og vinden havde retning mod vores tårn, så vi var lidt bekymrede, og drengene (vi havde jo besøg hjemmefra) måtte  slukke nogle gnister med vand ude på vores altan. Kl. 03 var branden så voldsom og det regnede med brændende materialer og metalstykker, samtidig med at der havde været flere rigtige småbrænde i vores tårn, som dog alle hurtigt var slukkede, og det gjorde altså, at vores tårn også blev evakueret. Først skulle vi lige have fanget den panikramte kat, samlet vores vigtigste ting og så ellers ned af 200 meter trapper, hvorefter vi sad udenfor i sandstormen i et par timer. Så igår var bare hård, vi kunne nemlig ikke sove ordentligt bagefter. Mentalt var jeg også ramt. Men det skriver jeg lidt mere om i et andet indlæg, ellers bliver det her alt for langt.

For ellers, så har det været en virkelig god og rar uge, der gerne må gentages på trods af lidt for lidt søvn og meget få rolige øjeblikke (her mener jeg minus branden!).

På arbejde har det faktisk været ganske roligt – sådan da. Men der er blevet lagt et par mulige projekter på tegnebordet, som er virkelig spændende, men som også kommer til at betyde ekstra meget arbejde og et meget hårdt efterår, tror jeg. Nu må vi se, om det bliver til noget. Men det håber jeg nu.

Det, der gjorde den helt store forskel, og som gjorde ugen ekstra god, var, at min vidunderlige veninde Lisa og hendes kæreste (teknisk set forlovede) Jacob var på ferie hos os hele ugen. Det var simpelthen bare helt fantastisk hyggeligt. Og ubeskriveligt dejligt endelig at have oceaner af tid til sludre om alt mellem himmel og jord igen – ansigt til ansigt. Ugen stod på hygge. Både os alle 4 sammen, og delt op i drenge- og pigehygge. Og så var der været masser af god mad på menuen også ;) Vi er nemlig allesammen glad for god mad og vin. Ja, vin må vi ej glemme. Og så blev der shoppet og kigget brudesko til den helt store medalje. Så dejligt. Elskede at have min “søs” tæt på igen, og det var hårdt at sige på gensyn. Heldigvis ses vi allerede igen i maj, hvor vi skal hjem en weekend til deres bryllup <3 Og indtil da har vi skype!

Nå men nu til denne uges glimt fra hverdagen som i den grad er præget af Lisa og Jacobs besøg og alle de ting, vi har lavet med dem. Faktisk er der ikke andet. Men hey, det var jo sådan min uge så ud. Og det er jo det, det handler om :)

image

Tirsdag aften tog vi Lisa og Jacob med ovre på den lækre spanske restaurant El Sur, der ligger på Westin, kun nogle få hundrede meter fra os. El Sur er en tapas restaurant, der laver lækre, moderne fortolkninger af traditionelle tapas – og det smager altså virkelig godt! Vi tog derover til deres BuenosMartes koncept, hvor man kan spise alle de tapas, man lyster fra et bestemt menukort, samt drikke al den vin, øl og sangria man kan for kun 200 AED pr. person. Det var et hit! Vi sad der over 3 timer, og de forsvandt lynhurtigt. Selskabet var godt. Maden lækker og drinksene var kolde. Perfekt aften.

image

Onsdag var vi ude at se tennis. Der var nemlig gang i kvindernes turnering i Dubai Duty Free Tennis Championship og vi var så heldige, at Danmarks sejeste Caroline skulle spille aftenkamp. Vi var derude sidste år også, hvor vi så Serena Williams, og det var en oplevelse. Det var det også i år, og Caroline spillede en rigtig god kamp. Hun vandt da også sikkert! Lisa og Jacob var også begejsterede. Og det gjorde jo bare aftenen endnu bedre!

image

Onsdag blev jeg hentet af Lars efter arbejde, og der fik jeg lige dette shot af Burj Khalifa fra en anden vinkel, end jeg plejer…

image

Torsdag stod den på tøse- og drengeaften. Lisa og jeg mødtes, da jeg fik fri, og så tog vi ellers i Dubai Mall, hvor vi shoppede brudesko – og vi fandt det fineste par stilletter til hende. Hun bliver så smuk en brud! Og ja, så kom jeg da også lige til at købe et par i farten. Ups. Efter shoppingen stod den på lækker sushi og gode cocktails. Da vi forlod restauranten var det med en glad lille cocktail-buzz, så vi besluttede, at vi lige skulle have en manicure. Som sagt, så gjort. Og det var simpelthen så hyggeligt. Virkelig en klassisk tøseaften med min “søs”!

image

Vi kom lige forbi dette fine skilt/lyskryds i Dubai Mall – i deres shoe district, og jeg var nødt til lige at snuppe et billede af det. Det er da sjovt fundet på!

image

Fredag var vi til fredagsbrunch på The Talk. Og det var virkelig en oplevelse! Maden var så lækker. Udvalget virkelig stort og med noget for enhver smag. Drikkevarerne var gode og der var et stort udvalg. Selv livemusikken var lige i skabet. Nårh ja, og så var selskabet jo super godt. Bagefter fortsatte vi på et par barer. Inden vi sluttede aftenen af derhjemme med doner kebab og kortspil. Og så var det jo desværre, at vi blev vækket pga. branden.

image

Her er lige et lille shot af mine nye pink stilletter. My carrie-heels. Tror faktisk, at hun ville godkende dem. Jeg er i hvert fald vild med dem. Jeg skal nok lige prøve at få taget nogle bedre billeder af dem. Jeg ville lige snuppe et billede af mit outfit i fredags, hvor jeg netop havde dem på, men så kom katten i vejen – igen og igen. Hahah. Well another time, right?

That’s all folks… I hvert fald for denne gang…

Jeg ønsker jer alle en fortsat rigtig dejlig søndag!

Om hvordan vi endte i Dubai

For et par uger siden kom jeg til at tænke på, at jeg aldrig rigtigt har fået fortalt, hvordan vi havnede i Dubai i første omgang. I vores tilfælde er der nemlig ikke tale om en udstationering, men i stedet et fuldstændigt selvstændigt valg om, at vi ville flytte hertil. Hvilket vi ikke har fortrudt!

Nå, men lad os komme tilbage til begyndelsen. For faktisk var det et tilfælde, at det blev lige Dubai, vi endte i. Ja, faktisk var det slet ikke skrevet i kortene, at vi skulle flytte til udlandet på det tidspunkt. I hvert fald ikke der. Selvom vi begge gerne ville til udlandet at arbejde – engang ud i fremtiden.

IMG_7406

Men da Lars sad i en advokatfuldmægtig-stilling, hvor de ikke kunne overholde, hvad de havde lovet ham, så blev parterne enige om, at han måtte kigge efter noget andet. Hvilket han så begyndte på. En dag så han et stillingsopslag, hvor de søgte en advokatfuldmægtig på et dansk advokatkontor i Dubai. Han spurgte mig, om han måtte søge den – bare for sjov, da fristen allerede var udløbet. Netop fordi fristen var udløbet, og nok også fordi det virkede så uvirkeligt med hele ideen om Dubai, så sagde jeg ja. Da han sendte den, grinede vi lidt af det. Og så glemte vi det nok lidt igen. I hvert fald for et par dage. For så kom der et opkald fra Dubai. En søndag aften. De ville gerne holde en samtale med Lars – over telefonen. Vi blev lidt stille. Faktisk meget stille. Og tankerne begyndte at flyve rundt.

Da Lars så et par dage  efter stod med et reelt jobtilbud, var forvirringen total. Skulle han sige ja? Og hvad så med mig? Og os? For på det tidspunkt boede vi ikke engang sammen. Godt nok var vi sammen næsten konstant, men vi havde hver vores lejlighed i hver vores by. Mig i Aarhus. Ham i Viborg. Og så pendlede vi frem og tilbage.

Lars var hurtig til at sige, at han ikke ville tage til Dubai uden mig. Jeg ville gerne med ham, MEN jeg havde et job, som jeg virkelig var glad for i Aarhus, og jeg var bestemt ikke interesseret i, at ødelægge mine karrieremuligheder ved at tage derned uden et job. Så en jobjagt blev sat ind, og der blev hurtigt fundet et marketing/kommunikationsjob til mig (det vidste sig senere, at jeg måske skulle have kigget videre, men heldigvis fandt jeg selv et andet job hernede, som jeg er virkelig glad for).

Pludselig stod vi der. Med 2 jobkontrakter der var klar til at blive underskrevet, mindre end 2 uger efter Lars havde sendt hans ansøgning. Jeg har aldrig været så forvirret i mit liv! Tankerne fløj rundt. Var det det, vi ville. Var vi klar til ikke bare at flytte sammen, men at flytte sammen i et totalt ukendt land? Vi havde mange overvejelser. Mange snakke. Vi vidste, at vi ville hinanden. Og vi ville gerne til udlandet. Men var det nu. Jeg snakkede meget med mine forældre og min “søs om, hvad vi skulle gøre, om hvad jeg tænkte og følte, om mine bekymringer, forbehold og min lyst til alligevel at hoppe ud i eventyret – på trods af alt det andet. De var alle fantastiske, støttende, trøstende, opmuntrende. Og jeg tror, at det var det, der gjorde, at jeg endte  med at sige ja til Lars, ja til jobbet, ja til EVENTYRET. For jeg vidste, at jeg havde dem i ryggen. Lige meget hvad. De ville være der. Altid. Også selvom det blev på afstand for en periode.

Så vi sagde ja, skrev under på kontrakterne, og sagde vores job op. Hvilket måske ikke skete på den mest elegante måde fra min side – jeg elskede som sagt mit gamle job og ikke mindst mine kolleger og chefer, så da jeg skulle sige op om morgenen, bad jeg om at få lov til at snakke med min (marketing)chef og så den adm. direktør inde i mødelokalet. Da vi kom derind, startede direktøren med at sige, “du skal vel ikke til at sige op”, og da det jo netop var det, jeg skulle, så brød jeg direkte ud i tårer, mens jeg hulkede jooooo… Pludselig havde jeg ikke mindre end to søde dejlige mennesker til at trøste mig, mens de fortalte, hvor fedt de synes det var, at vi tog chancen i udlandet. Fantastiske mennesker. Det er de i edgemo! Så støtten var stor (både på jobbet og blandt familie og venner). Hvilket på en gang gjorde det lettere og sværere at skulle forlade det hele.

Og så gik det stærkt. Lars havde 3 uger fra vi underskrev, til han skulle stå på kontoret i Dubai. Så vi fik travlt. Papirer skulle fremskaffes. Lejlighed skulle opsiges og pakkes ned. Der skulle siges på gensyn til alle. Og samtidig skulle det hele fordøjes – hvilket ikke helt lykkedes! Men spændte på vores første store fælles eventyr, det var vi i hvert fald.

Lars rejste 3 uger før mig, så jeg havde lidt længere tid til at få styr på  mine ting. Selvom det føltes som om, at dagene bare forsvandt mellem mine fingre, og jeg følte mig ingenlunde klar til at sige på gensyn til mine veninder, forældre eller resten af familien for den sags skyld. Og jeg havde den vildeste (permanente) mavepine, de sidste uger op til min afrejse.

Og selvom jeg altid bliver ked af det, når jeg skal sige farvel/på gensyn i lufthavnen til mine forældre, så har jeg da aldrig tudet så meget, som jeg gjorde den dag, jeg skulle rejse. For ikke nok med at jeg skulle rejse langt væk fra alle for en uvis periode, så lukkede jeg også et helt kapitel i mit liv, og skulle til at tage hul på et nyt (og spændende) et – uden mine forældre i nærheden). Jeg var bange, spændt og alt der imellem. Men med store kærlige kram og ord fik mine forældre mig skubbet afsted. Og efter at have grædt mine modige tårer – først på et toilet i lufthaven, og siden til en sørgelig film på flyveren – samt lidt hvidvin, så begyndte sommerfuglene at flakse. Jeg glædede mig jo også til at komme ned til Lars, ned til vores nye fælleslejlighed i The Princess Tower (elsker det navn!) og til det eventyr, som Dubai nu engang er. Og jeg siger det igen, jeg har aldrig fortrudt!

Tillykke til verdens bedste mor!

I dag har verdens allerbedste og sødeste mor fødselsdag! Ja, jeg er nok partisk, men også ret sikker i min sag. Jeg kunne i hvert fald ikke tænke mig en bedre en af slagsen. Min mor er nemlig ret fantastisk!

Hun er sej, hun er støttende, kærlig, trøstende, opmuntrende, kritisk og klar på at give en kærlig opsang, når det er tiltrængt (også selv om hun ved, at det næppe bliver vel modtaget i det øjeblik – vi har nemlig samme temperament).

Hun er en inspiration for mig, for hun er aldrig bange for at kaste sig ud i nye udfordringer, og hun kæmper for det, hun vil og tror på. Hun er et af mine forbilleder. Så enkelt er det. Verdens bedste mor.

I dag fylder hun år, og jeg savner hende ekstra meget. For ville så gerne kunne fejre hende. Sådan rigtigt. Fysisk. Og ikke blot gennem telefonen, skype og bloggen. Men det må vente lidt. Heldigvis kun til marts, hvor hun og min far kommer ned og besøger os. Og heldigvis har hun jo min far, som jeg er sikker på, nok skal fejre hende godt.

Men mor: Hjertelig tillykke med fødselsdagen, dit dejlige skår af en kvinde! <3

image

Månedens smykkefavoritter i Februar

Som jeg skrev i mit indlæg omkring mål for 2015, så vil jeg gerne udvikle lidt på bloggen, og have gang i lidt flere faste, månedlige indlæg. Altså emner, jeg runder hver måned. Jeg har leget med forskellige ideer og koncepter, og er kommet frem til nogle stykker, som jeg i hvert fald vil prøve af, og så  må vi se, om de bliver faste elementer, eller blot lejlighedsvise gæster.

En af de ideer, jeg har, er et indlæg om månedens smykkefavoritter – altså mine smykkefavoritter for den pågældende måned. Jeg tænker, at det måske kan give inspiration til jer derude – og mig selv ikke mindst :) Så jeg håber, at I vil tage godt imod dette første månedens smykkefavoritter.

Jeg er ret glad for smykker, der er klassiske men med et twist. I ved, den slags smykker, som er så klassiske, at de kan bruges til alt, men samtidig så har de det der ekstra, der gør, at skiller sig lidt ud, og virkelig er med til at skabe ens look. Det er da også den slags smykker, jeg har fundet frem til jer (og mig selv) denne gang.

louise kragh plain orestik

Louise Kragh er fantastisk udi porcelænssmykker. Hendes sans for farver, enkelthed og rå feminitet gør mig ganske enkelt bare glad. Jeg har længe haft Louise’s minidot earchain som en af mine favoritter, men i hendes nye kollektion har jeg fundet mig en stærk konkurrent, nemlig de nye Plain ørestiks! Her er der virkelig tale om råhed på den allermest feminine måde. De har kant, men er samtidig så klassiske, at man ville hive dem op af smykkeskrinet om 5 år også.

pernille corydon make a wish necklace long

En anden favorit smykkedesigner i min bog er Pernille Corydon. Igen en designer der formår at skabe klassiske, feminine, sarte smykker med en kant, der gør hendes smykker til noget helt særligt. Hun blander virkelig det rå med det bløde feminine univers på en skøn måde – som jeg virkelig er fan af! Pernille Corydons nye kollektion er skøn. Selvfølgelig er den det. Men skal jeg udvælge bare et nyt smykke derfra, så må det være den finde “Make a Wish” halskæde i den lange version med en 90 cm kæde. Den er  så fin. Elsker de bløde former og den lidt skrøbelige råhed, der alligevel er over vedhænget. En musthave!

trine wilkens sparkling rings

En tredje designer jeg har et lille blødt punkt for er Trine Wilkens. Jeg kan ikke helt sætte en finger på, hvad det præcist er, jeg faldt for i hendes design. Men faldet, det er jeg! Hårdt endda. Og lige nu crush’er jeg altså for vildt på hendes serie af Sparkling Rings! De er så fine, lidt eventyrlige faktisk. Og jeg er ret sikker på, at sådan en ring vil klæde min hånd super godt. Det er sådan en ring, der bare gør hverdagen lidt bedre! Det er jeg sikker på ;)

anni lu black diamond

Og så er jeg stadig tosset med ANNI-LU’s super fine armbånd. De er så delikate og smukke. Jeg har mange favoritter, blandt andet mit elskede perlearmbånd! En anden yngling er det smukke guldarmbånd med den lille sorte diamant – det som jeg faktisk havde købt til mig selv, men som jeg desværre har tabt (hvilket jeg stadig begræder!). Jeg overvejer stærkt at købe det igen, men er lidt bange for at tabe det igen pga. låsen jo er den samme. Og diamanter skal bare ikke tabes! Altså for helvede. Vil have det tilbage. Ved godt, at det ikke sker, så mon ikke, at jeg bare ender med at købe det igen. For det passer perfekt ind i min stil og min smykkesamling.

anni lu navy bracelet

Jeg er dog også lidt vild med dette fine navy-farvede armbånd fra selvsamme ANNI-LU. Er vild med blå i stort set alle nuancer, og jeg synes, at det her er super fint. Klassisk men med et tvist. Præcist som jeg godt kan lide det.

Det var mine 5 bud på månedens smykkefavoritter. Faktisk vil jeg gerne eje dem allesammen – men det holder pengepungen altså ikke til. Hvilken af de 5 er din favorit? Hvis du da kan nøjes med en ;)

Opskrift på nem og lækker müsli

Jeg er ret vild med müsli ovenpå min græske yogurt om morgenen. Det smager bare dejligt, og giver ligesom lidt struktur og knas til yogurten. Allerhelst spiser jeg min egen hjemmelavede. Både fordi det smager hammergodt, og så ved jeg præcist, hvad der er i den. Det kan jeg nemlig godt lide.

Jeg har lavet denne müsli i nogle år efterhånden – i perioder – og jeg bliver altså ikke træt af den. For selvom jeg bruger samme grundopskrift, så er der mange muligheder for at variere den. Og så er den altså virkelig nem at lave!

IMG_9313

Grundopskriften består af 4 enkle ingredienser! Jeps, mere skal der ikke til. Er du blevet interesseret? Så får du her min opskrift på en nem og lækker müsli.

Grundiopskrift på nem müsli:

Ingredienser:
4 dl. havregryn
1,5 dl. nødder (her bruger jeg oftest mandler eller hasselnødder, men alle nødder kan faktisk bruges)
50 g. mørk chokolade (jeg bruger 70% eller 85% fra Lindt, Toms eller lignende)
2 dl. flydende bi- eller blomsterhonning af god kvalitet (jeg starter dog tit med 1,5 dl. og så ser jeg, om der er brug for lidt ekstra honning – nogle gange er det som om, at havregrynene suger mere)

Fremgangsmåde:
Start med at varme honningen op på en stor pande ved middel varme, når den i forvejen flydende honning bliver varm og endnu mere flydende, tilsætter du de 4 dl. havregryn. Bland havregrynene grundigt sammen med honningen til det bliver en klistret masse, og lad det varme videre under jævnlig røring.
Hak nødderne grundigt til passende stykker, og tilsæt dem derefter blandingen i panden. Fortsæt med at vende blandingen, så det ikke brænder på.
Efter 15 min. i alt, er blandingen ved at være “tør” og gylden. Hæld müsliblandingen over på et stykke bagepapir i et tyndt lag og lad det køle helt ned. Imens hakker du chokoladen. Når müslien er helt kold, blander du chokoladen i og putter det hele i en lufttæt beholder.
Nu er din müsli klar til at blive spist – og den kan sagtens holde sig sprød og knasende i et par uger. Hvis du da ikke har spist den inden da ;)

IMG_9302

IMG_9304

IMG_9305

IMG_9306

IMG_9307

Som sagt, så er dette blot en grundopskrift – men en sørens lækker en af slagsen, der gør sig fantastisk som den er.  Faktisk er det sådan, jeg foretrækker den. Men du kan sagtens tilsætte tørrede bær, kerner eller andre slags nødder. Du kan også undlade chokolade, hvis du ikke er til det. Mulighederne er mange. Så det er bare med at komme i gang!

God fornøjelse!

Jubii… Dejligt besøg hjemmefra

Hej derude,

Lige et lille hurtigt – men glædeligt – check-in her fra mig på vej mod arbejde.

Igår aftes landede min dejlige veninde Lisa og hendes søde kæreste Jacob langt om længe her i Dubai. Og hvor var det skønt! For nej, hvor har jeg dog glædet mig til deres besøg.

Det er altid skønt at få besøg hjemmefra, når man bor så langt væk fra alle, men når det så er den ene af bedsteveninderne – og det tætteste jeg kommer på en søster, så er det bare vidunderligt. For foruden mine forældre, så er det bedsteveninderne, jeg savner allermest.

Og nu er hun her endelig :) Jeg glæder mig til at vise hende vores by, jeg glæder mig til at bruge tid sammen med hende – og drengene selvfølgelig, jeg glæder mig til at grine med hende, sludre og sladre med hende, og til at shoppe brudesko med hende (her skal der lige tilføjes, at det ikke er mig, der skal giftes, men Lisa – bare så der ikke kommer nogle misforståelser!).

Det bliver bare en fantastisk uge – det kan jeg mærke langt ind i maven. Der skal hygges til den helt store guldmedalje. Og der skal opleves. Og tankes op på “søster”-hygge. Så hvis jeg er lidt stille i denne uge, så er det derfor, og altså ikke fordi, at jeg ikke har overskuddet igen denne uge. Og lidt har jeg da forberedt til jer :)

Hav en dejlig dag derude!

Kram

Older posts

© 2017 jewelry and life

Theme by Anders NorenUp ↑